Søgeresultater: 177

I en tid hvor smartphones, streamingtjenester og andre medier kæmper om vores opmærksomhed, bliver vedholdenhed af mange set som det 21. århundredes vigtigste ressource. Især i de seneste år er forskningen i emnet steget markant. Men hvad vil det sige at være vedholdende? Hvordan kan vi konkret arbejde med vedholdenhed? Og hvorfor er det overhovedet en fordel at opøve sin evne til fordybelse, når nu telefonen brummer i lommen, og det kun lige tager to sekunder at tjekke? Denne bog vil gennem eksempler og øvelser tilbyde læseren grundig viden om, inspiration og ikke mindst værktøjer til at arbejde med vedholdenhed hos unge i alle aldre - fra grundskolebørn til unge på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Bogen henvender sig til undervisere og skoleledere på alle alderstrin og uddannelsestyper, der gerne vil vide mere om vedholdenhedens betydning for læring. Bogen kan desuden læses af alle, der er i arbejdsmæssig berøring med børn og unge, og som gerne vil vide mere om, hvordan vedholdenhed kan blive en vej til at opnå 'det gode liv'. Bogen er skrevet af Allan Kortnum, Peter Arnborg Videsen og Kasper Ploug Jepsen, der alle er blandt initiativtagerne til at arbejde med mindsetbaseret´ undervisning i en dansk sammenhæng.

Didaktik er grundlæggende viden om undervisningens planlægning, udførsel og evaluering - herunder overvejelser over undervisningens hvad, hvorfor og hvordan. Didaktik udspiller sig i mange forskellige læringsarenaer, og denne bogs ærinde er at undersøge, hvordan man empirisk kan undersøge forskellige pædagogiske praksisser. Bogen har til formål at give de studerende på videregående pædagogisk orienterede uddannelser et bredt kendskab til, hvordan pædagogiske praksisser kan belyses. Det sker gennem demonstration af brugen af didaktisk teori og metodologiske overvejelser over dataindsamling samt analyse og diskussion heraf. Hvert kapitel demonstrerer, hvorledes man kan undersøge et stykke specifikt pædagogisk empiri, og belyser dermed, hvordan didaktisk teori kan bruges som analyseværktøj på et stykke virkelighed. Desuden præsenteres også, hvordan forskellige teorier om læring kan relateres til en pædagogisk kontekst for igen at demonstrere, hvordan teorier kan bruges som analytisk afsæt. Argumentet er, at synergien mellem empiri og teori er yderst meningsfuld og bidrager til oplysning og udvikling inden for det pædagogiske felt. Bogen forbereder således den studerende på at arbejde med teori- og praksisudviklende funktioner inden for det pædagogiske fagområde og styrker de didaktiske refleksioner. Bogen er inddelt i tre dele, der omhandler tre forskellige, men indbyrdes relaterede didaktiske dimensioner - didaktiske udfordringer, didaktiske refleksioner og didaktiske potentialer - og til hvert kapitel hører åbne refleksionsspørgsmål, der er tænkt som oplæg til diskussion og inspiration til yderligere refleksion over didaktiske dimensioner. Bogen retter sig mod studerende på lærer- og pædagoguddannelser, studerende på diplom- og masteruddannelser med pædagogisk og metodisk orienterede fag og moduler og studerende på universitetsuddannelser omhandlende pædagogik, læring og didaktik, herunder ph.d.-studerende. Bogens forfattere er Søren S. E. Bengtsen, Ulf Dalvad Berthelsen, Anders Skriver Jensen, Per Fibæk Laursen, Lea Lund (red.), Christina Matthiesen, Trine Kløveager Nielsen, Hanne Balsby Thingholm (red.) og Sally Thorhauge.

