Søgeresultater: 55

Skøn billedbog til højtlæsning om Onkel Kulle, der er blevet skør.

Onkel Kulle tror, at han er en rododendron og derfor vil han gerne sidde på taget af skuret og vokse sig stor. Bortset fra det, er det ikke det store besvær: Han skal bare vandes indimellem, det er såmænd det hele. Det er faktisk meget hyggeligt, det synes far bare ikke. Han bliver helt og aldeles rasende, indtil at han ved et tilfælde får en strålende ide.

Folk er nemlig brandinteresserede i at se nærmere på ham Kulle på taget, så far begynder at tage entré, og snart vrimlende haven af betalende gæster! Bare nu onkel Kulle bliver siddende ...

"Det var sådan en rigtig varm sommer, den sommer min onkel Kulle kom og var blevet skør. Han kom og besøgte os, og det gjorde han så tit, men denne her gang havde han store gummistøvler på og var underlig i det.
"Jeg er blevet en rododendron," sagde han til min mor og min far og mig, mens han stod ude i entreen.
"Hvadbehager?" sagde min far."

Nogen har stjålet uniformer fra spejderhytten, og Benjamin mistænker straks Billen og hans bande. Men de kan slet ikke passe de små pigeuniformer, og desuden drøner de altid rundt ude på vandet i en motorbåd.

Det viser sig, at der er et par falske blå spejdere på spil, som ved hjælp af de stjålne uniformer samler penge ind – til dem selv! Kan det være de irriterende søspejdere? Benjamin, My, Adam og Parly skygger søspejderne ud til en øde ø. Men så lader Adam ved et uheld båden drive til havs … og nu er De 3 måske 4 i problemer. Hvordan skal de komme tilbage til land? Og hvem har egentlig stjålet uniformerne?
 

Snøvsen er et lille væsen, der kun har én tå at hoppe på. Alle er gået fra snøvsen, men en morgen finder Eigil den lige i udkanten af skoven, og snart går de på eventyr sammen.

Drengen på legepladsen sagde at der er en kannibal i byen. Og at han spiste en dreng som var alene hjemme. Men det kan ikke passe, vel? For kannibaler findes ikke. Måske skulle jeg ikke have åbnet døren da det ringede på ...

Gameboy er bidt af computer og PlayStation. Men han opdager, at det er mere spændende at chatte med piger. Det er bare så svært at score dem i virkeligheden …

Frede hører et skrig, og en kaffekop ryger på gulvet og triller hen mod lagkagen. Det er den pæne dame, der skriger: "En hånd! Der kommer en hånd op af lagkagen." Frede løfter låget lidt mere og ser ud på damen. "Hjælp, en abe," skriger hun.
Frede har en evne til at blive rodet ud i alle mulige situationer sammen med Betty og i høj grad sammen med Kjeld. Fredes tålmodige far tager det hele med knusende ro.
Dette er den første bog om Frede. Læs mere i "Flere fortællinger om Frede".

På en togrejse mellem sine to hjem fortæller romanens unge mandlige hovedperson om sit liv på Hjemmet blandt jævnaldrende med psykiske problemer. Mikke lider af social angst, og han beskriver sig selv som et menneske uden filter. Prisbelønnede Ronnie Andersen fortæller ekspressivt og klipper mellem hovedpersonens erindringer afbrudt af replikker fra medpassagerer i toget, musiktracks m.m.

"- Jeg skal til fødselsdag, og mit barnebarn skulle have været med, men hun ombestemte sig i sidste øjeblik, så pladsen er ledig hele vejen. Det er mig, hun siger det til, så jeg nikker og får sagt tak, inden jeg river mine høretelefoner op af lommen for at vise, at jeg ikke gider underholde hende hele vejen som tak for pladsen. Hun ser sød ud med gammelt gråt hår og sådan brun i tøjet, så hvis jeg ikke skynder mig at lukke hende ned, bliver det akavet, når jeg river hovedet af hende. Måske skal jeg også hive computeren frem, så hun tror, jeg skal lave lektier, eller fatter hun det godt?
Hun smiler bare. Et stort smilefjæs. Klamme nar. Det er da klart, dit barnebarn ikke gider tage med dig."                                            Citat fra bogen

Pressen skrev:

