Søgeresultater: 63

Tragedien rammer, da en kun 17-årig pige til en fest med sine venner, vælger at springe ud fra 5. sal og tage sit eget liv. Brevet til min datter er en mors gribende kamp for at komme videre midt i en altfortærende sorg. Et selvmord som forvandler de efterladte, mens de kæmper for at forstå og for at komme videre gennem mørket. ”Folk siger hele tiden: Hvor er du stærk. Ja, men du ser mig heller ikke, når jeg ryger ned i mit lille, mørke hul, bryder grædende sammen og hulker al min smerte, fortvivlelse, mit savn og min sorg ud.” Om forfatteren Susy Knudsen (f. 1966) er salgssekretær og fortæller om bogen: "Denne bog startede som en hilsen til min datter, som valgte at begå selvmord. I bogen fortæller jeg hvordan mit liv med ét blev forvandlet til et helvede. Hvordan jeg følte, tænkte og reagerede i mange situationer. Og hvordan jeg vælger at se kendsgerningerne i øjnene og tage kampen op i stedet for at slippe taget og forsvinde fra virkeligheden og den smerte, som truede med at tage livet af mig."

En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere om.

112 for knuste hjerter fører dig igennem kærestesorgens fire faser: chok, sorg, bearbejdning og styrke. Ved hjælp af Pelle Peter og Maria Jencels personlige fortællinger samt gode råd, der bygger på deres erfaringer og forskning om, hvad der sker i kroppen og sindet, guider bogen dig gennem de svære følelser og ud på den anden side, hvor alt bliver godt igen. Måske endda bedre end før kærestesorgen. Bogen rummer både akut hjælp til den chokramte og hjælp til den, der vil lære og blive stærkere af sit brud og finde en ny vej i livet.

Pelle Peter & Maria Jencel er begge radioværter. De er også gift. Inden de mødte hinanden, var de begge ramt af dyb kærestesorg. Parret har skrevet den bog, de begge savnede, da de fik deres hjerter knust.

Bogen er illustreret af K. Luna Zuniga

Hvert år mister 3.000 danske børn deres far eller mor. I en ny bog fortæller 25 kendte og ukendte danskere om det at miste en forælder, og om hvordan man forholder sig til smerten og tabet. Blandt bidragsyderne er forfatteren og præsten Johannes Møllehave, musikeren Alberte Winding, politikeren Elsebeth Gerner Nielsen, forfatteren Rushy Rashid og sangerinden Karen Busck. Næsten fire pct. af alle danske børn oplever at miste deres far eller mor i løbet af barndommen. Det vil sige, at der statistisk set er mindst et barn i hver dansk skoleklasse, som mister en far eller mor i løbet af skoletiden. "Kender du et barn som har mistet ?" er en helt ny antologi skrevet af både kendte og ukendte danskere. Bogen skal give forældre, familiemedlemmer, skolelærere og andre, der kommer i kontakt med børn, som har mistet, indblik i de tanker og følelser, børn oplever. Bogen giver også konkrete råd til, hvordan man som voksen kan støtte og hjælpe barnet.

Når sorgen eller ulykken rammer, eller når livet tager en helt ny drejning og pludselig overrumpler os, opstår der mange spørgsmål: Hvorfor sker det her lige for mig? Hvad skal jeg gøre med min sorg? Og er der overhovedet håb for mig? Sygehuspræst Preben Kok og tidligere chef for Kirkens Korshær Bjarne Lenau Henriksen forsøger i en række åbne og ærlige samtaler med journalist Eva Jørgensen at give svar på nogle af de svære spørgsmål. På baggrund af deres mange års erfaring som sjælesørgere konfronterer de den håbløshed og magtesløshed, som rammer, når livet kommer bag på os.

Min grå maske kan ikke tale er en personlig beretning om at møde den eksistentielle meningsløshed. Om at miste sit ønskebarn under graviditeten, om at føle ensomheden og smerten som usynlig mor og far. Om ikke at kunne flygte fra sin egen klaustrofobiske og voksende kvindekrop, når noget går galt indeni, og om at skulle føde sit døde barn. Om at mærke forståelseskløften til omverdenen, sundhedssystemet og dem, der elsker en. Om at møde sorgens had og jalousi og overleve bag en stille maske. Men det er også en beretning om to mennesker, der vælger kærligheden og livet midt i tomheden. Og om, hvordan forestillingen om fairness, forældreskab og meningen med ens eksistens får en ny dimension gennem tabet og igennem erkendelsesglimt af, at livet er utæmmeligt, forgængeligt og enestående. Uddrag af bogen Jeg skulle ikke være med til at slå mit barn ihjel. Jeg skulle ikke være med til at føde mit lille kærlighedsmenneske, hvis ikke det skulle leve. Jeg skulle ikke se mit elskede, lille Tigerdyr ligge stille i mine arme. Jeg insisterede på, at jeg ikke kunne. Hun lyttede. Perler af frygt trillede ned ad mine kinder. Mit hjerte gjorde ondt. Hun talte til mig, og ordene lagde sig som skyer af tåge over mine tanker. Jeg hørte intet. Jeg frøs. Jeg mærkede pludselig kærlige strøg inde fra min mave. Fra en lille fiskehale, der beroligende kærtegnede mit forpinte hjerte. Tårerne svømmede ud. I oceaner af sorg. Om forfatteren Louise Desirée Handberg-Huusfeldt (f. 1987) er uddannet bachelor i Internationale Virksomhedsstudier og kandidat i Service Management fra Copenhagen Business School. Min grå maske kan ikke tale er hendes første non-fiktive udgivelse.

