Søgeresultater: 69

Den tyske diplomat Georg Ferdinand Duckwitz fik sin plads i Danmarkshistorien, da han i efteråret 1943 advarede de danske jøder mod den kommende deportation. Duckwitz var ingen gennemsnitsdiplomat, forfatteren følger ham gennem besættelsesårene og skildrer bl.a. forløbet omkring jødeaktionen i oktober 1943, det tætte og kontroversielle forhold til den rigsbefuldmægtigede, SS-generalen Werner Best og det store dilemma, det rejste for ”en god tysker” at være en del af Hitlers terrorstat i det besatte Danmark.

Smuk fotobog. Den danske prinsesse Dagmar (1847-1928), datter af Christian den 9., blev i 1866 gift ind i den mægtige russiske tsarfamilie. Hendes elskede og første forlovede døde, og hans lillebror arvede såvel trone som kone. Gennem et ægteskab, der således startede på de hårdest tænkelige præmisser, blev Dagmar en elsket del af det russiske hof. Og hun fik varig betydning for det russiske kejserlige hus, ligesom denne russiske forbindelse havde enorm betydning og bevågenhed i den danske offentlighed i tiden. Hun blev i sit fædreland aldrig omtalt som andet end Kejserinde Dagmar, og hun og hendes familie var ofte gæster i København. Under Den Russiske Revolution mistede Dagmar sin søn, svigerdatter og fem børnebørn samt mange andre familiemedlemmer, der brutalt blev henrettet af Rødgardisterne. Det lykkedes overlevende familiemedlemmer at få den aldrende dame til at flygte med en datter til Danmark – hun forlod herved meget mod sin vilje et Rusland i opløsning, det land, hun var blevet en del af, og som hun havde lært at elske. Sine sidste år tilbragte Dagmar i Danmark som gæst i den danske kongefamilie. I 2006 blev hun genbegravet ved siden af sin mand i Moskva, som hun altid havde ønsket.

Den samlede fortælling om de tre legendariske Kennedy-brødre, der på hver deres måde revolutionerede både Amerika og amerikansk politik. 
I 1961 blev John F. Kennedy indsat som USA’s præsident. Samme dag blev hans bror, Robert Kennedy, udnævnt til justitsminister og året efter tog den yngste, Edward Kennedy, hul på sit virke i det amerikanske senat. Næppe før i historien har tre brødre haft så stor indflydelse på den amerikanske politiske scene, og næppe før har tre brødre været så intimt forbundet med amerikansk mentalitet og selvforståelse.
 Journalist Anders Agner Pedersen går i tekst og billeder i dybden med disse tre nærmest mytiske karakterer og skildrer dem både som politikere og privatpersoner. Billedsiden står som det centrale omdrejningspunkt for teksten, der i samspil giver et underfundigt indblik i brødrenes dagligdag. Vi følger deres livshistorie fra fødsel til grav og er med ved store såvel som små begivenheder; begivenheder, som på godt og ondt var med til at forme dem som mennesker. Gennem fotografernes linser nærmer vi os en dybere en forståelse af, hvad der gjorde dem, til de ikoner, vi kender i dag.

"Paris Under Communen" er Wilhelm Dinesens litterære debut, hvor han levende skildrer den dramatiske tid under den revolutionære Pariserkommune i 1871.

Wilhelm Dinesen (1845-95), Karen Blixens far, har bl.a. skrevet om sine soldateroplevelser i krigen i 1864 og den fransk-tyske krig 1870-71. Derudover er han berømt for sine fint naturbeskrivende "Jagtbreve" udgivet under pseudonymet Boganis. Han er i 2013 blevet portrætteret af Tom Buk-Swienty i den stort anlagte biografi "Kaptajn Dinesen".

I Den Store Krig fortæller Søren Mørch om Første Verdenskrig, der brød ud ”ved et uheld” i forbindelse med rivaliseringen mellem de tre stærkeste europæiske stormagter (Storbritannien, Frankrig og Det Tyske Kejserige) om interesser i, indflydelser på og kontrol med den nærmeste periferi. Han fortæller om største slag, de afgørende beslutninger og konsekvenserne af krigen.

Bogen er den første danske biografi om Werner Best, der var rigsbefuldmægtiget i Danmark fra 1942-45 og politisk set den mest betydningsfulde person i besættelsesmagtens ledelse under krigen. Fra Werner Bests tid i Danmark huskes især hans iværksættelse af jødeaktionen i 1943 og hans efterfølgende accept af, at næsten alle jøderne fik mulighed for at flygte til Sverige. Hans besættelsespolitik var forholdsvis moderat, bl.a. sørgede han for, at der aldrig blev tvangsudskrevet arbejdskraft fra Danmark, at levefoden var den ubetinget højeste blandt de tysk-kontrollerede lande, og at landet undgik ødelæggelse i maj 1945. Men Werner Best var topnazist en af de helt store skikkelser i Det Tredje Rige. I 1930’erne blev den unge jurist og SS-mand den organisatioriske hjerne bag opbygningen af Gestapo – kernen i nazi-statens terrorapparat og han var blandt pionererne i KZ-lejr-konceptet. Bogen fortæller om Best både før, under og efter hans ophold i Danmark og går også helt tæt på personen Werner Best. Blandt andet har forfatteren fået adgang til hidtil ukendte breve mellem Werner og hans kone Hilde Best og deres nærmeste danske familievenner. Og kan bringe interviews med Werner Bests børn.

