Søgeresultater: 86

slægtsroman som foregår i 1880'ernes Norge

Historien begynder i 1964, hvor den unge bestyrer af radioforretningen i Kuopio, Esko Vuori, er taget hele vejen fra Finland til Tokyo for at overvære de olympiske lege. En begivenhed, der samler hele verden. Fra tilskuerpladserne får Esko en brusende fornemmelse af, at verden er i forandring, og livet venter generøst med alle sine muligheder: "Det hele ligger for øjnene af dem: Fjernøstens opsving, japanernes fremmarch, fremtiden".

Vi følger livet omkring den fremtidsbegejstrede Esko, der er gift med jordemoderen Liisa. Sammen stifter de familie i 60'erne og får tre sønner, hvis liv bogen udfolder frem til nutiden. Især sønnen Esa, der bliver journalist, er i centrum med sit livslange forsøg på at forstå sig selv, sine forældre og de valg, de har truffet og de værdier, der har præget ham.

"I glimt" er en stort anlagt familiesaga i middelklassehøjde. En fortælling om den række af øjeblikke af betydning, der er afgørende for et liv. Både de begivenheder, der forandrer verden og de private mættede fikspunkter, der tillægges afgørende vægt i livsfortællingen. Fødsler, død, situationer af uventet nærhed og klarhed, adskillelser og tilbagetog. 

Juha Itkonen skildrer eminent en familiehistorie, der udspiller sig i lyset af efterkrigstidens fremtidstro og forhåbninger. Men tro, håb og drømme bliver med tiden til skuffelser og bristede illusioner for slægten.

Brudzone er en roman om kærlighed og jordskælv. Men det er først og fremmest en roman om familien, som udspringet for de største seismologiske rystelser. Franzen dissekerer i sin store fortælling det moderne familieliv, der på godt og ondt udgør de fleste menneskers største brudzone.

Efter to anmelderroste kriminalromaner har Rie Osted nu forladt genren for en tid og er aktuel med en roman som stiller spørgsmålet: Kan en familietragedie være af det gode?

Hvordan kan man vide, om man har gjort det rigtige? spørger Irene på sit dødsleje og beder så sin 42-årige datter Veronika om tilgivelse. Veronika når ikke at få at vide, hvad det er, moren ønsker tilgivelse for. Efter morens død beslutter Veronika at søge en forklaring og vender tilbage til sin barndomsby. Her opsøger hun den tre år ældre Jenny, som absolut ikke ønsker at blive mindet om fortiden. Flere nu aldrende bysbørn, som kendte hendes forældre i deres ungdom, leverer mere eller mindre ufrivilligt brikker til det puslespil, som i sidste ende fuldender billedet af Veronikas liv og ophav.

Kan handlinger sættes i bås som enten gode eller onde? Kan en familietragedie være en frisættelse? Traf Irene det rigtige valg i 1978? Kunne hun forudse konsekvenserne af sit valg for både hende selv, Veronika og Jenny?

Romanens Veronika er intelligent og pågående, lader sig ikke kyse af en smule modstand. Hun lærer undervejs en masse om sin fortid og sig selv, og bliver katalysator for udviklingen hos den stærkt indadvendte og bitre Jenny.

Francys Testamente er en spændingsroman af den mest hårdtslående slags, men samtidigt et detaljeret portræt af et menneske der ene kvinde udfordrer hele verden. Den er efterfølgeren til Francys Evangelium (Aronsen, 2012), men kan læses separat.

En mand får tvillinger med en kvinde, som han aldrig burde have giftet sig med. De bliver skilt, men deler forældremyndigheden imellem sig, og det fungerer godt, indtil kvinden pludselig rejser falske anklager modmanden for vold og mishandling af børnene. Fra da af begynder et kafkask helvede, hvor myndighederne berøver manden al kontakt sine børn. Han kæmper, men kan intet gøre, for systemet lukker sig om moren og børnene. Tilbage er kun hans enorme savn og store sorg.

Birthes datter Karin fortsætter den sociale arv og er på bistandshjælp, mens hendes fire børn er i familiepleje. Gravid med det femte tager hun til Irland og skaber et nyt liv.

"På samme tid sentimental og usentimental, melodramatisk og ironisk, patetisk og humoristisk, Gustav Wied, Tove Ditlevsen og St. St. Blicher cirka. Alt for meget og lige i plet. Et kvalificeret monstrum. Og det er meget godt gået."
- Weekendavisen

"Bedst er de passager, hvor det fortrængte glimtvis stikker sit ansigt frem, og følelsernes kompleksitet fremstår."
- Berlingske Tidende

"Som æstetisk værk er romanen mærkværdig og vel også mislykket. Som politisk provokation er den begavet."
- Information

»Er det dig, der er ‘N’?« »Jeps,« sagde jeg og trak vejret gennem munden som en anden norrlænding. Og så opdagede jeg, at han også havde en pose fra Coop i hånden. Jeg smilede indvendig. For hvad var dette, hvis ikke Hallunda-versionen af identiske attachétasker? »En pige,« konstaterede han. Eller var det et spørgsmål? »Det ser sådan ud,« sagde jeg. Og hjertet bankede så hårdt, at det skrabede mod ribbenene. Det her var mig, nu. Sådan var jeg. En kriminel. Ikke fordi Joannas liv har været just glamourøst indtil videre, men at blive truet på livet og samtidig risikere at komme i fængsel er alligevel ikke helt det forløb, hun havde forestillet sig. Hvis ikke medicinen mod det kaos, hun har i hovedet, var ved at slippe op, havde det måske heller ikke behøvet at gå så galt. Men sådan er det. Og midt i det hele er der Audrey, der får Joannas nervetråde til at bore sig fra hjertet og ud gennem brystet. 'Jeg er jo så enormt easy going' er en roman fuld af sort humor og overraskende udtryk. Ligesom i den prisbelønnede Her ligger jeg og bløder står en intelligent, sprogligt original og ikke helt socialt tilpasset ung kvinde i begivenhedernes centrum.

