Søgeresultater: 203

Forfatterne præsenterer konkrete erfaringer og ideer fra Børnehaven Andedammen i Vorbasse og Børnehaven Bullerbassen i Billund. Pædagogerne har, foruden at implementere de mange intelligenser i daginstitutionen, også skulle opbygge et fælles fundament og et fælles sprog om værdier og indhold i det daglige pædagogiske arbejde.

Denne reviderede og udvidede udgave af De intelligente børn tager udgangspunkt i intelligente børns forskelligartede liv og virkelighed og beskriver de vanskeligheder, børnene kan opleve med at tilhøre en marginalgruppe, som vi i de nordiske lande har haft tradition for at mene nok skulle klare sig i vores veludviklede og veludbyggede undervisningssystem. Børnene fortæller noget andet.

Og netop de personlige fortællinger i bogen er et væsentligt bidrag til forståelsen af de intelligente børns liv og vilkår.

I denne nye udgave har forældrene med børnene/de unge menneskers tilladelse bidraget med en opfølgning på, hvordan det er gået børnene i perioden 2007-15.

Disse bidrag taler deres eget tydelige sprog i forhold til, at det ikke nødvendigvis er meget nemmere at være højt begavet ung end højt begavet barn. For selvom det de seneste år er blevet legitimt at tale om, at nogle børn er højt begavede, så er den nødvendige viden endnu ikke en naturlig del af den almindelige pædagogiske tænkning eller en del af de pædagogiske tilbud.

Børn, der har en god kontakt til deres egne følelser, forstår også lettere, hvordan andre mennesker har det. Empati, som denne egenskab kaldes, er grundlaget for evnen til at skabe gode relationer mellem mennesker. Lad os snakke med børn om det, der sker indeni mig … og i de andre.

„Når børn får mulighed for at mærke og udtrykke deres følelser og reflektere over dem sammen med en nær voksen, styrkes deres selvfølelse og empati.“ - Jesper Juul, familieterapeut og forfatter

„Følelser åbner verden, gør den levende og nærværende. Det er bogens budskab, og her er den et lille fund for den gode snak med sit barn om følelser – både de nemme og de svære.“ - Per Schultz Jørgensen, cand.psych. og dr.phil.

Det lyder som en provokation. Og det er det også. Vi opdrager stadig vores børn efter nogle principper; der har rod i et børnesyn og en tid; der for længst er forbi. Det er bevist; at den ”gamle” opdragelse ikke virker og er skadelig for børns læring og udvikling.Familieterapeuten Fie Hørby tager fat der; hvor Jesper Juul og Det kompetente barn slap. Hun viser dig en ny og revolutionerende måde at være forælder på, som indebærer at du lægger den gamle opdragelse på hylden og tør vise, hvem du er. Det er nemlig det; der skal til for; at du kan blive hørt. Og dét; der skal til for at skabe en stemning og et familiemiljø; hvor børn virkelig kan vokse og trives – helt inde i sjælen.

I bogen kan du bl.a. læse om:

- Hvorfor ”tonen” er den oversete faktor i familien; og hvordan det kan skabe mirakler; når I bliver opmærksomme på; hvilken stemning I sammen skaber hjemme hos jer.
- Hvordan du kan lade dit barn folde sig ud på sin egen måde – og ikke din. Når du dropper moral; kritik; løftede pegefingre og skæld ud og i stedet viser dine personlige grænser; sætter du dit barn fri til at være den; det er.
- Hvordan du kan være en autoritet uden at være autoritær og undgå; at dit barn føler sig krænket. Den autoritære kan finde på at maskere sin anklage som et spørgsmål: ”Hvad sagde jeg til dig om at kravle på skuret; unge mand?” Når du i stedet bruger din autoritet; siger du: ”Jeg vil gerne have; du kommer ned fra skuret nu!”
- Hvordan du tackler; når dit barn græder; eller bliver så voldsomt vredt; at du mest har lyst til at gå. Det gør du ved at tage dit barn alvorligt og ikke ved at skælde ud og komme med formaninger.
- Hvorfor du skal lade være med at være dommer i dine børns konflikter; men i stedet være formidleren; der lærer dem at løse konflikterne på egen hånd.

