Søgeresultater: 111

Et menneske, der er tæt på at dø, kan opleve at træde ind i en grænsetilstand mellem liv og død. I den grænsetilstand får mennesket en helt ny slags erfaringer i en virkelighed, der er anderledes end den, vi kender til. Dette kaldes en nærdødsoplevelse. Da Siri Agnes Karlsen i 2017 vågnede af koma efter et pludseligt sygdomsudbrud, var det med en klar og stærk erindring om en oplevelse, der helt overskred alt, hvad hun kendte til. Det var ikke en drøm, men en oplevelse i en anden virkelighed. En nærdødsoplevelse. Alle, der har haft en nærdødsoplevelse, udtrykker, at de ikke kan leve videre som før; verden er forandret på godt og ondt. Denne bog handler om, hvad en nærdødsoplevelse er, og hvordan man integrerer den i sit liv. Siri Agnes Karlsen giver et enestående indblik i fænomenet ved at skildre sine egne og andre nærdødsopleveres erfaringer samt vestlig nærdødsforskning, kombineret med viden fra bl.a. hjerneforskning, kvantefysik, psykologi og teologi. Som hun skriver i bogen: ”Vi kender ikke døden. Men vi har åbenbart adgang til et nøglehul.”

Hvordan tilrettelægger vi som undervisere et læringsmiljø, hvor konstruktion med digitale teknologier sættes i spil, så eleverne bevæger sig fra at være passive konsumenter af teknologi til at kunne anvende den kreativt, kritisk og problemløsende? Og hvordan gør vi det, samtidig med at vi gennemfører en undervisning, der har fokus på opnåelse af faglige mål? Det gives der konkrete eksempler på i antologien Lærer under designprocesser. Forfatterne har arbejdet med FabLab@SCHOOLdk-projektet enten som lærere, FabLab-ledere, konsulenter, koordinatorer, skoleledere eller undervisere ved læreruddannelsen. I kapitlerne sætter de ord på, hvad de har lært af forløbet, de giver deres overvejelser over betydningen af designtilgangen i undervisning videre, og som læser kommer man derved helt tæt på underviserrollen i et læringsmiljø præget af design og teknologi. Bogen består af tre dele: 1. Designprocessen i undervisningen 2. Teknologi og læringsmiljøer i skolen 3. Kulturforandringer i skolen og på professionsuddannelserne Den første del følger faserne i designcirklen, den anden del tager et metaperspektiv på opbygningen af læringsmiljøer i skolen, og den tredje ser fremad på perspektiverne for de mulige kulturforandringer i morgendagens skole. Titlen - 'Lærer under designprocesser' - rummer en tvetydighed, nemlig at man både udvikler lærerrollen og læringssituationen, når man arbejder med designprocesser og konstruktion med digitale teknologier. Derfor bidrager bogens kapitler også med overvejelser over de ændringer i adfærd hos lærer og elever, som læringsmiljøet lægger op til, og som hermed udfordrer den gældende undervisningspraksis. Omtale af bogen 'Det er en interessant udgivelse for undervisere, som ønsker at udfordre deres undervisningspraksis. Skolen er i evig forandring og udvikling, hvilket denne udgivelse er et tydeligt eksempel på.' - Lektørudtalelse, Dansk bibliotekscenter Bidragyderne har formået at skabe et helstøbt koncept, hvor de forskellige indlæg er afstemt og bygger oven på hinanden. (…) Jeg kan varmt anbefale bogen, hvis du ønsker at arbejde med at stilladsere designprocesser, hvor den lærende er i centrum. - Af Kristian Nøhr Jensen i Folkeskolen

Følg rytmen, siger dem med en tone i livet. Det er sværere end som så. For rytme svæver frit i luften, indtil vi sanser den. Manglende rytmesans betyder dog ikke, at vi skal føle os ude af takt med omverdenen. Ifølge Birgitte Stougaard Pedersen, Aarhus Universitets træfsikre rytmeekspert, er rytme meget mere end gentagelser i musik. Rytmer er overalt, de påvirker vores måde at opfatte livet på og opstår i mødet mellem begivenheder, tid og energi. Derfor former rytme både samfund og kropslige fornemmelser – det ses også på alle os, der ikke kan ramme beatet på dansegulvet.

Midt i krisen er der håb. Når det ser allermørkest ud, kan styrken vokse ud fra det sårbare og skrøbelige. Vi er alle sårbare og møder alle modstand i livet. Men i stedet for at gå under, når vores verden sortner, kan vi opleve, at krisen giver os fornyet styrke. Den norske teolog og sjælesørger Per Arne Dahl fik ideen til "Sårbarhedens kraft", da han befandt sig i sit livs krise på grund af pludselig døvhed og tinnitus på det ene øre. Han giver i bogen en håndsrækning til alle, der har brug for det: Du er mere end din sårbarhed, hvad enten det drejer sig om sygdom, sorg eller noget helt tredje. Bogens kapitler indkredser gennem citater, fortællinger og møder med mennesker sårbarhedens væsen og potentiale for forandring. Det kan kræve mod at turde vise sin sårbare side i vor tid, som det ofte kræver ganske meget at leve i. Fællesskab, forbundenhed og åbenhed er nøgler, for ofte er det i relationen til andre, til ægtefællen, forælderen, barnet, vennen – eller Gud – at håbets helbredende lys bryder frem.

Barnets sociale kompetencer er stadig afgørende for, om pædagog­erne vurderer barnet skoleparat – men definitionen af de sociale evner har ændret sig. Både politisk og pædagogisk er der stigende fokus på børns parathed, fra de er helt små. Begrebet har i høj grad at gøre med den række af institutioner, som børn vokser op i. Denne bog handler om børns parathed, som den skabes og forhandles i mødet mellem daginstitution og familie.

Den tyske filosof og sociolog Oskar Negt er blandt vor tids mest betydningsfulde tænkere. I Dannelse og demokrati genpolitiserer hdebatten om dannelse og læring.

Begrebet 'Det 21 århundredes kompetencer' refererer til en bred palet af viden, færdigheder, tilgange og karaktertræk, der inden for uddannelsesområdet regnes som afgørende for at få succes i det moderne samfund og skabe gode liv med hele mennesker. Denne bog sætter fokus på de kompetencer, som elever - sandsynligvis - får brug for at mestre i et samfund, der forandrer og udvikler sig med stadig stigende hastighed. I bogen indkredses de gode kompetencer til fire kompetencer, som kaldes 'de fire K’er', nemlig kollaboration, kommunikation, kreativitet og kritisk tænkning. Bogen er en håndsrækning til lærere, pædagoger, studerende, ledere, vejledere, teamkoordinatorer og andre, som søger viden om og konkrete værktøjer til, hvordan man kan arbejde med det 21. århundredes kompetencer i skolen - i praksis. Omtale af bogen 'Bogen er meget praksisnær og giver en række gode konkrete eksempler på tiltag om gruppesammensætninger og roller fx om samarbejdsfærdigheder: at kunne lytte aktivt, opmuntring af andre og modtage feedback og om den kritiske tænkning hvor der lanceres en spørgematrix. Bogen er lige til at bruge i den daglige undervisning - den indeholder mange afsnitsinddelinger og er velskrevet. Det er meget befriende at bogen slår på vigtigheden af træning altså det at samarbejde, kommunikere og være kritisk, ikke er noget man bare kan.' - Dansk bibliotekscenter 'Bogen har umiddelbart størst potentiale ved understøttende undervisning og til personale, som ikke før har stiftet større bekendtskab med det 21. århundredes kompetencer og mulige arbejdsmetoder. For dem kan det være en introducerende tilgang til at arbejde praktisk med de fire K'er.' - Anmeldelse i Folkeskolen

De fleste er enige om, at relationskompetencen er central i det pædagogiske arbejde. Netop derfor er det besynderligt, at en kompetence, der er så betydningsfuld for børns trivsel og læring, ikke alle steder i den pædagogiske sektor støttes af en fælles professionel terminologi. Denne bog handler om, hvad relationskompetence egentlig er, og hvordan vi kan udvikle et fagsprog om denne kompetence. Den peger samtidig på, at gode relationer ikke er et mål i sig selv. Målet er at skabe robuste og livsduelige børn. Bogen giver konkrete anvisninger på, hvordan pædagogikken kan være med til at løfte det enkelte menneske op over sin egen snævre, lokale og tidsmæssigt begrænsede horisont og ind i et komplekst fællesskab. Gennem kapitlerne bliver der zoomet ind på forskellige aspekter, der er betydningsfulde for det gode samspil. Bogen sluttes af med at zoome ud og beskrive, hvordan de gode relationer i et større perspektiv er grobund for vores velfærdssamfund. Kapitlerne tager udgangspunkt i den positive psykologis teoriunivers, der på fornem vis kobles sammen med ICDP’ens otte samspilstemaer og pointer fra synlig læring. Det er forfatterens håb, at de professionelle med bogen i hånden vil gøre sig ekstra umage med at skabe udviklingsstøttende relationer, fordi gode relationer åbner op for livet. Det kræver, at de voksne er sensitive og tillægger de pædagogiske stjernestunder betydning. ”I bogen ruller Anne Linder relationskompetencen ud og stiller skarpt. Hun formår dermed at levere en meget konkret, aktuel, tankevækkende, relevant og brugbar indføring i den professionelle relationskompetences univers.” Fra bogens forord af Frans Ørsted Andersen.

Fantasi er ikke kun skæg og ballade. Uden en vis forestillingsevne kunne vi ikke lave aftensmad, og vi havde nok aldrig fundet på at forlade Afrika og befolke kloden. Fantasi er nemlig både drivkraft i vores evolution og et produkt af den. Netop derfor er den måske så svær at lokalisere i vores hoveder, selv for Andreas Lieberoth, Aarhus Universitets mest hittepåsomme hjernevrider. Fantasi opstår kun, når alle hjernens systemer sammen skaber et unikt mentalt laboratorium, hvor vi kan tænke nyt, se frem i tiden, dagdrømme eller bare opfinde fantastiske fantasterier for sjov.

