Søgeresultater: 104

"Jeg husker endnu, da jeg i mit meget ungdommelige og ikke planlagte faderskab – efter "går-det-galt-så-gifter-vi-os"-modellen – stod med en skrigende unge i hvad vi kaldte for "frugtvognen" og fik det overraskende råd af min mor: "La’ den lig’. Hvis du ta’r den op for tit, ta’r den magten fra dig!" Det var i de tider, da børn var intetkøn og kun ude på at slås med os om magten. Dengang troede folk, at selv babyer var ude på at afprøve vores grænser. Det tror vi da ikke længere om de helt små – kun om de 3-årige, så det går da fremad."

"Curling-forældre og servicebørn" tager temperaturen på børneopdragelse i starten af det nye årtusind og gør op med en lang række indgroede myter om børn og børneopdragelse. Bent Hougaard fortæller om de dilemmaer og situationer, moderne forældre står i, når de ihærdigt forsøger at gøre deres bedste for børnene. Bent Hougaard er en dansk psykolog og forfatter. Han er oprindeligt uddannet skolelærer samt cand.pæd.psych. og autoriseret psykolog. Han står bag en lang række bøger om børnepsykologi og hans begreb "curling-forælder" har været en vigtig del af debatten om børneopdragelse i 2000’erne og 2010’erne.

"Oplevelsen af os selv skyldes ikke vores faktiske anatomiske udformning, men langt snarere den betydning den er blevet tillagt i løbet af vores opvækst, og som vi selv tillægger den. Oplevelsen af os selv, oplevelsen af hvem vi er, hvad vi kan, vil og tør, er afgørende for den måde vi udformer vores liv på eller lader livet forme sig for os på. Og det er afgørende for vores måde at omgås andre mennesker på. Det er afgørende for vores kærlighedsrelationer, hvordan vi oplever os selv."

Der har i mange årtier været diskussion blandt psykologer og kulturforskere om, hvordan kønsrollerne opstår, hvor fastlagte de er, og i hvor høj grad de skyldes henholdsvis biologi og kultur. Marianne Horsdals bog fra 1982 forsøger at nuancere emnet ved blandt andet at spørge, hvad de fastlagte kønsrolle har af konsekvenser for både samfundet og den enkelte. Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emerita ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.

Udviklingen kalder på en afklaring af, hvordan de mange aktører i og omkring skolen spiller sammen - og hvordan aktørerne er gensidigt afhængige af hinanden for at kunne skabe de bedste resultater. Et led i denne afklaring er at præcisere, hvilke særlige kompetencer, roller og ansvar der gør sig gældende på hver af de enkelte ledelsesniveauer omkring skolen. Hovedbudskabet i denne bog er, at hvert ledelsesniveau skal kunne noget forskelligt for at lykkes sammen. Selvom man er sammen om læring, er der grundlæggende forskellige krav alt afhængigt af, om du sidder som direktør, chef, skoleleder eller afdelingsleder med tæt berøring med elevernes læring og trivsel. Det er dét, der ligger i begrebet learning pipeline - en logik, der hjælper til at udvikle et fælles sprog og mindset for, hvad der skal til for at lykkes i de enkelte ledelsesroller og dermed også i den samlede organisation. Med et mere nuanceret og fælles sprog om, hvordan opgaverne og forventningerne til det specifikke niveau differentierer sig, får den samlede ledelseskæde lettere ved både at dele ansvaret rigtigt mellem aktører og 'spille hinanden gode'. Ud fra teori og praksiserfaringer fra en række danske kommuner, der har arbejdet med at introducere en leadership pipeline-tankegang i form af fælles ledelsesgrundlag, beskriver denne bog, hvordan man på forvaltnings- og skoleledelsesniveau kan definere forventningerne til de enkelte roller i ledelseskæden.

"Jeg er ofte blevet stillet over for det spørgsmål, hvordan en kritisk terapi adskiller sig fra en traditionel, med et krav om beskrivelse på det helt konkrete (forstået som tekniske) handlingsplan: "hvad gør man" – "hvad gør du anderledes"? Jeg mener, at det er et forkert stillet spørgsmål, som grundlæggende indeholder en forkert forståelse af praksis.

Judy Gammelgaards bog "En kamp for det rigtige liv" tager udgangspunkt i en konkret case for at beskrive metoden kritisk terapi. Gennem bogen følger vi en enkelt patients terapiforløb og får dermed en konkret forståelse af denne særlige terapeutiske tilgang. Judy Gammelgaard (f. 1946) er dr. phil., lektor emeritus og psykoanalytiker. Hun har skrevet adskillige bøger om psykoanalytiske og klinisk psykologiske emner og har mange års erfaring som underviser, terapeut og supervisor.

Mange lærere og pædagoger oplever, at udfordrende elevadfærd fylder meget i indskolingen. Også eleverne selv oplever, at konflikter og undervisningsforstyrrende uro gør det svært at lære, trives og være. Denne bog giver dig viden og værktøjer til at forebygge udfordrende adfærd i indskolingen, og skabe positive forandringer til glæde for både elever, lærere og pædagoger. Perspektiver på virkelighedsnære cases giver dig en nuanceret forståelse af udfordrende adfærd – både i forhold til den enkelte elevs individuelle udfordringer, men også i forhold til læringsmiljøet, klassens kultur, relationer og sprog samt organisering og samarbejde. Samarbejde er i fokus, såvel det mellem lærere, pædagoger og andre professionelle, som samarbejdet mellem lærere og elever, enkelte forældre og hele forældregruppen. Med bogens mange konkrete værktøjer får du udvidet dine handlemuligheder. Du får viden, tilgange og ideer til at forebygge, analysere og iværksætte indsatser, der skaber positiv udvikling og forandring i indskolingen. Bogen henvender sig til lærere, pædagoger, ressourcepersoner, vejledere, pædagogiske ledere i indskolingen og PPR.

