Søgeresultater: 62

Farmor fylder 80, og Michael skal til familiesammenkomst i Frederikshavn. Spørgsmålet er bare, hvor meget der bliver at fejre, for bortset fra farmors fødselsdagsgave - et strikket halstørklæde - består hans bagage kun af en skjult dagsorden, der nok skal gøre det af med enhver feststemning.

Michael har nemlig besluttet, at nu skal det være slut. Det skal være slut med at mødes og illudere familieidyl, når den eneste kommunikationsform i årevis har været løgne, intriger og bagvaskelse. Og frem for alt skal det være slut med at ignorere problemet.

Men inden det endelige opgør ligger en sekstimers togtur til Frederikshavn. Her får han lejlighed til at tænke tilbage på familielivet, som det har formet sig gennem årene, til at spotte, hvor det gik galt, og til at overveje, om hans beslutning er den rigtige.

Livet går sin støtte gang i Mellinsponshuset - St. Enedoc-familiens ejendom - hvor søskendeparret Ed og Billa har slået sig ned, efter at deres respektive ægtefæller er døde. De nyder at være tæt på deres halvbror Dom, hvis barnebarn, Harry, er en jævnlig og værdsat gæst. Så modtager de pludselig postkort fra en stedbror, Tristan, som de ikke har været i kontakt i årevis. De bryder sig på ingen måde bryder sig om ham. Deres rolige tilværelse bliver med et slået i stykker, da Tristan dukker op med en helt usædvanlig, men troværdig beretning om sit liv og en forklaring på, hvorfor hans far forlod Ed og Billas mor. De tre søskende tvinges til at lade tvivlen komme Tristan til gode - også når det gælder den arv, han fastholder er hans. Hvad Dom, Ed og Billa ikke ved, er, at Tristan er en mand, der tager chancer og satser på en langt større gevinst.

Pressen skriver:

»Willets roman Postkort fra fortiden er en enkel og fin roman om tillid, kærlighed og familie.«
– Femina

Et barn får en lussing af en voksen til en grillfest i et australsk forstadskvarter, og episoden udvikler sig til et kaos, der truer med at splitte familier og venskaber.

Lussingen har været en litterær begivenhed, siden den udkom i 2009, og er blevet kaldt den store australske samtidsroman. Med otte hovedpersoner fortæller Christos Tsiolkas historien om et samfund i kulturelt opbrud i en rå tone, der går direkte på Australiens kulturelle tabuer.

Med et godt blik for hykleriet, egoismen, intolerancen - og alt det, der trods alt føles godt og smukt - fortæller Tsiolkas en intens fortælling om mand mod kvinde, ung mod gammel, indvandrer mod indfødt, rig mod fattig. En historie om tabte drømme og om nye generationer fyldt af usikre forventninger.

Under en ferie lærer to velstillede familier – Schlegel-søstrene og familien Wilcox – hinanden at kende. En forelskelse blusser kort op, et venskab knyttes, og langsomt bliver familierne mere og mere forbundne. Men problemerne lurer, for de to familier er grundlæggende forskellige. Mens Helen og Margaret Schlegel dyrker kunsten og humanismen, lægger Wilcox-familien vægt på det praktiske, økonomiske liv og på et urokkeligt socialt hierarki.

To begivenheder sætter for alvor skred i relationerne. Fru Wilcox dør og testamenterer sit landsted Howards End til Margaret uden familiens vidende. Og samtidig tager Helen og Margaret en fattig kontormand under deres vinger – et projekt, som er ubegribeligt for forretningsmanden Hr. Wilcox, der om nogen ville have midlerne til at gøre en forskel.

***** – Jyllands-Posten

“Dramatisk og medrivende” – Information

Edward Morgan Forster (1879-1970) regnes i dag som en af Englands helt store forfattere fra det 20. århundrede. Forster debuterede i 1905 med romanen "De gode græd" og nåede i sin levetid at udgive fem romaner, heriblandt "Værelse med udsigt" (1908), "Howards End" (1910) og "Vejen til Indien" (1924). Flere af disse er filmatiseret og har i dag klassikerstatus. Forster var tillige aktiv samfundsdebattør og et prominent medlem af Bloomsbury-gruppen.

