Søgeresultater: 62

"Danmark og de øvrige nordiske nabolande har altid interesseret Sovjetunionen, men i de senere år er disse lande for alvor kommet i Moskvas søgelys. Norden er umiddelbar nabo til den socialistiske supermagt, der har et enormt militærapparat anbragt i og omkring den nordiske region inklusive Østersøen. Et dramatisk udtryk for den sovjetiske interesse var grundstødningen af en sovjetisk ubåd i den svenske skærgård i 1981."

"Tryk og tilpasning" omhandler de forskellige måder, hvorpå Danmark under den kolde krig tilpassede sig Sovjetunionens krav, og hvilke mål den store nabo havde med de nordiske lande, der havde en strategisk vigtig position for supermagten. Bogen er baseret på sovjetiske såvel som danske kilder. Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Under den kolde krig var Sovjetunionen Danmarks ubestridt største trussel. Lige på den anden side af Østersøen lå den magtfulde supermagt inde med alt, hvad der skulle til for at udslette det lille land. Selvom Danmark ville have foretrukket at fungere som brobygger mellem øst og vest, måtte landet alligevel gå ind i Atlantpagten til stor ærgrelse for Sovjetunionen, der på grund af Danmarks vigtige strategiske position længe havde forsøgt at få indflydelse på dansk sikkerhedspolitik.

Efter Sovjetunionens sammenbrud fik historieprofessor Bent Jensen og hans kolleger endelig mulighed for at granske de danske såvel som de sovjetiske arkiver for at kaste lys over det komplicerede forhold mellem den store socialistiske supermagt og det lille Danmark, der også gemte på mange mennesker, der støttede de sovjetiske idealer. Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

”I krigens første uger og måneder talte meget for, at Hitlers drøm og Stalins mareridt skulle blive til virkelighed. De tyske tropper stormede frem, titusinder af sovjetiske soldater og officerer overgav sig uden kamp, og frustrationerne over regimets manglende evne til at forsvare landet kom for dagen i form af kritiske udsagn, strejker og optøjer. Endelig modtog mange tyskerne som befriere.”

Hvorfor var Sovjetunionen så dårligt forberedt på tyskernes angreb under Anden Verdenskrig? Hvad gjorde, at den befolkning, der i årevis var blevet holdt i Stalins jerngreb, pludselig turde trodse regimet? Hvordan lykkedes det imod alle odds det Den Røde Hær at nedkæmpe tyskernes militær?

Erik Kulavig fortæller om Anden Verdenskrig set inde fra Sovjetunionen. Bogen fortæller om industrien og landbruget, der skulle forsyne den enorme hær, om folkestemningen, der ændrede sig i takt med at krigen skred frem, og om brugen af propaganda til at styre befolkningen i den ønskede retning.

Bogen udkom første gang i 2004 på Odense Universitetsforlag.

Erik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.

Den hemmelige krig er fortællingen om efterretningskrigen i og omkring Danmark, i særdeleshed under, på og over Østersøen og de danske farvande. For med Danmarks placering mellem stormagter i vest og i øst blev vi centrale for Den Kolde Krig.

Rusland har haft en omtumlet historie. Fra tsar-styre over en kommunistisk periode til det moderne Rusland, som er skabt af Jeltsin og Putin. Mange i Vesteuropa har svært ved at forstå, hvor Rusland handler som det gør. Hvorfor har Rusland annekteret Krim, hvorfor vælger Rusland ofte en anden side i internationale konflikter end vi i vesten synes det skal. I denne bog opridses Ruslands historie fra begyndelsen af 1900-tallet til i dag. Den giver et bud på, hvad Rusland er og hvorfor det tænker og handler som det gør.

Året er 1983. I Washington har præsident Ronald Reagan erklæret økonomisk og psykologisk krig mod USSR. I Moskva har Jurij Andropovs paranoia bredt sig fra KGB til toppen af den sovjetiske ledelse. Atomoprustning i Vesteuropa, invasion i Grenada, terrorbomber i Libanon og nedskydningen af et koreansk passagerfly er med til at gøre dette år til Den kolde krigs højdepunkt. Supermagternes provokationer og hårde retoriske angreb på hinanden skaber en farlig situation, hvor små tilfældigheder eller misforståelser risikerer at udløse en altødelæggende atomkrig.



Ronald Reagan, Jurij Andropov, George Shulz og Oleg Gordievskij er nogle af hovedpersonerne i dette autentiske drama, som blandt andet udspiller sig i magtens korridorer i Washington og Moskva, i det krigshærgede Libanon og i luftrummet over Sakhalin og Kamtjatka-halvøen. Vi er med, hvor beslutningerne tages, og hvor konsekvenserne mærkes. Og historien fortælles i dramadokumentarisk form, så de afgørende begivenheder fremstår lige så intense, som de blev oplevet i 1983.
Rasmus Dahlberg (f. 1977) er cand.mag. i historie fra Syddansk Universitet og forfatter, historiker og adm. Direktør i Det Historiske Hus. Rasmus Dahlberg er særligt interesseret i historieteori og teknologi- og videnskabshistorie og har skrevet flere bøger om historie.

Sammenbruddet på Østfronten i slutningen af Anden Verdenskrig havde voldsomme konsekvenser for hele den tyske befolkning, men værst gik det ud over den del, der boede i de tyske østområder. I alt blev her mere end ti millioner tyskere fordrevet, mange af disse var med under verdens største evakuering over havet nogensinde.

I TYSKERNES KATASTROFE fortælles deres historie i store linjer, samtidig med at vi kommer helt tæt på enkelte menneskers tilværelse og barske skæbne. Bogen perspektiverer til øjenvidnernes tilværelse før og efter krigen, så læseren får et førstehåndsindtryk af, hvilke konsekvenser nazismen havde for Tyskland selv.

Blandt øjenvidnerne møder vi bl.a. Rosemarie, som var en af de 250.000, der nåede til Danmark, og hvis lillesøster døde i en flygtningelejr i København, Martha, der sagde nej tak til en togbillet, der kunne have reddet hende, inden Den Røde Hær angreb, og soldaten Heinz, der mirakuløst overlevede store slag på Østfronten. Forfatteren har personligt opsøgt en række af øjenvidnerne og indsamlet deres historier.

Fra lektørudtalelsen:
En gribende bog om en århundredegammel hjemstavnskultur, der blev splintret for evigt de sidste måneder af 2. verdenskrig.

Ole Steen Hansen er forfatter, fotograf og oversætter. Han har oversat internationale bestsellere om nyere historie af forfattere som Antony Beevor, Martin Gilbert og Stephen Ambrose. Selv har han bla. skrevet 1945 – kampen for Europas og Danmarks befrielse samt mange bøger og artikler om flyvning og flyvehistorie, der er udkommet i en række lande. Hans seneste bog er BOMBEMÅL BERLIN.

Sovjetunionen, Russisk litteratur, Krigen har ikke et kvindeligt ansigt, Nobelprisen 2015

Nazisternes belejring af Leningrad, det nuværende Skt. Petersborg, begyndte den 8. september 1941 og varede næsten 900 dage. Lena Mukhina er 16 år gammel, da hun i maj måned 1941 begynder at skrive dagbog om sine tanker og sine håb, sin dagligdag med klassekammeraterne og sin frygt for at få dårlige karakterer. Men i september bliver historien en anden. Nazisterne belejrer Leningrad, og den personlige fortællestil bliver til en grufuld beretning om kronisk sult, fortvivlelse og død i den belejrede by. Lena Mukhinas dagbog er en øjenvidneberetning om den rædsel, beboerne i byen måtte overleve – hvilket mange ikke gjorde. Dagbogen blev opdaget i statsarkivet i Skt. Petersborg og er først for nylig blevet offentliggjort i Rusland – 70 år efter blokaden. Den giver et dag-for-dag-billede af, hvordan livet – på randen af døden – var for menneskene i den by, der blev gjort til et strategisk knudepunkt i nazisternes offensiv mod Sovjetunionen.

I tiden mellem de to verdenskrige spiller Skandinavien en hovedrolle for kommunistiske undergrundsaktiviteter med global rækkevidde. Med legale og illegale metoder dirigerer og kontrollerer magthaverne i Moskva den kamp, der skal udvide revolutionen i Rusland til intet mindre end en verdensrevolution.

Fra Københavns små lejligheder over Stockholms smalle gader til det vindblæste Nordnorge eksisterer en underverden af mænd og kvinder, søfolk og akademikere, der målrettet arbejder på at forsvare Sovjetunionen og realisere deres ideal om en anden verden.

I et Europa i hastig forandring bliver de hvirvlet ind i en brutal kamp om kontinentets fremtid. Alt imens en ny katastrofe truer i horisonten.

I midten af 1980’erne mødtes USA’s præsident Ronald Reagan regelmæssigt med Sovjetunionens Mikhail Gorbatjov. Målet var at komme en aftale om nedrustning nærmere. Men var Reagan overhovedet interesseret i nedrustning? Eller nød han blot, som gammel skuespiller, det show, det var at mødes med lederen fra Kreml?
De spørgsmål går journalist Connie Pedersen i dybden med i denne bog om USA’s Sovjet-politik i 1980’erne. Bogen udkom første gang i 1986. Connie Pedersen (f. 1949) er cand.scient.pol. og cand.mag. i fransk. Hun arbejdede gennem mange år som udenrigsjournalist på blandt andet Ritzaus Bureau, Radioavisen og TV-avisen, og hun har skrevet flere bøger om udenrigspolitiske forhold.

"De nye russere" er skrevet i 1986, året efter Mikhail Gorbatjov blev generalsekretær for Sovjetunionens kommunistiske parti. Med ham gik Sovjetunionen ind i en ny epoke, som skulle vise sig at blive dens sidste. Men allerede i 1986 var det tydeligt, at den nye generation af sovjetiske politikere var helt anderledes end deres forgængere.

Erling Bjøl beskriver de nye russere, deres politik og det sovjetiske system. Bogen handler endvidere om, hvad generationsskiftet kan have af betydning for omverdenen heriblandt Danmark. Tilsammen giver den et spændende indblik i verdens tilstand og fremtidssyn i midten af 1980’erne. Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.