Søgeresultater: 754

Danmark er muligvis et lille land, men på trods af dets beskedne areal er det rigt på minder fra fortiden. I "Fortidsminder i Danmark" gennemgår kulturhistoriker Henning Dehn-Nielsen nogle af det mest markante, interessante og spændende minder fra landets fortid. Minder, der alle er medvirkende til den danske identitet og kulturarv.

Henning Dehn-Nielsen (f.1940) er en dansk forfatter, redaktør og kulturhistoriker. Henning Dehn-Nielsen er oprindeligt uddannet cand.phil. i historie og arkæologi fra Københavns Universitet, og underviste i mange år inden han helligede sig forfatterskabet. Henning Dehn-Nielsen har udgivet i omegnen af 50-60 bøger, hvoraf en stor del omhandler danmarks historie og konger, arkitektur og arkæologi, lokalhistorie og topografi, foruden en stor mængde artikler til tidsskrifter, leksika og lignende.

Et politisk jordskælv har ramt den historisk gode relation mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater. Dramaet bliver talt ned i offentligheden, imens bekymringen vokser bag lukkede døre i Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Statsministeriet. I august 2019 ramte et større efterskælv, der gav genlyd verden over. Præsident Trump kaldte en udtalelse fra den danske statsminister for "uforskammet", fordi hun betegnede hans plan om at købe Grønland som "absurd". I samme forbindelse aflyste han sit officielle besøg i Danmark. 

Det vil sikkert overraske mange, at tendensen begyndte allerede under præsident Obama. Han mente, at forholdet til Kina var vigtigere for Amerika end relationen til Europa.

Med Storbritannien ude af EU er Danmark kastet ud i den største identitetskrise siden 1945. Kongeriget er tvunget til at genoverveje kursen på det kompas, vi har navigeret efter de sidste 70 år. 

Sprækker tager læserne med på en rejse mod denne nye virkelighed og forholder sig både til de historiske perspektiver og den aktuelle situation. Bogen bygger på tidligere USA-korrespondent for DR og forhenværende diplomat i Washington Torsten Jansens samtaler med topdiplomater og politikere som eksempelvis Poul Schlüter, Uffe Ellemann-Jensen, Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen, Per Stig Møller, Helle Thorning-Schmidt, Connie Hedegaard, Mogens Lykketoft, Lene Espersen, Martin Lidegaard og Jeppe Kofod.

Året 1814 blev skæbnesvangert for ‘ægteskabet’ mellem Danmark og Norge. Siden 1380 havde tvillingriget været vævet sammen i politik, sprog og finkultur, men efter 434 års samvær skød en svensk kronprins med krigslist og diplomatiske krumspring en kile ind i alliancen. I Danmark begræd man tabet af Norge, mens man i nord så anderledes mørkt på dansketiden, som man kaldte 400-årsnatten. Med skilsmissen vejrede nordmændene morgenluft, og en revolutionær grundlov pustede liv i håbet om, at solen snart kunne stå op igen over et selvstændigt norsk rige. Det tog mange år, før tilliden var genoprettet, og da danske skandinavister begyndte at prædike nordisk fællesskab, nægtede Norge at tro på, at eksen havde forandret sig. Bruddet var endegyldigt.

TAG MED SIGURD BARRETT FRA ISTIDEN TIL FREMTIDEN
Fra fortid til Facebook. Dette er din, min og vores danmarkshistorie fortalt på ægte Sigurd’sk.
Hvad spiste NEANDERTALERNE? Hvordan så VIKINGERNE ud? Hvor kommer DANNEBROG fra? Hvem var KONGER, og hvem var HELTINDER, da Danmark blev skabt? Hvornår var det GULDALDER? Hvad er en GULLASCHBARON? Hvordan ser en VÆLTEPETER ud? Er JITTERBUG noget, man kan danse, og hvordan ser FREMTIDEN ud for det land, vi kender som Danmark?
I denne historie kan du blive klogere på: MARGRETE DEN 1. og Kalmarunionen

Tredje og sidste del af Gregers Dirckinck-Holmfelds serie "Den nye Danmarkskrønike" slår ned på årene 1986-1993 og minder os om omdiskuterede emner og hændelser såsom Golfkrigen, Auken, der afløste Anker i Socialdemokratiet, Tamil-sagen, der blev til noget af en bule under Schlüters gulvtæppe, Berlinmurens fald, der gav genlyd helt oppe i dejlige Danmark, og meget, meget mere.

