I en verden, hvor de voksne opfører sig som børn, må børnene være voksne. Det er storebroren i denne roman, trods sin spinkle skuldre og en tynd hud, der så let går hul på.
Måske han kan flyve, hvis han spænder guitaren på ryggen som en faldskærm.
Måske kan han flyve væk fra alt det med P: pædagoger, psykiatere, politi.
Måske kan han skrige sin smerte ud, mens han spiller sine fingre til blods.
... Måske kan søskende elske hinanden så højt, at de voksnes kærlighed bliver overflødig.
