Søgeresultater: 23

’Det kan altså godt være farligt’ har gode ligheder med Ole Lund Kirkegaard og Bjarne Reuters elskede fortællinger. Mød René, Henrik og Jøppe, der bor i Lille Grødby, og få små anekdoter og præcise skildringer af stort som småt fra deres hverdag. Glimt fra den fjerne fortid, hvor farfar var dreng. Dengang Danmark endnu var et land opfyldt af naiv optimisme, og hvor drenge kunne gøre store opdagelser lige uden for deres egen havelåge. Der var så meget, der skulle prøves – og det var bestemt ikke altid lige ufarligt!

Da Karen kommer tilbage til børnehaven efter sommerferien, er alting forandret, for alle hendes legekammerater er startet i skole. Der er kun små børn i børnehaven nu. Og så Karen altså. Det er helt forkert. Så Karen lægger en plan. Hun vil bevise for de voksne, at hun er stor nok til at begynde i skole. Det er en svær opgave, men heldigvis er Karen ret stædig – og ikke helt så alene, som hun tror.

Vitus hader skolen. Der er for få frikvarterer, for mange timer – og alt for mange strenge lærere. Sammen med Julia og Benjamin vil han finde en måde at slippe for skolen – for altid! Men så finder de en mystisk seddel i skolegården: "Mød op i skolegården ved midnat. Så får I at vide, hvordan I slipper for skolen."

Hodder er ikke som de andre drenge. Hans klassekammerater i 3. klasse synes faktisk, at han er en smule mærkelig. Derfor har han heller ikke rigtig nogen kammerater, så han holder sig mest for sig selv, hvor han lever i sin egen fantasiverden.
En nat kommer der en fe til Hodder og beder ham om at frelse verden - intet mindre. Det er et uoverskueligt projekt, så Hodder starter med den lillebitte ø Guambilua ud for Afrikas kyst. Men for at frelse verden må man have en ekspedition, og Hodder spørger den stærkeste dreng Filip og den smarteste dreng Alex, for de må da kunne hjælpe. Men de siger kun ja, for at kunne tage fusen på Hodder.
Det viser sig dog, at Filip og Hodder har mere til fælles end man lige skulle tro, og derfor kommer Filip Hodder til undsætning, da han er ved at miste forbindelsen til virkeligheden.

Trine skal begynde i en ny klasse, og det er ikke hverken første, anden eller tredje gang, hun prøver det. Hendes familie flytter nemlig ret tit. Hun glæder sig overhovedet ikke, for det er ikke let, når ens mor er sørøver og ens far har et loppecirkus. 

Trine vil bare gerne være normal, og denne gang har hun besluttet, at det hele skal være anderledes. Men hvordan kan tingene nogensinde blive anderledes, når ens forældre er de samme unormale forældre, der elsker at træne bidegale lopper og plyndre fisk fra fiskerne på havet?

Da Trines forældre endelig indser, hvor svært det er for hende - kaster de sig ud i at arrangere en "normalfest" for Trine. Det er bare nemmere sagt end gjort, når man er alt andet end normal.

I Renée Toft Simonsens nye historie om Tiberius lander der en pakke i det lille hjem på Kastanjevej. Den er fra Tiberius’ mor, der stadig er i Argentina, og indeni er der et flot sæt tangotøj. Blankt og sort, med hat og det hele. Tiberius danser hele vejen til skole, mens han drømmer om en svingom med den skønne Clara. Men hvad hjælper det, at man er verdens sejeste tangodanser, når de andre siger, man ser mærkelig ud og ikke gider lege?

For at lave de største og grønneste og allermest slimede grønharkere skal man være godt og grundigt forkølet. Jeg ved temmelig meget om grønharkere. Jeg har nemlig kendt en virkelig ekspert på området. Han hed Erik. Der var også nogle, som kaldte ham Dryptuden, fordi han altid var godt og grundigt forkølet. Han var min sidekammerat, dengang jeg gik i skole for mange, mange år siden. GRØNHARKEREN er første bind i serien Skolehistorier, en serie med sandfærdige historier fra dengang far og mor selv gik i skole.

HVAD SKER DER, NÅR MAN STOPPER I BØRNEHAVE? ER MAN STADIG DEN SAMME, NÅR ALT ANDET FORANDRER SIG? OG HVAD GØR MAN, NÅR EN ANDEN PLUDSELIG ER MEGET BEDRE TIL ALT DET, MAN SELV PLEJER AT VÆRE GOD TIL?

"Karen begynder næsten i skole" er en bog om børnehaveliv, venskab og skoleparathed – og om at sige farvel til det trygge og finde sin plads i noget nyt.

Trines klasselærer planlægger en ”Tag med dine forældre på arbejde”-dag. Det er cirka det værste, Trine kan forestille sig. Hun vil hverken med sin far til loppetræning eller med sin sørøvermor på havet. Men selvfølgelig ender Trine på Sorte Saras sørøverskib, Valkyriens hævn. Sørøverkvinderne sætter kurs mod Oslobåden, den skal nemlig plyndres. Og senere efter et voldsomt uvejr havner de på en mystisk ø, som vist ikke er helt ubeboet.

Anden bog om Trine Loppelil Sørøverhjerte, der bare gerne vil have et normalt liv.

Ruth-Violas jul er en kalenderfortælling fyldt med overraskelser.

Ruth-Viola vil gerne være juledame, når hun bliver stor. Men findes juledamen egentlig? Sammen med sine tre venner Rose, Omar og Hans-Eigil går Ruth-Viola på jagt efter hende. På deres jagt må de meget igennem. Både et luciaoptog med cykellygter og et helt særligt krybbespil med får og levende buske. Og så er der også en sur centerchef og en træt bibliotekar, der giver de fire børn kam til deres hår. Men mest af alt bliver Ruth-Violas jul hjerternes fest.

God at læse op for børn i 0.-3. klasse.

Tiberius er begyndt i skolen og har fået nogle virkelig dumme lektier for. Han skal tegne sin familie, men hvordan gør han det, når mor er flyttet til Argentina med en ny mand, og der bare er ham og far tilbage? Tiberius synes, det er møgpinligt og beslutter sig for at stikke en løgn til lærerinden Hanne med det røde hår og alle de nye venner i klassen: Han fortæller, at hans mor er død. Men en løgn er svær at rode sig ud af igen, og pludselig sidder Tiberius på skolens toilet og nægter at komme ud …