Søgeresultater: 25

I dette hæfte præsenteres vigtige former for motivation, forskningsresultater om hvad der motiverer elever, teorier om motivation og de pædagogiske følger, forskningen og teorierne har for skolen. Målet er at bruge LP-modellen til at give lærere, ledere og pædagoger indsigt i, hvad der opretholder lav motivation hos eleverne. Denne indsigt bruges til at give råd om, hvordan mangel på motivation kan reduceres eller elimineres hos de enkelte elever og i klassen.

Bogen giver inspiration til, hvorfor og hvordan hvordan pædagoger ud fra konkrete tiltag og etiske overvejelser kan arbejde med trivsel. Den peger på den magt og det ansvar, der ligger i at få børn til at fungere og trives i det fællesskab, som daginstitutionen er. Bogen indeholder både en teoretisk og en praktisk dimension.

Rådmandsgades Skole ligger på ydre Nørrebro, et af Københavns mest belastede kvarterer. Her har i dag over 60 procent af beboerne anden etnisk baggrund end dansk, heriblandt ghettodannelsen Mjølnerparken med landets højeste koncentration af flygtninge og indvandrere. I dag er 79 procent af skolens elever tosprogede.

For Lise W. Egholm, skolens leder igennem de sidste elleve år og en af tidens mest markante profiler i den danske skoledebat, er hver eneste dag et kulturmøde mellem mange forskellige normer, religioner og måder at omgås på. Og dermed også en konstant udfordring til en lærerstand, hvoraf mange er uddannede til og har været vant til at arbejde i en helt anden slags skole.

Alligevel er det øjebliks- og fremtidsbillede fra den danske folkeskoles frontlinje, som Lise W. Egholm tegner i sin bog, alt andet end en klagesang. I stedet er det en beretning om, hvordan kulturmødet kan lykkes, hvis man er villig til at investere lige dele engagement, hårdt arbejde og respekt for fremmede værdier, samtidig med at man står fast på sine egne og tør stille krav. Og bevarer troen på de børn, det hele handler om.

Bog om undervisning i problemløsning i folkeskolen - med afsæt i 25 klassiske matematiske grublere

Temanummeret giver et bud på et basalt indhold om it og medier. Der er didaktiske overvejelser over ’hvorfor’ og ’hvordan’? Der er både overordnede teoretiske overvejelser og konkrete eksempler fra den helt jordnære undervisning.

Form og skab i billedkunst gør det lettere for billedkunstlæreren at finde inspiration til gode undervisningsforløb i billedkunst. Bogen indeholder 40 undervisningsforløb i ler, skulptur, grafik og mosaik. Bogen indeholder lette opgaver, men også opgaver der udfordrer eleverne fra 3.-10. klasse. Alle opgaverne er afprøvede undervisningsforløb som fungerer. Hovedområderne i faget billedkunst er det plane, det rumlige og det digitale billede. Tidligere udgivelse Tegn og mal i billedkunst omhandler det plane billede. Denne bog omhandler det rummelige billede. Form og skab i billedkunst er tænkt som en håndbog, der kan få en fast plads på lærerens forberedelsesbord, så billedkunstlæreren altid har idéer lige ved hånden.

Relationen mellem elev og lærer kan betragtes som en af de mest undervurderede variabler inden for undervisning og læring. Elever, som oplever, at de har lærere, der anerkender, værdsætter og kan lide dem, har et klart bedre fagligt og socialt læringsudbytte i skolen, end de elever, som ikke har et godt relationelt forhold til deres lærere. Elever, som har en positiv relation til læreren, bliver motiveret til at yde en god arbejdsindsats, ligesom de vil have bedre forudsætninger for at udvikle en god selvopfattelse i skolen. Denne publikation viser dels, hvor betydningsfulde disse relationer er, og dels gives der gode anvisninger på, hvordan læreren kan videreudvikle sine relationer til eleverne.

