Søgeresultater: 133

Den 11-årige Marttas lykkelige hverdag og barndom bliver med ét revet op med rod den 30. november 1939. I nattens mulm og mørke må hun sammen med sin mor og søstre lade sig evakuere fra deres hjem på det karelske næs i det østlige Finland. De har ingen ejendele med sig, kun det tøj, de har på, og det mad, de kan medbringe. På togstationen venter de, som så mange andre, på at komme op i de kreaturvogne, der skal fragte dem bort fra krig og kaos. Tidligere på dagen, mens familien spiste frokost, fløj to sovjetiske bombefly lavt hen over husene, og derefter hørtes en infernalsk larm af luftværnskanoner. Nu var den krig brudt ud, som de voksne havde talt om, men som ingen ventede ville komme. Martta Karvonen Olesen er født i 1928 og opvokset i Sakkola. Hendes familie, far, mor og fem søstre, oplevede to krige og var flygtninge i deres eget land flere gange. Første gang da Vinterkrigen brød ud i 1939 og sidenhen i Fortsættelseskrigen i 1944 mellem Finland og Sovjetunionen. Sit voksne liv har Martta levet i Danmark, og i Vinterkrigens ofre mindes hun Karelen og giver et indblik i den karelske kultur, i barndom og hverdagsliv – og i en familie på flugt og deres utrættelige kamp for at genopbygge deres hjem gang på gang.

"En dag inden længe vil vi være sammen med vores kære igen. Vores flag vil vaje over de besatte byer igen. Vores nation vil blive genforenet, og der vil igen være fred. Og verden vil ikke længere drømme i sort og hvidt. Den vil kun drømme i blåt og gult." Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj

Præsident Volodymyr Zelenskyj har personligt udvalgt seksten vigtige taler, som belyser Ukraines historie siden 2019, samt skrevet en gribende introduktion, hvor han reflekterer over, hvad han har lært om sig selv og om Ukraine, siden den russiske invasion begyndte. Det er historien om en nation, der tappert forsvarer sig mod russisk aggression. Og det er historien om et folk, der på hele verdens vegne går forrest i kampen for demokrati. Frem for alt er det et kampråb til os alle om at rejse os og kæmpe for frihed. Hvis ikke nu, hvornår så?

Volodymyr Zelenskyj blev valgt som præsident i 2019 og har stået i spidsen for Ukraines kamp mod den russiske invasion siden februar 2022. Dette er den eneste bog, der er autoriseret af præsident Zelenskyj. Alle præsidentens indtægter fra bogen går ubeskåret til United24, hans eget initiativ til at skaffe donationer til Ukraine.

Simi Jan rejste for et år siden fra sin søns syvårs fødselsdag ind i orkanens øje; til Kabul og et Afghanistan, som var ved at blive forladt af de vestlige styrker og overtaget af Taliban. Det var et af de farligste steder at tage hen i verden, men hun var drevet af en stor kærlighed til landet og dets folk, hvis historie er vævet sammen med hendes egen. Simi lander i Kabul den dag, talibanerne indtager byen, mens de allierede styrker, vestlige diplomater og journalister samt tusinder af afghanere desperat forsøger at komme på de sidste fly ud af byen. Sammen med en lille gruppe engelske og amerikanske reportere bliver hun vidne til et historisk øjeblik, hvor Taliban vinder tyve års krig og smider de allierede på porten. Elleve dage midt i en menneskelig og militær katastrofe udfordrer Simi og sætter varige spor længe efter, hun er kommet hjem. Kære Kabul er en sårbar og dybt personlig bog om at ramme bunden og komme op igen. Citat fra bogen: “Fra et sted dybt indeni mærker jeg, at jeg er nødt til at pakke min taske. Det er ikke kun verdenshistorie. Det er mit Afghanistan. Landet, hvor jeg gennem årene er blevet næret med så meget gæstfrihed og kærlighed. Og hvor smerte og glæde går hånd i hånd. Det er landet, der modnede mig, formede mig og lærte mig, at lykke først mærkes, når man har oplevet smerten, og at livet først værdsættes, når man kender døden. Jeg skylder afghanerne at fortælle historien.”

I Onde nætters drømme får vi historien om Anden Verdenskrig fortalt ud fra begivenhederne i én skelsættende måned: november 1942.

I begyndelsen af november 1942 var spillet åbent, aksemagterne kunne stadig vinde krigen. Men i slutningen af måneden stod det klart, at det kun var et spørgsmål om tid, før de ville tabe. Indimellem har vi blandt andet slaget ved el-Alamein i Nordafrika, junglekrigen på Guadalcanal, japanernes tilbagetrækning fra Kokoda Sporet i Ny Guinea, og russernes omringning af den tyske hær ved Stalingrad.

