Søgeresultater: 48

Bogen omhandler det sensitive personlighedstræk hos de 13 til 20-årige. Den giver et indblik i hvordan det er at være sensitiv, og kan både læses af de unge, forældre, bedsteforældre eller fagpersoner.

En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere om.

Vores læsevaner er i forandring. Det gælder ikke mindst for børnene og de unge. Læseundersøgelser peger på mindre læselyst og faldende læsekompetencer, og også voksne vælger i stigende grad tv-serier og lydbøger frem for at sætte sig til rette med en bog. Forfatter og læseforsker Kristiane Hauer diskuterer betydningen af læsning i en tid, hvor mange har svært ved at fordybe sig, når de skal læse en længere tekst som for eksempel en roman. Hun undersøger, hvad det overhovedet vil sige at være fordybet, og hvad der særligt kendetegner den fordybede læsning. Desuden tegner hun et nuanceret billede af en gruppe unge læsere, hvoraf nogle nyder at læse, mens andre helt har valgt bøgerne fra. Bogen slutter med en række anbefalinger til, hvordan skolens læse- og litteraturundervisning kan fremme fordybet læsning – også hos fremtidens læsere.

Fraværet i de danske skoler er foruroligende højt. Skoler, forældre og elever føler sig magtesløse, og der er mere end nogensinde brug for et fokus på, hvilke komplekse problemstillinger og udfordringer der gør sig gældende i forhold til skolefravær og skolevægring. Det er ingen enkelt sag at hjælpe børn, som ikke kan gå i skole, for der er tale om komplekse dynamiske problematikker, som er indlejret i og flettet ind i børns hverdagsliv, skoleliv, familieliv og ikke mindst børnenes indre liv. Årsagerne til fraværet ligger sjældent udelukkende hos børnene (eller familien), og selv hvis de gør, ligger løsningen aldrig kun hos børnene. At få barnet tilbage er nødt til at være et samarbejde med skolen, og skolen er nødt til at yde en særlig indsats, som den naturligvis skal være klædt på til. Denne bog tilbyder en fyldig beskrivelse af de mange forskellige problemstillinger, der kan være på spil, når man står i den situation, at et barn i en kortere eller længere periode ikke kan gå i skole. Det er nogens mål, at de professionelle tidligt opdager elever, som udviser tegn på, at skolen er et svært sted at være. Med større viden og bevidsthed kan vi øge muligheden for, at elever lykkes i skolen. Bogen er en forskningsbaseret og praktisk-metodisk håndbog, der giver viden om forskellige fravær, forebyggelse, tidlig identificering samt målrettet intervention og intensive, fokuserede tiltag. Den henvender sig til lærere, pædagoger, skoleledere, inklusionsvejledere, AKT-team og PPR-psykologer. 'I et komplekst mylder af dilemmaer, manglende viden og indsigter er denne bog kærkommen. Ud over at levere baggrundsviden om skolefravær kommer forfatteren i denne bog omkring såvel de individuelle indsatser som de kontekstuelle indsatser, der findes i form af forebyggende tiltag i skolen og intervenerende tiltag, når problemet er eskaleret. Bogen giver dermed både viden og anledning til refleksion hos den professionelle læser' - Fra bogens danske introduktion af Tine Basse Fisker, der er ph.d. og psykoterapeut. Omtale 'Det er en bog, som jeg vil anbefale på det varmeste, at man læser på læreruddannelsen, og som man tager op på skolerne som et fælles projekt for trivsel.' - Folkeskolen 'Det er en virkelig god bog, som giver både viden, forståelse og gode ideer til at kunne hjælpe børn med skolevægring. Skolevægring er en meget kompleks problematik, som det er svært at løse. Men ved hjælp af denne bog, er man godt på vej. (...) Bogen anbefales derfor kraftigt til både lærer- og folkebiblioteker' - Dansk BiblioteksCenter 'Bogen er en forskningsbaseret og praktisk-metodisk håndbog, der giver en viden om forskellige former for fravær, forebyggelse, tidligt indsats og giver ideer til, hvordan man kan arbejde med det. Den henvender sig til lærere, pædagoger, skoleledere, inklusionsvejledere m.m., så kom bare i gang med at bruge den.' - Anne-Marie Meller, Lærer Ringkøbing-Skjern