TAG MED SIGURD BARRETT FRA ISTIDEN TIL FREMTIDEN
Fra fortid til Facebook. Dette er din, min og vores danmarkshistorie fortalt på ægte Sigurd’sk.
Hvad spiste NEANDERTALERNE? Hvordan så VIKINGERNE ud? Hvor kommer DANNEBROG fra? Hvem var KONGER, og hvem var HELTINDER, da Danmark blev skabt? Hvornår var det GULDALDER? Hvad er en GULLASCHBARON? Hvordan ser en VÆLTEPETER ud? Er JITTERBUG noget, man kan danse, og hvordan ser FREMTIDEN ud for det land, vi kender som Danmark?
I denne historie kan du blive klogere på: DE GLADE 60’ERE i en historie om en glad tid

Indtil for relativt nyligt var verdenshistorien skrevet på en måde, som fik det til at se ud, som om kun stormænd, bisper, konger og militærmænd var værd at fortælle om – med særlig vægt lagt på ordet ’mænd’. Niels Skyum-Nielsens tobindsværk "Fruer og vildmænd" gør op med den traditionelle patriarkalske historiefortælling, hvor mandlige historikere fortæller om mandlige historiske personer og ignorerer det enorme flertal af kvinder, slaver, fattige og svage mennesker, der til enhver tid har fyldt lige så meget i samfundet, og derfor også fortjener en plads i historien.

I "Fruer og vildmænd" genfortæller Niels Skyum-Nielsen den danske middelalderhistorie, så den afspejler hele samfundet og understreger desuden vigtigheden af dette opgør med den traditionelle historiefortælling. Første bind fra 1994 fokuserer på perioden 1250-1340 og omhandler blandt andet kvinders stilling fra de laveste klasser og op til adelen og de kongelige samt de fattiges trængsler under de store hungersår. Niels Skyum-Nielsen (1921-1982) var en dansk historiker. Han blev uddannet ved Københavns Universitet i 1949 og blev efterfølgende ansat samme sted med speciale i middelalderhistorie. Som forfatter står han bag en række bøger, herunder "Fruer og vildmænd", "Kvinde og slave", "Kirkekampen i Danmark" og "Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering".

Indtil for relativt nyligt var verdenshistorien skrevet på en måde, som fik det til at se ud, som om kun stormænd, bisper, konger og militærmænd var værd at fortælle om – med særlig vægt lagt på ordet ’mænd’. Niels Skyum-Nielsens tobindsværk ”Fruer og vildmænd” gør op med den traditionelle patriarkalske historiefortælling, hvor mandlige historikere fortæller om mandlige historiske personer og ignorerer det enorme flertal af kvinder, slaver, fattige og svage mennesker, der til enhver tid har fyldt lige så meget i samfundet, og derfor også fortjener en plads i historien.

I ”Fruer og vildmænd” genfortæller Niels Skyum-Nielsen den danske middelalderhistorie, så den afspejler hele samfundet og understreger desuden vigtigheden af dette opgør med den traditionelle historiefortælling. Andet bind fra 1997 fokuserer på perioden 1340-1400 og omhandler blandt andet de mange indflydelsesrige middelalderdronninger, hvoraf Margrete den første er den mest kendte, men bestemt ikke den eneste, der satte sit aftryk på danmarkshistorien.

Niels Skyum-Nielsen (1921-1982) var en dansk historiker. Han blev uddannet ved Københavns Universitet i 1949 og blev efterfølgende ansat samme sted med speciale i middelalderhistorie. Som forfatter står han bag en række bøger, herunder “Fruer og vildmænd”, ”Kvinde og slave”, “Kirkekampen i Danmark” og “Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering”.

