Søgeresultater: 211

HVORFOR GLADE BØRN LÆRER MERE Denne bog henvender sig til alle forældre og professionelle, der er optaget af børns trivsel og udvikling, og som ønsker en lettilgængelig, videnskabsbaseret indføring i dette komplekse område. Bogen præsenterer ny viden om børn, og den indeholder en lang række idéer og forslag til, hvorledes man som forældre, dagplejemor eller pædagog kan skabe harmoniske og lærerige miljøer for børn.

Ved at styrke dit barns opmærksomhed og koncentrationsevne, øger du barnets forudsætning for at lære og huske det, som er lært.

Dit barn vil lære at blive ved med at koncentrere sig og at kunne vende tilbage til det, det var i gang med, hvis opmærksomheden bliver afledt eller afbrudt.

Bogen har fokus på aktiviteter og lege, der udvikler og skærper børns opmærksomhed og bakkes op af en let tilgængelig teoretisk gennemgang af følgende emner:

Hvad er hukommelse?
De forskellige hukommelsesformer
Hvilken betydning har opmærksomhed for læring og indlæring?
Opmærksomhed i et læringsperspektiv
Forældrenes rolle

I kølvandet på den anden feministiske bølge voksede mange tolkninger af den freudianske kvindelighedsteori frem af 1970’ernes og 1980’ernes kvindeforskning. Bl.a. har en række store, gennemgribende feministiske Freud-nylæsninger givet os dybtgående analyser af, hvorfor psykoanalysen er så tiltrækkende for feminismen.

I ”Til døden os skiller” behandler kønsforsker Nina Lykke tre af disse store Freud-tolkninger fra den anden feministiske bølge: den engelske kvindeforsker Juliet Mitchells, den belgisk-franske Luce Irigarays og den amerikanske Nancy Chodorows. Netop disse tre kvinder har spillet en afgørende rolle i den feministiske Freud-reception i 1970’erne og 1980’erne og reflekterer dermed vigtige hovedstrømninger i periodens feministiske Freud-tolkning.

Følgende temaer belyses i bogen:

Spørgsmålet om, hvordan det psykoseksuelle køn placeres i forhold til polerne, biologisk og socialt køn.

Spørgsmålet om den såkaldt ”præødipale moderbindings” rolle i pigens psykoseksuelle udvikling.

Spørgsmålet om det kvindelige kastrationskompleks og indskrivningen af den kvindelige psykoseksualitet i en fallisk diskurs.

Bogen udkom første gang i 1992 og er skrevet i forlængelse af det arbejde, forfatteren fremlagde i bogen ”Rødhætte og Ødipus” (1989).

Nina Lykke (f. 1949) er dansk kønsforsker og professor emerita. Hun er kendt for sin forskning i feministisk teori og intersektionalitet, og hun har gennem flere årtier været med til at opbygge intersektionel kønsforskning i Norden og Europa. I perioden 1984-1999 var hun den første chef for Center for Kvinde- og Kønsstudier ved Syddansk Universitet, og fra 1999-2016 var hun professor i kønsforskning ved Linköpings Universitet. Hun har gennem årene publiceret over 200 artikler og bøger inden for feministisk teori og kulturforskning.

"Jeg husker endnu, da jeg i mit meget ungdommelige og ikke planlagte faderskab – efter "går-det-galt-så-gifter-vi-os"-modellen – stod med en skrigende unge i hvad vi kaldte for "frugtvognen" og fik det overraskende råd af min mor: "La’ den lig’. Hvis du ta’r den op for tit, ta’r den magten fra dig!" Det var i de tider, da børn var intetkøn og kun ude på at slås med os om magten. Dengang troede folk, at selv babyer var ude på at afprøve vores grænser. Det tror vi da ikke længere om de helt små – kun om de 3-årige, så det går da fremad."

"Curling-forældre og servicebørn" tager temperaturen på børneopdragelse i starten af det nye årtusind og gør op med en lang række indgroede myter om børn og børneopdragelse. Bent Hougaard fortæller om de dilemmaer og situationer, moderne forældre står i, når de ihærdigt forsøger at gøre deres bedste for børnene. Bent Hougaard er en dansk psykolog og forfatter. Han er oprindeligt uddannet skolelærer samt cand.pæd.psych. og autoriseret psykolog. Han står bag en lang række bøger om børnepsykologi og hans begreb "curling-forælder" har været en vigtig del af debatten om børneopdragelse i 2000’erne og 2010’erne.

