Søgeresultater: 47

Præsenterer forskellige veje til udvikling af praksis gennem et samarbejde mellem forskning, skole og uddannelse. Veje der kan bidrage til udvikling af undervisningspraksis og samtidig bidrage til professionel udvikling hos lærerstuderende, lærere i skolen, ledere i skolen og undervisere i læreruddannelsen.

Hugo Hørlych Karlsens essay om Kommunernes Landsforenings lockout af de danske lærere foråret 2013, om de offentlige instansers manipulationer og om deres kampagne med løgne og misvisninger. Påpegning af, at nyliberalismens, New Public Managements og den såkaldte ”ny skole”s primære historiske forudsætninger ligger i det hedengangne Sovjetunionen og dets diktatoriske og autoritære strukturer og pædagogikker. Antydning af mulighederne for at komme hinsides de offentlige myndigheders pågående, uetiske og perspektivløse diktater.

I skolens ældste klasser er tendensen, at eleverne selv må selv finde ud af, hvordan de får og vedligeholder sociale og faglige relationer, og hvordan de bliver en del af et trygt og positivt vi-fællesskab. Det kan have negative konsekvenser i form af mistrivsel, ensomhed, skolefravær og et læringsmiljø præget af uro, ringe tilhørsforhold og ringe læringsudbytte. Spot på trivsel i skolens ældste klasser giver dig viden, ideer og konkrete værktøjer til, hvordan du kan styrke relationerne og fællesskabet blandt skolens ældste elever. Gennem en variation af konkrete opgaver, processer, øvelser og aktiviteter sætter denne bog spot på blandt andet udvikling af et vi-fællesskab med fælles afstemte spilleregler. Der sættes fokus på gode relationer, motivation, at lære hinanden at kende, at være gode samarbejdspartnere i gruppearbejde og at være forskellige og ens, enige og uenige. En række virkelighedsnære cases sætter rammen for, at eleverne diskuterer og forholder sig til genkendelige problematikker om venskaber, gruppepres, præstationsangst, ensomhed, at føle sig anderledes, mobning, kropsidealer, adfærd på sociale medier m.v. Bogens mange værktøjer og øvelser kan bruges i det forebyggende trivselsarbejde, og når læringsmiljøet skal forandres på grund af for eksempel mobning, uro og mistrivsel. De kan også bruges i forbindelse med ny klassedannelse, i den understøttende undervisning og som led i arbejdet med elevernes alsidige udvikling og sociale og refleksive kompetencer. Bogen henvender sig til lærere, pædagoger, ressourcepersoner, vejledere og pædagogiske ledere i skolens ældste klasser. Heidi Honig Spring er forfatter og medforfatter til flere bøger om adfærd, læring, trivsel og inkluderende fællesskaber. Hun er blandt andet medforfatter til AKTion - trivsel i udskolingen, Stille stemmer - tavse og indadvendte børn i den inkluderende folkeskole og Udsat - læreren og skolen som beskyttelsesfaktor. Heidi er uddannet lærer og har videreuddannet sig inden for systemisk ledelse og konsultation. Hun er desuden master i specialpædagogik. Heidi har arbejdet som lærer, AKT-og inklusionskonsulent, faglig leder for pædagogik og læring og som didaktisk leder på en skole. Heidi er nu ansat i videreuddannelse på Københavns Professionshøjskole. Omtale 'Spot på trivsel i skolens ældste klasser en håndsrækning til lærere/pædagoger i udskolingen til arbejdet med trivsel. Heidi Honig Springs mange gode bud på, hvordan der kan arbejdes med at få eleverne i spil og i dialog om sig selv og klassens trivsel er lige til at gå til! Elevarkene til kopiering er i bogen, og de meget tydelige anvisninger til, hvordan læreren/pædagogen kan præsentere øvelsen for elevgruppen er lige til at gå til. Som AKT-vejledere får vi mulighed for sammen med klassers team at komme i dialog om elevernes trivsel og få gode anvendelige redskaber. Læreren /pædagogen har med denne bog fået mulighed for, at der kommer spot på trivsel i skolens ældste klasse.' - Hanne Marie Vesløv, AKT-vejleder og skolekonsulent 'Her i bladet har vi flere gange omtalt bøger af Heidi Honig Spring. En ting, som er fælles for bøgerne er, at de er gennemarbejdede, praksisorienterede, giver mod på at komme ud og praktisere bøgernes indhold. Det har altid været en fornøjelse at læse dem. Dette gælder også for bogen Spot på trivsel i skolens ældste klasser. Bogen er sprængfyldt med idéer og aktiviteter m.m. Bogen indholder værktøjer og øvelser, så det er bare at gå i gang. Ikke mindst indeholder bogen cases fra den virkelige verden så det gør ondt. Man stilles gang på gang overfor et dilemma når der skal findes en udvej på en case. En bog der på det varmeste kan anbefales til den lærer der ikke vil snyde sine elever for vi-fællesskabet. - Kai Pedersen, Specialpædagogisk månedsblad. 'Bogen er god, virkelig god...det er en bog med konkrete opgaver, øvelser og aktiviteter, der sætter spot på et vi-fællesskab. Der er blandt andet øvelser om venskaber, præstationsangst, ensomhed, at føle sig anderledes, mobning, kropsidealer, adfærd på sociale medier. Kort sagt: Alt hvad hjertet begærer. Pluk en tilfældig opgave, og du har stof nok til en lektions undervisning.' - Folkeskolen