Undersøgelser og statistikker bekræfter billedet: Flere og flere børn og unge mistrives psykisk. De føler sig ensomme, forvirrede og stressede. Merete Riisager er enig i diagnosen, men langtfra i de gængse forslag til behandlingen. Hun vil blive husket som en vidende og engageret undervisningsminister (2016-19), der gerne talte tiden imod. Fx da hun i et interview gik i rette med den forestilling, at danske unge skulle leve i en særlig præstationskultur, som påvirker dem negativt. Nej, sagde hun – i Danmark har vi højst en perfektionskultur. I sin debatbog, SELVBYGGERBØRN, vender hun blikket mod sin egen generation af forældre: Vi må tage voksenansvaret på os frem for at hænge fast i længslen efter evig ungdom. Vi har pligt til at lade vores børn turde fejle og vise de unge, at livet handler om andet og mere end den perfekte karriereplan og et unikt udseende. Siden 1960’erne har vi hyldet den individuelle frihed og frigørelse i en grænseløs verden af muligheder. Imidlertid betaler mange børn og unge nu prisen. Mange vokser op i hjem, hvor der ikke bliver stillet tydelige krav til opførsel og deltagelse. I skolen bliver eleverne bedt om ”at tage ansvar for egen læring” og innovere, før de har lært basale færdigheder. Samfundet tillader, at de udforsker eller skaber sig en hvilken som helst identitet. Vi beder kort og godt vores børn om at gøre det hårde arbejde selv. Vi stiller abstrakte krav – løs gerne klimakrisen! – samtidig med at vi måler og tester dem som aldrig før. SELVBYGGERBØRN er et glødende forsvar for barndommen og ungdommen som en særlig tid, hvor man skal have ro til at dannes som menneske. Forfatteren taler for en stærk skole, hvor læreren får politisk fred til at undervise og være en faglig autoritet. Forældre skal til gengæld turde gå forrest, stille kærlige, men konkrete krav og minde børnene om, at verden ikke hviler på deres spinkle skuldre. Psykisk robusthed kommer af at have rødder til familie, slægt og tradition. For børn er alt nyt – vi behøver ikke konstant at skubbe dem i retning af det grænsenedbrydende. OM FORFATTEREN Merete Riisager, født 1976, er cand.mag.pæd. og tidligere folketingsmedlem for LA samt undervisningsminister (2016-19). SELVBYGGERBØRN er hendes første bog.

Hvad vil det sige at være introvert? Hvordan kan du udnytte dine introverte styrker i skolen og i dit sociale liv? Hvordan kan du skabe en hverdag, hvor du lytter til dine introverte behov? Denne bog er skrevet til dig, der ønsker at vide mere om, hvad det vil sige at være introvert, og som gerne vil lære dine introverte sider bedre at kende. Introvert – hvad betyder det? er en del af serien Hip Fakta, som består af letlæste fagbøger til unge med fokus på sundhed, trivsel og hverdagsliv.

”Social tænkning” er en metode målrettet mennesker, der har vanskeligt ved at aflæse og forstå sociale koder og signaler. Metoden anvendes i stigende grad verden over af fagfolk og forældre til at opbygge sociale kompetencer hos børn og unge med diagnoser som autisme, Aspergers syndrom og ADHD. Denne grundbog giver såvel fagfolk som forældre en række redskaber til at vurdere børn og unges forskellige indlæringsbehov i forhold til sociale evner, og den giver dem også en række strategier til at arbejde med social tænkning i skoler og på institutioner. Strategier, som i høj grad er med til at understøtte inklusionsprocessen.

For langt de fleste stille elever er det især frygten for at være på, der forhindrer dem i at komme på banen i timerne. Og som lærer anvender man typisk en eller flere af følgende metoder: Man lader dem være, man harpunerer dem, eller man siger: “Kom mere på banen – du kan jo godt!” Den stille elev vil gerne mere på banen. Men de ved hverken, hvordan de skal omsætte deres ønske til konkret handling, eller hvordan de skal komme deres frygt til livs. “Stille elever – klar til forandring?” er bogen til dig, der som lærer eller vejleder vil støtte eleverne i at deltage mere aktivt i undervisningen, men som mangler redskaber til det. Med denne bog får du inspiration til, hvordan du kan støtte dem i at ændre deres stille-adfærd ved hjælp af konkrete øvelser og redskaber. Bogen illustrerer, hvordan man med relativt enkle metoder kan få flere stille elever til at deltage i undervisningen. Bogens fire forfattere er alle gymnasielærere på Aarhus Katedralskole og afholder desuden kurser for lærere, undervisere og vejledere om de stille elever.

Det står ikke godt til med den mentale trivsel hos de unge. Mange kæmper med stress, angst, ensomhed og følelsen af at være utilstrækkelig, og selv de mere robuste kan blive udfordret. Derfor har børn brug og unge for støttende forældre, der formår at rumme og guide dem.

Desværre er mange voksne forvirrede, når det kommer til deres teenagere. De har brug for helt konkrete råd til, hvordan de kan støtte op om bedre samtaler og samvær.