Fie Hørby er mor; familieterapeut; forfatter; foredragsholder; lærerinde; klummeskribent; stifter af KlubMOR og udtaler sig ofte i diverse medier. Hun er medforfatter til bogen ”Om teenagere for forældre” (2008).

Hvad kan forældre og andre i nærheden af et uroligt barn gøre for at få en bedre hverdag? Bogen giver forskellige mulige forklaringer på barnets uro og på, hvorfor det er så svært at opdrage. Og ikke mindst kommer forfatteren med forslag til, hvad man kan gøre for at skabe mere ro og få et bedre samspil med barnet. Forfatteren præsenterer de fem S’er i børneopdragelse: samspil, struktur, sund kost, stimulering og søvn. Børn forsøger i næsten alle tilfælde at være søde og samarbejde med deres forældre, men alligevel ender det ofte galt. De kan ikke holde sig i ro eller lade være med at løbe skrigende gennem huset. Her er det nødvendigt for forældrene – der også forsøger det bedste, de har lært – med mere viden om, hvorfor barnet er uroligt, og hvad man kan gøre. Det gælder både for de børn, der får en diagnose, og for de mange børn, som ’bare’ er mere urolige end deres kammerater. Bogen præsenterer den nyeste viden inden for børneneuropsykologien og neuropædagogikken, som i de senere år har givet os megen ny viden og langt flere handlemuligheder. Og den kommer med eksempler på, hvordan man kan få hverdagen i familien til at fungere bedre. På denne måde bygges der bro mellem moderne hjerneforskning og børneneuropsykologi på den ene side og familiernes praktiske hverdag på den anden. Bogen handler især om børn i alderen 5-12 år, men forældre til både yngre og ældre børn kan også hente inspiration til, hvordan de kan udvide deres handlemuligheder. Bogen kan også læses af pædagoger og andre, der arbejder med urolige børn.

Børn er nysgerrige på verden fra det øjeblik, de bliver født. De indsamler information, udforsker, danner sig ideer og holdninger og drager konklusioner på grundlag af deres egne unikke erfaringer. Kimen til udviklingen af tænkefærdigheder er således lagt ganske tidligt. Denne bog ser nærmere på, hvordan fagprofessionelle kan støtte denne naturlige tendens og arbejde på at skabe gode læringsmiljøer, hvor tænkefærdighederne kan blomstre. Bogens DEL 1 handler om, hvad tænkefærdigheder er, og præsenterer metoder til at hjælpe børn til at udvikle disse færdigheder. Her introduceres også begrebet 'vedvarende fælles tænkning' som en måde at tænke og interagere med børn. DEL 1 sætter også fokus på den voksnes rolle i at støtte udviklingen af tænkefærdigheder, samt hvordan man skaber et miljø for tænkning i dagtilbuddet. DEL 2 giver konkrete eksempler på undersøgelser og udfordringer, der kan få små og større børn til at tænke, og som kan bidrage til at udvikle deres tænkefærdigheder. Hver aktivitet er beskrevet trin for trin med forslag til nyttigt ordforråd og tips til at fastholde tænkningen undervejs. Bogen er skrevet af Jenni Clarke, der har arbejdet med børn i almene dagtilbud og med børn med omfattende læringsvanskeligheder på specialinstitutioner. Hun har en stor interesse for kreativ tænkning hos små børn og ønsker at dele disse givende tilgange med så mange mennesker, hun kan.

