Søgeresultater: 58

Kunsten at sige nej handler om at tage ansvar for sig selv - også af hensyn til andre. Kunsten at sige nej er at lære at afgrænse og definere sig slev uden at krænke eller såre andre. I det lange løb er det kun muligt at sige et helhjertet ja til sig selv og hinanden, hvis vi også føler os frie til at sige nej, når det er det mest autentiske svar. Kunsten at sige nej handler om at tage ansvar for sig selv - også af hensyn til andre.

Kunsten at sige nej er skrevet i dyb respekt for en forældregeneration, der som den måske første i verdenshistorien skal skabe deres forældrerolle indefra - fra deres egne tanker, følelser og værdier, fordi de hverken har en kulturel eller en saglig konsensus uden for sig selv, som de kan støtte sig til eller kopiere. Samtidig skal de forsøge at skabe parforhold som er ligeværdige og på en og samme tid båret af respekten for det enkelte menneske og fællesskabets krav om forpligtelse og samarbejde. Hvis det skal lykkes, må man lære sig Kunsten at sige nej

DENNE BOG ER TIL FORÆLDRE: - Der er trætte af at gentage alt fire gange, før børnene hører after. - Der kommer op at skændes med deres børn, hver gang de beder dem om at gøre noget. - Der siger "hold så op" eller "så er det nok" mere end seks gange om dagen. Der har skyldfølelse over, at børnene ikke opfører sig ordentligt. - Hvis børn bruger flere timer foran fjernsynet og kun få minutter med hjemmearbejde. - Der er uenige om disciplin. En utrolig dejlig kontant bog med brugbare anvisinger på, hvor man som forælder kan sætte ind og om eventuelle faldgruber undervejs mod målet; børn alle har lyst til/kan holde ud at være sammen med!! "Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog og indeholder arbejdsskemaer der kan hjælpe med at fastholde den opdragende process. Absolut en bog jeg kan anbefale at læse, meget." - Kultur Alice

PILOT FOR DIT BARN – EN GUIDE TIL FORÆLDRE handler om, hvordan forældre kan tage styringen i familiens liv.

Forældre skal bevare roen og vise vej for deres børn særligt i uvejr og turbulens såsom skoleskift, skilsmisse eller sygdom. Forældre skal styre, lytte og navigere. Ulla Dyrløv fortæller enkelt og ligefremt om, hvordan de voksne i familiens hverdag skal tage ansvaret på sig, og hvordan de kan tage hånd om de problemer, der opstår undervejs i barnets opvækst.

I bogen er der konkrete råd til, hvordan forældre kan handle i bestemte situationer. Hvad gør du, når dit barn kræver far og mor hele tiden, ikke vil sove ude, er ramt af skilsmisse og andre konkrete problemstillinger. Bogen afsluttes med en række beskrivelser af forløb med børn, unge og forældre i familieterapi.

ULLA DYRLØV er psykolog og kendt fra tv-programmerne "Ingen styr på ungerne" på DR1. Hun er tilknyttet en række tv-programmer som psykolog, bl.a. X Faktor.

"Jeg husker endnu, da jeg i mit meget ungdommelige og ikke planlagte faderskab – efter "går-det-galt-så-gifter-vi-os"-modellen – stod med en skrigende unge i hvad vi kaldte for "frugtvognen" og fik det overraskende råd af min mor: "La’ den lig’. Hvis du ta’r den op for tit, ta’r den magten fra dig!" Det var i de tider, da børn var intetkøn og kun ude på at slås med os om magten. Dengang troede folk, at selv babyer var ude på at afprøve vores grænser. Det tror vi da ikke længere om de helt små – kun om de 3-årige, så det går da fremad."

"Curling-forældre og servicebørn" tager temperaturen på børneopdragelse i starten af det nye årtusind og gør op med en lang række indgroede myter om børn og børneopdragelse. Bent Hougaard fortæller om de dilemmaer og situationer, moderne forældre står i, når de ihærdigt forsøger at gøre deres bedste for børnene. Bent Hougaard er en dansk psykolog og forfatter. Han er oprindeligt uddannet skolelærer samt cand.pæd.psych. og autoriseret psykolog. Han står bag en lang række bøger om børnepsykologi og hans begreb "curling-forælder" har været en vigtig del af debatten om børneopdragelse i 2000’erne og 2010’erne.

