Søgeresultater: 148

Flere fantastiske forbindelser - relationer og konstruktioner i læringsmiljøer er en antologi med bidrag fra en række markante pædagogiske personligheder fra USA, Canada, England, Sverige og Danmark, der giver forskellige perspektiver på relationel teori og praksis i læringsmiljøer. Antologien er en selvstændig opfølger til antologien Fantastiske forbindelser - i undervisning og læringssamvær, hvor andre markante navne gjorde bogen til en pædagogisk bestseller. Flere fantastiske forbindelser har en om muligt endnu mere bemærkelsesværdig række af forskere, teoretikere og praksisudviklere som bidragydere, der kan udvide de fantastiske forbindelser og relationelle forståelser og udvikle eminente, samskabende og vitaliserende læringsmiljøer i skoler såvel som i daginstitutioner. Antologien lægger særlig vægt på ideen om, at vi samskaber vores forståelser af både os selv og verden. Alt, hvad vi tilegner os, lærer vi i relation til nogen eller noget. Forfatterne repræsenterer en bred vifte af fascinerende og respektfulde måder at udvikle god praksis. Antologien udgør en samlet helhed, men de enkelte bidrag kan læses hver for sig, hvis man ønsker at dykke dybere ned i emner som værdsættende undersøgelser, samskabelse, compassion, co-teaching, demokrati og professionelle relationer. Ledere, lærere, pædagoger, psykologer, konsulenter, lærer- og pædagogstuderende, studerende på pædagogiske diplommoduler og alle andre, der måtte have interesse i relationer og samskabelse af læringsmiljøer, kan finde inspiration til at udvikle pædagogisk forståelse og god praksis i egne kontekster. Omtale af bogen 'En værdig opfølger. Antologien Flere fantastiske forbindelser er en selvstændig opfølger til Fantastiske forbindelser, der udkom på dansk i 2006. Bogen, som blev en pædagogisk bestseller, er stadig meget relevant, men opfølgeren er mindst ligeså læseværdig og inspirerende.' - Magasinet Skolen 'Det er en af de bøger man bare må læse hvis man vil være up to date. Arbejder du med relationer og sam­skabelse, og hvem gør ikke det i dag, så vil du finde inspiration til dit daglige virke i bogen. Det vil blive en pædagogisk bestseller. Sørg for at din skole eller institution kø­ber bogen så mange kan få glæde af at læse den.' -Kai Pedersen, Specialpædagogisk månedsblad.

Dette vejledningshæfte hører tæt sammen med fire feedbackplakater (Dafolo 2014). Hæftet giver konkrete forslag til brugen af feedbackplakaterne i klasserummet og i teamsamarbejdet. Det giver en grundig indføring i John Hattie og Helen Timperleys feedbackmodel og de tre feedbackspørgsmål, som er rygraden i en god feedbackkultur. God feedback gives bedst på baggrund af gode læringsmål med klare succeskriterier. Derfor giver hæftet undervejs konkrete eksempler på, hvordan læringsmål og succeskriterier kan formuleres på flere niveauer. Her inddrages forskellige taksonomier som en hjælp til at differentiere både læringsmål og succeskriterier.

Artikelsamlingen indeholder følgende: introduktion til læringsstile, læsestile, undervisningsstil, fleksible læringsmiljøer og konkrete materialer.

At uddanne til profession er en udfordring, som uddannelsesstederne stadig ikke har overvundet på overbevisende vis. Der er sket forbedringer, men den væsentligste er ikke løst: At uddanne kompetente professionspraktikere, som også har tilstrækkeligt refleksionsberedskab til professionelt at håndtere fejl og uforudsete situationer. At det er sådan, vidner ikke alene nødråb fra de nyuddannede om, men også de hyppige politiske initiativer til at ommøblere uddannelserne. De nyuddannede føler sig ikke klædt godt nok på til praksis. Politikerne og mange uddannelsesforskere kæmper stadig med grundudfordringen: Hvordan uddanner man refleksive frustrationsrobuste professionspraktikere? Denne antologi tager livtag med denne udfordring. Det gøres ud fra en antagelse om, at praksiskompetence bedst udøves med udgangspunkt i praksis. Uddannelserne er for deduktivt teoretiske og efterlader de studerende uden tilstrækkelig håndværksmæssig kunnen. Bogen kritiserer, men giver også en række skitser til, hvordan man kunne gøre uddannelserne mere induktivt praksisorienterede og færdighedstrænende. Ligeledes præsenteres synpunkter og ideer til at tage med ud i praksis samt stof til eftertanke for uddannelsesudviklere og politikere. Bogens forfattere er: Bodil Christensen, Celine Ferot, Mads Hermansen (Red.), Elsebeth Jensen, Susanne Kaatmann, Anne Maj Nielsen, Søren Pjengaard, Bine Ryberg, Gitte Stamp, Micki Sonne Kaa Sunesen og Elvi Weinreich.

