Søgeresultater: 54

DENNE BOG ER TIL FORÆLDRE: - Der er trætte af at gentage alt fire gange, før børnene hører after. - Der kommer op at skændes med deres børn, hver gang de beder dem om at gøre noget. - Der siger "hold så op" eller "så er det nok" mere end seks gange om dagen. Der har skyldfølelse over, at børnene ikke opfører sig ordentligt. - Hvis børn bruger flere timer foran fjernsynet og kun få minutter med hjemmearbejde. - Der er uenige om disciplin. En utrolig dejlig kontant bog med brugbare anvisinger på, hvor man som forælder kan sætte ind og om eventuelle faldgruber undervejs mod målet; børn alle har lyst til/kan holde ud at være sammen med!! "Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog og indeholder arbejdsskemaer der kan hjælpe med at fastholde den opdragende process. Absolut en bog jeg kan anbefale at læse, meget." - Kultur Alice

Kant var levende optaget af pædagogiske spørgsmål. I oplysningstiden frigjorde pædagogikken sig mere og mere fra religionen, og mennesket blev forstået som et væsen, der ved egen kraft kunne forme sig selv og sin verden.

"Jeg husker endnu, da jeg i mit meget ungdommelige og ikke planlagte faderskab – efter "går-det-galt-så-gifter-vi-os"-modellen – stod med en skrigende unge i hvad vi kaldte for "frugtvognen" og fik det overraskende råd af min mor: "La’ den lig’. Hvis du ta’r den op for tit, ta’r den magten fra dig!" Det var i de tider, da børn var intetkøn og kun ude på at slås med os om magten. Dengang troede folk, at selv babyer var ude på at afprøve vores grænser. Det tror vi da ikke længere om de helt små – kun om de 3-årige, så det går da fremad."

"Curling-forældre og servicebørn" tager temperaturen på børneopdragelse i starten af det nye årtusind og gør op med en lang række indgroede myter om børn og børneopdragelse. Bent Hougaard fortæller om de dilemmaer og situationer, moderne forældre står i, når de ihærdigt forsøger at gøre deres bedste for børnene. Bent Hougaard er en dansk psykolog og forfatter. Han er oprindeligt uddannet skolelærer samt cand.pæd.psych. og autoriseret psykolog. Han står bag en lang række bøger om børnepsykologi og hans begreb "curling-forælder" har været en vigtig del af debatten om børneopdragelse i 2000’erne og 2010’erne.

Fra udelukkende at have været en metode til opdragelse og undervisning blev pædagogikken i oplysningstiden udskilt som en særlig disciplin og en teori om mennesket. Den tyske filosof Immanuel Kant beskæftigede sig allerede tidligt med pædagogikken og udgav året før sin død værket ”Om pædagogik”.

I ”Læremesteren – Kant og oplysningens pædagogik” tegner Vagn Lyhne et billede af den store filosof fra skoletiden og frem og trækker tråde til flere af 1700-tallets eksperimenterende skolereformer.

Bogen udkom første gang i 2000.

Vagn Bernhard Lyhne (f. 1945) er litteraturhistoriker og forfatter. Han har blandt andet skrevet bøger om filosofi, psykologi, pædagogik og kulturhistorie.

En bog til alle børnefamilier, der ønsker færre konflikter i hverdagen. Bogen byder på en metode til at forstå og kommunikere med børn ved at samarbejde frem for at skælde ud. Undgå skældud-fælden med Ross W. Greene Vi ved det godt: Skældud virker ikke. Det skader forholdet mellem barn og forælder, og barnet lærer ikke det, det får brug for som voksen, år du som forælder tromler dine egen vilje igennem. Men, hvad gør man så, når man ikke vil falde i skældud-fælden? Det har Ross W. Greene fundet en metode til, som alle forældre kan lære, og i sin nyeste bog ’Opdragelse uden skældud’ beskriver han metoden. Børneopdragelse i gråzone-land Ifølge Ross W. Greene behøver forældreskabet ikke at være en konstant balancegang mellem konflikt og kapitulation. “Når det i dag handler om børneopdragelse, er mange forældre i tvivl om, hvordan de skal gribe det an. De befinder sig i et gråzone-land mellem eftergivenhed og autoritære principper. De ønsker, at deres barn skal være et selvstændigt individ, men ikke hvis det fører til, at det træffer uheldige valg. De vil helst undgå at fremstå som strenge og pedantiske forældre, men ikke hvis resultatet bliver et uforskammet og trodsigt barn," forklarer Ross W. Greene Løs problemer i fællesskab Heldigvis er der en gylden middelvej mellem det rene forældreherredømme og total eftergivenhed på barnets præmisser. Voksne skal vise respekt overfor børnene og samarbejde med dem om at finde holdbare løsninger. For børn vil gerne samarbejde, og børn gør det godt, hvis de kan, mener Ross W. Greene. Men ofte har de ikke evnerne eller erfaringerne, der skal til for at gøre det. "Målet er ikke at være perfekt som forælder, især fordi det er umuligt at leve op til. Du skal heller ikke kon-stant drage dine egne beslutninger i tvivl. Målet er at reflektere over hvilken rolle, du spiller i dit barns liv, hvordan du får indflydelse og fremmer de karaktertræk, du værdsætter mest," forklarer han. Forståelse og kommunikation Opdragelse uden skældud er en metode til at forstå og kommunikere med børn ved hjælp af samarbejde frem for skældud. Bogen er praktisk anlagt og indeholder en lang eksempler på, hvordan man bruger metoden i hverdagen, og en række dialoger fra situationer, alle forældre kan nikke genkendende til. Den henvender sig til alle børnefamilier, der ønsker færre konflikter i hverdagen.