"Oplevelsen af os selv skyldes ikke vores faktiske anatomiske udformning, men langt snarere den betydning den er blevet tillagt i løbet af vores opvækst, og som vi selv tillægger den. Oplevelsen af os selv, oplevelsen af hvem vi er, hvad vi kan, vil og tør, er afgørende for den måde vi udformer vores liv på eller lader livet forme sig for os på. Og det er afgørende for vores måde at omgås andre mennesker på. Det er afgørende for vores kærlighedsrelationer, hvordan vi oplever os selv."

Der har i mange årtier været diskussion blandt psykologer og kulturforskere om, hvordan kønsrollerne opstår, hvor fastlagte de er, og i hvor høj grad de skyldes henholdsvis biologi og kultur. Marianne Horsdals bog fra 1982 forsøger at nuancere emnet ved blandt andet at spørge, hvad de fastlagte kønsrolle har af konsekvenser for både samfundet og den enkelte. Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emerita ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.

"Jeg er ofte blevet stillet over for det spørgsmål, hvordan en kritisk terapi adskiller sig fra en traditionel, med et krav om beskrivelse på det helt konkrete (forstået som tekniske) handlingsplan: "hvad gør man" – "hvad gør du anderledes"? Jeg mener, at det er et forkert stillet spørgsmål, som grundlæggende indeholder en forkert forståelse af praksis.

Judy Gammelgaards bog "En kamp for det rigtige liv" tager udgangspunkt i en konkret case for at beskrive metoden kritisk terapi. Gennem bogen følger vi en enkelt patients terapiforløb og får dermed en konkret forståelse af denne særlige terapeutiske tilgang. Judy Gammelgaard (f. 1946) er dr. phil., lektor emeritus og psykoanalytiker. Hun har skrevet adskillige bøger om psykoanalytiske og klinisk psykologiske emner og har mange års erfaring som underviser, terapeut og supervisor.

Nancy Fridays første bog om kvinders seksuelle fantasier, "Når kvinder elsker", blev modtaget med en blanding af vrede og jubel. De, der var bange for deres egen seksualitet, kaldte bogen for pornografi, mens mange tusinde andre kvinder i fantasierne genkendte indholdet i deres eget, indre seksualliv.
"Forbuden frugt" rummer endnu en samling seksuelle fantasier. Kvinderne er endnu mere åbenhjertige og detaljerede, end de var i "Når kvinder elsker", og du kan blandt andet læse om, hvor kvindernes seksuelle fantasier stammer fra, og hvordan de bruger dem i det daglige. Den amerikanske forfatter Nancy Friday (1933-2017) begyndte sin karriere som journalist, men kastede sig snart ud i arbejdet med at skrive og udgive bøger på fuld tid. De fleste af hendes bøger er bygget op omkring interviews med en lang række forskellige kvinder, og hun er især kendt for sine bøger om kvindelig seksualitet og kvindefrigørelse.

Når et barn får en livstruende sygdom bliver hele familiens liv forandret. I "Håbets labyrint. Når et barn får en livstruende sygdom" møder vi en række familier med alvorlig sygdom tæt inde på livet, som åbent og ærligt fortæller deres historier. Det er personlige fortællinger om sorg, chok, parforhold på prøve, forholdet til de raske søskende og om livet, når det rives op med rode. Inger Anneberg (f. 1956) er en dansk journalist, antropolog, forsker og foredragsholder. Hun blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og arbejdede efterfølgende på DR i en årrække. I perioden 1997 - 2002 arbejdede Anneberg som freelance journalist, hvor hun især beskæftigede sig med selvmordsforebyggelse, sorg og livstruende sygdom. Sideløbende med sit journalistiske virke tog hun en master i antropologi ved Aarhus Universitet, hvor hun efterfølgende blev ansat som først Phd og siden postdoc. Anneberg forsker i samspillet mellem landmænd, myndigheder, dyr og dyrevelfærd.

PILOT FOR DIT BARN – EN GUIDE TIL FORÆLDRE handler om, hvordan forældre kan tage styringen i familiens liv.