Inklusion er en af folkeskolens store udfordringer, men hvordan gør man, når man vil inkludere i praksis? Denne bog giver svarene. Bogen er en regulær værktøjskasse for den fagperson, der vil understøtte bevægelsen mod en mere inkluderende folkeskole. Således finder læseren en lang række lettilgængelige og konkrete redskaber, der kan kvalificere arbejdet i følgende felter: AKT – Adfærd, Kontakt og Trivsel, klasseledelse, adfærdsledelse, konflikthåndtering, refleksion, kommunikation, mødeledelse, differentiering, skoleudvikling, konsultation og coaching. Bogen er den anden bog i Frydenlunds inklusionstrilogi. I den første bog Den inkluderende skole – en grundbog var der fokus på teori. Den tredje udgivelse Den inkluderende skole i et ledelsesperspektiv indeholder en værktøjskasse til skoleledere, souschefer og andre, der har ansvar for udvikling og tilrettelæggelse af arbejdet på skolerne. I denne bogs prolog tegnes et præcist og opsummeret teoretisk billede af fænomenet inklusion. Det er derfor ikke en forudsætning, at man har læst første bind. Målgruppen er lærere, pædagoger, skoleledere, konsulenter, psykologer og studerende på skole- og institutionsområdet. Bogen er skrevet af højt kvalificerede og erfarne praktikere på skoleområdet: Rasmus Alenkær, Bodil Bang-Larsen, Ole Bang-Larsen, Neil Berry, Mette Cramer, Daniel Hald, Anne Line Danm Hansen, Kirsten Hartmann, Marie Kring, Mike McKeon, Torben Mørup, Jørn Nielsen, Christian Quvang, Christian Varming, Sidsel Werner og Hallvard Håstein.

Børn lærer af andre børn og voksne. Interessen for, hvordan samarbejde i sociale sammenhænge bidrager til barnets indlæring og udvikling, er voksende. Den mest indflydelsesrige forsker på området har utvivlsomt været Lev Vygotsky (1896-1934), som virkede i det tidligere Sovjetunionen. Interessen for Vygotsky har været stigende, og specielt hans teori om sammenhængen mellem tænkning og sprog samt begrebet 'zonen for den nærmeste udvikling' har spillet en betydelig rolle i den danske pædagogiske og psykologiske debat. Denne bog viser, at hans bidrag til forskningen fortsat er højst aktuelle.

Specialundervisningselever har typisk været betragtet fra et meget individcentreret perspektiv, som en gruppe elever, der var noget galt med, og som derfor skulle have et anderledes tilbud – helst uden for den almindelige klasse. Der er imidlertid sket et frugtbart skift i retning af, at eleverne skal betragtes i en relationel kontekst. Det har vist sig, at det læringsmiljø, eleverne indgår i, har stor betydning for elevernes udbytte af skolen. Denne publikation ser på, hvad læringsmiljøet betyder for den specialpædagogiske indsats.

En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere om.

Håndbogen berører spørgsmål som: Hvorfor vil jeg være pædagog? Hvordan er den første tid på seminariet? Hvad vil det sige at være studerende? Det er aldrig nemt at begynde på et nyt studium – uanset om man kommer direkte fra gymnasiet, har været ude i arbejdslivet nogle år eller har andre studier med i bagagen. Med denne bog i tasken bliver det lidt nemmere. Og når introforløbet er forbi, og studietiden begynder at blive hverdag, vil bogen kunne bruges som et uundværligt opslagsværk. Bogen kommer rundt om alle aspekter af studielivet, lige fra de første tanker og ønsker om at blive pædagog over introforløb, undervisning, gruppearbejde og praktik til eksamen og evaluering. Her bliver også sat fokus på emner som faglig identitet, studenterpolitik, op- og nedture i uddannelsen m.m. Bogen slutter af med den gældende lov om pædagoguddannelsen samt den relevante uddannelsesbekendtgørelse. Intentionen med håndbogen er at afdramatisere mange af de spørgsmål, den studerende har. Forfatteren beskriver konkret og overskueligt de studiemæssige forhold, som den studerende vil opleve i løbet af uddannelsen – både på det personlige og det faglige plan.