"Denne bogs provokerende budskab er: Lad børnene være i fred, de skal nok klare sig!

[...] I dag må børn gerne blive set og hørt. Man forventer heldigvis ikke længere, at de sidder stille og opfører sig pænt, sådan som man gjorde for bare nogle generationer siden. På den måde er der blevet mere plads til børnene end tidligere - på den anden side har familiestrukturen forandret sig meget med begge forældre på arbejdsmarkedet og børnene i institution, at det måske dér kniber med albuerummet. [...] Når vi ser kritisk på tidligere tiders børneopdragelse eller anderledes måder at omgås børn på, er det vigtigt at huske, at børn også kan få for mange valg og for få rammer og for meget opmærksomhed. Og at der kommer fantastiske børn ud af næsten enhver generations børneopdragelse og vidt forskellige børnesyn." - Sigrid Riise

I BOGEN Vind med dit barn giver forældrene til nogle af Danmarks største talenter opskriften på, hvordan deres børn nåede den absolutte verdenselite. Heri blandt, Thomas Bendtner, far til Danmarks pt. største fodboldstjerne. BOGEN INDKREDSER samtidig emnet fra et mere generelt niveau og undersøger, hvordan forældre i det hele taget kan sikre, at deres barn udvikler sine talenter og får det fulde udbytte af sit potentiale: Både i skolen, i øverummet, på sportsbanen og på scenen. ET af de begreber, der udforskes i bogen, er pace. Tesen er, at skal man have succes, handler det altså ikke kun om lyst – men også om målsætning, strategi, træning og indlæring. Om at blive ved og ved, selv i regnvejr og når alle andre har fri. Rent ud sagt - øvelse. I VIND MED DIT BARN vil der udover forældrene til landets største talenter optræde en stribe eksperter - hjerneforskere, pædagoger og sportstrænere -, som giver deres indspark til debatten. I VIND MED DIT BARN diskuteres balancen mellem at presse, pace og samtidig fastholde barnets trivsel. For at børn skal lykkes med deres talent, kræver det forældrenes begejstring og engagement. Men kan det også blive for meget? Og hvor går grænsen mellem at motivere og demotivere?

Undersøgelser og statistikker bekræfter billedet: Flere og flere børn og unge mistrives psykisk. De føler sig ensomme, forvirrede og stressede. Merete Riisager er enig i diagnosen, men langtfra i de gængse forslag til behandlingen. Hun vil blive husket som en vidende og engageret undervisningsminister (2016-19), der gerne talte tiden imod. Fx da hun i et interview gik i rette med den forestilling, at danske unge skulle leve i en særlig præstationskultur, som påvirker dem negativt. Nej, sagde hun – i Danmark har vi højst en perfektionskultur. I sin debatbog, SELVBYGGERBØRN, vender hun blikket mod sin egen generation af forældre: Vi må tage voksenansvaret på os frem for at hænge fast i længslen efter evig ungdom. Vi har pligt til at lade vores børn turde fejle og vise de unge, at livet handler om andet og mere end den perfekte karriereplan og et unikt udseende. Siden 1960’erne har vi hyldet den individuelle frihed og frigørelse i en grænseløs verden af muligheder. Imidlertid betaler mange børn og unge nu prisen. Mange vokser op i hjem, hvor der ikke bliver stillet tydelige krav til opførsel og deltagelse. I skolen bliver eleverne bedt om ”at tage ansvar for egen læring” og innovere, før de har lært basale færdigheder. Samfundet tillader, at de udforsker eller skaber sig en hvilken som helst identitet. Vi beder kort og godt vores børn om at gøre det hårde arbejde selv. Vi stiller abstrakte krav – løs gerne klimakrisen! – samtidig med at vi måler og tester dem som aldrig før. SELVBYGGERBØRN er et glødende forsvar for barndommen og ungdommen som en særlig tid, hvor man skal have ro til at dannes som menneske. Forfatteren taler for en stærk skole, hvor læreren får politisk fred til at undervise og være en faglig autoritet. Forældre skal til gengæld turde gå forrest, stille kærlige, men konkrete krav og minde børnene om, at verden ikke hviler på deres spinkle skuldre. Psykisk robusthed kommer af at have rødder til familie, slægt og tradition. For børn er alt nyt – vi behøver ikke konstant at skubbe dem i retning af det grænsenedbrydende. OM FORFATTEREN Merete Riisager, født 1976, er cand.mag.pæd. og tidligere folketingsmedlem for LA samt undervisningsminister (2016-19). SELVBYGGERBØRN er hendes første bog.

