Søgeresultater: 49

Debatbog om undervisningen i den danske folkeskole, indeholdende en redegørelse for den danske folkeskoles opståen og udvikling set i forhold til de udgravninger, der fandt sted i starten af 1970’erne i Emdrup Mose og Vor Frue Mose.

Kaj Himmelstrup er født i 1927 i Skive, men opvokset på Nørrebro og Amager. Fik sin studentereksamen i 1945 og siden lærereksamen i 1949. Fik sin litterære debut som dramatiker i 1961 på Århus Teater. Er især kendt for sine skuespil, men har også skrevet blandt andet en redegørelse for den danske folkeskoles opståen.

Anders Agger og fotografen Mingo har rejst land og rige rundt for at undersøge, hvorfor en sitrende muskel i brystkassen igen og igen slår benene væk under os. Resultatet er en mosaik af stærke fortællinger i kærlighedens navn.

Opdragelse har i mange år været et fy-ord og etik har noget fjernt over sig, velegnet til endeløse debatter i Deadline. Fraværet af en overordnet etik i samfundet, ses at hænge sammen med et fravær af bevidsthed om de traditioner, som det danske samfund baserer sig på. Hvilket ses alle steder, ikke kun på husmurene og i skolernes pædagogiske og faglige problemer.
Tilbage i 1950’erne, i Brita Lønstrups barndom, blev traditioner blandt andet formidlet gennem fortællinger, i havregrynspakkernes billedserier, gennem Statens Filmcentral, Skolescenen, folkebiblioteker, skolens undervisning og gennem opdragelsen derhjemme.
I dag er billedet et andet. Forfald, ovenikøbet et forfald, der også skyldes en kulturel dekonstruktion. Men midt i forfaldet spores overalt i samfundet en voksende vilje og en forunderlig beredvillighed til et opgør og til at genindsætte en række af de værdier, som stadig var levende for en generation eller to siden.
Brita Lønstrup præsenterer et par snese fortællinger fra forskellige verdener - både antikke og mere moderne - og med stor vægt på den kristne tradition. Fortællingerne, og den etik de formidler, er samlet under 15 kapiteloverskrifter og rummer blandt andet en række af dødssynderne og kardinaldyderne. Opbyggelige historier der uanset oprindelse handler om menneskelige grundvilkår på godt og ondt. På den måde reetablerer Brita Lønstrup med usynlige tråde, hvorledes et demokratisk samfund som det danske hænger sammen på de indre linjer. Brita Lønstrup er født i 1946 i Skagen, uddannet ved Aarhus Universitet i russisk og sprogvidenskab, og har arbejdet sammesteds i en længere årrække. Senere var hun virksom i mange år inden for folkeoplysning, herunder aktiv som pædagogisk konsulent i de baltiske lande og Rusland. Hun har i den forbindelse udgivet tre bøger om voksenpædagogik, den første på lettisk, litauisk og russisk, de senere på estisk og lettisk. Hun har i øvrigt været virksom som freelance pædagogisk konsulent og har udgivet to bøger om «dansk med følelse» og en erindringsbog om «den sorte skole».rnBrita Lønstrup bor i Aarhus.

Når det gælder børns skolegang og unges uddannelse, siger vi ét og gør noget andet. Som når forældre siger, at skolen er vigtig, men alligevel tager deres børn ud, hvis de kan få en billigere skiferie. Eller lærere, der siger, at de gerne vil være sammen med børnene, men skynder sig ind på lærerværelset i frikvarteret. Skoleledere, som taler højstemt om faglighed, men aflyser timer. Eller kommuner som siger, at de prioriterer skole og undervisning højt, mens udgifterne per elev falder. Den store løgn om uddannelse skal være en opfordring til selvransagelse for forældre, lærere, ledere, politikere og administratorer. Og en opfordring til at lade handling følge ord.

Seks kvinder – født i det første årti efter afslutningen af 2. verdenskrig – med meget forskellige opvækstvilkår og uddannelsesveje, arbejder alle omkring år 2000 på samme universitet i samme type job, nemlig som universitetslærer og forsker. De individuelle uddannelses- og arbejdslivsforløb nærmer sig altså – på trods af de forskellige sociale og kulturelle baggrunde – alligevel hinanden, og fletter sig til dels sammen. Kvindernes fortællinger fremstiller på en og samme gang både subjektive livshistorier og historier om de tider og steder og de sammenhænge, som har været rammer om de levede liv. Fire af kvinderne blev pensionerede i årene mellem 2014 og 2019 – for én af dem sluttede selve livet kort efter pensioneringen – og én står umiddelbart foran pensionering, mens den yngste stadig er ansat. Fortællingerne handler derfor også om aldring og sygdom som livsomstændigheder, og om den overgang i livet som pensionering er.

