Søgeresultater: 37

En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere om.

Hvert år mister 3.000 danske børn deres far eller mor. I en ny bog fortæller 25 kendte og ukendte danskere om det at miste en forælder, og om hvordan man forholder sig til smerten og tabet. Blandt bidragsyderne er forfatteren og præsten Johannes Møllehave, musikeren Alberte Winding, politikeren Elsebeth Gerner Nielsen, forfatteren Rushy Rashid og sangerinden Karen Busck. Næsten fire pct. af alle danske børn oplever at miste deres far eller mor i løbet af barndommen. Det vil sige, at der statistisk set er mindst et barn i hver dansk skoleklasse, som mister en far eller mor i løbet af skoletiden. "Kender du et barn som har mistet ?" er en helt ny antologi skrevet af både kendte og ukendte danskere. Bogen skal give forældre, familiemedlemmer, skolelærere og andre, der kommer i kontakt med børn, som har mistet, indblik i de tanker og følelser, børn oplever. Bogen giver også konkrete råd til, hvordan man som voksen kan støtte og hjælpe barnet.

En smuk og barsk beretning om sorg og tab samt lys og kærlighed. Da Alberte er 7 år gammel, får hun diagnosen Metakromatisk Leukodystrofi (MLD), en nervesygdom, der langsomt nedbryder hendes motoriske og kognitive færdigheder. Albertes mor beskriver ærligt og personligt, hvordan Albertes diagnose og sygdomsforløb rammer familien med et hårdt slag og kaster mor, far og storesøster ud i en følelsesmæssig nedtur, hvor de magtesløse lever med visheden om, at Alberte skal dø. Alligevel får dødens tilstedeværelse dem ikke til at opgive at finde en retning og mening med livet og lader lyset og kærligheden dominere i Albertes korte liv.

En håndbog i at håndtere, søge hjælp og være samtalepartner til mennesker der har mistet til selvmord.

I julen 2003 blev Joan Didion og hendes mand, John Gregory Dunnes datter alvorligt syg. Nogle dage senere, netop hjemvendt fra et besøg hos hende på hospitalet, sætter de sig til at spise aftensmad, da John falder død om, ramt af et hjerteslag. Et år med magisk tænkning er Didions smukke, ærlige og usentimentale forsøg på at forstå "de uger og siden måneder, som ændrede enhver fast forestilling, jeg havde haft om død, om sygdom, om held og uheld, om medgang og modgang, om ægteskab og børn og erindring, om sorg". Dybest set håber hun på, at han vender tilbage, og det er denne irrationelle tankegang, der er magisk tænkning. 

Døden – En overlevelsesguide er en håndbog til den højst ufrivillige psykologiske og eksistentielle rejse gennem sorgen, du brutalt er blevet sparket af sted på. Den fjerner ikke sorgen – men forhåbentlig kan den hjælpe dig med at navigere bedre i den måske største krise i dit liv.

Bogen giver dig et sted at starte i din sorgproces og er med dig på hele rejsen. Fra det øjeblik, din elskede bliver erklæret terminalt syg, over selve dødsøjeblikket, og videre til den efterfølgende begravelse. Gennem de psykologiske og eksistentielle kriser, der uvægerligt kommer. Og hele vejen til, hvordan du bedst bærer den døde med dig resten af dit eget liv. Døden afslutter et liv, ikke et forhold.

Journalist Esben Kjær mistede selv sin syvårige søn og har siden skrevet bøger, debatteret og holdt masser af foredrag om sorg. Ud over at dele ud af sine egne erfaringer interviewer han en række af landets førende eksperter og praktikere i forskellige aspekter af sorg – og bogen er fuld af deres indsigter.

Hvad foregår der inden i et ungt menneske, der forsøger at leve sit liv med venner, veninder og skole sideløbende med angsten for at miste en forælder? Hvordan oplever teenagere angst, smerte og sorg, når en af deres nærmeste bliver syg og dør? Teenagere er ofte vanskelige at nå for voksne; de vil nødigt være anderledes endvennerne, og de går derfor nødigt til psykolog eller i sjælesorg hos deres præst eller kontakter deres lærer. For mange teenagere er det så svært at tale om tabet af en forælder, at flere af dem vælger at holde deres følelser og tanker for sig selv. Anne-Marie Finch Iversen brød tavsheden og fortæller her åbent og bevægende om, hvordan hun som teenager oplevede morens sygdom, og hvordan hun senere måtte sige farvel til moren. Samtidig var hun ved at give slip på barndommens trygge tilværelse for at træde ind i de voksnes verden, men sorgen og frustrationen over morens sygdom og død og angsten for at tage dette skridt uden sin mor låste Anne-Marie fast. Hvordan rejser man videre ud i livet uden en mor? Bogen er både et redskab til de voksne, der er i kontakt med unge,der har mistet, og en hjælp til den unge selv, der mangler en jævnaldrende at spejle sig i.

Under Idas terminale sygdomsforløb oplever Kristian Ibler en eksistentiel krise. Han føler, at han har levet sit liv på en løgn og har forsømt det, der virkelig giver mening i livet. Det gælder især jagten på en skuespillerkarriere, der kollapser fuldstændigt, da Ida dør. Han står tilbage som enkemand og alenefar til to små børn uden et økonomisk eller personligt fundament og må balancere imellem en ekstrem trang til at leve livet på trods af sin sorg og en pligt til at holde fast i fortiden og være en støtte for børnene. Kristian Ibler skriver hudløst ærligt, ofte humoristisk, og udstiller sig selv som en mand, der til tider slet ikke forstår, hvordan hans liv fundamentalt set er ved at ændre sig.

"Sorgens følelser" handler om sorg hos voksne, der mister deres nærmeste.

Inspireret af tabet af hustruen, Signe Ørum, undersøger forfatter Poul Ørum psykologien bag sorg og vrede og det samfundsmæssige tabu, som omgærder disse stærke følelser. Men sorg kan ikke ties ihjel. Så forstener den. Sorgens følelser må gennemleves, for at man kan komme ud på den anden side igen. Ud i livet.

"Sorgens følelser" udkom første gang i 1984.

Poul Ørum (1919 - 1997) var en af det 20. århundredes mest kendte og elskede forfattere i Danmark. Han debuterede i 1953, men slog især sit navn fast i 1958 med romanen "Lyksalighedens ø". Senere blev han kendt for krimierne med kriminalassistent Jonas Mørck i centrum. Poul Ørums forfatterskab var ofte præget af en optagethed af samfundets yderområder, uretfærdigheder og de svage skikkelsers skæbner.

Hvert år mistes 20.000 ufødte børn ved tidlige, spontane aborter. Det svarer til cirka 25 procent af alle konstaterede graviditeter. Men selv om aborterne er forbundet med stor sorg, er det ikke noget, vi taler om eller har et fælles sprog for. Heller ikke parrene imellem. For hvordan sørger man ens, når det kun er den ene, der har båret det ufødte barn i sig?
I 'Tabet – Fortællinger om at miste sit ufødte barn' fortæller 18 kvinder og mænd deres historier om at miste, om sorgen, ensomheden, de knuste fremtidsdrømme – og om det ukuelige håb om at skabe en familie.
Forrest går iværksætter Le Gammeltoft – som selv har været gravid fem gange, men i dag "kun" har to børn – og med sig har hun blandt andre borgmester og forhenværende socialminister Benedikte Kiær (K), iværksætter Liv Winther, influencer Emily Salomon og tv-vært Mette Cornelius, som alle fortæller om de mange år med gentagne tab. I bogen bidrager en række eksperter også med tanker om, hvordan det fysisk og psykisk påvirker kvinder – og mænd – at miste deres største drøm.

Da Mette mistede sin mand Thomas efter 23 års sjælevenskab og kærlighedsforhold, mistede hun også sin fremtid og fortællingen om Den eneste ene. Men hun nægtede at tage enkerollen på sig med alle dens kulturelt indlejrede forventninger. I stedet kastede hun sig med det samme ud i at generobre magten over eget liv og genopfinde den kvinde, hun ønskede at være uden Thomas. I bogen skildrer hun ærligt sin dannelsesrejse gennem de første to år efter Thomas’ død og sit hårdnakkede forsøg på, midt i fortvivlelsen, at lade ny kærlighed give mening og fylde i det eksistentielle tomrum. Hvordan afgør man, hvordan man elsker og ærer de mennesker, der er døde fra os? Må man som efterladt aktivt søge ny kærlighed, eller skal man vente på, at den selv finder én? Og hvad er egentlig børnenes bedste, når de har mistet en forælder, og den anden står tilbage i verden og skal tage hånd om sin egen og deres sorg? Frygt ikke – elsk kun er en bog om at turde følge sin intuition og forholde sig nysgerrigt til kroppens signaler. Om at melde klart ud, hvad man har brug for. Om at lære sig selv at kende gennem mødet med den anden. Og om hvad kærligheden kan give os, hvis vi tør give den lov.

"Vi var to om livet indtil for nogle timer siden … Nu ligger min mand på hospitalets intensivafdeling. Død. Telefonsamtalen skærer min tilværelse over i to."
Dette er fortællingen om en rejse, der starter brat for Long Litt Woon, da hendes mand en morgen på vej til arbejde falder død om af hjertestop. De to har været et par siden deres tidlige ungdom, da Long Litt Woon, der er født i Malaysia, kom til Norge som udvekslingsstudent, forelskede sig og blev i det fremmede land. Nu skal hun finde sine egne ben der, men først er alting sort og tungt. Efter et år i lammende sorg husker hun pludselig, at de havde meldt sig til et aftenskolekursus om svampe, og får sig selv meldt til igen. Og fra det øjeblik åbner en helt ny og fascinerende verden sig – og en rejse, der samtidig bliver en sti tilbage til livet.
Long Litt Woon har aldrig helt forstået skandinavernes fornøjelse ved at gå i skoven, men bliver fuldstændig grebet af det – og af glæden ved at finde svampe. Gennem bogen tager hun læseren med på denne svampejagt – og på sin rejse med at lære stadig mere om svampenes forunderlige rige. En art mellem plante- og dyreriget, der har meget større omfang og udbredelse, end vi tror. Hendes forskergen vågner til live, og med stor nysgerrighed og videbegærlighed udforsker hun alt om svampene og svampejægernes verden. I bogen klinger sorgen og savnet stille med, langsomt ledsaget af en spirende ny glæde ved livet.