For omkring 100 år siden satte tre danske pædagoger sig for at undervise og opdrage deres elever til at blive frie og naturlige børn – til barnets og samfundets bedste. Deres ideer stod i skærende kontrast til praksis i tidens strengt disciplinerende folkeskole. De tre var skolebestyrer Thora Constantin-Hansen, lærer Olaf de Hemmer Egeberg og skoleinspektør Asger Rosenstand Schacht, og de var alle inspireret af en international strømning, som de mødte på rejser, kongresser, ved foredrag, i foreninger og tidsskrifter. De tre reformpædagoger, som vi ville kalde dem i dag, udviklede tre vidt forskellige visioner, som fik betydning for form og indhold i den danske folkeskole.

Flerfamiliearbejdet i en dansk familieklasse er overordnet set enkelt. Udgangspunktet er, at et barn mistrives i skolen, og forældrene inviteres ind i familieklassen for at hjælpe deres barn. Her møder de andre familier med lignende udfordringer. Familierne kan dele idéer og erfaringer og kan derved støtte deres børn i at klare sig bedre i skolekonteksten. Flerfamiliearbejdet er på den anden side komplekst. Hvordan kan vi sikre, at barnet føler sig set, hørt og forstået? Hvordan kan vi synliggøre de krav og kontekster, barnet møder i skolen? Hvordan kan vi hjælpe forældrene til at støtte barnet i at fungere og trives i skolen? Hvordan kan børnene lære at tage ansvar for deres skolegang? Hvordan kan skolen møde forældrene respektfuldt? Med udgangspunkt i metoder, der er udviklet af Neil Dawson og Brenda McHugh på Marlborough Family Service and Education Centre i London, og i deres egne mangeårige erfaringer giver bogens forfattere et bud på, hvordan flerfamiliearbejdet kan implementeres og udvikles i en dansk folkeskolesammenhæng. Bogen henvender sig til familieklasselærere, lærere, undervisere og studerende ved læreruddannelsen, skoleledere og andre med interesse for og berøring med familieklasser i skolesammenhæng.

Tid, overskud og kompetencer. Det er ofte kravene til skoleforældre i dag. De skal involvere sig i deres barn skolegang og tage ansvar for alt fra legegrupper og læsetræning til læringsplatforme. Det er det bare ikke alle forældre, der kan. Derfor er det op til skoler og lærere at skabe et afbalanceret samspil mellem skole og hjem.

