Søgeresultater: 3

I sneen finder Søstrene Grønøje en døende brevdue, som de tager med hjem. I et lille metalrør fæstnet til duens ben ligger et stykke papir med en kodet besked. Det lykkes pigerne at tyde beskeden … Nogen – ud over duen – har brug for hjælp. De to piger plejer at bruge deres meget forskellige evner til at opklare gåder og løse problemer, men nu begynder lillesøster Lisa at have svært ved at være loyal over for sin nørdede storesøster Sandra – og kan de så overhovedet hjælpe nogen? Ny bog af Liva Skogemann (som i parentes bemærket også har grønne øjne), cand.mag. og uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur, der bl.a. også har skrevet to andre bøger om Søstrene Grønøje: Petruska Weingartens halve hjerte (2019) og Blixen-prisnominerede Arvid Ekbloms pentagram (2021). Bøgerne behøver ikke blive læst kronologisk.

Lisa og Sandra – også kendt som søstrene Grønøje – holder efterårsferie på en ødegård i Sverige. På loftet finder de en mystisk dagbog, som viser sig at åbne for både heksekræfter og fortidens hemmeligheder. Snart får de brug for hjælp fra den svenske nabodreng, Kalle, som har brune øjne, og fra Sandras okkulte leksikon, som har gode råd i tilfælde af løsslupne skovånder. Men ét er at læse om sådanne kræfter – et andet er for alvor selv at forsøge sig med dem … tør søstrene det? Og med det, der er værre, nemlig den misundelse og jalousi, der også synes at være dukket op? Ny bog af Liva Skogemann (som i parentes bemærket også har grønne øjne), cand.mag. og uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur, der bl.a. også har skrevet en anden bog om Søstrene Grønøje: Petruska Weingartens halve hjerte (2019) (bøgerne behøver ikke blive læst kronologisk).

Det er en dejlig leg, som Niko er god til at lege i baghaven. Nikos far er også med, selvom han må øve sig meget på Nikos særlige hestepoint-regler. Men når nabodrengen Ejner dukker op, skal Niko altid styre sig og være lidt mere som Ejner. Niko det ene og Niko det andet er en fortælling om at være sig selv i en verden, hvor det godt kan være svært at gå ud i forhaven som den, man har lyst til at være.