»Flot er det. Ronnie Andersen er en gave til læsere, der kan læse selv … Det er som altid en opsigtsvækkende velskrevet og klog bog, Ronnie Andersen har forfattet … Man bliver rundtosset af Akavet, men man bliver det på et højere niveau. Og i denne bog mærker man helt ud i læsefingerspidserne (…) at Ronnie Andersen virkelig elsker menneskeheden. Aparte. Akavet. Anderledes. Eller ej.«

»Indtil nu har det været spændende at følge Ronnie Andersens væsentlige litterære forfatterskab og dets udvikling i de indtil nu fem ungdomsromaner der alle har haft fat i unge, der på forskellig måde bevæger sig på samfundets kant. ”Akavet” holder på alle parametre det høje niveau fra forgængeren ”Komatøs” fra 2012.«
 - Søren Fanø, Bogbotten.dk 

»Jeg er helt sikkert ikke færdig med Ronnie Andersen. Han kunne godt være en af de forfattere, hvor jeg er nødt til at læse det hele … fordi det er så anderledes historier på den ene eller anden måde.«
**** - Irene Elisabeth Jensen, Boghunden.dk 

»Det kan han altså, Ronnie Andersen, forvandle de syrede ideer til et romanhele … Det er måske romanens største styrke, at angsten og det unormale forbinder sig til en helt almindelig social omgang og jovialitet, som jo faktisk også er netop Akavet … Heller ingen skal være i tvivl om, at Ronnie Andersen har et ungt menneske i sig og skriver derfra med et ønske om at forbinde mennesker gennem litteraturen. Det ønske føles stærkt og overbevisende.«
- Kamilla Löfstöm, Information

»Efter den prisbelønnede Komatøs, 2012, er forfatteren på banen med en ny roman om unge med særlige vilkår. En ekspressivt og humoristisk fortalt historie om Mikke, som er musikalsk, kreativ og kvik, men som han selv udtrykker det, er uden filter og let bliver rodet ud i akavede situationer … Bogen er sprogligt levende og letlæst. Den har et flot omslag og en appellerende bagsidetekst, men indeni er den på tværs. Det viser sig dog hurtigt ganske behageligt. Næsten som at sidde med en tablet … God til unge fra 13 år og vil nok især appellere til drenge.«
- Lars Larsen, Lektør

»Ronnie Andersen skriver, så man som læser næsten går i ét med fortælleren, og det er i høj grad en styrke … »Akavet« er en indsigtsfuld bog om et svært emne.«
**** - Merete Reinholdt, Berlingske

»Ronnie Andersens "Akavet" er en sært dragende og mønsterbrydende bog om dem, der falder uden for mønsteret. På romanens forside står der: ”Du er (ikke) alene om at føle dig anderledes”. Denne roman skal ikke lades alene. Det er den simpelthen både for anderledes og for god til … [Ronnie Andersens] fortsatte insisteren på at finde nye former, der hænger kongenialt sammen med figurerne i hans romaner, gør ham til en markant mønsterbryder i børne- og ungdomslitteraturen.«
- Lars Stubbe Arndal, Folkeskolen.dk

»Akavet er en rigtig fin fortælling, som jeg nød at læse. Den tager et emne op, som er meget relevant i dag, og den gør det fornemt med en hovedperson, der skildrer livet som ung psykisk syg.«
- Xenias bog-blog

»Det er en simpel bog, hvilket skal forstås positivt, og jeg nød virkelig at læse den både pga. sproget men også handlingen, og jeg kan kun anbefale den til andre!«
10/10 stjerner – Boggnasker.dk

»Romanen er i mangt og meget et stort overskudsagtigt og humoristisk opbud … Det er igen en rigtig dejlig roman, Ronnie Andersen har begået, og igen er det en roman om den utilpassede unge, der fortvivlet enten ikke vil være sig selv eller fortvivlet gerne vil være det. Og som sædvanligt er den en sproglig nydelse.«
- Eiler Jensen, Børn & Bøger

Harriet Manners ved en hel masse: Katte har 32 muskler i hvert øre. Kolibrier kan flyve baglæns. Voksne griner i gennemsnit 15 gange i døgnet. Peanuts indgår som ingrediens i dynamit. Men Harriet ved ikke, hvorfor de andre i skolen ikke kan lide hende. Så da hun får chancen for at blive en helt anden, griber hun den. Men kan Harriet forvandle sig fra nørd til sprød babe?