Hvor lang tid tager det at gå fra at være en af klassens mest populære piger til at være en social taber, udstødt og stemplet af alle?

Ikke ret lang tid, konstaterer Stella, da hun efter en misforståelse kommer på kant med sin bedste veninde, Amalie. I løbet af ingen tid får Amalie vendt klassen mod Stella, og hun skyer ingen midler: Facebook-hetz, sms’er og groteske Youtube-klip. Stella er forsvarsløs og kan ikke andet end se til, mens hendes hadeside får flere og flere likes, og Amalies angreb bliver mere og mere ondskabsfulde. En lille trøst er Filippa, der også går i klassen, men hvor meget er en veninde egentlig værd, hvis hun ikke tør mødes, når andre ser det?
Stella kan mærke, hvordan hun langsomt dør indvending. Den musik, der før var hendes et og alt, visner, og de få mennesker, som hun stadig stoler på, falder fra en efter en. Så hvad er der tilbage at kæmpe for? Ingenting. Det er jo bare at vælge en af de 21 måder, som hun har listet op. 21 måder at dø …

Nannas have er ved at vokse hende over hovedet. – Finn har det lidt på samme måde i forhold sine hotellers regnskaber; der er noget, der ikke stemmer. Udaftil har den store familie altid haft styr på det, og på overfladen synes alt at være pænt og sobert. Men da den udenlandske fotograf pludselig dukker op, begynder den ellers så perfekte familie at krakelere, og det skal vise sig, at familien igennem gennerationer har været plaget af utroskab, skilsmisse, alkoholmisbrug og for tidlig død.
Centralt står de to halvbrødre Hjalmar og Gylfe, henholdsvis kendt skuespiller og succesrig hotelejer, og deres onkel Finn, som er revisor. Desuden optræder der en fætter til de to brødre, Dui, som bor hos sin onkel Finn. Gylfe er gift med Nanna, og sammen har de den asiatiske adoptivdatter Senna. Hjalmar er skilt fra sin kone Asa, som han har to børn med, og bor for tiden hjemme hos sin mor Ingdis.
Familien bærer på en hemmelighed: Gylfe er sandsynligvis far til et af halvbroderens børn. Romanens handling består primært i at få denne hemmelighed afdækket. Afsløringen tager sin begyndelse, da der ankommer en mandlig fotograf af algerisk-marokkansk oprindelse til Island for at lave et fotografisk værk om land og folk. I en kort optakt fortælles det, hvordan den samme fotograf har taget et billede med sin mobil af et lyshåret par (Gylfe og Asa) i Paris’ metro. Omtalte billede, som er taget nogle måneder før fotografens ankomst til Island, samt hans kontakt til de forskellige medlemmer af den islandske familie, fører i sidste ende til en dramatisk afsløring.
Den udenlandske fotografs berøring med de forskellige familiemedlemmer medfører, at de enkelte medlemmer gennem romanen tager deres egen livssituation og relation til de øvrige familiemedlemmer op til overvejelse. Det viser sig at blive fatalt for familien - der langsomt nærmer sig katastrofen!
"Kantate" er en storslået og flerstemmig familiesaga, hvor tråde flettes sammen, spindes, snos og trævles op igen. Naturen akkompagnerer: Det ukontrollable liv i Nannas have, træerne, insekterne, fuglene – og så floden, hvor laksen springer, og skæbnetimen finder sted.

Bogens fem noveller handler om de biveje, som kærligheden ofte leder os ind på. I ”Opdræt” fortælles om den farlige kærlighed, som alle er underlagt, nemlig morens. Moren i historien får magt over sin lille søn, en magt, han næppe vil kunne frigøre sig fra resten af sit liv. I ”Sov sødt barnlille” får vi en usædvanlig og hårrejsende historie om en dukke, der bliver omdrejningspunktet for liv og død. Hvilke følelser lægges der ikke ind i en dukke som årene går? I ”Venner” gælder det far-søn-forholdet, og i ”Portræt af en mor” får en mor magt og indflydelse hinsides døden. Dog er der også plads til den mirakuløse kærlighed, for i historien ”Englen” udretter et kun to dage gammelt barn, hvad alverdens terapeuter og vejledere aldrig ville kunne.

Sekstenårige Amy har det hele: søde forældre, en lækker kæreste, verdens bedste veninde – styr på sit liv! I skolen er hun mønsterelev, og hun har kurs mod det prestigefulde Oxford Universitet. Hun har endda en internetbrevkasse, hvor hun deler gode råd ud til andre teenagere. Men da den flotte bad boy, Pete, begynder i hendes klasse, har hun ikke længere styr på sit liv. Og pludselig står hun over for spørgsmål som: Hvad gør man, når ens hoved og krop ikke taler sammen mere? Når en enkelt fejltagelse truer med at ødelægge alle ens planer? Når det viser sig, at man ikke er den, man troede, man var? Og når ens mave vokser, og det ikke kan stoppes med en slankekur?