Hjernesmarte børn har brug for hjernesmarte voksne. Når børn er omgivet af forældre, lærere og pædagoger, der forstår sig på hjernens logik, bliver de markant styrket i deres evne til at lære nyt, håndtere forandringer, regulere følelser og mestre livet. Hjernesmarte voksne pakker ikke børn ind i vat eller fejer curlingagtigt for deres fødder. De hjælper med at gøre børn resiliente, dvs. ”runde i bunden”. Ligesom tumlingekopper, der hurtigt genfinder balancen efter at have fået et skub. Er børn omgivet af voksne, der ikke mestrer hjernens spilleregler, ryger de let i hverdagens små ”hjernefælder” med eskalerende aggressioner, modstand, ked-af-det-hed eller magtesløshed til følge. Det er synd for børnene – og i mange tilfælde helt unødvendigt. Mange situationer, som går over gevind, bunder i voksnes adfærd og kommunikation. Børn formes, som de stimuleres. Gennem jordnære eksempler fra hverdagen og nyttig viden fra den nyeste hjerneforskning og socialpsykologi lærer Anette Prehn dig i bogen en række håndgribelige og effektive teknikker. Nøglen ligger i at kende hjernens spilleregler, lave små justeringer i dit reaktionsmønster, afsøge nye veje i din kommunikation og få hjernen til at drible med – både din egen og børnenes.

Denne bog sætter fokus på de særlige fritidspædagogiske bidrag til børnelivet. Den ser nærmere på den pædagogiske faglighed i forhold til at understøtte og tilrettelægge betingelser for børns fælles hverdagsliv, læring og udvikling. Pædagogers viden og måder at arbejde med børns fællesskaber bliver her et centralt omdrejningspunkt.

Barnet bag diagnosen beskriver baggrund, indhold og ofte foreslåede behandlingstiltag for nogle af de hyppigst forekommende diagnoser og tager kritisk stilling til psykiaternes forståelse for og forklaring på børnenes vanskeligheder. Bogen er skrevet til lærere, pædagoger og medarbejdere i PPR - og til alle de studerende, som er ved at uddanne sig til disse hverv.

Børn træder ind i et sprogmiljø fra det øjeblik, de fødes, og de er fra begyndelsen afhængige af at møde voksne, forældre og andre familiemedlemmer, som inddrager dem i sproglige samspil. Al læring og ikke mindst sprogtilegnelse afhænger af gode, trygge relationer mellem voksne og børn. I denne bog fremlægges forskningsbaseret viden om det, vi ved støtter og fremmer børns sprogtilegnelse i dagtilbud. I et dagtilbud kan børn have særdeles forskellige erfaringer med sprog, og behovet for sproglig støtte og stimulering varierer meget. Bogens tematiske omdrejningspunkt er derfor spørgsmålet: Hvordan stimuleres sprogtilegnelsen hos alle børn? Se indholdsfortegnelse og forord til bogen Liv Gjems er uddannet pædagog, cand.pæd. og dr.polit. og er professor i pædagogik på University College of South-East Norway.

