Søgeresultater: 145

Elever går i skole for at lære noget. Om livet og for livet. Skolen er bare ikke lig med livet. Den er et nødvendigt skridt på den vej, vi alle sammen skal gå for at blive rustede til verden uden for klasseværelset. Men ingen skole uden undervisning. Eller uden lærere. Det er nemlig dem, der kan forvandle undervisning til livslang dannelse.

Elever lærer ikke nødvendigvis mere ved at lave lektier. For mange lektier kan endda betyde, at de lærer mindre. Til gengæld kan det styrke motivationen, hvis lektierne er af undersøgende og reflekterende karakter. Derfor er der brug for at gentænke både form og indhold, når lærere i dag giver deres elever lektier for.

Det er efterhånden forskningsmæssigt veldokumenteret, at alle elever har brug for lærere, som er anerkendende, motiverende og skaber en positiv relation til dem. Dette gælder i særlig grad elever, som er i læringsvanskeligheder. I denne bog defineres alt, hvad en elev siger eller gør i en læringssituation som læringsadfærd. Mange elever har en læringsadfærd, som ikke fremmer læring, og i denne elevgruppe findes der også elever, som er i læringsvanskeligheder. I bogen drøftes forskellige perspektiver på læringsadfærd samt de pædagogiske konsekvenser af, hvordan lærere opfatter elevernes læringsadfærd. Desuden redegør bogen for, hvad der kræves af en lærer, som ønsker at opnå en positiv relation til eleverne og bidrage til, at eleverne udnytter deres læringspotentialer.

Denne bog er en praktisk guide, så alle – uanset forudsætninger – kan komme i gang med it og digitale medier i det daglige, pædagogiske arbejde. Bogen er skrevet ud fra devisen om enkelhed, tilgængelighed og en legende, lærende tilgang.

Denne bog giver eksempler på, hvordan lærere og skoleledere kan analysere og aktivt implementere data i skolens undervisningspraksis til forbedring af den pædagogiske praksis og elevernes læringsudbytte. Dette er konkretiseret i eksempler på skole-, klasse og elevniveau.

Denne bog handler om at ¬skabe fællesskab i undervisningen. Den består af tretten artikler, som tager afsæt i forskning, teori og erfaringer fra konkret undervisning. Og artiklerne giver desuden almene og skolefaglige eksempler på, hvordan skoler og undervisere konkret kan arbejde med didaktiske tiltag, som fremmer både oplevelsen af og læringen gennem fællesskaber i skolen.

Hvordan hjælper vi børn og unge til at få det bedre i hverdagen? Så de udvikler tillid til sig selv og andre og fungerer i det moderne klasseværelse? Bogen handler om ’den tredje vej’ til læring – en mindful, kontemplativ pædagogik. Det er en pædagogisk form for lystfuld læring i dagens og fremtidens skole. Forfatteren beskriver mindfulness som forskningsfelt og andre kontemplativt baserede metoder. Læseren får indsigt i, hvad der sker i hjernen, når vi træner mindfulness, samt hvilke psykologiske og pædagogiske effekter, træningen giver. Bogen præsenterer også en række øvelser, som kan bruges i klasselokalet til at øge både glæden ved at lære og elevens mentale sundhed. I et afsluttende kapitel præsenteres teknikker og metoder, som kan bruges af både lærere og forældre. Bogen viser, hvordan vi kan hjælpe børn og unge med at mindske stress og øge den mentale sundhed ved at: Udvikle sine indre styrker og finde tryghed. Udvikle sit selv og finde egne veje. Øge ens empatiske formåen. Finde glæde i kundskab og læring. Bogen henvender sig til lærere, AKT-vejledere og psykologer, men også til andre, som arbejder professionelt med børn og unge, samt forældre.

Små børns hverdagsliv fortæller, hvordan dagplejere og vuggestuepædagoger kan styrke børns fællesskaber, fremme læring, forbedre forældresamarbejdet og undersøtte børnenes medindflydelse. Bogen er desuden afstemt i forhold til de konkrete betingelser, som den pædagogiske praksis i dag udfolder sig under.