Bare én måned – men måske den vigtigste i hele det 20. århundrede, hvor alt balancerer på en knivsæg.

Vi får ikke den store historie om verdenskrigen set oppefra, men set fra perspektivet af de mennesker, der oplevede krigen på første hånd. Således følger vi en russisk soldat ved Stalingrad, en italiensk lastbilchauffør i den nordafrikanske ørken, en 12-årig pige i Shanghai, en universitetsstuderende i Paris, et medlem af Sonderkommandoen i en polsk udryddelseslejr og en amerikansk pilot i Stillehavskrigen. Og blandt dem mange andre menneskeskæbner over hele verden.  

Bogen er baseret på et righoldigt materiale af dagbøger, breve og erindringer fra de mennesker, der oplevede krigen tæt på. Med dette ”fletværk af biografier” lykkes det Englund at skabe en dramatisk og rørende fortælling, skildret indefra, om et af de mest afgørende momenter i verdenshistorien.  

Natten mellem 1. og 2. oktober 1943 slog tyskerne til mod de danske jøder. Aktionen blev startskuddet til en dramatisk, nervepirrende og følelsesladet måned, hvor det lykkedes for omkring 7.000 jøder at flygte til Sverige, mens lige under 500 ikke slap væk i tide og endte i bugen på et transportskib eller i en kreaturvogn med retning mod Theresienstadts mørke indre.

I "OKTOBER 1943 - de danske jøders flugt og fangenskab" fortæller Simon Kratholm Ankjærgaard om den skelsættende periode under den tyske besættelse af Danmark. Dag for dag, uge for uge folder han begivenhederne ud og følger en række historiske skikkelser, der på hver deres måde er centralt placeret midt i begivenhederne. Aktionen mod de danske jøder har i eftertiden fået et ikonisk skær - hjemme såvel som i udlandet - og er blevet fremstillet utallige gange. Simon Kratholm Ankjærgaards greb er imidlertid unikt; han træder ind i historien på samtidens præmisser og fortæller og forstår med afsæt det, der skete, i den rækkefølge, det skete, med den forforståelse, der var, og med de konsekvenser, det havde - på kort såvel som lang sigt.

Med "OKTOBER 1943" får læserne - også de nyeste - en samlet, nuanceret fortælling og forklaring på dét efterår, der satte sig så markant i den danske identitet og nationale fortælling. Det sker via helt nye kilder og øjenvidner, der aldrig har været fremme før.

Bogen er rigt illustreret.

I december 1942 var det meste af verden i krig. Millioner af unge mænd og kvinder var sendt i kamp i afsides egne, og hele befolkningsgrupper flygtet, fordrevet eller taget til fange.

Peter Harmsen har samlet beretninger fra soldater og civile over hele kloden. På øer i Stillehavet og ved fronten i Kina, i skyttegravene i Rusland og i Nordafrikas ørken, på himlen over Europa og dybt i Atlanterhavet blev mennesker dræbt i større antal end nogensinde før. Holocaust fortsatte, og uskyldige mænd, kvinder og børn blev myrdet i tusindvis samtidig med, at deres bødler fejrede Kristi fødsel. Men der var også overalt eksempler på barmhjertige gerninger.

De mange skæbner giver ikke kun et indblik i, hvordan julen blev markeret midt i Anden Verdenskrigs mørke. De fortæller også en dybere og mere universel historie om kampen for at overleve som menneske i en usædvanlig tid.

Med bogen "Kvinde og slave" forsøger Niels Skyum-Nielsen at fortælle den del af den ældre danmarkshistorie, der knytter sig til det store mindretal af undertrykte klasser og befolkningsgrupper, der var lige så meget til stede som de stærke og rige mænd, der optræder i langt størstedelen af historiebøgerne.
I bogen spørger han, hvordan man gennem hele historien har præsteret at ignorere kvinder, slaver og fattigfolks rolle og stilling i den danske middelalder, som om disse mennesker ikke betød lige så meget som magthaverne, de rige og de gejstlige.

"Kvinde og slave" udkom i 1971 og er således en af de første bøger, der udfordrer den patriarkalske historiefortælling, der har været den dominerende i hundredvis af år.
Niels Skyum-Nielsen (1921-1982) var en dansk historiker. Han blev uddannet ved Københavns Universitet i 1949 og blev efterfølgende ansat samme sted med speciale i middelalderhistorie. Som forfatter står han bag en række bøger, herunder "Fruer og vildmænd", "Kvinde og slave", "Kirkekampen i Danmark" og "Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering".