Børn er nysgerrige på verden fra det øjeblik, de bliver født. De indsamler information, udforsker, danner sig ideer og holdninger og drager konklusioner på grundlag af deres egne unikke erfaringer. Kimen til udviklingen af tænkefærdigheder er således lagt ganske tidligt. Denne bog ser nærmere på, hvordan fagprofessionelle kan støtte denne naturlige tendens og arbejde på at skabe gode læringsmiljøer, hvor tænkefærdighederne kan blomstre. Bogens DEL 1 handler om, hvad tænkefærdigheder er, og præsenterer metoder til at hjælpe børn til at udvikle disse færdigheder. Her introduceres også begrebet 'vedvarende fælles tænkning' som en måde at tænke og interagere med børn. DEL 1 sætter også fokus på den voksnes rolle i at støtte udviklingen af tænkefærdigheder, samt hvordan man skaber et miljø for tænkning i dagtilbuddet. DEL 2 giver konkrete eksempler på undersøgelser og udfordringer, der kan få små og større børn til at tænke, og som kan bidrage til at udvikle deres tænkefærdigheder. Hver aktivitet er beskrevet trin for trin med forslag til nyttigt ordforråd og tips til at fastholde tænkningen undervejs. Bogen er skrevet af Jenni Clarke, der har arbejdet med børn i almene dagtilbud og med børn med omfattende læringsvanskeligheder på specialinstitutioner. Hun har en stor interesse for kreativ tænkning hos små børn og ønsker at dele disse givende tilgange med så mange mennesker, hun kan.

En forholdsvis stor andel af elever med ikke-vestlig baggrund synes at opleve udfordringer i skolen i forhold til både læring og trivsel. En udbredt tilgang til denne store udfordring er at udpege problemet hos individet eller en særlig gruppe af elever. I denne bog undersøges det, hvordan fokus kan flyttes fra egenskaber hos eleven til relationer i skolen, og dermed inddrages lærere, pædagoger og ledere som en del af samspillet. Bogen er med andre ord en invitation til at se på egne forståelser og egne måder at indgå i samspillet med denne gruppe af børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund. Dermed identificeres nogle knapper, som man som professionel selv kan skrue på, og som man måske ikke selv var bevidst om ? og derved bliver man i stand til at ændre på selve samspillet og tilbyde en mere nuanceret pædagogik i en mangfoldig skole. Laila Colding Lagermann Ph.d., cand.pæd. i pædagogisk psykologi, uddannelses- og ungdomsforsker på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.

Den voksende elevmangfoldighed i klasserummet udfordrer lærere til en stadig refleksion over, hvordan de bedst muligt kan understøtte alle elever i deres læringsprocesser. Denne bog ønsker at sætte fokus på lærerens inkluderende klasseledelse for på den måde at åbne for nye og konkrete veje til en mere inkluderende skole.

Denne bog har fokus på, hvordan pædagogers forudsætninger for at skabe inkluderende læringsmiljøer kan styrkes på baggrund af videndeling, refleksion og praksisnær læring. Der er fokus på både den enkelte pædagogs kompetencer og den samlede institutions kompetenceprofil i forhold til arbejdet med at bevare, udvikle og strukturere fællesskaber på måder, så mange forskellige børn kan være med på mange forskellige måder.

Hvordan skabe sammenhæng mellem teori og praksis? Det er professionsuddannelsernes vigtigste spørgsmål, og transfer er nøglebegrebet, der knytter sig hertil. Transfer betyder 'anvendelse af viden og kunnen lært i én sammenhæng til at kvalificere handling i en anden sammenhæng'. Bogen er den første samlede indføring i transfer på dansk. Kommende pædagoger, lærere , sygeplejersker, jordemødre, socialrådgivere, offentlige forvaltere og andre studerende ved en professionshøjskole får her en introduktion til videnskaben om det at handle kompetent og professionelt. Bogen er relevant både i grunduddannelserne og i efteruddannelserne. Transfer kan anvendes som et praksis-filosofikum. Den giver en systematisk indsigt til den studerende, der spørger: Hvordan kan teoretisk viden bruges til at reflektere over handlinger i situationer, der passer til min fremtidige arbejdsplads?

