Søgeresultater: 46

I en tid hvor smartphones, streamingtjenester og andre medier kæmper om vores opmærksomhed, bliver vedholdenhed af mange set som det 21. århundredes vigtigste ressource. Især i de seneste år er forskningen i emnet steget markant. Men hvad vil det sige at være vedholdende? Hvordan kan vi konkret arbejde med vedholdenhed? Og hvorfor er det overhovedet en fordel at opøve sin evne til fordybelse, når nu telefonen brummer i lommen, og det kun lige tager to sekunder at tjekke? Denne bog vil gennem eksempler og øvelser tilbyde læseren grundig viden om, inspiration og ikke mindst værktøjer til at arbejde med vedholdenhed hos unge i alle aldre - fra grundskolebørn til unge på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Bogen henvender sig til undervisere og skoleledere på alle alderstrin og uddannelsestyper, der gerne vil vide mere om vedholdenhedens betydning for læring. Bogen kan desuden læses af alle, der er i arbejdsmæssig berøring med børn og unge, og som gerne vil vide mere om, hvordan vedholdenhed kan blive en vej til at opnå 'det gode liv'. Bogen er skrevet af Allan Kortnum, Peter Arnborg Videsen og Kasper Ploug Jepsen, der alle er blandt initiativtagerne til at arbejde med mindsetbaseret´ undervisning i en dansk sammenhæng.

Mischel indkredser de kognitive færdigheder og mentale mekanismer, der ligger til grund for evnen til viljestyrke, og han demonstrerer, hvordan de kan inkorporeres i vores daglige liv.

Man kan se på en krop, om armene har rakt ud efter omsorg og kærlighed, eller om de opgav, måske fordi det alligevel ikke nyttede noget. Man kan se på en krop, om skuldrene har måttet bære alt for store byrder. Man kan se så meget på en krop, fordi vi selv via vores historie former vore kroppe og dermed bliver de personer, vi bliver. I “Kroppens fortællinger i billeder” ser vi mænd og kvinder, der i barndommen udviklede og formede deres kroppe på forskellig vis, afhængig af hvordan deres impulser til bevægelse blev mødt af deres nære omgivelser. Tove Hvid anvender Bodynamicteorien i sin analyse af billederne og aflæser, hvilke kerneproblemer og ressourcer personerne har.

Glæden er ikke svær at finde. Faktisk er den overalt.
Vi tror måske, at det ydre miljø, vi færdes i, har ringe eller slet ingen indflydelse på vores indre glæde. Men hvad nu hvis den energi, der kan findes i vores omgivelser, faktisk er vores mest effektive og let tilgængelige kilde til mere glæde?
I DU KAN GLÆDE DIG udforsker den amerikanske designer og forfatter Ingrid Fetell Lee, hvordan de dagligdags rum og objekter, vi interagerer med hver dag, har stærk og overraskende virkning på vores humør. Med baggrund i resultater fra forskning i psykologi og neurovidenskab undersøger Lee, hvordan og hvorfor ydre rammer kan fremme en bestemt type følelser, og giver helt konkrete anvisninger til, hvordan vi kan udnytte kraften i vores omgivelser til at leve bedre, sundere og med mere glæde.

At vokse op i et hjem med en mor eller en far, der er alkoholiker, har for et barn nogle negative virkninger, der følger det langt op i voksenlivet. Ved at udsættes for alkoholikerens adfærd udvikler barnet selv nogle følelsesmæssige lidelser, der ikke ændrer sig med tiden, medmindre det bevidst gør noget ved dem.

Den amerikanske doktor i psykologi, Janet G. Woititz, viser i denne bog, at voksne børn af alkoholikere bl.a. har følgende træk til fælles:

• gætter sig til, hvad normal adfærd er.
• har vanskeligt ved at gennemføre et projekt.
• lyver, når det ville være lige så nemt at sige sandheden.
• udøver nådesløs selvkritik.
• har svært ved at more sig.
• tager sig selv meget højtideligt.
• har problemer med nære forhold.
• overreagerer på forandringer, som de ikke har kontrol over.
• søger konstant billigelse og bekræftelse.
• føler sædvanligvis, at de er forskellige fra andre mennesker.

Janet G. Woititz analyserer baggrunden for disse og andre fællestræk og fortæller, hvordan voksne børn af alkoholikere kan arbejde med sig selv i de enkelte situationer, så de ændrer deres indgroede, livshæmmende adfærd.

Bogen vil også være til gavn for personer, der er vokset op i andre typer dysfunktionelle familier. Meget af det, der gælder for børn af alkoholikere, vil også gælde for dem.

