Søgeresultater: 63

I "Stalintiden - Sovejtunionens historie fra 1917-1953" beskriver historiker Per Kühlmann den russiske revolution i 1917 og udviklingen af det sovjetiske samfund under Stalin frem mod hans død i 1953.

""... Stalin er yderst brutal ... Derfor foreslår jeg, at man afsætter Stalin fra posten som generalsekretær. I hans sted skal der vælges en mand, der er ganske anderledes end Stalin ..."
Således skrev lederen af det kommunistiske parti i Sovjetunionen, V. I. Lenin, i december 1922 til sine kammerater i partiets top. Lenin døde selv godt et år efter. Stalin var ikke blevet afsat fra sin post som generalsekretær forinden. Tværtimod styrkede han i de næste år sin stilling i partiets ledelse. Han fik gjort posten som generalsekretær for partiet til det mest betydningsfulde hverv. Fra slutningen af 20'erne var han den egentlige leder af partiet. Fra midten af 30'erne var han Sovjetunionens absolutte enehersker. Fra det tidspunkt og til sin død i 1953 var Stalins ord lov i Sovjetunionen. Han herskede om muligt endnu mere enevældigt end den zar, hvis magt var blevet knust ved revolutionerne i 1917."

Per Kühlmann er en dansk faglitterær forfatter og historielærer. Han har udgivet en lang række bøger om både danmarks- og verdenshistorien for elever på folkeskole- og gymnasieniveau.

Sjælden og skræmmende øjenvidneskildring af Stalins tvangskollektivisering af de ukrainske bønder i 1932-33, der står tilbage som et af de største folkedrab, der menes at have kostet mellem seks og syv millioner menneskeliv. Tvangskollektiviseringen var Sovjetstatens 'store skridt fremad' i forsøget på at skabe et nyt, højteknologisk landbrug baseret på enorme kollektivbrug med landbrugsarbejdere. Arne Strøm (1897-1948) blev hentet til sovjet som fjerkræekspert til et kollektivbrug, hvor hønsene døde langsommere end menneskene, hvor maden var sparsom, og hvor partifunktionærerne skummede fløden, mens bønderne døde på gaderne. Efterskrift af professor Bent Jensen og Camilla Schultz.

Antony Beevor, den største nulevende militærhistoriker, trækker på arkiver og nyeste forskning, når han samler de mange tråde i et af de mest rædselsvækkende kapitler i moderne tid. Mellem 1917 og 1921 blev der udkæmpet en bitter og blodig borgerkrig i kølvandet på den russiske revolution i 1917 og sammenbruddet af det russiske imperium. Terror affødte terror, som førte til stadigstørre grusomhed mod den civile befolkning. Borgerkrigen blev til en slags verdenskrig, da USA og flere europæiske lande blandede sig i konflikten.

Gennem arbejderen på gaden i Petrograd, soldaten på slagmarken og lægen på et improviseret felthospital kommer vi via øjenvidneskildringer helt tæt på krigen og dens ofre.

I 1943 er billedet på Østfronten vendt. I begyndelsen af felttoget tromlede tyske kampvogne al modstand ned på vej ind over de russiske stepper. Men nu har de slaviske "undermennesker" fået over taget og gjort det vidtstrakte land til et helvede for Hitlers invasionsstyrke. Knap 100.000 soldater må traske i krigsfangenskab efter slaget ved Stalingrad i begyndelsen af året. Og midt i juli tilføjer Den Røde Hær Værnemagten et afgørende nederlag efter en taktisk genistreg i historiens største panserslag. Også mange skandinaver i tysk tjeneste tager del i lidelserne på østfronten. Aksemagternes modgang reflekteres i vest, hvor de allierede går i land på Sicilien. Den stort anlagte invasion forløber glat, da tyskerne tror, landgangen skal ske et helt andet sted – først og fremmest takket være et udklædt lig med falske invasionsplaner.
Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

"Der er tre hovedspørgsmål, som i en vis forstand sammenfatter hele Bornholm-spørgsmålet 1945-46, og som denne bog vil søge at besvare:

1) Hvorfor var det sovjetiske – og ikke britiske styrker, der kom til den danske ø i maj 1945, da de tyske besættelsesstyrker kapitulerede?

2) Hvorfor blev de sovjetiske styrker så længe og i så stort antal på øen?

3) Hvorfor forlod de sovjetiske styrker øen så uventet og hurtigt i foråret 1946?"

Historieprofessor Bent Jensen sætter et længe tiltrængt fokus på den sovjetiske besættelse af Bornholm i året umiddelbart efter, tyskerne havde overgivet sig efter anden verdenskrig. Bogen bygger på omfattende kildemateriale fra russiske, danske, britiske og amerikanske arkiver, der i flere årtier var lukkede for offentligheden.

Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

"Den højeste straf" er historien om den danske smed Christian Pedersen. På baggrund af breve til familien tegner Ole Sohn et portræt af en mand, hvis liv og skæbne tog en udsædvanlig og tragisk drejning.

Christian Pedersen blev uddannet smed fra B&W i 1905 og rejste fire år efter til Skotland, siden til USA for til sidst at rejse til Stanligrad i Sovjet. Livet i Sovjet begyndte godt. Christian Pedersen var en mønsterarbejder, men endte alligevel med at få "Den højeste straf".

Ole Sohn (f. 1954) er en dansk forfatter og politiker. Ole Sohn har i sin politiske karriere været tilknyttet SiD, DKP, Enhedslisten, SF og Folkebevægelsen mod EU. Sideløbende med sit politiske arbejde, har Ole Sohn skrevet en lang række bøger. Blandet andet kan nævnes "Der var bud efter dem: Fire skæbneberetninger fra 30'ernes revolutionære miljø" (1994) "Her kommer fra dybet den mærke armé" (1995), "Gustav Munch-Petersen og den spanske borgerskrig" (2007) og "Frihedens port" (2013).