Denne bog handler om den refleksive samspilsform medieret læring. Gennem 21 forslag rettes blikket mod, hvordan en medierende praksis konkret kan se ud i både dagtilbud og skole. Formålet er at vise, hvordan mediering kan gøres på en systematisk måde, og i forlængelse heraf give et bud på, hvordan det pædagogiske teamarbejde kan organiseres og struktureres i didaktisk opmærksomme processer. Hvert kapitel i bogen afsluttes med refleksionsspørgsmål til drøftelse i teamet. Bogen er skrevet i direkte forlængelse af grundbogen Mediated Learning Experience - en inkluderende praksis i dagtilbud og skole (2017) en inkluderende praksis i dagtilbud og skole (2017), hvor forskning i og teori om mediering udfoldes. Bogen henvender sig til praktikere i dagtilbud og skole, men den kan også med fordel læses af professionelle i andre kontekster, for eksempel inden for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller lignende støttesystemer. Bogen kan endvidere være en håndsrækning til ledere, som søger inspiration til det konkrete teamarbejde i de daglige inklusionsbestræbelser. Serien er praksisrettet og fungerer som brobygger mellem de faglige discipliner pædagogik, didaktik og psykologi. Den har til hensigt at bidrage til de professionelles læring og udvikling ved at pege på relevante forhold mellem teori og praksis. Nøgleord for serien er: relationer, læring og udvikling af og i pædagogiske kontekster. På seriens hjemmeside www.dafolo.dk/pædagogisketankebaner findes supplerende materiale til brug i egen praksis.

I de fleste menneskers hverdag er de digitale teknologier et vilkår, og det samme gælder for børn, og i løbet af de sidste 10 år har digitale teknologier fundet vej helt ind i vuggestuer og børnehaver. Med den styrkede pædagogiske læreplan bliver digital dannelse desuden noget af det, dagtilbuddet skal arbejde med. Men hvad bidrager digitale teknologier med til de mindste børns læring, udvikling, trivsel og dannelse? Og hvordan kan de bruges på en pædagogisk meningsfuld måde? Det giver denne bog nogle bud på. Bogen skaber et godt grundlag for at arbejde med digitale medier og teknologier i den pædagogiske hverdag. Den præsenterer en pædagogfaglig teknologiforståelse, der skærper blikket for teknologiernes indflydelse på kultur og praksis og åbner for et dannelsesperspektiv, der tager de teknologiske udfordringer op. Bogen er delt op i to, hvor første del giver et vidensgrundlag for det pædagogiske arbejde, og anden del giver indsigt i de nye praktiske, pædagogiske muligheder, som arbejdet med digitale medier tilbyder. Med denne bog bliver det pædagogiske personale klædt på til at reflektere over valget af digitale teknologier og ikke mindst den pædagogiske brug af dem. En pædagogisk brug af digitale teknologier kan nemlig bidrage til at øge kvaliteten i pædagogisk arbejde ved at styrke børns læring, leg og eksperimenter i fællesskab med andre børn og med det pædagogiske personale. Pædagogik og læring Denne bog er en del af Dafolos serie 'Pædagogik og læring'. Serien består af en række grundlæggende udgivelser, der sætter fokus på centrale pædagogiske problemstillinger, teorier og forskningsmetoder. Seriens bøger tager fat på relevante temaer som mønsterbrydning, udsatte børn, marginalisering, leg, børns trivsel, læring, udvikling og dannelse, pædagogen som didaktiker samt videnskabsteori, evidens og metode i pædagogisk praksis. Serien henvender sig til studerende og undervisere på grund-, efter- og videreuddannelser (pædagoguddannelsen, Pædagogisk Diplomuddannelse og lignende), pædagoger og ledere i daginstitutioner samt pædagogiske konsulenter. Omtale 'Der er tale om en meget spændende bog, lige meget hvilket synspunkt og ståsted man har i forbindelse med børn og digitale teknologier. (…) Det lykkes glimrende at skærpe læserens blik for teknologiernes indflydelse på kultur og praksis samt dannelsesperspektivet i forbindelse med de teknologiske udfordringer. Det er mit håb, at det pædagogiske personale på førskoleområdet får større viden og indsigt i digitale teknologier pædagogisk og praktisk i dagtilbud. Bogens forfattere gør i hvert tilfælde deres til, at det skal lykkes.' - Birgitte Franck, Center for Høretab

Denne bog ønsker at sætte fokus på den alsidige udvikling i skolen for på den måde at åbne for diskussionen om, hvad elevens alsidige udvikling dækker over, og hvordan denne kan håndteres i en skolekontekst.