Søgeresultater: 4

"– Jeppe, kan du ikke give Skramle Joe lidt gas? br Nu grinede Ricard så højt, at det var værre end smilet. Jeppe så ned i jorden, mens han bed sig i læben og rejste sig i sadlen. Musklerne samlede sig til hårde knuder i lårene. Richard var den ledeste, han kendte. br – Nå, er det svært at følge med den gode, råbte Richard langt forude." br br Jeppe fatter ikke, hvorfor hans bedste ven, Kassandra, gider være sammen med Richard. br Han forstår heller ikke, hvorfor Richard er så led over for ham. Onkel Birger er for resten også lidt underlig. Men det bliver alligevel ham, der får Jeppe ud af busken for at vise Kassandra og resten af verden, hvad han vil – og ikke vil. br br "Modsætningerne bøjes med ynde i en historie, der ved nærmere eftertanke handler om barske ting, men alligevel fortælles med tør lune og sans for, at børn ikke bærer nag." br - Politiken

Jeff bruger det meste af sin skoletid på gangene, hvor han hænger ud med sine to venner, Thøger og Zach. Hans yndlingsvikar, Jasper, giver drengene lov til at slacke i timerne, men en dag bliver den ambitiøse lærervikar Helmer ansat, og så bliver der erklæret åben krig. Og som om det ikke var nok, må Jeff også kæmpe med stræberen Philip om sin yndlingspige, Julie, passe sin mormors alkoholiserede hund, Fnulle 3, OG passe en springkniv for den kriminelle Mike.

Ronja Røverdatter er Astrid Lindgrens mesterværk af en fantastisk, drabelig og kærlig fortælling om røverbørnene Ronja og Birk, om deres frie liv i de vilde skove og om, hvordan deres venskab stopper krigen mellem to røverslægter.

Fortællingen begynder sådan her:

"Den nat Ronja blev født buldrede tordenen over bjergene, ja, det var en uvejrsnat, der fik alt troldtøj, som holdt til i Mattisskoven, til forskræmt at krybe ned i deres huler og skjulesteder, kun de onde skovhekse lskede uvejr højere end nogen anden slags vejr og fløj hylende og skrigende rundt om røverborgen på Mattisbjerget."

Kanuld og Onk er venner. De lever i urtiden, hvor mennesker er noget nyt og spændende, som kaldes neandertalere. De har begge forældre, som er lidt anstrengende, men alligevel gode at have i baghånden, for om natten bliver det temmelig mørkt. Lampen er nemlig ikke opfundet, og det er lakridspiber, hoppeborge og sommerferie heller ikke.

Nu er sneen fra den seneste istid ved at smelte, og Kanuld og Onk har opdaget, at de måske er lidt mere end bare venner, og det skal deres mødre, Mums og Sirut, selvfølgelig blande sig i.

Bogen er fyldt med flotte og sjove illustrationer.