Kan man forestille sig en dansk opfindelse, som har gjort Danmark til et af verdens mest stabile og velstående lande og danskerne til verdens lykkeligste folk? Og hvis en sådan opfindelse findes, kan vi så eksportere den til resten af verden? Opfindelsen findes, og den hedder folkeoplysning. Det var Grundtvig og Kold, der tog den tyske idé om dannelse, Bildung, demokratiserede den i form af højskolen og gjorde den dermed til folkedannelse og folkeoplysning. Norge, Sverige og Finland kopierede konceptet ret hurtigt og fik samme gode resultat. Verden står over for hidtil usete udfordringer, og vi har brug for dannelse globalt. Lene Andersens nye bog gør det håndgribeligt, hvordan vi kan tale om dannelse i global sammenhæng og skabe en klogere og mere meningsfuld verden.

De 14 artikler kan læses uafhængigt af hinanden, men de er sammensat på en måde, så de i overensstemmelse med bogens titel udgør en sammenhængende fremstilling af jungiansk teori, praksis og anvendelse i dagens Danmark

Sprog og kultur går hånd i hånd, når elever lærer fremmedsprog i skolen. De skal både kunne kommunikere på sproget og have indsigt i andre kulturer og andre mennesker. Og så skal de opdage, at sprog bygger bro til andre sprog og andre fag. Alt det kan lærere heldigvis vise deres elever, når de underviser i fremmedsprog.

Del af forlagsserien "Mesterstykker", som sætter fokus på humaniora og samfundsvidenskab. Sociolog Erik Jørgen Hansen beskriver i 6 artikler samfundets skismer.

Hugo Hørlych Karlsens essay om Kommunernes Landsforenings lockout af de danske lærere foråret 2013, om de offentlige instansers manipulationer og om deres kampagne med løgne og misvisninger. Påpegning af, at nyliberalismens, New Public Managements og den såkaldte ”ny skole”s primære historiske forudsætninger ligger i det hedengangne Sovjetunionen og dets diktatoriske og autoritære strukturer og pædagogikker. Antydning af mulighederne for at komme hinsides de offentlige myndigheders pågående, uetiske og perspektivløse diktater.

I to dage og to nætter festede nordjyderne, da Aalborg Universitetscenter åbnede dørene i august 1974. Efter mere end et årtis tovtrækkeri, lobbyarbejde og debatter for og imod fik nordjyske unge endelig mulighed for at tage en universitetsuddannelse lokalt. Aalborg skulle være andet og mere end tung industri. Regionen skulle udvikles, de ulige muligheder for uddannelse udjævnes, og egnens virksomheder involveres. Aalborg Universitet fylder 50 år i 2024. Det har skabt sig en plads blandt de danske universiteter trods sparekrav og kampe om forskningsret, autonomi og geografi. Universitetet hverken skulle eller ville være et traditionelt universitet og brød stivnede strukturer op med tværfaglighed og projektorienteret arbejde for at bidrage til udvikling og vidensdeling. Nationalt og internationalt. Mens tekniske uddannelser har domineret, kan studerende i dag også uddanne sig inden for jura, medicin, arkitektur og humaniora. 80.000 studerende er siden 1974 gået ud ad universitetets døre med et eksamensbevis i hånden, og nu kommer de ikke længere kun fra nærområdet. At bygge et universitet er historien om Aalborg Universitet fra de første debatter til i dag, hvor landets nordligste universitet nok er blevet et ’rigtigt’ universitet, men stadig ser det hele lidt fra oven.

Dagens drama – skab trivsel i indskolingen indeholder en række små, overskuelige øvelser og lege, som følger årets gang i indskolingen. Øvelser og lege styrker både børnenes trivsel og samarbejde og deres alsidige udvikling – fagligt, personligt og socialt. I bogen er indbygget progression i øvelserne, således at der i starten af skoleåret fokuseres på at vænne børnene til at være til stede i gruppen og gøre eller sige noget dér. I slutningen af skoleåret kan øvelserne bruges til håndtering af konflikter. Bogen er smukt illustreret af Rikke Jensen. Dagens drama – skab trivsel i indskolingen henvender sig især til pædagoger og lærere samt til AKT-og læsevejledere.