En bog til alle børnefamilier, der ønsker færre konflikter i hverdagen. Bogen byder på en metode til at forstå og kommunikere med børn ved at samarbejde frem for at skælde ud. Undgå skældud-fælden med Ross W. Greene Vi ved det godt: Skældud virker ikke. Det skader forholdet mellem barn og forælder, og barnet lærer ikke det, det får brug for som voksen, år du som forælder tromler dine egen vilje igennem. Men, hvad gør man så, når man ikke vil falde i skældud-fælden? Det har Ross W. Greene fundet en metode til, som alle forældre kan lære, og i sin nyeste bog ’Opdragelse uden skældud’ beskriver han metoden. Børneopdragelse i gråzone-land Ifølge Ross W. Greene behøver forældreskabet ikke at være en konstant balancegang mellem konflikt og kapitulation. “Når det i dag handler om børneopdragelse, er mange forældre i tvivl om, hvordan de skal gribe det an. De befinder sig i et gråzone-land mellem eftergivenhed og autoritære principper. De ønsker, at deres barn skal være et selvstændigt individ, men ikke hvis det fører til, at det træffer uheldige valg. De vil helst undgå at fremstå som strenge og pedantiske forældre, men ikke hvis resultatet bliver et uforskammet og trodsigt barn," forklarer Ross W. Greene Løs problemer i fællesskab Heldigvis er der en gylden middelvej mellem det rene forældreherredømme og total eftergivenhed på barnets præmisser. Voksne skal vise respekt overfor børnene og samarbejde med dem om at finde holdbare løsninger. For børn vil gerne samarbejde, og børn gør det godt, hvis de kan, mener Ross W. Greene. Men ofte har de ikke evnerne eller erfaringerne, der skal til for at gøre det. "Målet er ikke at være perfekt som forælder, især fordi det er umuligt at leve op til. Du skal heller ikke kon-stant drage dine egne beslutninger i tvivl. Målet er at reflektere over hvilken rolle, du spiller i dit barns liv, hvordan du får indflydelse og fremmer de karaktertræk, du værdsætter mest," forklarer han. Forståelse og kommunikation Opdragelse uden skældud er en metode til at forstå og kommunikere med børn ved hjælp af samarbejde frem for skældud. Bogen er praktisk anlagt og indeholder en lang eksempler på, hvordan man bruger metoden i hverdagen, og en række dialoger fra situationer, alle forældre kan nikke genkendende til. Den henvender sig til alle børnefamilier, der ønsker færre konflikter i hverdagen.

"Denne bogs provokerende budskab er: Lad børnene være i fred, de skal nok klare sig!

[...] I dag må børn gerne blive set og hørt. Man forventer heldigvis ikke længere, at de sidder stille og opfører sig pænt, sådan som man gjorde for bare nogle generationer siden. På den måde er der blevet mere plads til børnene end tidligere - på den anden side har familiestrukturen forandret sig meget med begge forældre på arbejdsmarkedet og børnene i institution, at det måske dér kniber med albuerummet. [...] Når vi ser kritisk på tidligere tiders børneopdragelse eller anderledes måder at omgås børn på, er det vigtigt at huske, at børn også kan få for mange valg og for få rammer og for meget opmærksomhed. Og at der kommer fantastiske børn ud af næsten enhver generations børneopdragelse og vidt forskellige børnesyn." - Sigrid Riise

I BOGEN Vind med dit barn giver forældrene til nogle af Danmarks største talenter opskriften på, hvordan deres børn nåede den absolutte verdenselite. Heri blandt, Thomas Bendtner, far til Danmarks pt. største fodboldstjerne. BOGEN INDKREDSER samtidig emnet fra et mere generelt niveau og undersøger, hvordan forældre i det hele taget kan sikre, at deres barn udvikler sine talenter og får det fulde udbytte af sit potentiale: Både i skolen, i øverummet, på sportsbanen og på scenen. ET af de begreber, der udforskes i bogen, er pace. Tesen er, at skal man have succes, handler det altså ikke kun om lyst – men også om målsætning, strategi, træning og indlæring. Om at blive ved og ved, selv i regnvejr og når alle andre har fri. Rent ud sagt - øvelse. I VIND MED DIT BARN vil der udover forældrene til landets største talenter optræde en stribe eksperter - hjerneforskere, pædagoger og sportstrænere -, som giver deres indspark til debatten. I VIND MED DIT BARN diskuteres balancen mellem at presse, pace og samtidig fastholde barnets trivsel. For at børn skal lykkes med deres talent, kræver det forældrenes begejstring og engagement. Men kan det også blive for meget? Og hvor går grænsen mellem at motivere og demotivere?