Romanen skildrer to kvindeskæbner i hhv. 1890´erne og 2011. Romanen har således to parallelle spor, der dog skal vise sig at løbe sammen. I 1890-delen hører man om den 13-årige køkkenpige Sørine fra Aalborg, der udvandrer til Vestaustralien og om hendes hårde liv i et guldgravermiljø. Langsomt lykkes det hende dog at arbejde sig op, og hun ender efter et omtumlet liv som en mærket, men holden kvinde. I 2011-delen kæmper Jeanette for at undslippe et liv i narko- og prostitutionsmiljøet. Hun kommer på sporet af Sørine, der viser sig at være hendes tipoldemor, og da hun pludselig befinder sig i knibe i forbindelse med nogle rockerpenge, vælger hun at flygte til Vestaustralien. Her følger hun tipoldemoderens spor og ender med at finde både sin egne sande identitet og forudsætningerne for at bygge sit liv op på egne præmisser.

Tines familie har mange hemmeligheder. De taler ikke om dengang, Tine var syg. De taler ikke om, at Tines bror manipulerer med dem alle sammen. Der er også den hemmelighed, som ikke engang Tine kender, der ligger som en bombe under familien.  Tine trives bedst i skyggen. Kun sammen med datteren Mejse og de gamle på plejehjemmet, hvor hun arbejder, lyser hun op. Hun er en fremmed fugl, både i vennekredsen, hvor hun som den eneste ikke er akademiker, og på plejehjemmet, hvor hendes baggrund er meget anderledes end kollegaernes.  Da hendes bror begår en alvorlig forbrydelse, trækker han hele familien med frem i rampelyset, og der – med projektøren i øjnene – må hun famle sig frem til, hvilken retning hendes liv skal tage. NEDERSTE SKUFFE er en roman om at gøre sig fri, om tabuets pris og om den altoverskyggende kærlighed til sit barn. "Ved nærlæsning formelig ulmer Nederste skuffe af dramatik, af komplicerede følelser og tragiske familiehemmeligheder. Det er faktisk direkte uhyggeligt. Og hele vejen bæres romanen oppe af Vibeke Marx' smukt balancerede sprog og fine sans for prægnante ordbilleder. Weekendavisen Vibeke Marx har en god evne til at tegne dramaer og fortælle dem i en realistisk og konkret tone. Fyens Stiftstidende Jeg har før fremhævet Vibe Marx' psykologiske skarphed og hendes fine næse for menneskesindets uudgrundelige sider... Dagbladenes Bureau

På et plejehjem ved Odense Å sidder oldingen, den tidligere cirkusklovn, Albert Palopoli, og skriver om sit livs rejse gennem de to verdenskriges Europa sammen med familien og sin bedste ven elefanten Petite Trompe. Hvordan overlever et lille familiecirkus i en sådan verden? Det bliver en dramatisk fortælling om det 20. århundrede, Stalin og Hitlers, om vendekåber og bødlernes håndlangere – og om modstandskamp.

Men først og fremmest beretter hovedpersonen, den gamle klovn, om sin rolle i krigs- og fredstid, om poesi og kærlighed i stanken fra djævlegryden, om masker og mirakler, om narrens latter og gråd og om et kringlet og farligt dobbeltspil.
 
På plejehjemmet generes han imidlertid midt i sin skriveproces af en anden beboer, Thomsen, som tilsyneladende ved meget mere om Albert Palopoli, end denne bryder sig om. Det gælder især Thomsens kendskab til hans komplekse forhold til en konkurrerende klovn, John Abigael.
                            
Den skrivende ser sig nødsaget til at bryde alle regler for enhver anstændighed i sin efterforskning af Thomsens baggrund, der tvinger en dybere selverkendelse frem hos ham og til dels ændrer kursen i hans historie, den nærværende roman.

Lars Saabye Christensens store vidunderlige roman, Halvbroderen, vandt Nordisk Råds Litteraturpris 2002, og er siden blevet en nyklassiker i nordisk litteratur.

