Søgeresultater: 61

I denne bog beskrives betydningen af det lille barns tilknytning til dets omsorgsperson og denne tilknytnings betydning for barnets udvikling og tilblivelse som et kulturbærende individ. Bogen beskriver faglige elementer som tilknytning, fælles opmærksomhed og sammenhængen mellem barnets biologi, den kulturelle stimulering/læring og det sociale rum. Bogen afsluttes med et kapitel om omsorg, der tænkes som en væsentlig del af den pædagogiske ramme, i hvilken de udviklende interaktioner kan finde sted. Gennem hele bogen understreges den voksne omsorgsgivers væsentlige rolle.

Denne mand har fundet lykken. Ikke bare sin egen, men også din og min. Og modsat os andre ved Christian Bjørnskov, lykkeforsker ved Aarhus Universitet, hvad vi taler om, når vi taler om lykken. Der er den korte, som når AGF sikrer sig en sjælden sejr, og den meget vigtigere lange. Den vi mærker med vores eneste ene, og når virkeligheden overstiger vores forventninger - indtil vi hæver overliggeren for vores liv på ny. Den lykke kan endda være gods eller guld, bare vi bruger det med andre mennesker. Men ikke vores børn. De bringer ulykke, indtil de flytter hjemmefra.

Babytegn er særligt værdifuldt for at forebygge konflikter og mobning. Det kan med fordel bruges såvel derhjemme som i dagpasningen.

Bogen omhandler det sensitive personlighedstræk hos de 13 til 20-årige. Den giver et indblik i hvordan det er at være sensitiv, og kan både læses af de unge, forældre, bedsteforældre eller fagpersoner.

Hvad skal eleverne lære? Med de nye Fælles Mål er kravet om målstyret undervisning blevet større. Temanummeret støtter den studerende og læreren i at blive bedre til at leve op til de nye krav. Vejledning i forståelse af de nye mål bliver kombineret med forslag til konkret praksis.

Kant var levende optaget af pædagogiske spørgsmål. I oplysningstiden frigjorde pædagogikken sig mere og mere fra religionen, og mennesket blev forstået som et væsen, der ved egen kraft kunne forme sig selv og sin verden.

Aktiviteterne i bogen kan være med til at udvikle og styrke børns brug af digitale medier, således at børnene får en fornemmelse for mediernes muligheder, begrænsninger, teknik og praktik og for deres etiske ansvar over for sig selv og andre. Bogen tilbyder inspiration til, hvordan brugen af digitale medier kan underbygges pædagogisk og styrkes på en eksperimenterende, legende og sjov måde, så børns trivsel og læring kommer i centrum.

Mischel indkredser de kognitive færdigheder og mentale mekanismer, der ligger til grund for evnen til viljestyrke, og han demonstrerer, hvordan de kan inkorporeres i vores daglige liv.

Frederik kunne være et hvilket som helst barn, der har svært ved at acceptere de sociale spilleregler. Det er fristende at diagnosticere et problem, når man har med en Frederik at gøre. Det er hjemmets fejl, det er pædagogens, institutionens, lidelsens. Skylden skal placeres, så man kan komme videre. Men det hjælper sjældent verdens Frederikker at skematisere dem, at veje og måle dem og handle ud fra det. Gennem en håndfuld forskellige fortællinger af den samme grundhistorie viser Gunnar Surland, hvor mange vinkler der er på en sag, og hvor mange faktorer der spiller ind, når det gælder børns trivsel. I stedet for at stemple og stigmatisere dem ud fra deres problematiserede personligheder bør vi som samfund debattere, hvordan vi kan give dem de bedste vilkår. Vi skal huske ikke at fokusere på problemet, men på barnet.

Mm, åh, ih. Tre nydelsesfulde udtryk, som vi udstøder jævnligt. For vi elsker at nyde. Nogle guffer en plade chokolade eller kigger på skyerne en sommerdag. Andre lader sig piske i en swingerklub. Åh, hvilken vidunderlig smerte. Ryggen brænder og bløder. For de fleste lyder det som ren tortur. Det er det måske også, men ifølge Rasmus Ugilt, filosof fra Aarhus Universitet, er der nogle gange end ikke en hårfin grænse mellem nydelse og den smertefulde modsætning. Af og til er der bare mere nydelse i av end både mm, åh og ih.

Henvender sig til alle, som har et ansvar for børns opdragelse og dannelse, privat eller professionelt.

Dette vejledningshæfte hører tæt sammen med fire feedbackplakater (Dafolo 2014). Hæftet giver konkrete forslag til brugen af feedbackplakaterne i klasserummet og i teamsamarbejdet. Det giver en grundig indføring i John Hattie og Helen Timperleys feedbackmodel og de tre feedbackspørgsmål, som er rygraden i en god feedbackkultur. God feedback gives bedst på baggrund af gode læringsmål med klare succeskriterier. Derfor giver hæftet undervejs konkrete eksempler på, hvordan læringsmål og succeskriterier kan formuleres på flere niveauer. Her inddrages forskellige taksonomier som en hjælp til at differentiere både læringsmål og succeskriterier.