Søgeresultater: 49

Bertill Nordahls søn Sebastian gjorde selvmord i en alder af 32 år. Denne bog beskriver de første 9 måneder af Bertill Nordahls sorgarbejde som far. Vi citerer fra bogens forord: ”Hvorfor skrive en bog som denne – om et selvmord, er det ikke for privat og personligt? Jo, det er det, og jeg ville aldrig have skrevet en bog som denne, hvis ikke min søn havde gjort selvmord i en alder af 32 år. Denne bog består af mine følelser, overvejelser, refleksioner og tanker efter min søns selvmord. Rent praktisk strækker bogen sig indholdsmæssigt fra den dag Sebastian døde til ni måneder efter. For mig er det at skrive en måde at henvende mig til min søn på, og som du vil erfare, så henvender jeg mig til ham i du-form. For mig er det en central del af min sorgproces og mit sorgarbejde at henvende mig til min søn på denne måde. Samtidig er bogen også blevet til et portræt af min søn. Set fra en fars perspektiv. Og vel også et indirekte portræt af mig selv. Som far. Samt en beskrivelse af en far-søn relation.Jeg håber, at bogen kan bruges i en privat og personlig sammenhæng, i en sorggruppe eller terapeutisk sammenhæng, eller i en undervisningsmæssig sammenhæng.”

Bogen og den medfølgende dvd viser, hvordan man støtter barnets udvikling, og hjælper det til at blive mere selvhjulpen. Forældre, pædagoger og politikere diskuterer indædt madordninger i institutionerne. Lise Ahlmann, der i en livsalder har arbejdet med børns udvikling og bevægelse, mener, at vi glemmer barnets perspektiv i debatten. Og her taler det for, at børnene lærer, trives og udvikles ved at deltage i det praktiske omkring og ved selve måltidet. Der er dermed et positivt pædagogisk aspekt, som fuldstændig overses i debatten. Lise Ahlmann siger: »I vuggestuer rummer måltiderne rige muligheder for at støtte og fremme børnenes læring og udvikling. Men det kræver en ny omsorgspraksis, hvor børnene inddrages aktivt i de praktiske opgaver«. Børn er selvhjulpne i langt højere grad, end vi har tid til at anerkende. Gennem en række situationer fra tre vuggestuer viser Lise Ahlmann, hvordan børnene kan inddrages i alle måltidets faser. Desværre er tid en vigtig faktor i mange vuggestuer. Derfor vælger man den lette løsning og holder børnene uden for madlavning, påsætning, aftagning, opvask osv. Derfor kræver det måske ekstra tid og ændring af vaner. Til gengæld er måltidet og forberedelserne hertil positivt samvær mellem voksne og børn, samtidig med at det bidrager til børnenes indlæring og udvikling på både kort og lang sigt.

Det lille barn udvikler sig gennem relationer til både omsorgsgivere, venner og omverden i øvrigt. Vuggestuen som læringsmiljø er dermed først og fremmest et miljø, hvor barnet i trygge rammer kan opleve samhørighed med empatiske omsorgsgivere, der formår at planlægge og gennemføre aktiviteter og samvær, som er tilpasset barnets funktionsniveau, så barnet via relationen lærer og udvikler sig. Der lægges op til, at den professionelle reflekterer selvkritisk over vuggestuens processer, medregner børnenes funktionsniveau, læreplanernes intentioner og institutionens fysiske rammer. Bogen skitserer således rammerne for et vuggestuedidaktisk perspektiv, der giver fagligheden en retning, så der skabes et godt socialt læringsmiljø i vuggestuen.

Vi er født lattermilde, og denne bog hjælper dig med at blive ved med at være lattermild hele livet. Vi har en tendens til at skubbe humor og lattermildhed i baggrunden, når hverdagens gøremål rammer os, men vejen til et lattermildt liv går gennem et åbent sind, en livlig fantasi og lysten til at dele det sjove med andre. Det handler om at åbne alle sanser og suge til sig af alt det sjove, man kan få øje på. For først når man selv kan mærke latteren i kroppen har man noget at dele ud af.

Et lattermildt liv har plads til at lege, være pinlig og pjattet, og har plads til at bære over og lade latteren fylde mere end irritationen.

Vi kan lære at omvende konfliktsituationen på arbejde, grine ad os selv eller få den sure teenager til at fnise. Det er kommunikation, det er situationsfornemmelse, det er temperamenter og det er vaner, Karen-Marie Lillelund her piller ved. Og det med jysk lune og stor humor-bevidsthed. Så læs bogen, hvis du vil vide, hvad kælkning har at gøre med humor, læse om, hvad den sure tante og den fjollede onkel gør for din historiefortælling, eller hvorfor det er vigtigt, at Karen-Marie klippede en vandslange over – og lær at skabe fælles grund for en mere lattermild stemning, hvor du færdes.
 

Artikelsamlingen indeholder følgende: introduktion til læringsstile, læsestile, undervisningsstil, fleksible læringsmiljøer og konkrete materialer.