Undersøgelser og statistikker bekræfter billedet: Flere og flere børn og unge mistrives psykisk. De føler sig ensomme, forvirrede og stressede. Merete Riisager er enig i diagnosen, men langtfra i de gængse forslag til behandlingen. Hun vil blive husket som en vidende og engageret undervisningsminister (2016-19), der gerne talte tiden imod. Fx da hun i et interview gik i rette med den forestilling, at danske unge skulle leve i en særlig præstationskultur, som påvirker dem negativt. Nej, sagde hun – i Danmark har vi højst en perfektionskultur. I sin debatbog, SELVBYGGERBØRN, vender hun blikket mod sin egen generation af forældre: Vi må tage voksenansvaret på os frem for at hænge fast i længslen efter evig ungdom. Vi har pligt til at lade vores børn turde fejle og vise de unge, at livet handler om andet og mere end den perfekte karriereplan og et unikt udseende. Siden 1960’erne har vi hyldet den individuelle frihed og frigørelse i en grænseløs verden af muligheder. Imidlertid betaler mange børn og unge nu prisen. Mange vokser op i hjem, hvor der ikke bliver stillet tydelige krav til opførsel og deltagelse. I skolen bliver eleverne bedt om ”at tage ansvar for egen læring” og innovere, før de har lært basale færdigheder. Samfundet tillader, at de udforsker eller skaber sig en hvilken som helst identitet. Vi beder kort og godt vores børn om at gøre det hårde arbejde selv. Vi stiller abstrakte krav – løs gerne klimakrisen! – samtidig med at vi måler og tester dem som aldrig før. SELVBYGGERBØRN er et glødende forsvar for barndommen og ungdommen som en særlig tid, hvor man skal have ro til at dannes som menneske. Forfatteren taler for en stærk skole, hvor læreren får politisk fred til at undervise og være en faglig autoritet. Forældre skal til gengæld turde gå forrest, stille kærlige, men konkrete krav og minde børnene om, at verden ikke hviler på deres spinkle skuldre. Psykisk robusthed kommer af at have rødder til familie, slægt og tradition. For børn er alt nyt – vi behøver ikke konstant at skubbe dem i retning af det grænsenedbrydende. OM FORFATTEREN Merete Riisager, født 1976, er cand.mag.pæd. og tidligere folketingsmedlem for LA samt undervisningsminister (2016-19). SELVBYGGERBØRN er hendes første bog.

Det lyder som en provokation. Og det er det også. Vi opdrager stadig vores børn efter nogle principper; der har rod i et børnesyn og en tid; der for længst er forbi. Det er bevist; at den ”gamle” opdragelse ikke virker og er skadelig for børns læring og udvikling.Familieterapeuten Fie Hørby tager fat der; hvor Jesper Juul og Det kompetente barn slap. Hun viser dig en ny og revolutionerende måde at være forælder på, som indebærer at du lægger den gamle opdragelse på hylden og tør vise, hvem du er. Det er nemlig det; der skal til for; at du kan blive hørt. Og dét; der skal til for at skabe en stemning og et familiemiljø; hvor børn virkelig kan vokse og trives – helt inde i sjælen.

I bogen kan du bl.a. læse om:

- Hvorfor ”tonen” er den oversete faktor i familien; og hvordan det kan skabe mirakler; når I bliver opmærksomme på; hvilken stemning I sammen skaber hjemme hos jer.
- Hvordan du kan lade dit barn folde sig ud på sin egen måde – og ikke din. Når du dropper moral; kritik; løftede pegefingre og skæld ud og i stedet viser dine personlige grænser; sætter du dit barn fri til at være den; det er.
- Hvordan du kan være en autoritet uden at være autoritær og undgå; at dit barn føler sig krænket. Den autoritære kan finde på at maskere sin anklage som et spørgsmål: ”Hvad sagde jeg til dig om at kravle på skuret; unge mand?” Når du i stedet bruger din autoritet; siger du: ”Jeg vil gerne have; du kommer ned fra skuret nu!”
- Hvordan du tackler; når dit barn græder; eller bliver så voldsomt vredt; at du mest har lyst til at gå. Det gør du ved at tage dit barn alvorligt og ikke ved at skælde ud og komme med formaninger.
- Hvorfor du skal lade være med at være dommer i dine børns konflikter; men i stedet være formidleren; der lærer dem at løse konflikterne på egen hånd.

Fie Hørby er mor; familieterapeut; forfatter; foredragsholder; lærerinde; klummeskribent; stifter af KlubMOR og udtaler sig ofte i diverse medier. Hun er medforfatter til bogen ”Om teenagere for forældre” (2008).