En smuk og barsk beretning om sorg og tab samt lys og kærlighed. Da Alberte er 7 år gammel, får hun diagnosen Metakromatisk Leukodystrofi (MLD), en nervesygdom, der langsomt nedbryder hendes motoriske og kognitive færdigheder. Albertes mor beskriver ærligt og personligt, hvordan Albertes diagnose og sygdomsforløb rammer familien med et hårdt slag og kaster mor, far og storesøster ud i en følelsesmæssig nedtur, hvor de magtesløse lever med visheden om, at Alberte skal dø. Alligevel får dødens tilstedeværelse dem ikke til at opgive at finde en retning og mening med livet og lader lyset og kærligheden dominere i Albertes korte liv.

Hvordan trøster vi os selv og andre i en tid uden eller med begrænset tro? I en række levende portrætter af forfattere og kunstnere, der savner trøst – fra Paulus over Dante til Albert Camus – viser den internationalt anerkendte politiker, historiker og forfatter Michael Ignatieff os, hvordan disse i sorgens mørkeste stunder tager skæbnen på sig. Deres tanker kan inspirere til at genfinde håb og livsmod.

En håndbog i at håndtere, søge hjælp og være samtalepartner til mennesker der har mistet til selvmord.

I julen 2003 blev Joan Didion og hendes mand, John Gregory Dunnes datter alvorligt syg. Nogle dage senere, netop hjemvendt fra et besøg hos hende på hospitalet, sætter de sig til at spise aftensmad, da John falder død om, ramt af et hjerteslag. Et år med magisk tænkning er Didions smukke, ærlige og usentimentale forsøg på at forstå "de uger og siden måneder, som ændrede enhver fast forestilling, jeg havde haft om død, om sygdom, om held og uheld, om medgang og modgang, om ægteskab og børn og erindring, om sorg". Dybest set håber hun på, at han vender tilbage, og det er denne irrationelle tankegang, der er magisk tænkning. 

Døden – En overlevelsesguide er en håndbog til den højst ufrivillige psykologiske og eksistentielle rejse gennem sorgen, du brutalt er blevet sparket af sted på. Den fjerner ikke sorgen – men forhåbentlig kan den hjælpe dig med at navigere bedre i den måske største krise i dit liv.

Bogen giver dig et sted at starte i din sorgproces og er med dig på hele rejsen. Fra det øjeblik, din elskede bliver erklæret terminalt syg, over selve dødsøjeblikket, og videre til den efterfølgende begravelse. Gennem de psykologiske og eksistentielle kriser, der uvægerligt kommer. Og hele vejen til, hvordan du bedst bærer den døde med dig resten af dit eget liv. Døden afslutter et liv, ikke et forhold.

Journalist Esben Kjær mistede selv sin syvårige søn og har siden skrevet bøger, debatteret og holdt masser af foredrag om sorg. Ud over at dele ud af sine egne erfaringer interviewer han en række af landets førende eksperter og praktikere i forskellige aspekter af sorg – og bogen er fuld af deres indsigter.

Christine Antorini, Ritt Bjerregaard, Hanne-Vibeke Holst og Anne Linnet mistede alle deres mødre inden for kort tid. Det har de valgt at fortælle om i denne hjertevarme og tankevækkende bog om forholdet mellem mor og datter.
Det er naturens orden, at vores mødre dør, før vi selv gør, og derfor forventes vi at kunne håndtere tabet. Men når vores mødre dør, mister vi det menneske, vi har kendt længst – den, vi på godt og ondt har spejlet os i. Tabet er ofte langt større, end vi aner og vil indrømme.
Christine Antorini, Ritt Bjerregaard, Hanne-Vibeke Holst og Anne Linnet mistede alle deres mødre inden for kort tid. De fortæller her om deres oplevelser og erfaringer – om forløbet op til dødsfaldet og om sorgen og savnet. De ser også tilbage på deres mødres liv og tid og deres forhold til dem.
Journalist Lene Johansen har været med under de fires samtaler. Hun har lyttet og spurgt og skrevet de mange ord sammen i en indimellem barsk, men også hjertevarm og humoristisk dialog om det, som næsten alle oplever, men alt for tit står alene med.
Bogen udkom første gang i 2010 med titlen Min mor er død. Den nye udgave indeholder et nyt forord samt nye kapitler, hvor de fire kvinder fortæller om tiden efter. Har de år, der er gået, og de oplevelser, de f.eks. har haft med alvorlig sygdom, sat tabet i nyt perspektiv?