’Kritisk-rationel pædagogik’ er baseret på Karl Poppers erkendelses- og dannelsesteoretiske tanker. Bogen bygger derfor i lige grad på den kritisk-rationelle metode og på Poppers arbejde imod de totalitære regimer og tendenser i de moderne og senmoderne samfund. Forudsætningen for ethvert pædagogisk arbejde med den lærendes erkendelse er den grundlæggende forståelse af læringens natur, det vil sige af hvordan læring foregår inde i hovedet på den lærende. Popper vover at sætte denne proces på formel! Sideløbende med det erkendelsesmæssige arbejde er der et dannelsesmæssigt perspektiv, der blandt andet afhænger af den måde undervisningen tilrettelægges på. I denne bog trækkes der især på Poppers arbejde med begreberne individualisme og altruisme som modvægt til den totalitære praksis i fascismen og socialismen. Det er praksisformer, der igen begynder at vise sig i et økonomisk svækket Europa! ’Kritisk-rationel pædagogik’ tilbyder således den mere teoretisk-faglige læser en helstøbt pædagogisk teori baseret på realisme, en teori med en klar forståelse af læringsbegrebet som forudsætning for pædagogiske og didaktiske overvejelser og handlinger og som sætter læring, pædagogiske handlinger, innovation og forskning på formel. Og på én og samme formel vel at mærke! Og den tilbyder den mere praktisk-faglige læser en bog, der drager praktiske konsekvenser af egen teori og anviser måder at handle på. Endelig tilbyder bogen den professionsstuderende læser et velbegrundet alternativ til uddannelsernes hegemoniske forståelse af god opgaveskrivning.

Denne bog er til alle de introverte, der ikke længere gider høre på, at det er bedre at være udadvendt. Bogen er den ultimative guide til, hvordan man trives som introvert i en verden, der forventer, at vi er ’på’ hele tiden. I familien, blandt venner og på arbejdspladsen. Bogen er en hyldest til introverte, fuld af forfatterens bedste råd til, hvordan man som introvert lærer at stå ved sig selv og dermed få et bedre liv.

I BOGEN Vind med dit barn giver forældrene til nogle af Danmarks største talenter opskriften på, hvordan deres børn nåede den absolutte verdenselite. Heri blandt, Thomas Bendtner, far til Danmarks pt. største fodboldstjerne. BOGEN INDKREDSER samtidig emnet fra et mere generelt niveau og undersøger, hvordan forældre i det hele taget kan sikre, at deres barn udvikler sine talenter og får det fulde udbytte af sit potentiale: Både i skolen, i øverummet, på sportsbanen og på scenen. ET af de begreber, der udforskes i bogen, er pace. Tesen er, at skal man have succes, handler det altså ikke kun om lyst – men også om målsætning, strategi, træning og indlæring. Om at blive ved og ved, selv i regnvejr og når alle andre har fri. Rent ud sagt - øvelse. I VIND MED DIT BARN vil der udover forældrene til landets største talenter optræde en stribe eksperter - hjerneforskere, pædagoger og sportstrænere -, som giver deres indspark til debatten. I VIND MED DIT BARN diskuteres balancen mellem at presse, pace og samtidig fastholde barnets trivsel. For at børn skal lykkes med deres talent, kræver det forældrenes begejstring og engagement. Men kan det også blive for meget? Og hvor går grænsen mellem at motivere og demotivere?

Denne bog er en håndsrækning til lærere og pædagoger og andre, der dagligt har til opgave at bidrage til en vellykket inklusion af børn med ADHD eller andre opmærksomhedsforstyrrelser i skolehverdagen.

Denne bog er en håndsrækning til lærere og pædagoger og andre, der til dagligt har til opgave at bidrage til en vellykket inklusion af elever med ADHD i skolen. Bogen indledes med en beskrivelse af, hvad det betyder at have ADHD og eksekutive funktionsvanskeligheder, når man er sammen med andre. Dernæst belyses vigtigheden af at arbejde med fællesskaber, når man skal inkludere børn med særlige behov, herunder børn med ADHD.

"Om leg - legens medier, pratikker og stemninger" handler om legen og det legende i livet. Hvordan folder legen sig ud? Hvordan kan vi forstå leg? Og hvordan kan vi tale om leg?

I bogen møder vi 17 børn og deres familier. Børnene leger i alle mulige sammenhænge, med alle mulige redskaber, og disse konkrete legesituationer er afsæt for bogens indkredsning af, hvordan man skaber den gode legestemning.

Helle Skovbjerg Karoff har forsket i leg i en årrække. Hun har fulgt en række børn og deres familier. Hendes fokus er i særlig grad på legens stemninger. Der, hvor tiden ophører med at eksistere, og mennesket bare leger.

Hugo Hørlych Karlsens essay om Kommunernes Landsforenings lockout af de danske lærere foråret 2013, om de offentlige instansers manipulationer og om deres kampagne med løgne og misvisninger. Påpegning af, at nyliberalismens, New Public Managements og den såkaldte ”ny skole”s primære historiske forudsætninger ligger i det hedengangne Sovjetunionen og dets diktatoriske og autoritære strukturer og pædagogikker. Antydning af mulighederne for at komme hinsides de offentlige myndigheders pågående, uetiske og perspektivløse diktater.