I MELLEMSPIL konfronterer Asle Toje Europas største kriser gennem en række rejseessays fra 2010-20.

De gamle klassiske akser i europæisk politik er brudt sammen på tværs af verdensdelen og i de store nationale parlamenter. Men ud af sammenbruddet vokser også noget nyt. Hvad det er, træder langsomt frem i Tojes tekster, der tør gå helt tæt på de åbne sår i Europas sjæl. 

Vi hører om konsekvenserne af ungdomsarbejdsløsheden i Bilbao, mærker arven fra den græske gældskrise i Athen, vi ser ind i den britiske afindustrialiserings mørkeste kamre i Rotherham og møder de forarmede medvirkende i pornoindustriens nye "mekka" i Prag. Asle Toje optegner de store politiske, sociologiske og kulturelle linjer på det europæiske landkort i et tiår, der har efterladt vores verden i en både værdimæssig og institutionel krise.

Den lille østat Al-Bahrain har en lang og spændende historie og omtales som et mytisk sted i nogle af de ældste skriftkilder, man kender til. Arkæolog P.V. Glob beretter i bogen her fra 1969 om udgravningen af nogle af Al-Bahrains oldtidstempler ved Barbar, de gådefulde gravhøje og oldtidshovedstaden Qala’at al-Bahrain. Bogen tegner et spændende og alsidigt billede af den smukke oldtidsby. Peter Vilhelm Glob (1911-1985) var dansk arkæolog og professor samt direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar i perioden 1960-1981. I sine tidlige år som ansat i Nationalmuseets afdeling for forhistorisk arkæologi stod Glob blandt andet for udgravningen af en af Danmarks ældste bopladser fra bondestenalderen på Djursland. I 1949 blev han ansat som professor ved Aarhus Universitet og som leder af Aarhus Museum – i dag kendt som Moesgaard. Foruden sit arbejde med oldtidens Danmark har Glob også stået i spidsen for udgravninger i Grønland og langs Den Persiske Golf. Af berømte fund og undersøgelser kan nævnes fundet af Grauballemanden i 1952 og flere af udgravningerne omkring guldhornenes fundsteder i Gallehus ved Møgeltønder. Glob var en dygtig formidler og kunne både i skrift og tale tryllebinde sit publikum. Derfor blev mange af hans skrifter oversat til flere sprog, og budskabet om hans død i 1985 nåede adskillige udenlandske aviser.

For et par hundrede år siden sker der noget afgørende i menneskets historie. Lige pludselig bliver vores levealder fordoblet og velstanden stiger eksplosivt. Op til da levede de fleste mennesker gennem tusindvis af år et liv, der kunne sammenlignes med deres forfædre. En landmand i begyndelsen af det 16. århundrede havde stort set samme levevilkår som en egyptisk landmand for 5.000 år siden eller en hyrde i Jeriko for 11.000 siden.

Hvad forklarer den næsten utænkelig forvandling af livskvaliteten både hvad angår sundhed, rigdom og uddannelse? En ændring, der totalt overgår alt andet siden fremkomsten af homo sapiens.

I DA MENNESKEHEDEN BLEV TIL tager den anerkendte økonomiprofessor Oded Galor os med ud på en rejse fra menneskehedens tidlige eksistens og frem til i dag. Han undersøger hvorfor mennesket er den eneste art, som nyder en levestandard, der langt overstiger andre arter. Samtidig går han i dybden med, hvorfor vi alligevel ser så megen ulighed verden over.

I 1400- og 1500-tallet sad mange adelige kvinder som lensmænd rundtom i Danmark. Her havde de magt på lige fod med mændene. Kvinderne kom stort set alle fra de vigtigste familier i samfundet, men historikere har helt overset eller glemt dem. Den magtfulde Margrete 1. var nemlig slet ikke så enestående, som eftertiden har gjort hende til. I det hele taget spillede samtidens dronninger vigtige roller, og deres forhold til magten danner baggrund for historien om de kvindelige lensmænd. Magtens kvinder er et vigtigt bidrag til at forstå danmarkshistorien. Bogen fortæller om de mange kvinder, der på grund af deres fødsel, netværk og økonomiske ressourcer kunne udøve magt – og gjorde det. Mange fik deres len som enker, men en stor del fik len tildelt helt uafhængigt af en ægtemand. Bogen indgår i serien Kvinder i historien, som sætter fokus på kvinder og køn i danmarkshistorien.

Om det gamle Egypten. Om faraoner og kongegrave, pyramider, mumier, guder, hieroglyffer og Nilens betydning