Mange elever kæmper stadig med manglende motivation, og alt for mange mistrives. Elevernes motivation er ikke kun et spørgsmål om, hvordan den påvirker deres læring og faglige resultater − og omvendt – det handler også om at være nysgerrig, ville lære nyt (også når det er vanskeligt) og have mod på livet − nu og i fremtiden. Som lærere kan vi ikke vente på, at eleverne ikke (længere) er motiverede, før vi gør noget. Det skal tænkes ind i den daglige undervisning, og der skal skabes et læringsmiljø, hvor eleverne er aktive, undervisningen er varieret, og elevernes behov for selvbestemmelse imødekommes. Denne praksisnære bog er bygget op omkring tre psykologiske behov, som er afgørende for motivationen − autonomi og selvbestemmelse, kompetence og mestring, tilhørsforhold og samhørighed. Bogen tilbyder konkrete redskaber og tips til, hvordan man som lærer og pædagog i grundskolen kan sikre støtte til de tre psykologiske behov og herigennem arbejde med elevernes motivation. Redskaberne kan bruges på forskellige klassetrin og tilpasses efter behov og er udviklet, så de nemt kan kombineres med den almindelige undervisning.

Denne bog er resultatet af et stort forskningsprojekt med fokus på undervisning og samvær. Med udgangspunkt i anvendt forskning, bidrager den til en ny forståelse af efterskolernes pædagogiske og didaktiske virke gennem begreber og modeller, og den hjælper med at se udviklingspotentialer for efterskolernes praksis.

Denne bog er en indføring i pædagogik for læreruddannelsen. Den er skrevet med udgangspunkt i den studerende, og den fokuserer på de vigtigste temaer for skolen og eleverne med særlig vægt på læring og den praktiske udførelse af lærerarbejdet.

Børn er forskellige. De lærer forskelligt, hvorfor de også har behov for fleksible læringsrum, som kan tilgodese den enkelte i fællesskabet. “Børns læringsstil - Teori og praksis” er den første danske bog om den amerikanske teori ”Learning Styles”.

Denne udgivelse præsenterer begrebet ”vurdering for læring” samt en række grundlæggende tilgange til at vurdere elevens faglige og sociale læring og udvikling. Der lægges både vægt på en overordnet forståelse af, hvordan vurdering kan forstås i skolen, og en mere detaljeret gennemgang af, hvordan en hensigtsmæssig vurderingspraksis kan gennemføres. Der lægges særlig vægt på de pædagogiske konsekvenser, lærere kan få fra en god vurderingspraksis.

Den tyske pædagogiske forsker Andreas Gruschka kritiserer nådesløst og overbevisende det aktuelle uvejr af reformer, der rammer uddannelsessystemerne, særligt i Europa og USA. Hans udgangspunkt er udviklingen i Tyskland, men indholdet vil være helt genkendeligt for en dansk læser.

Hvilken rolle skal skolen spille i forhold til tanker om bæredygtighed, hvor også hensynet til andre emner end klima har betydning for, hvordan klimaproblematikken kan forstås og vurderes? Temanummeret giver bud på svar på disse spørgsmål og uddyber den viden, der foreligger.

Cirka hver 10. undervisningstime i skolen er med vikar. Men hvad er egentlig en god vikar? Og hvordan kan skolen gøre vikaren klar og give vedkommende kompetencer, viden og værktøjer, der udvikler og støtter vikaren? I dag stilles der krav til vikarerne på landets skoler om at gennemføre undervisningen og føre tilsyn, så eleverne kan føle sig trygge. Alligevel bliver vikarundervisning ofte forbundet med ringe læringsudbytte, larm, kaos og konflikter eller med ren hygge, fritime, rundbold og tidligt fri. Vikarklar! giver viden og værktøjer inden for centrale pædagogisk-didaktiske områder, der er en forudsætning for, at vikaren kan planlægge og lave god undervisning og tilsyn. Bogen styrker desuden vikarrollen gennem viden om klasseledelse, relationer og samarbejde – nogle af de vigtigste ting at kende til, når man skal være en god vikar. Vikarklar! er en håndsrækning til vikarer, men også til skolens ledelse og andre fagpersoner i grundskolen og SFO. Bogen er desuden relevant for PPR samt nyuddannede lærere og pædagoger.