Fremtidens skole er en skole, som sætter trivsel, udfoldelse og tiltro til egne styrker i højsædet. I fremtidens skole findes skældud og straf ikke længere som fænomen. Med udgangspunkt i flere års forskning, interviews med lærere, pædagoger og ikke mindst børnenes egne ord giver denne bog et i dansk sammenhæng unikt indblik i, hvorfor skældud i undervisningen virker direkte modsat på børns læring, relationer, mentale sundhed og deltagelse i skolen. Skældud har en negativ betydning for børns liv, fordi skældud påvirker deres relationer til kammeraterne og de voksne i skolen, deres deltagelse i undervisningen og ikke mindst deres livsmod og livsglæde. Interviews med børn og unge viser, at lærere og pædagogers skældud gør børnene utrygge, vrede og demotiverede for undervisningen, giver koncentrationsvanskeligheder, og at barnet får det dårligt med sig selv. Men hvad kan du som lærer og pædagog gribe til, hvis klasserummet er præget af konflikter eller kaos? Bogen præsenterer en række værktøjer og tilgange til, hvordan det i højere grad bliver muligt at bedrive undervisning, som er præget af anerkendende rammesætning og venlighed ? til gavn for både børn og voksne. 'Skole uden skældud' er skrevet af ph.d., skoleforsker Louise Klinge, lektor emeritus og børneforsker Erik Sigsgaard samt skolekonsulent og skolelærer Mette Thor Jørgensen. Bogen har særlig relevans for lærere, pædagoger, skoleledere og alle med interesse for fremtidens skole og børns trivsel, læring og udfoldelse.

Tablets og smartphones er siden deres fremkomst spået store muligheder i forhold til at bidrage positivt til børn og unges læring. Også i skolerne, som i mange tilfælde har investeret i digitalt udstyr med henblik på at skabe innovation og bedre undervisning. Men hvordan ser det i grunden ud i praksis, når tablets er en del af undervisningen? Denne bog fremlægger hovedkonklusionerne af to danske forskningsprojekter om elevers, læreres og lederes arbejde med brug af tablets i skolen med baggrund i den såkaldte 1:1-model for digitalisering, hvor hver elev i en række skoler i Danmark har fået udleveret en personlig tablet. Bogen giver eksempler på, hvad dette betyder for undervisning og læring - hvad gør det for eksempel ved praksis, når lærere og elever har personlige teknologier ved hånden, og hvordan gøres fag, når tablets bliver en del af skolens tilgængelige læringsressourcer? Bogen giver via praksisfortællinger og inddragelse af forskningslitteratur eksempler på forskellige erfaringer med at bruge tablets og andre enheder i en lang række fag og tværfagligt projektarbejde i skolen. Bogens målgruppe er undervisere og ledere i folkeskolen samt studerende på professionshøjskoler og universiteter med interesse for, hvordan mobile enheder kan indgå i undervisningen i folkeskolen.

Evaluering betyder vurdering. Det foregår hver dag i skolen. Lærerne evaluerer eleverne, eleverne vurderer lærerne, staten evaluerer eleverne og skolen lærerne. Formålene er forskellige, og det er deres virkning også. Nogle evalueringer kan gøre os dygtigere, andre kan kontrollere os. Derfor er det vigtigt, at lærere kender til evaluering på godt og ondt.

Skolens opgave er at undervise eleverne, så de udvikler sig fagligt og personligt, udnytter egne potentialer bedst muligt og bliver integreret i samfundet.
Men hvilke udfordringer stiller det senmoderne samfund skolen over for?
Hvordan kan lærerne arbejde med fællesskabet og individet i en tid præget af stadig større individualisering?
Hvad betyder nyere psykologisk viden om læreprocesser for undervisningens tilrettelæggelse?
Hvad skal didaktikken bruges til i lærernes fortsatte professionalisering?
Findes der en individualitetsdidaktik?
Hvem skal have indflydelse, når undervisningen planlægges?
Hvilke spørgsmål kan stilles til en undervisningsplan?

"Didaktikken og individet – når senmoderne elever skal lære" rejser en række relevante og grundlæggende spørgsmål til undervisningen i skolen i dag – og skitserer mulige svar. Men frem for alt lægger bogen op til at intensivere lærerens didaktiske refleksioner.

Mads Hermansen er dr.pæd. og professor i pædagogisk psykologi på CBS.

Elsebeth Jensen er seminarielektor i didaktik og har tidligere arbejdet som folkeskolelærer seminarielærer.

John Krejsler er ph.d. og lektor ved Institut for Pædagogisk Antropologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet.