Søgeresultater: 76

Begrebet 'sociale kompetencer' bruges i dag i stadig flere sammenhænge og er et af temaerne i den pædagogiske læreplan. Begrebet dækker evnen til at mestre samspil med andre - at lykkes i at være sammen med andre. Gode sociale kompetencer udvikles imidlertid ikke af sig selv. Denne bog handler om, hvordan ansatte i dagtilbud kan understøtte alle børns sociale kompetenceudvikling.

Denne bog handler om ledelse af grupper og ledelse af læring. Den sætter fokus på det ledelsesansvar og den ledelsesrolle, pædagoger har i dagtilbuddets læringsmiljø - og på en række områder og strategier som kan ‘sættes i spil’ og anvendes i ledelse af børnegrupper og læreprocesser.

Ønsket med bogen er at bidrage til at udvide pædagogers og pædagogstuderendes analytiske perspektiv og det pædagogiske og didaktiske handlerepertoire til gavn for de børnegrupper og enkeltbørn i dagtilbud, som pædagoger har ansvar for at lede trygt og godt gennem nogle vigtige år af deres liv.

Hvad gør børn nysgerrige? Hvad oplever børn som meningsfuldt, og hvilke evner og potentialer har de? Hvad og hvordan gør de? Hvad kan de? Og hvad er de på vej til at kunne? Alt dette sætter Alice Kjær fokus på i Sanselige legeprojekter med 0-2-årige for at fremhæve børnenes ressourcer frem for deres mangler.

I denne bog beskrives betydningen af det lille barns tilknytning til dets omsorgsperson og denne tilknytnings betydning for barnets udvikling og tilblivelse som et kulturbærende individ. Bogen beskriver faglige elementer som tilknytning, fælles opmærksomhed og sammenhængen mellem barnets biologi, den kulturelle stimulering/læring og det sociale rum. Bogen afsluttes med et kapitel om omsorg, der tænkes som en væsentlig del af den pædagogiske ramme, i hvilken de udviklende interaktioner kan finde sted. Gennem hele bogen understreges den voksne omsorgsgivers væsentlige rolle.

Denne bog giver inspiration til, hvordan pædagoger ved hjælp af forskellige relationspædagogiske værktøjer kan arbejde med en inkluderende tilgang til børn og børnefællesskaber. Bogen indeholder 28 værktøjer, som hver især bidrager med en vigtig vinkel på arbejdet med at skabe en inkluderende kultur i dagtilbuddet.

Pædagoger og andre omsorgsmedarbejdere i socialsektoren skriver meget – og ofte bliver det, de skriver, modtaget og læst med spændt forventning og til tider bekymring. Derfor er det vigtigt at kunne udtrykke sig korrekt og velformuleret på skrift. I ”Når pædagoger skriver – en håndbog i skriftlig kommunikation”, der udkom første gang i 1996, gennemgår Kirsten Rask teori og konkrete skriveregler inden for skriftlig kommunikation og giver en lang række eksempler på nogle af de tekster, der er en del af pædagogers hverdag – fx breve til forældre, handlingsplaner, jobansøgninger, rapporter m.m.

Kirsten Rask (f. 1951) er cand.mag. i dansk med bifag i russisk. Hun har udgivet en lang række bøger om dansk sprog og grammatik og har i samarbejde med Teknologisk Institut udviklet Den Danske Korrekturlæseruddannelse. Kirsten Rask har modtaget flere priser og legater for sit arbejde.

Hvad er daginstitutionernes rolle i arbejdet med at bryde den negative sociale arv? Kan børn med dårlige opvækstvilkår i hjemmet profitere af at komme i dag­institution? Eller er det modsat sådan, at den pæda­gogis­ke praksis i institutionerne i værste fald kan bidrage til at fastholde socialt truede børn i deres negative sociale arv. 'Negativ social arv' forsøger at vise, hvad der i den pædagogiske praksis kan gøre forskellen. Der tages udgangspunkt i to forskellige måder at rumme børne­ne på i institutionerne: Assimilations­perspektivet, der groft sagt siger, at barnet skal tilpasse sig – og når der opstår problemer, fokuseres der på det enkelte barns evne til at tilpasse sig, eller inklusions­perspektivet, der indebærer, at institutionen skal tilpasse sig barnet, og når der opstår problemer, fokuseres der på det pædagogiske miljøs evne til at rumme forskellighed. Med udgangspunkt i en række pædagogiske teore­tikeres synspunkter, i en model, der skitserer tre steder at møde børnene; ude på hjørnet, nede langs linjen og inde i cirklen, samt den såkaldte stjerne­model, diskuteres institutionernes muligheder for at praktisere inklusionsperspektivet. Marianna Estelle Nysom Egebrønd er uddannet pædagog og daginstitutionsleder siden 1985.

