Verner møder den mærkelige dreng Sigurd. De bliver venner og starter en bande sammen. I banden oplever de mange underlige og sjove ting. De møder manden, som bliver kaldt Skyggen, går på æbleskud, får vådt wienerbrød til Sigurds and og meget andet. Alle i banden bliver blodbrødre, de skærer i sig selv og blander blod. Banden tager på campingferie, finder nogle stjålne smykker og opklarer forbrydelsen. Verner får nye venner, noget han ellers frygtede ikke at få, da han flyttede.
Blodbrødrene Verner og Sigurd er taget på ferie i Spanien. Her møder de spøgelset Alfredo, som kan trylle. Alfredo leder efter en tryllestav, som blev stjålet fra hans far, en tryllestav, som kunne forene ham med hans familie. Vennerne hjælper ham med at finde den. De må flygte fra en krumsabel-bevæbnet mand, hjælpe en skægget flamencodanserinde og kommer ud for andre eventyr i deres jagt på tryllestaven.