Hvad kan forældre og andre i nærheden af et uroligt barn gøre for at få en bedre hverdag? Bogen giver forskellige mulige forklaringer på barnets uro og på, hvorfor det er så svært at opdrage. Og ikke mindst kommer forfatteren med forslag til, hvad man kan gøre for at skabe mere ro og få et bedre samspil med barnet. Forfatteren præsenterer de fem S’er i børneopdragelse: samspil, struktur, sund kost, stimulering og søvn. Børn forsøger i næsten alle tilfælde at være søde og samarbejde med deres forældre, men alligevel ender det ofte galt. De kan ikke holde sig i ro eller lade være med at løbe skrigende gennem huset. Her er det nødvendigt for forældrene – der også forsøger det bedste, de har lært – med mere viden om, hvorfor barnet er uroligt, og hvad man kan gøre. Det gælder både for de børn, der får en diagnose, og for de mange børn, som ’bare’ er mere urolige end deres kammerater. Bogen præsenterer den nyeste viden inden for børneneuropsykologien og neuropædagogikken, som i de senere år har givet os megen ny viden og langt flere handlemuligheder. Og den kommer med eksempler på, hvordan man kan få hverdagen i familien til at fungere bedre. På denne måde bygges der bro mellem moderne hjerneforskning og børneneuropsykologi på den ene side og familiernes praktiske hverdag på den anden. Bogen handler især om børn i alderen 5-12 år, men forældre til både yngre og ældre børn kan også hente inspiration til, hvordan de kan udvide deres handlemuligheder. Bogen kan også læses af pædagoger og andre, der arbejder med urolige børn.

Hjernesmarte børn har brug for hjernesmarte voksne. Når børn er omgivet af forældre, lærere og pædagoger, der forstår sig på hjernens logik, bliver de markant styrket i deres evne til at lære nyt, håndtere forandringer, regulere følelser og mestre livet. Hjernesmarte voksne pakker ikke børn ind i vat eller fejer curlingagtigt for deres fødder. De hjælper med at gøre børn resiliente, dvs. ”runde i bunden”. Ligesom tumlingekopper, der hurtigt genfinder balancen efter at have fået et skub. Er børn omgivet af voksne, der ikke mestrer hjernens spilleregler, ryger de let i hverdagens små ”hjernefælder” med eskalerende aggressioner, modstand, ked-af-det-hed eller magtesløshed til følge. Det er synd for børnene – og i mange tilfælde helt unødvendigt. Mange situationer, som går over gevind, bunder i voksnes adfærd og kommunikation. Børn formes, som de stimuleres. Gennem jordnære eksempler fra hverdagen og nyttig viden fra den nyeste hjerneforskning og socialpsykologi lærer Anette Prehn dig i bogen en række håndgribelige og effektive teknikker. Nøglen ligger i at kende hjernens spilleregler, lave små justeringer i dit reaktionsmønster, afsøge nye veje i din kommunikation og få hjernen til at drible med – både din egen og børnenes.

Hvad er det, der gør, at nogle børn bare har det godt, trives og har overskud til også at være noget for andre? Og hvad kan vi som forældre gøre for, at også vores børn er glade, stærke og omsorgsfulde? Kærlighed er ikke nok giver for første gang indblik i den nyeste viden om, hvordan forældre ruster deres børn til at have det godt med både sig selv og andre i børnehaven, i skolen og i resten af livet. For selvom kærlighed og omsorg naturligvis er en forudsætning for at trives, så er det ikke nok. Børn har også brug for at blive mødt af voksne, der ikke er bange for at opdrage, og som lærer dem at tage ansvar for at løse de udfordringer, de møder i hverdagen. Studie efter studie viser nemlig, at børn, der er rustet til modstand, er gladere, vurderer deres liv mere positivt, har stærkere relationer og har en højere selvfølelse – ikke bare mens de er børn, men også videre i livet. Men hvordan gør man det i praksis – og hvor er det nemmest og vigtigst at sætte ind? Gennem bogen giver Sofie Münster masser af råd, inspiration og værktøjer til bl.a. at: Lære sine børn at tage ansvar for sig selv og for andre. Give sine børn mod på at klare svære situationer, så de kan møde verden med gå-på-mod og tage nederlag med oprejst pande. Lære sine børn at tænke på andre og tage aktiv del i fællesskabet i børnehaven og i skolen. Lære sine børn at rumme, at tingene ikke altid kan være på deres måde, så de også kan forstå, at ’nej’ betyder ’nej’. Bogen henvender sig både til forældre til børnehavebørn og skolebørn, og alle konkrete råd er inddelt efter alder, så de er lette at gå til. Om forfatteren: Sofie Münster (f. 1985) står bag NOPA - Nordic Parenting. NOPA er med op mod 500.000 læsere om måneden Danmarks største magasin for forældre. Sofie var i 2012 den første direktør for LøkkeFonden, hvor hun skabte DrengeAkademiet, som hver eneste sommer har løftet hundredevis af fagligt udfordrede drenge med to års læring i dansk og matematik på blot to uger. Hun er desuden forfatter til bestselleren Klog er noget, man øver sig på (2016) fra Politikens Forlag og er i efteråret 2017 vært på en programserie på TV 2 om børneopdragelse.