De to noveller i "Tyskertøs!" følger pigen Søster. I den første, "Skammen", forelsker hun sig i en tysk soldat, der er udstationeret i Danmark under besættelsen. Det bringer ikke bare skam over hendes familie, det stempler også hende selv som tyskertøs. I anden novelle, "Psykopatia", bliver hun forelsket i en engelsk soldat, men hvordan skal det kunne fungere, når hun én gang er stemplet som tyskertøs? Den danske forfatter Kirsten Mejlhede Krog (f. 1925) er uddannet sygeplejerske med speciale i børnepsykiatri. Kirsten Mejlhede Krog har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger, hvoraf mange sætter fokus på børn, der på den ene eller den anden måde har det svært. På den måde hjælper Kirsten Melhede Krogs bøger med at bryde tabuer om for eksempel spiseforstyrrelser, udviklingshæmmede børn, mobning og psykiske lidelser hos børn.

Det krigeriske folk, danskerne! Hvem skulle tro det? Danmark har dog været involveret – med mere eller mindre heldigt udfald – i mange krige siden ’Gorm den Gamles tid’.
Det er ingen hemmelighed, at Danmark tidligere har haft en del områder under sit herredømme – tænk bare på Skåne, Halland og Blekinge og Slesvig-Holsten. I denne bog kan du læse om, hvordan Danmark erobrede disse besiddelser og tabte dem igen.
Bogen samler alle drabelige slag og skæbnestunder i landets historie, og giver kort og godt oversigt over krigene, hvornår de udspillede sig, hvor længe de varede, hvem der var regent på det pågældende tidspunkt, hvad man vandt og tabte, og sætter det hele i et historisk perspektiv.
Den danske krigshistorie er ikke en skammelig fortælling om ydmygelser og tab, men en spændende og stolt beretning om vort gamle kongeriges sejre og nederlag gennem mere end 1000 år.
Lars Bugges "Kort og godt om danske krige" udkom første gang i 2000 og giver således et historisk overblik over de danske krige fra vikingernes hærgen og frem til 2. Verdenskrig. Lars Bugge (f. 1969) er uddannet cand.merc.jur. fra Aarhus Universitet. Efter studiet begyndte han at skrive bøger – primært inden for interesseområderne historie, myter og konspirationsteorier, men også undervisningsmateriale og bøger om stress og børneopdragelse.

Vikingerne kommer! Vikingerne kommer! Sådan lød det rundt om i Europa i årene fra slutningen af 700-tallet til slutningen af 1000-tallet. Det var i den periode, vikingerne med fuld kraft trådte ind på den historiske scene. Men hvem var disse vikinger egentlig? Var de brutale sørøvere, som plyndrede landsbyer og klostre, hvor de kom frem? Ja, det var de! Men de var også så meget andet. De var handelsfolk, bønder og håndværkere. De var dygtige sømænd, og de oprettede kolonier i Island, Irland, England, Frankrig og Rusland. Alt det fortælles der om i ”Vikingetiden”. Der fortælles også om den nordiske mytologi med vikingernes tro på aser og jætter og om, hvorledes vikingerne blev kristne. Endelig berettes der i ”Vikingetiden” om de kendte konger fra Godfred over Harald Blåtand til Knud den Hellige – konger som i den grad har virket fascinerende for eftertiden.

Det første bind i serien "Historien om et sted" følger stenalderdrengen Gur, der opdager, at nogle udefrakommende har slået sig ned på bopladsens jord. Gur fortæller om sine opdagelser, og mødet med de fremmede kommer til kampe om liv og jord.

Ole E. Christiansens historiske bogserie "Historien om et sted" er en serie bestående af 10 bind. Hvert af seriens bind dykker ned i en spændende historisk periode og fortæller en historie fra netop denne tid. Serien kommer blandt andet omkring jernalderen, pesten, industrialiseringen og anden verdenskrig. Den danske forfatter Ole E. Christiansen (f. 1935) er uddannet lærer og har arbejdet som både lærer og skolebibliotekar. I 1964 udgav han sin første faglitterære bog under titlen "Rummet og stjernerne" om astronomi for børn, og i 1976 fik Christiansen sin romandebut med bogen "Slaven Ajan", som han selv illustrerede. I 1979 modtog han Danmarks Skolebibliotekarforenings børnebogspris, og netop børnebøgerne har igennem hele Christiansens forfatterskab været i centrum. Det er blandt andet kommet til udtryk med bøgerne "Skjolds mærkelige rejse" (1998) og den todelte serie "Heksen fra Orini" (1984).