Dette er en refleksions- og arbejdsbog til skoler og teams, der ønsker at udvikle en god kultur for arbejdet med data. Den er bygget op om fire overordnede spørgsmål: Hvad er data - og hvad kan man bruge data til? Hvad rummer en god datakultur? Hvordan bliver vi dygtigere til at arbejde med data? Hvad kan gøre arbejdet med data svært? Bogen afmystificerer og konkretiserer begrebet 'data', og den bidrager til en god og udbytterig brug af data i skolens professionelle læringsfællesskaber. I bogen hjælpes du til selv og sammen med dit team at sætte ord på, hvad data er hos jer, og hvordan den gode datapraksis kan se ud. Dette sker gennem en række konkrete øvelser, der understøtter refleksion og dialog omkring jeres erfaringer med og udvikling af arbejdet med data. Om forfatterne Jais Brændgaard Heilesen er uddannet cand.scient.pol. og har stor erfaring med evaluering og skoleområdet fra en række forskellige perspektiver. Jais er chefkonsulent i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune. Kristine Zacho Pedersen er uddannet folkeskolelærer og cand.pæd. i pædagogisk sociologi. Kristine har i mange år beskæftiget sig med udvikling på skoleområdet og har siden 2018 været ansat i A.P. Møller Fonden. Omtale Bogen giver gennem et letforståeligt sprog, konkrete anvisninger og øvelser, et godt bud på arbejdet med data. Der gives en god definition af begrebet, og der holdes fokus på, at arbejdet med data skal give mening og føre til handlinger. En god og direkte anvendelig bog, som kan give inspiration til alle de lærere, der arbejder i professionelle læringsfællesskaber.- Dansk bibliotekscenter 'Men scoopet er de 13 øvelser, der fungerer som oplæg til refleksioner, samtaler, kortlægninger og analyser af mellem fem og 90 minutters varighed. Her bliver deltagerne gennem ganske enkle spørgsmål ført ind i blandt andet afklaringer af data som begreb, af data som dokumentation og beslutninger og af formålet med at arbejde med data.' - anmeldelse i Folkeskolen

En livsnær bog om forældretab i barndommen, og hvordan mødet med døden og sorgen påvirker et barn livet igennem. Bogen tager udgangspunkt i forfatterens og hendes tre søskendes erindringer om tabet af deres far for over 30 år siden. Med afsæt i teoretiske overvejelser over sorg og sorgreaktioner beskriver den familiens oplevelser omkring dødsfaldet, livet efter tabet, og hvordan deres far lever videre i deres hjerter og livshistorie. I bogen får læseren indblik i, hvordan et forældretab kan forårsage følelser som skyld, afmagt og ensomhed hos barnet. Samtidig viser bogen, at sorgen med tidens, venners og familiens hjælp kan vendes til lys og livslyst. Lysglimt henvender sig til alle, som har mistet en forælder som barn, og til mennesker, som gerne vil have indblik i børns oplevelser af død og sorg.

Faglige fyrtårne, som blev introduceret med den styrkede pædagogiske læreplan, og andre ressourcepersoner er helt centrale figurer i dagtilbud i forhold til at styrke den generelle pædagogiske kvalitet såvel som kvaliteten i de særlige indsatser. Faglige fyrtårne og andre ressourcepersoner i dagtilbud må have kompetencer på mange forskelige områder for at kunne bidrage til den nødvendige kvalitetsudvikling. Der er tale om områder, som definerer ressourcepersonen som en 'særlig professionel' med egne funktioner og egne professionsfelter. Samtidig er det afgørende for faglige fyrtårne og andre ressourcepersoner, at de er i stand til at omsætte intentionerne med deres eksistens og de mange indsatsområder til konkret praksis. Denne bog handler om netop faglige fyrtårne og andre ressourcepersoners konkrete arbejde på dagtilbudsområdet, og den er en håndsrækning i deres bestræbelser på at hjælpe dagtilbuddene med at indfri læreplanskrav, øget fokus på tidlig indsats og indsatser i forhold til børn med særlige behov og styrkede børne- og læringsfællesskaber mere generelt. Bogen består af tre dele. Den første tager fat på, hvorfor faglige fyrtårne og andre ressourcepersoner har en så central rolle i dagtilbuddet, mens anden del behandler, hvad faglige fyrtårne og andre ressourcepersoners arbejde består af, og hvilke kompetencer de bør besidde. Tredje og sidste del indeholder en lang række praksisnære værktøjer, der understøtter, hvordan faglige fyrtårne og andre ressourcepersoner kan arbejde i praksis. Bogen henvender sig til faglige fyrtårne, ressourcepædagoger, støttepædagoger, specialpædagoger, eksterne konsulenter, vejledere og 'eksperter' (fx fra PPR), institutionsledere/pædagogiske ledere og pædagogiske konsulenter/udviklingskonsulenter med opgaver i dagtilbud.