Denne bog præsenterer en alternativ pædagogik inden for læringsfællesskaber. Sydhavnspædagogik kan læses som en guide, et værktøj eller blot være en inspiration til nye undervisere. I bogen fortælles om, hvordan der etableres læringsfællesskaber, hvor trivsel er i højsædet, samt hvordan man får solidaritet til at indgå i elevernes adfærd. I bogen indgår ligeledes dagligdags cases, som fortæller om de situationer, man som underviser kan stå i. Bogen indeholder teorien om situeret læring, som er med til at underbygge forståelsen af Sydhavnspædagogik. Teknokrater søger at nedgøre den personligt engagerede lærer ved at kalde hende privatpraktiserende. I Sydhavnspædagogik er hver linie gennemsyret af meningen med at engagere sig i lærerarbejdet: at sætte sig ud over sig selv for at skabe levende fællesskaber. Ingen kan eller skal kopiere Fie Holm, men heller ingen bør kunne lægge bogen fra sig uden at være blevet inspireret til at investere sig selv i meningsfuldt lærerarbejde – i opposition til tidens instrumentalisering og individualisering. – Jens Raahauge Uddrag af bogen Sydhavnspædagogik lægger en tryghed ned over hele klassen. Det betyder for mig, at de elever, der skal differentieres på, ingen problemer har. De har let ved at finde samarbejdspartnere. De bliver heller ikke urolige over, at de arbejder på enten et meget højt eller et meget lavt niveau i forhold til den resterende klasse. Om forfatteren Fie Holm blev uddannet som lærer i 2002 med linjefag i dansk og historie. I sit arbejde som lærer har hun arbejdet med forskellige pædagogiske teorier og undervisningsmetoder i forskellige læringsmiljøer. Hun har tidligere udgivet historiebogen Christian IV – konge, krig og kærlighed.

Skoler, der arbejder med co-teaching, har som mål at øge alle elevers læring, tilgodese flere individuelle læringsbehov og understøtte elevernes oplevelse af at være inkluderet i klassens sociale såvel som læringsmæssige fællesskab. Samtidig gives der mulighed for at forbedre undervisningskvaliteten og skabe faglig stolthed. Arbejdet med co-teaching kan dermed være med til at skabe en oplevelse af at arbejde meningsfuldt og passioneret med at bidrage til et formål, der er større end de enkelte involverede: Alle børns oplevelse af at høre til og udvikle sig fagligt. Som flere af kapitlerne i denne bog understreger, kræver co-teaching nøje planlægning, systematik, vilje og målrettethed samt et velfungerende teamsamarbejde med fokus på alle elevers læring, trivsel og dannelse. Når co-teaching lykkes, gavner det til gengæld ikke bare den enkelte elev, men hele klassen. Det gavner ikke bare den enkelte professionelle, men hele teamet - og det gavner ikke bare det enkelte team, men hele skolen. Bogen er sammensat af bidrag fra forskere og praktikere med stor viden om og erfaring med co-teaching. Alle forfattere har på den ene eller den anden måde været dybt involveret i implementeringen af co-teaching i en dansk kontekst. Bogen indledes med et kapitel af professor Marilyn Friend, der gør status på begrebet. Bogens øvrige kapitler berører vigtige temaer, eksempler, idéer og redskaber, der kan være en hjælp, når man som skole gerne vil godt i gang med co-teaching som en samarbejdsform, der styrker samarbejdet om alle elever. Om serien Serien Inkluderende læringsfællesskaber sætter fokus på inklusion som et fælles ansvar. En inkluderende læringskultur opstår i et samarbejde mellem alle skolens aktører, og denne serie imødekommer de problemstillinger og udfordringer, der kan opstå på flere forskellige niveauer: fra individ til skolen som helhed. Målet for inklusionen er, at den på længere sigt bliver unødvendig. At læringsfællesskabet omfatter alle elever som fuldgyldige medlemmer, og at den enkelte elev oplever at bidrage til og betyde noget i klassens fællesskab - både fagligt og socialt. Bøgerne i serien belyser inklusionens teori og praksis ved blandt andet at: Omsætte aktuel viden og forskning på området til konkret praksis Inspirere til at etablere en fælles udvikling i en inkluderende retning Anlægge et ressourceorienteret blik på elever og undervisning Serien henvender sig til lærere og ledere i folkeskolen, undervisere og studerende på grund-, efter- og videreuddannelse og andre, der har et medansvar for at etablere et inkluderende læringsfællesskab.