Søgeresultater: 94

I alle bøgerne er det Troldefar, Troldemor og Troldepus, vi hører om. De lever i en stor skov og taler alle dyrs sprog lige godt. Den lille Troldepus har mange venner blandt skovens dyr, og det er hans oplevelser, der er det centrale i de klassiske børnebøger. Troldepus kan ved hjælp af en lille hvid pind trylle sig fra sted til sted og trylle sig fra lille til stor - og omvendt.

I alle bøgerne er det Troldefar, Troldemor og Troldepus, vi hører om. De lever i en stor skov og taler alle dyrs sprog lige godt. Den lille Troldepus har mange venner blandt skovens dyr, og det er hans oplevelser, der er det centrale i de klassiske børnebøger. Troldepus kan ved hjælp af en lille hvid pind trylle sig fra sted til sted og trylle sig fra lille til stor - og omvendt.

En omgang orn'lige syge historier om Henning og hans brødre og om Fatima og hendes kusiner.  Alle går på samme skole, hvor nogen er genier og generte og gode til matematik, mens andre kan det med musik eller natur&teknik, og hvor det kan være svært at hitte rede i , hvem der er hvem, da alle ligner hinanden og hedder det samme. En crazy-humoristisk bog med spionhund, vokseværk, forviklinger og finurlige farveillustrationer af Dorte Karrebæk.

Lille Allan er alene hjemme, og det er uhyggeligt. Når han står og kigger ud af vinduet, er det som om, at der er en, der ligger bag busken og stirrer på ham. På torvet holder der også en nyvasket og temmelig lang og sort bil af den slags, der ellers aldrig ville parkere i Urbanplanen. Senere er Lille Allan på grillen for at hente en bakke pomfritter."Skal du ha' salt på de pomser?" spørger en mand med lange, tynde hænder."Ja, tak," siger Lille Allan og snupper en, som han dypper i remo. Og så sortner alt. Da han slår øjnene op, sidder der fire drenge og kigger på ham. De ligner ham, alle fire.

Da jeg var dreng, havde jeg en morfar. Han var skaldet, og han var god til at fortælle historier. Han kunne fortælle om alle mulige ting. Pegede jeg på et gammelt telt og sagde: "Kan du fortælle en historie om det telt, morfar?" Så sad han og tænkte lidt og sagde så: "Jeg kan ikke lige fortælle om det dér telt, men jeg kan fortælle om et telt, der lugtede af stegte pølser. Vil du høre den?"
"Ja, morfar. Fortæl den," sagde jeg så.
Og det gjorde han.

Historien om teltet er med i bogen her. Den om piben er også med. Og den om de gode sko, som ingen ville have, bortset fra den mand, der købte dem. Og der er også den om den vrede taske.
Der er mange andre historier, og det er alle sammen nogle, som min skaldede morfar fortalte til mig, da jeg var dreng.