I LYT TIL DIN TEENAGER giver bestsellerforfatteren og den tidligere OL-vinder Arne Nielsson sammen med CEO for organisationen MOT Danmark, Stina Grøn, konkrete redskaber til forældre med teenagebørn. Deres indsigter bygger på den nyeste forskning, viden og dokumentation.

Bogen præsenterer fire forskellige forældretyper og de dynamikker, fordele og faldgruber, der gør sig gældende for dem hver især. Desuden er der en række eksempler, der illustrerer hvordan, hvornår og hvorfor vi går galt af de unge.  

Hvad foregår der inden i et ungt menneske, der forsøger at leve sit liv med venner, veninder og skole sideløbende med angsten for at miste en forælder? Hvordan oplever teenagere angst, smerte og sorg, når en af deres nærmeste bliver syg og dør? Teenagere er ofte vanskelige at nå for voksne; de vil nødigt være anderledes endvennerne, og de går derfor nødigt til psykolog eller i sjælesorg hos deres præst eller kontakter deres lærer. For mange teenagere er det så svært at tale om tabet af en forælder, at flere af dem vælger at holde deres følelser og tanker for sig selv. Anne-Marie Finch Iversen brød tavsheden og fortæller her åbent og bevægende om, hvordan hun som teenager oplevede morens sygdom, og hvordan hun senere måtte sige farvel til moren. Samtidig var hun ved at give slip på barndommens trygge tilværelse for at træde ind i de voksnes verden, men sorgen og frustrationen over morens sygdom og død og angsten for at tage dette skridt uden sin mor låste Anne-Marie fast. Hvordan rejser man videre ud i livet uden en mor? Bogen er både et redskab til de voksne, der er i kontakt med unge,der har mistet, og en hjælp til den unge selv, der mangler en jævnaldrende at spejle sig i.

For nogle er efterskole det bedste år af deres liv, men hvad er det, der gør netop det år til noget særligt? Efterskolebogen giver et indblik i hverdagen, traditioner og alt det, der er godt at vide, inden du begynder på efterskole. Du kan også læse, hvordan du starter din egen nudel-business.
I løbet af efterskoleåret kan man blive mødt af en lang række udfordringer og åbenbaringer. For mange er det et år, hvor de møder venner for livet og vil huske det som det bedste år af deres liv, mens andre har flere udfordringer med blandt andet at finde ud af, hvordan de hører til. Men hvorfor skal man overhovedet tage på efterskole, og hvordan finder du ud af, om det er noget for dig?
Nina Lynggaard Jørgensen håber med Efterskolebogen at imødekomme forventninger, tvivl og tanker som ”jeg kommer ikke til at passe ind” hos de unge. At beslutte, om man vil på efterskole, er nemlig en svær beslutning at tage, når man går i 7., 8. eller 9. klasse, og man har brug for viden om, hvad et år på efterskole går ud på.
På efterskolen træder man ind i en ny og mere voksen periode af sit liv, hvor man blandt andet skal lære at vaske tøj, dele sit værelse, håndtere hjemve, balancere skole og fritid, og lære sig selv at kende på ny, hvilket alt sammen er noget, der bliver diskuteret og rådgivet om i bogen. Efterskole er ikke kun for ekstroverte, og du vil højst sandsynligt finde nogle som du er på bølgelængde med!

I denne bog opfordrer Jesper Juul til radikal nytænkning. Vores aggression kommer til udtryk på mange måder men udspringer af samme kilde. Vi bliver irritable, irriterede, vrede, rasende eller selvdestruktive. Disse følelser, der kommer til udtryk på mange forskellige måder, har vi brug for at bearbejde, ellers går det ud over vores mentale sundhed, selvfølelse og selvtillid. Dette er særlig vigtigt, når det gælder børn og unge. Jesper Juul fortæller, hvad der sker, når vi undertrykker disse legitime følelser, hvor vigtigt det er at indrømme dem, og hvordan vi som forældre, pædagoger og lærere kan møde dem hos andre og i os selv.  Han fortæller, hvordan vi kan støtte børn og unge, så aggressionen ikke udvikler sig til en ond spiral, hvor aggression bare medfører mere aggression og vold. Som voksne kan vi snakke med hinanden og opklare årsagerne. Børn og unge har brug for vores empati og vilje til at forstå, hvad der rører sig i dem. De har behov for voksne, der har en konstruktiv tilgang til aggression som en naturlig del af det at være menneske.
 
"Der er ingen tvivl om, at vi fødes med forskellige temperamenter. Nogle er filosofiske og tilbageholdende, andre er sprudlende og initiativrige og nogle er aggressive - "krigerne" kalder jeg dem. De synes at se på enhver udfordring eller forhindring som noget, der skal nedkæmpes med al den kraft krigeren besidder."
- Jesper Juul