Skolen er et af de vigtigste fællesskaber for alle børn. Mange børn trives og udvikler sig i det, mens andre slår sig på det. Når lærere vil arbejde for, at alle børn kan deltage i og bidrage til fællesskabet, må de derfor være nysgerrige på, hvordan skolen ser ud fra elevernes perspektiver.

Denne bog handler om, hvordan lærere og pædagoger i samarbejde kan udvikle en inkluderende praksis i folkeskolen. Den handler om, hvilke muligheder der ligger i at bringe de to professioner tættere sammen for at optimere børnenes læringsbetingelser. Bogen beskriver, hvordan vejen banes for et målrettet og reflekteret lærer-pædagog-samarbejde, og hvordan rammerne for dette arbejde bedst muligt skabes. Hvordan kan lærere og pædagoger helt konkret starte et samarbejde op - og hvordan kan det løbende struktureres og evalueres? Hvordan kan lærere og pædagoger sammen arbejde med elevernes perspektiver på egen læring og egne pædagogiske handlemuligheder?

I denne bog redegøres for nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis. Efter to år var en stor gruppe nyuddannede lærere og pædagoger overbeviste om, at de ville fortsætte inden for det pædagogiske arbejde. Men mere end en tredjedel mente, at de - i et 3-4 årigt perspektiv - ikke ville fortsætte som lærer eller pædagog.Overgangen fra uddannelse til arbejde indeholder store udfordringer. Bogen beskriver de nyuddannedes håndtering af disse udfordringer, der sammenfattes som pædagogiske institutioners arbejdspladscurriculum.Bogen bygger på forskningsprojektet "Professionslæring i praksis" fra 1997 til 2003.

Professionel kapital i folkeskolen beskæftiger sig med de relationer, som det at være lærer i dag handler om – med kollegaer, ledelse, pædagoger, forældre og elever. Ved hjælp af erfaring fra afprøvede metoder og et teoretisk blik ud fra seks skoler fortæller bogen om, hvordan lærere og ledelse kan forstå de udfordringer, som man møder, og hvad man kan gøre for at møde dem.

Knud Sørensens beretning om husmandssønnen Severin Weiersøe (1814-1897), der blev en afholdt landsbydegn forskellige steder i Østjylland, efter at det, på trods af alle odds, lykkedes ham af få en seminarieuddannelse. En skildring af en af de mænd, der brød med den 'sociale arv' og satte deres præg på såvel den folkelige som den politiske udvikling.

"Knud Sørensen fortæller levende om en vestjysk husmandssøn, der i 1800-tallet brød med sin 'sociale arv'."
Claus Grymer i Kristeligt Dagblad

"Hvad Knud Sørensen her giver os, stille og nænsomt, er bondefrigørelsen og den folkelige oplysningsbevægelse ved roden ... Et smukt syn til aktuel eftertanke."
Hans Hertel i Politiken

Lærerjobbet er et af de vigtigste, sjoveste og spændende job på jorden. Det skal kommende nye lærere have at vide, for der er hårdt brug for nye, glade og dygtige lærere til at danne og uddanne små mennesker til et godt liv. Men ikke kun kommende lærere bør læse bogen. Forældre, bedsteforældre og politikere skal læse med. Danmark har i vores fælles folkeskole noget helt unikt, som vi skal passe på, omfavne og kramme også i fremtiden. ”Henning Engholt Jørgensen giver et nært indblik i det at være lærer med de forskellige bevægelser i samfundet, som har præget de senere årtier i folkeskolen. Skolen har en særlig betydning i samfundet.” Marianne Jelved, tidligere Kulturminister, Økonomiminister og uddannet lærer Om forfatteren Henning Engholt Jørgensen f. 1958 og uddannet folkeskolelærer i 1984. Henning har undervist på flere forskellige folkeskoler i Danmark og prøvet stort set alle funktioner i skolens dagligdag. Henning sad i Næstved byråd fra 2009-2013.