I de fleste menneskers hverdag er de digitale teknologier et vilkår, og det samme gælder for børn, og i løbet af de sidste 10 år har digitale teknologier fundet vej helt ind i vuggestuer og børnehaver. Med den styrkede pædagogiske læreplan bliver digital dannelse desuden noget af det, dagtilbuddet skal arbejde med. Men hvad bidrager digitale teknologier med til de mindste børns læring, udvikling, trivsel og dannelse? Og hvordan kan de bruges på en pædagogisk meningsfuld måde? Det giver denne bog nogle bud på. Bogen skaber et godt grundlag for at arbejde med digitale medier og teknologier i den pædagogiske hverdag. Den præsenterer en pædagogfaglig teknologiforståelse, der skærper blikket for teknologiernes indflydelse på kultur og praksis og åbner for et dannelsesperspektiv, der tager de teknologiske udfordringer op. Bogen er delt op i to, hvor første del giver et vidensgrundlag for det pædagogiske arbejde, og anden del giver indsigt i de nye praktiske, pædagogiske muligheder, som arbejdet med digitale medier tilbyder. Med denne bog bliver det pædagogiske personale klædt på til at reflektere over valget af digitale teknologier og ikke mindst den pædagogiske brug af dem. En pædagogisk brug af digitale teknologier kan nemlig bidrage til at øge kvaliteten i pædagogisk arbejde ved at styrke børns læring, leg og eksperimenter i fællesskab med andre børn og med det pædagogiske personale. Pædagogik og læring Denne bog er en del af Dafolos serie 'Pædagogik og læring'. Serien består af en række grundlæggende udgivelser, der sætter fokus på centrale pædagogiske problemstillinger, teorier og forskningsmetoder. Seriens bøger tager fat på relevante temaer som mønsterbrydning, udsatte børn, marginalisering, leg, børns trivsel, læring, udvikling og dannelse, pædagogen som didaktiker samt videnskabsteori, evidens og metode i pædagogisk praksis. Serien henvender sig til studerende og undervisere på grund-, efter- og videreuddannelser (pædagoguddannelsen, Pædagogisk Diplomuddannelse og lignende), pædagoger og ledere i daginstitutioner samt pædagogiske konsulenter. Omtale 'Der er tale om en meget spændende bog, lige meget hvilket synspunkt og ståsted man har i forbindelse med børn og digitale teknologier. (…) Det lykkes glimrende at skærpe læserens blik for teknologiernes indflydelse på kultur og praksis samt dannelsesperspektivet i forbindelse med de teknologiske udfordringer. Det er mit håb, at det pædagogiske personale på førskoleområdet får større viden og indsigt i digitale teknologier pædagogisk og praktisk i dagtilbud. Bogens forfattere gør i hvert tilfælde deres til, at det skal lykkes.' - Birgitte Franck, Center for Høretab

Hvad er det, der gør, at nogle børn bare har det godt, trives og har overskud til også at være noget for andre? Og hvad kan vi som forældre gøre for, at også vores børn er glade, stærke og omsorgsfulde? Kærlighed er ikke nok giver for første gang indblik i den nyeste viden om, hvordan forældre ruster deres børn til at have det godt med både sig selv og andre i børnehaven, i skolen og i resten af livet. For selvom kærlighed og omsorg naturligvis er en forudsætning for at trives, så er det ikke nok. Børn har også brug for at blive mødt af voksne, der ikke er bange for at opdrage, og som lærer dem at tage ansvar for at løse de udfordringer, de møder i hverdagen. Studie efter studie viser nemlig, at børn, der er rustet til modstand, er gladere, vurderer deres liv mere positivt, har stærkere relationer og har en højere selvfølelse – ikke bare mens de er børn, men også videre i livet. Men hvordan gør man det i praksis – og hvor er det nemmest og vigtigst at sætte ind? Gennem bogen giver Sofie Münster masser af råd, inspiration og værktøjer til bl.a. at: Lære sine børn at tage ansvar for sig selv og for andre. Give sine børn mod på at klare svære situationer, så de kan møde verden med gå-på-mod og tage nederlag med oprejst pande. Lære sine børn at tænke på andre og tage aktiv del i fællesskabet i børnehaven og i skolen. Lære sine børn at rumme, at tingene ikke altid kan være på deres måde, så de også kan forstå, at ’nej’ betyder ’nej’. Bogen henvender sig både til forældre til børnehavebørn og skolebørn, og alle konkrete råd er inddelt efter alder, så de er lette at gå til. Om forfatteren: Sofie Münster (f. 1985) står bag NOPA - Nordic Parenting. NOPA er med op mod 500.000 læsere om måneden Danmarks største magasin for forældre. Sofie var i 2012 den første direktør for LøkkeFonden, hvor hun skabte DrengeAkademiet, som hver eneste sommer har løftet hundredevis af fagligt udfordrede drenge med to års læring i dansk og matematik på blot to uger. Hun er desuden forfatter til bestselleren Klog er noget, man øver sig på (2016) fra Politikens Forlag og er i efteråret 2017 vært på en programserie på TV 2 om børneopdragelse.