En levende skildring af opvæksten med en kompromisløs, idealistisk mor i et moderne, rettighedsløst Rusland, skrevet af hendes datter fra et skjult eksil i Europa. Anna Politkovskaya, Ruslands verdenskendte journalist, afdækkede Kadyrovs forbrydelser mod menneskeheden i Tjetjenien, korruptionen i det russiske forsvarsministerium, overgrebene i den russiske hær og borgernes manglende rettigheder. Hun blev brutalt likvideret af Putins styre i 2006 på Putins fødselsdag, den 7. oktober. Og hun vidste, at hun løb den risiko. Vera Politkovskaya er Annas datter, hun er også journalist og har efter invasionen i Ukraine været på flugt fra Rusland. I bogen fortæller hun om sin mor, der kompromisløst kæmpede for sine idealer og frihed og på forhånd accepterede at dø for sin sag – også selvom prisen var høj for familien omkring hende. Om det russiske styres evige løgne og fortielser, når en regulær krig konsekvent benævnes som en særlig militæroperation (om invasionen i Ukraine) og dermed til nødvendigheden af at kalde ting og mennesker for det, de er – også diktatorer. Det ville Anna have gjort, og nu gør Vera det. V era Politkovskaya født i 1980 i Rusland. Bor i dag et ukendt sted i Europa med sin mand og børn. Bogen er skrevet i samarbejde med den italienske journalist Sara Giudice.

I Sjælekampen tager Rasmus Mariager læserne med på en levende rejse igennem de årtier, hvor den kolde krig gennemsyrede danskernes liv. Den kolde krig var en konfrontation mellem to imperier - det totalitære sovjetiske og det liberale amerikanske - og den formede det liv, danskerne levede. Så igennem hele bogen løber spørgsmålet, hvad den kolde krig betød for Danmark og danskerne.

Sjælekampens rigt illustrerede fortælling handler om det liv, danskerne levede. Det er fortællingen om kulturkampe og tidsånd, hverdagsliv og velfærdssamfund, fremtidsfrygt, overvågning og retssikkerhed, aktivisme og stedfortræderkonflikter, sikkerhedspolitik og idépolitik. 

Hvem var Lenin og Stalin og hvordan fik de millioner af deres egne borgere til at makke ret? Hvad var det berygtede Jerntæppe, der skilte Østeuropa fra Vesteuropa indtil for ikke så længe siden? Kunne man flyve over det kun bevæbnet med en sovepose, en motorcykelhjelm og et langt belærende brev om at bevare verdensfreden? Eller i en luftballon? Hvordan var det at bo bag det? Hvad spiste den hjemløse hund Lajka, da den blev sendt ud i rummet? Hvad er en spion og kan man begå mord med en paraply? Det og meget mere kan du læse om i denne rigt illustrerede bog af østeuropahistoriker og journalist Vibe Termansen.

Hvem er manden bag myten Lenin egentlig? Og hvad kæmpede han for? De spørgsmål besvarer historikeren Kurt Jacobsen i sin nye store Lenin-biografi, der detaljeret skildrer Lenins liv fra barndommen i Simbirsk, til han døde isoleret og syg i 1924 i Gorki uden for Moskva. Læseren følger ikke alene Lenins politiske karriere, men også hans opvækst og liv som menneske og mand med både kone, familie og elskerinde. Biografien tegner et nærgående portræt af Lenins forvandling fra en almindelig russisk skoledreng i et velstillet borgerhjem til en kompromisløs politisk ideolog, der ingen problemer havde med at ofre personlige venskaber på den revolutionære sags alter. For Lenin var menneskelig lidelse og død af mindre betydning, når det gjaldt om at vinde magten i Rusland, som det lykkedes for ham, da han i 1917 stod i spidsen for den russiske Oktoberrevolution, og oprettelsen af Sovjetunionen.

Tag med på en rejse fra Sovjetimperiets sidste dage, over det nye Ruslands fødsel, til den demokratiske genrejsning i 1990’erne. Dengang var landet omgærdet af så mange store forhåbninger, som dog hurtigt blev erstattet af en militaristisk og imperialistisk dagsorden, der udmøntede sig i en hævnlyst, som med årene er blevet selve drivkraften for Vladimir Putin.

Med fokus på en broget skare af personligheder går bogen bag kulisserne i det politiske liv i Moskva, i Ruslands store virksomheder, i militæret og den hemmelige tjeneste, blandt mediefolk og spindoktorer.  

Centralt står spørgsmålet: Hvordan kunne det ske? Hvordan kunne et land, der med flyvende faner bevægede sig væk fra statsdiktat og stormagtsekspansionisme, havne i en situation, der på mange punkter er værre og mere udsigtsløs end dengang? 

Mange faktorer spiller ind – historiske, socialpsykologiske, kommercielle, menneskelige. Det er denne komplekse, historiske udvikling bogen beskriver i en række skæbnefortællinger, der til sammen udgør den store historie om det moderne Ruslands vej mod katastrofen.

Igennem flere hundrede år har islam spillet en kontroversiel rolle i Rusland, ikke mindst i landets mange bestræbelser på at indlemme muslimske nabolande i det russiske og senere hen det sovjetiske imperium. Peter Dalhoff-Nielsen fortæller Ruslands historiske forhold til islam og kommer blandt andet omkring Djengis Khans besættelse af Rusland, Ruslands angreb på muslimske lande i Centralasien og Kaukasus samt de mange brudte løfter om religionsfrihed, som russiske ledere igennem tiden har forsøgt at spise muslimerne af med. Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.