Den franske bestseller "Alt må vige for natten" er Delphine de Vigans romanportræt af sin mor, en ung hustru og uortodoks småbarnsmor, der kæmper med et manisk sind og et stigende alkoholmisbrug. Den gribende fortælling om moren er samtidig Delphine de Vigans mesterlige afdækning og bearbejdning, på godt og ondt, af en epoke, som ethvert barn af halvfjerdserne vil kunne genkende. Delphine afsøger sin families historie med et sjældent blik for de labyrinter, vi alle bevæger os i – hvor de lyseste øjeblikke ligger side om side med de mørkeste hemmeligheder. Alt må vige for natten blev tildelt Prix du Roman Fnac og Prix Renaudot des Lycéens og var desuden nomineret til Prix Goncourt. Romanen er solgt til udgivelse i 21 lande, og i Frankrig har den solgt over 500.000 eksemplarer.

Et familiedrama om tre mennesker, i et hus på en helt almindelig villavej. I en tilsyneladende idyl af hjemmelavet keramik, radioavis, racercykel, lørdagsslik, rødvinsmiddage, solsortesang og blomstrede drømmestole. Men noget holdes hemmeligt. - Stillevejen skildrer en families opløsning, set gennem et barns øjne. En historie om kærlighed, tavshed og ubehjælpsomhed. Anmelderne skrev bl.a.: »Carsten Boes familiedrama er gribende læsning, der vidner om betydeligt talent. Boe både kan noget og vil noget.« Lasse Horne Kjældgaard, Politiken. »En skarp debutroman. En interessant outsider i kampen om årets Debutantpris på BogForum.« Klaus Rothstein, Weekendavisen. »På så troværdig vis, at man faktisk føler sig hensat til en 12-13 årigs synsvinkel. Den er tankevækkende.« Katrine Sommer Boysen, Jyllands-Posten. »Rigtig god debutroman. Bred anvendelighed til læsere af stærke romaner.« DBC. www.carstenboe.dk

Familien skal i skoven en sommerdag i 1958, hvis de altså kan finde ud af at komme af sted. Der er nemlig så meget, de ikke kan finde ud af. For eksempel kan de voksne ikke finde ud af at tage vare på deres børn, og børnene er lidt for små til at tage sig af forældrene, selv om de forsøger. Moderen vil hele tiden tage sit eget liv, faderen vil gerne til Asien for at redde den tredje verden, men ingen kan finde ud af at redde sig selv. Familien som institution er et paradoks: en koncentrationslejr, hvor alle lever i identitetsløs frihed.

Hos familien Cleve taler man om alt, undtagen Robin. Familien var i færd med at forberede middagen den skæbnesvangre dag for tolv år siden: Charlotte kaldte på barnet, men Robin kom ikke. Det var nabokonen, der opdagede ham hængende fra et træ i sin egen have. De uklare omstændigheder omkring drengens død kaster tunge skygger over familien. Da Robin døde, var hans søster Harriet nyfødt. Men nu er hun en stædig tolvårig og fast besluttet på at undersøge alle detaljer omkring sin storebroders død.

`Donna Tartt har begået en monsterroman, emmende af atmosfære, svimlende suverænt turneret ... vital, underholdende og vittig, og med en nærgående stoflighed i sansningerne ... Fornemt, fornyende og selvstændigt lægger Den lille ven sig i traditionen fra William Faulkner for store familiedramaer i sydstaterne ... ´ - Johs. H. Christensen, Jyllands-Posten



` ... hun demonstrerer en fortællekunst, der bringer de helt store forgængere i erindring. Denne forunderlige historie dækkes måske allerbedst af glosen: overdådig.´ - Runa J. Kähler, Kristeligt Dagblad



`En godt fortalt murstensroman ... Den lille ven er usædvanlig velskrevet.´- Connie Bork, Politiken Donna Tartt (1963) er født i Greenwood, Mississippi. Hun debuterede i 1992 med `Den hemmelige historie‘, og ti år senere fulgte `Den lille ven‘. I 2013 udkom `Stillidsen‘.