I Danmark er der i disse år en meget stor interesse for vores psykiske liv. Psykologisk viden, herunder teknikker som terapi, coaching og selvudvikling, anvendes næsten overalt i samfundet, hvor man har med mennesker at gøre. Men hvad er egentlig psyken? Og hvilken rolle spiller hjernen, kroppen, det sociale og fysiske genstande for vores psykiske liv? Det giver denne bog et svar på. Bogen formidler den nyeste viden om psyken og udvikler et teoretisk perspektiv, der integrerer en række forskellige vinkler på det psykiske - både humanistiske og naturvidenskabelige. Samtidig leverer bogen argumenter for, at ingen vinkler kan stå alene, ej heller den hjerneforskning, som i disse år ellers er dominerende. Bogen viser, at den menneskelige psyke er et produkt af både biologien og hjernens synapser samt af kultur og samfund. Forfatteren udvikler et samlet perspektiv på psyken, der bestemmes som et sæt af evner og dispositioner, som kun kan udfolde sig på baggrund af en række betingelser, som udgøres af hjernen, kroppen, samfundet og tingsverdenen.

Kybernetisk psykologi viser, hvordan ubevidst intelligens er en iboende, men ofte overset kreativitet i vores psyke, og hvordan denne kan integreres i en terapeutisk metode.

Bogen her handler om, hvordan vi løser hverdagsudfordringerne med nudging. Hvordan vi skaber adfærdsændringer hos os selv, vores børn og i vores parforhold. For nudging er ikke kun forbeholdt myndigheder, marketing og lederen på vores arbejdsplads. Vi forsøger alle sammen at påvirke adfærd hos hinanden – hver eneste dag. Med alt fra huskesedler og madplaner til måden, vi siger tingene på, eller når vi forhandler med kæresten om, hvem der tager opvasken.

Diagnosen er aldrig det vigtigste i en psykologiske krise – den handler altid først og fremmest om mennesket. Det menneskelige sind er et spændende, men kompliceret emne. At forklare psykologiens principper og problemstillinger kræver derfor en klar formidler – som Finn Abrahamowitz.

"Det handler om mennesker" er en indføring i psykologi tiltænkt de interesserede, højskole-, gymnasie- og HF-elever. Abrahamowitz kommer rundt om menneskets psykologiske konstitutioner og sindets kriser og giver en indføring i den moderne psykoanalyses, som hos Freud og Jung, grundidéer.

ELSK MIG ELLER REND MIG er et must for dig, som vil blive klogere på dig selv og de relationer, som du har til andre, og det liv, du lever. ELSK MIG ELLER REND MIG består af 9 interviews med Hans Ole Nielsen, som på baggrund af sine erfaringer som psykolog og psykoanalytiker gennem 35 år udtaler sig om: MÆND. KVINDER. KÆRLIGHED. PARFORHOLD OG ÆGTESKAB. VENSKAB, BØRN OG UNGE. FAMILIEN. KRISE OG UDVIKLING. TRO. Hans Ole Nielsen er klar i mælet. Han siger tingene tydeligt og klart. Der skæres ind til benet, men uden at de vigtige nuancer og facetter går tabt af den grund. At læse ELSK MIG ELLER REND MIG er som at drikke koldt og klart kildevand, når man er tørstig.

"Sorgens følelser" handler om sorg hos voksne, der mister deres nærmeste.

Inspireret af tabet af hustruen, Signe Ørum, undersøger forfatter Poul Ørum psykologien bag sorg og vrede og det samfundsmæssige tabu, som omgærder disse stærke følelser. Men sorg kan ikke ties ihjel. Så forstener den. Sorgens følelser må gennemleves, for at man kan komme ud på den anden side igen. Ud i livet.

"Sorgens følelser" udkom første gang i 1984.

Poul Ørum (1919 - 1997) var en af det 20. århundredes mest kendte og elskede forfattere i Danmark. Han debuterede i 1953, men slog især sit navn fast i 1958 med romanen "Lyksalighedens ø". Senere blev han kendt for krimierne med kriminalassistent Jonas Mørck i centrum. Poul Ørums forfatterskab var ofte præget af en optagethed af samfundets yderområder, uretfærdigheder og de svage skikkelsers skæbner.

Klik-klik! Vi klikker godt sammen, siger vi, og det kan slå klik for os. Sådan er også computerspil et tveægget sværd i et eventyr, vi selv er med til at skabe. Når vi trykker på skærmen eller controlleren, kan vi både gamble med vores sundhed og spille os selv bedre. For gaming handler ikke kun om tidsfordriv, men også om et evigt behov for leg og sjov, tiltrængt alenetid og socialt samvær, fortæller Anne Fiskaali, fingernem spilforsker ved Center for Digital Pædagogik. Hun tegner et pixeleret billede af elvere og lemminger, simmere og soldater. Og angriber myten om, at vold i spil avler vold i virkeligheden.