Forældre skal bevare roen og vise vej for deres børn særligt i uvejr og turbulens såsom skoleskift, skilsmisse eller sygdom. Forældre skal styre, lytte og navigere. Ulla Dyrløv fortæller enkelt og ligefremt om, hvordan de voksne i familiens hverdag skal tage ansvaret på sig, og hvordan de kan tage hånd om de problemer, der opstår undervejs i barnets opvækst.

I bogen er der konkrete råd til, hvordan forældre kan handle i bestemte situationer. Hvad gør du, når dit barn kræver far og mor hele tiden, ikke vil sove ude, er ramt af skilsmisse og andre konkrete problemstillinger. Bogen afsluttes med en række beskrivelser af forløb med børn, unge og forældre i familieterapi.

ULLA DYRLØV er psykolog og kendt fra tv-programmerne "Ingen styr på ungerne" på DR1. Hun er tilknyttet en række tv-programmer som psykolog, bl.a. X Faktor.

Matematik er ikke kun en teoretisk videnskab for specialister. Matematik er en del af samfundet, og matematikken bliver brugt både som redskab og som manipulation.

I ”Matematikken i samfundet” går Else og Jens Høyrup i dybden med samspillet mellem matematik og samfund. Bogen er inddelt i to hovedemner – den historiske udvikling i samspillet mellem matematik og samfund og anvendelsen af matematik i det moderne samfund.

”Matematikken i samfundet”, der oprindeligt blev udgivet i 1973, henvender sig både til dem, der beskæftiger sig professionelt med matematikken og til den almindeligt interesserede læser, der ønsker at blive klogere på samfundets institutioner – for matematikken hører til blandt dem.

Else Høyrup (f. 1945) er cand.scient. i matematik, videnskabshistoriker og kønsforsker. Jens Høyrup (f. 1943) har studeret matematik og fysik og har siden 1973 været tilknyttet Roskilde Universitet. Sammen har de udgivet bogen ”Matematikken i samfundet”.

Teater er for alle uanset alder. Børn lærer at begå sig i verden ved at efterligne og mime det, de ser deres forældre og større børn gøre. Og det er netop dét, teater er - at efterligne virkeligheden. Leg, dans og musik virker disciplinerende og udviklende for børn. Ved at dramatisere forskellige situationer øver børn sig i grundlæggende færdigheder som empati, at være en del af et fællesskab og at have respekt for andre. "Den lille kunstnersjæl - teater for de 6 - 12-årige" indeholder en række undervisningsforløb og manuskripter, der er lige til at gå til for både børn og deres pædagoger, skolelærere og forældre.

Med serien "Den lille kunstnersjæl" har Gunhild Brethvad skabt en perlerække af bøger om teater for børn og unge i alderen 0 - 18 år - og opefter! Serien rummer øvelser og inspiration til mange timers underholdning med teater, drama, musik og dans og forfatteren fortæller desuden anekdoter fra et helt liv i teaterbranchen. Gunhild Brethvad (f. 1946) er en dansk pædagog, musiklærer og instruktør. Hun har instrueret teater for både børn, unge og voksne og musikken har ofte en central plads i hendes stykker. Som den eneste i Danmark har hun skrevet og instrueret såkaldte "ble-musicals" - musicals for vuggestue- og dagplejebørn, ligesom hun har opsat adskillige musicals for børn i alderen 4-10 år. Brethvad har skrevet flere skønlitterære bøger for både børn og voksne, herunder "Medeas datter" fra 1997 og "Himlen i øjet" fra 1999.

Hvordan ser nutidens unge pigers livsmuligheder og -perspektiver ud, og hvordan opleves og forvaltes de af pigerne selv?
I hvor høj grad er der sket ændringer i de kønsbetingede magtstrukturer og dominansforhold for 80’ernes unge piger?
Hvordan omgås unge piger i dag autoriteten som magtens subjektive udtryk?

Det er blot nogle af de spørgsmål, Anne Scott Sørensen besvarer i sin afhandling fra 1987, der zoomer ind på unge pigers vilkår i 1980’ernes Danmark. I bogen behandler hun både strukturerne i samfundet og unge pigers egen selvopfattelse og deres syn på deres plads i samfundet, der endnu var meget præget af kønsstereotyper. Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer. Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.