Småt er godt sætter rammerne for, hvordan lærerstuderende og deres vejledere får mest mulig læring ud af at arbejde målrettet, bevidst og professionelt med videoklip som en del af læreruddannelsens praktikforløb. Praktikforløbet handler om at undervise, observere hinanden, analysere og reflektere over egen og andres professionelle praksis. Videooptagelser et godt redskab til at indsamle observationer som grundlag for analyse og refleksion, men det kan være svært at udvælge og bearbejde videoklip med sig selv som lærer, samtidigt med at man sikrer en tilgang, der rummer potentiale for indsigt og læring – og dermed videreudvikling af ens lærerprofessionelle kompetencer. Her handler det blandt andet om at gøre op med fejlfinderkulturen. Vi er alle gode til at finde fejl og mangler, men i læringsprocesser er der et meget større potentiale i at tage udgangspunkt i ressourcer, muligheder og udvikling. Småt er godt giver helt konkrete anvisninger på, hvordan man udvælger de relevante klip, som rummer potentiale for udvikling.

Nancy Fridays første bog om kvinders seksuelle fantasier, "Når kvinder elsker", blev modtaget med en blanding af vrede og jubel. De, der var bange for deres egen seksualitet, kaldte bogen for pornografi, mens mange tusinde andre kvinder i fantasierne genkendte indholdet i deres eget, indre seksualliv.
"Forbuden frugt" rummer endnu en samling seksuelle fantasier. Kvinderne er endnu mere åbenhjertige og detaljerede, end de var i "Når kvinder elsker", og du kan blandt andet læse om, hvor kvindernes seksuelle fantasier stammer fra, og hvordan de bruger dem i det daglige. Den amerikanske forfatter Nancy Friday (1933-2017) begyndte sin karriere som journalist, men kastede sig snart ud i arbejdet med at skrive og udgive bøger på fuld tid. De fleste af hendes bøger er bygget op omkring interviews med en lang række forskellige kvinder, og hun er især kendt for sine bøger om kvindelig seksualitet og kvindefrigørelse.

KAN DU MÆRKE, AT DU LEVER? I bogen MÆRKBARHED, som er efterfølgeren til den anmelderroste bestseller SLUK, gør speciallæge og ekspert i digital sundhed Imran Rashid i samarbejde med sociolog Rikke Østergaard status over det digitaliserede og accelererende samfunds konsekvenser for mennesket. Med coronakrisen som et skræmmende eksempel på en hyperdigitaliseret tilværelse, hvor menneskelig kontakt har været reduceret til et absolut minimum, har vi fået rig lejlighed til at overveje, hvilken tilværelse der venter forude. Bliver det en tilbagevenden til en ydrestyret tilværelse i et fortravlet luksushamsterhjul ? Eller lykkes vi i stedet med at få skabt et liv, hvor vi genvinder følingen med livet og begynder at rette fokus mod alt det, der betyder noget og som vi kan mærke? Hvis det er det sidste, du ønsker, så finder du god inspiration, tankevækkende refleksioner og konkrete værktøjer i MÆRKBARHED.

Tragedien rammer, da en kun 17-årig pige til en fest med sine venner, vælger at springe ud fra 5. sal og tage sit eget liv. Brevet til min datter er en mors gribende kamp for at komme videre midt i en altfortærende sorg. Et selvmord som forvandler de efterladte, mens de kæmper for at forstå og for at komme videre gennem mørket. ”Folk siger hele tiden: Hvor er du stærk. Ja, men du ser mig heller ikke, når jeg ryger ned i mit lille, mørke hul, bryder grædende sammen og hulker al min smerte, fortvivlelse, mit savn og min sorg ud.” Om forfatteren Susy Knudsen (f. 1966) er salgssekretær og fortæller om bogen: "Denne bog startede som en hilsen til min datter, som valgte at begå selvmord. I bogen fortæller jeg hvordan mit liv med ét blev forvandlet til et helvede. Hvordan jeg følte, tænkte og reagerede i mange situationer. Og hvordan jeg vælger at se kendsgerningerne i øjnene og tage kampen op i stedet for at slippe taget og forsvinde fra virkeligheden og den smerte, som truede med at tage livet af mig."

Når et barn får en livstruende sygdom bliver hele familiens liv forandret. I "Håbets labyrint. Når et barn får en livstruende sygdom" møder vi en række familier med alvorlig sygdom tæt inde på livet, som åbent og ærligt fortæller deres historier. Det er personlige fortællinger om sorg, chok, parforhold på prøve, forholdet til de raske søskende og om livet, når det rives op med rode. Inger Anneberg (f. 1956) er en dansk journalist, antropolog, forsker og foredragsholder. Hun blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og arbejdede efterfølgende på DR i en årrække. I perioden 1997 - 2002 arbejdede Anneberg som freelance journalist, hvor hun især beskæftigede sig med selvmordsforebyggelse, sorg og livstruende sygdom. Sideløbende med sit journalistiske virke tog hun en master i antropologi ved Aarhus Universitet, hvor hun efterfølgende blev ansat som først Phd og siden postdoc. Anneberg forsker i samspillet mellem landmænd, myndigheder, dyr og dyrevelfærd.

Skolen skal være for alle børn. Og give dem lyst til at lære. Desværre er det ikke alle, der trives og får det optimale ud af deres skolegang. Derfor har fire skoleforskere sammen med lærere og elever undersøgt, hvad der skal til for, at undervisningen fanger alle børn. I "Det gode skoleliv" fortæller forfatterne, hvad der sker med børnenes trivsel og faglighed, når de får medbestemmelse – og i god stemning arbejder aktivt med det, der inspirerer dem.