Helga Moos er selv mor til fire – og med bogen "Hvad har du lært dit barn i dag?" fra 1995 slår hun fast, at det er både nemt og sjovt at have børn, hvis bare man sørger for at opdrage dem til at blive selvstændige, ansvarsbevidste mennesker, der er i stand til at klare sig selv, når de en dag skal stå på egne ben. Forældre skal ikke fungere som opvartende tjenere for deres børn, og de skal heller ikke overlade ansvaret for opdragelsen til skoler eller institutioner. Derimod skal de allerede fra en tidlig alder stille krav til børnene og sørge for at dygtiggøre dem på mange forskellige områder. Helga Moos tager udgangspunkt i egne erfaringer, når hun, morsomt og med stof til eftertanke, giver sine gode råd videre til andre forældre. Helga Moos (f. 1951) er forfatter, foredragsholder og tidligere folketingsmedlem for Venstre. Hun har en landbrugsfaglig uddannelse, og fra 1974-1992 var hun gårdejer med ægproduktion og eget ægpakkeri. Siden 1991 har hun fungeret som fuldtidsforfatter og -foredragsholder. Hun har skrevet bøger om vidt forskellige emner – herunder kvinders arbejdsliv, politik, global velfærd og børneopdragelse.

Opdragelse handler om samvær, nærvær, kærlighed og anerkendelse, men forudsætter også krav, ansvar og tydelige voksne, der markerer, hvor grænserne går. John Aasted Halse giver i denne bog et kærligt og kvalificeret bud på, hvordan opdragelsen skal gribes an.

Pasning af små børn er ét af de mest almindelige, men mest undervurderede job i menneskehedens historie.

Mærkeligt. For den tidligste påvirkning er grundlaget for alt, hvad der kommer senere. I familien lærer barnet at omgås andre mennesker, hvad livet handler om, og hvordan man mest effektivt får sin vilje.

Bogen bygger direkte på de erfaringer, jeg har gjort som far til tre. Og den rummer de praktiske råd, jeg som far kan give til andre forældre.

At jeg også er ekspert i kommunikation og forsker i manipulation og politisk kommunikation – og har været leder på et stort universitetsinstitut – træder muligvis frem her og dér, men det er en biting. Og det er aldrig noget, som har imponeret ungerne.

Men uden dem – Nikolaj, Joakim og Troels – var denne bog plus meget andet aldrig blevet til noget.
Og uden min livsfælle siden 1969, cand. psych., klinisk psykolog, specialist i psykoanalytisk psykoterapi Marianne Thomsen Kjæmpe var det hele aldrig gået.

Læs mere på www.KJOELLER.dk.

"Det drejer sig om tillid" er en samling af artikler og andre tekster skrevet af børnelægen Svend Heinild i perioden 1958-1988. Teksterne giver en indsigt i Heinilds syn på børneopdragelse og behandling af børnesygdomme, hvoraf en væsentlig del af artiklerne beskriver hans indstilling til sammenhængen mellem sygdom og sociale forhold. Bogen rummer en række eksempler fra virkelighedens verden på sygdom hos socialt udsatte børn.

Artiklerne i bogen er udvalgt og redigeret af den danske forfatter Hugo Hørlych Karlsen (f. 1948). Svend Heinild (1907 - 1994) var en dansk overlæge og forfatter. Han var ansat som børnelæge på Rigshospitalet i en lang årrække og begyndte i denne periode at beskæftige sig med de sociale aspekter ved børnesygdomme. Han var en stor fortaler for, at staten og samfundet skulle spille en rolle i aflastningen af børn og deres forældre, hvis de blev ramt af personlige eller sociale udfordringer. Hans modstand mod afstraffelse af børn og hans indstilling til sygdomme som et socialt og politisk problem gjorde ham til en både populær og kontroversiel figur. Han var medlem af adskillige foreninger, herunder Danske Børnelægers Organisation og Østerbros Boligaktion. Svend Heinild blev tildelt PH-prisen i 1968 og LO’s kulturpris i 1981.