Ord som identitet, værdier og danskhed lyder måske mere moderne end folk, men Ove Korsgaard argumenterer i marts måneds bog i Tænkepauser-serien for, at folkets status er dét, vi i realiteten strides om. Danmark er i dag en kampplads for meget blandede og modstridende interesser, hvor spørgsmålet om, hvad folket er for en størrelse, er et af de mest centrale stridspunkter. Globaliseringen, europæiseringen og multikulturen har pustet til ilden. Er vi for eller imod det danske? Er vi for eller imod de fremmede? Er vi folkevenner eller folkefjender? Vi mangler gode svar på de spørgsmål, fordi de er svære, og fordi nogle af dem er forkert stillet. Ove Korsgaard vil med bogen skabe bedre muligheder for at navigere i det kaos, som ordet folk let medfører, og han diskuterer i bogen, hvordan køn, social og retslig status samt intellektuel formåen har betydning for, hvordan vi opfatter folk i dag. Tidligere var det ikke givet, at de mange f'ere - fattigrøve, forbrydere, fjolser og fremmede - var del af folkets politiske og nationale fællesskab, men gennem det tyvende århundrede har de fleste kæmpet sig ind i det gode selskab. Ove Korsgaard analyserer det forestillede fællesskab, som et folk grundlæggende er, gennem så forskellige elementer som ordbogen, højskolebevægelsen, Kant, Grundtvig, kanon, fædrelandsbegrebet, kvinders stemmeret og Hitler, og der er både skarpt og tankevækkende.

Danmark - du ved nok, det er dér, hvor bøgen spejler sin top i bølgen blå. Men bøgetræer og friske strande er ikke i sig selv danske. Malere, komponister og digtere har gjort dem danske. Hvis en udlænding kommer til landet, kan han eller hun ikke se noget særlig dansk ved en strand med muslingeskaller, gråhvidt sand og blå bølger, men det kan vi. Vi har nemlig lært at se naturen og historien med danske øjne. Anna og Michael-Peter Ancher, P.S. Krøyer, L.A. Ring og mange flere har malet vores indre billeder af den danske strand, også selvom vi ikke lægger mærke til det. I bogen Danmark bliver vi præsenteret for idéen om, hvordan unge piger og det yndige blev knyttet til det danske på det tidspunkt, hvor digterne opfandt det danske. Og det gjorde de i romantikken, og der vil derfor altid være noget romantisk over Danmark. En elite af digtere, præster og intellektuelle begyndte at tænke, tale, male og komponere dansk, og fra dem sank det nationale ned i folket, der langsomt indoptog det. Hans Hauge problematiserer og diskuterer i bogen vores brug af begrebet danskhed og det danske gennem blandt andet litteratur, politik, sprog, mad og race, og samtidig undersøger han, om der overhovedet findes særligt danske værdier, og om man kan tale om en dansk folkekarakter. Ifølge Hauge er Danmark et bevidsthedsfænomen eller, hvis man hellere vil bruge et andet billede, et sprogligt frembragt fænomen. Det findes inde i hovedet på danskerne. Og der er mange forskellige forestillinger: Danmark er en landsby. Danskerne er en stamme. Danmark er en brugsforening. Danmark er et lejrbål, hvor vi sidder i rundkreds og vender ryggen til de andre.

Et portræt af den haitianske virkelighed, der både i skønhed og grusomhed langt overgår fantasien.

Kampen om Italien 1799-1948 Kampen om Italien er den dramatiske historie om udviklingen fra en række små, enevældige stater til et samlet Italien. Senere følger de store problemer med at få denne stat til at fungere. Bogens beretning slutter i 1948. Her indføres republikken som et resultat af opgøret med fascismen. Men der trækkes linjer op til nutidens Italien, hvor især fascismens indflydelse stadig optager sindene.

Den hvide klan handler om Absalon og hans slægt - og om magtspillet og magtens mænd i Danmark i det 12. århundrede.

Modstandskampens børn fortæller den dramatiske historie om en samling danske familier i krig, flettet sammen af stem­mer fra to generationer. Bogen handler om ni tapre unge mænd og kvinder, der traf et valg, da nazisterne besatte Danmark i 1940: De gik til kamp, og betalte prisen. Otte af dem blev taget af tyskerne og deporteret til tugthuse eller koncentrationslejre i Tyskland. En nåede at flygte til Sverige. Bogen handler også om deres børn, om generationen efter, om ni mænd og kvinder, der voksede op i krigens skygge og betalte en anden pris. Børn, hvis forældre nok var helte, men som også var traumatiserede af krigen, både af selve modstandskampen og af det tyske fangenskab. En af konsekvenserne var, at selvom familierne på overfladen var velfungerende og normale, så lå disharmonien og traumerne og lurede lige nedenunder. Der var tabuer, som blev mødt med rungende tavshed eller pludselige uforklarlige raseriudbrud. Modstandskampens børn tager afsæt i forældrenes breve, dagbøger og erindringer fra besættelsen, og i interviews med og tekster fra deres døtre og sønner. Resultatet er en fortæl­ling om krig og fred, om mod og svigt, om traumer, der går i arv, og om de følger krigen fik for frihedskæmperne selv og ikke mindst for deres børn, som voksede op med de ulykkeli­ge konsekvenser af et valg, de ikke havde haft indflydelse på. Det er samtidig en beretning om forståelse og tilgivelse, og om at komme overens med, hvem man er, og hvor man kommer fra. De ni voksne børn, der medvirker i bogen, er: Steen Klitgård Povlsen, Jytte Windel Kahr, Annette Holtze, Lise Baastrup, Ester Christiansen, Kjeld Malthe-Bruun, Mariann de Lorenzi, Tonny Bartram og Ulla Lunn.