Bogen fokuserer på, hvordan man griber dokumentation og evaluering an i dagtilbuddene. Med bogens undertitel vil forfatteren understrege, at det er vigtigt, at det pædagogiske personale forholder sig kritisk og konstruktivt til det at dokumentere og evaluere. Bogen består af tre hovedafsnit: - Magt – baggrund og perspektiver. Afsnittet fokuserer på, hvorfor man skal dokumentere og evaluere - Etiske aspekter. Her diskuteres, hvad man skal overveje og lægge til grund for dokumentation og evaluering - Pædagogik – overvejelser og redskaber. I sidste afsnit gennemgås, hvordan man kan gribe dokumentation og evaluering an i praksis. En lang række redskaber og metoder til brug for evaluerings- og dokumentationsarbejdet præsenteres. Bogen henvender sig til det pædagogiske personale i daginstitutioner, pædagogstuderende, forældrerepræsentanter og ansatte på forvaltningsområdet for de 0-6-årige. Til den trykte bog hørte en dvd. Denne dvd er desværre ikke længere tilgængelig.

Hvordan beskæftiger man sig didaktisk med billedfaget? Fagdidaktik i billedkunst giver en introduktion til billedkunstfagets historie og didaktik og klæder dermed underviseren på til både at forstå og arbejde didaktisk med faget.

"Jeg ønsker, at samfundet skal kunne rumme mange forskellige kulturer. Samtidig erkender jeg, at et solidarisk samfund ikke kan eksistere uden et fælles værdigrundlag. Menneskerettighederne, ’den demokratiske samtale’ og de demokratiske processer skal efter min opfattelse være grundlæggende for harmonien og sammenhængskraften i samfundet. Men ligestiller man alle kulturer med dette? Og kan alle børn og unge indgå på lige fod i samfundet uden at have tilegnet sig denne kultur?"

Indvandrere og deres efterkommere udgør en større og større del af Danmarks befolkning. Hvis integrationen skal lykkes, må man starte allerede i daginstitutioner, skoler og klubber med at tale om kultur, sammenhold og samfund. Per Bregengaards bog diskuterer blandt andet modersmålsundervisning i folkeskolen, interkulturel pædagogik og en lang række andre tiltag og værktøjer, der potentielt kan fremme eller hindre integrationen. Per Bregengaard (f. 1950) er en dansk forfatter og politiker, der i mange år har været aktiv som venstrefløjsaktivist. Han er uddannet cand.mag. i samfundsfag, historie og ulandspædagogik og har blandt andet været skoleborgmester for Enhedslisten og siddet i bestyrelsen for MFRs Venner, en venskabsforening med den senegalesiske bondebevægelse.

Børn er nysgerrige på verden fra det øjeblik, de bliver født. De indsamler information, udforsker, danner sig ideer og holdninger og drager konklusioner på grundlag af deres egne unikke erfaringer. Kimen til udviklingen af tænkefærdigheder er således lagt ganske tidligt. Denne bog ser nærmere på, hvordan fagprofessionelle kan støtte denne naturlige tendens og arbejde på at skabe gode læringsmiljøer, hvor tænkefærdighederne kan blomstre. Bogens DEL 1 handler om, hvad tænkefærdigheder er, og præsenterer metoder til at hjælpe børn til at udvikle disse færdigheder. Her introduceres også begrebet 'vedvarende fælles tænkning' som en måde at tænke og interagere med børn. DEL 1 sætter også fokus på den voksnes rolle i at støtte udviklingen af tænkefærdigheder, samt hvordan man skaber et miljø for tænkning i dagtilbuddet. DEL 2 giver konkrete eksempler på undersøgelser og udfordringer, der kan få små og større børn til at tænke, og som kan bidrage til at udvikle deres tænkefærdigheder. Hver aktivitet er beskrevet trin for trin med forslag til nyttigt ordforråd og tips til at fastholde tænkningen undervejs. Bogen er skrevet af Jenni Clarke, der har arbejdet med børn i almene dagtilbud og med børn med omfattende læringsvanskeligheder på specialinstitutioner. Hun har en stor interesse for kreativ tænkning hos små børn og ønsker at dele disse givende tilgange med så mange mennesker, hun kan.

Denne bog har fokus på, hvordan pædagogers forudsætninger for at skabe inkluderende læringsmiljøer kan styrkes på baggrund af videndeling, refleksion og praksisnær læring. Der er fokus på både den enkelte pædagogs kompetencer og den samlede institutions kompetenceprofil i forhold til arbejdet med at bevare, udvikle og strukturere fællesskaber på måder, så mange forskellige børn kan være med på mange forskellige måder.