Søgeresultater: 3

En rå og gribende roman om at blive forelsket i den forkerte og betale prisen for at følge sit hjerte.

17-årige Sheherazade føler sig klemt imellem sin mors forventninger om, at hun skal være en god muslimsk pige, og sine klassekammerater, som lever et helt andet liv. For at holde sig oven vande skriver hun fanzines om de ting, hun oplever som flygtning i Danmark, selvom hendes mor insisterer på, at hun ikke skal skrive, men være læge. Hendes far bakker hende op, men da han bliver indlagt med hjerteproblemer, bliver det sværere for Sheherazade at holde til presset.

Så møder hun den jævnaldrende Thea, og pludselig åbner der sig en helt anden verden. Sheherazade kan ikke lukke øjnene for, at hun er forelsket, men er hun parat til at betale prisen?

"For enden af din pegefinger" giver et indblik i et miljø og nogle skæbner, vi sjældent hører om – eller fra. Bogen vandt Forlaget Carlsens romankonkurrence NYE STEMMER. Illustreret med sider fra Sheherazades fanzines produceret af Sune Ehlers.

Livet er da meget nemt! Der er bare så mange fjolser, der står i vejen ...
Ingrid på 16 år er, meget mod sin vilje, blevet tilmeldt en overlevelsestur for unge af sin mor, for at få lidt jord under neglene, og ‘tænke lidt over tingene’. Ingrid mener ikke, at hun har problemer, der skal ‘tænkes over’. Tværtimod. Livet er ligetil. Der er bare mange fjolser, der står i vejen.

Turen er et mareridt, og gruppen er så uhomogen, at hver dag overlevet bliver er et mirakel. I hvert fald for Ingrid. Sikke en flok idioter!

Inden længe må Ingrid æde sine meninger i sig og følge trop. Livet er måske ikke så ligetil, og det kan jo være, at et par eller to af de andre faktisk er okay. Ja, måske ligefrem rigtig fine.

Og måske har hendes mor ret i, at det hjælper at få tingene lidt på afstand. Især når det er en stor, stor sorg, som Ingrid ikke har kunnet få sig selv til at tale om. Eller acceptere

En stærk bog om stor sorg, om at erkende tab og stadig føle sig hel, selvom din verden er knust.

Først viste Carolin mig fotografiet, senere fortrød hun det pludselig og gemte det væk.

Men jeg nåede at se en mørk skygge skråt hen over billedet. Carolin havde undret sig over skyggen – hvis var den.

De usynligt tilstedeværende interesserede hende mest, og hun havde snakket om fotografen som den, der er med på alle billeder uden selv at kunne ses.

Det var alt sammen typisk for Carolin, denne mærkelige skabning, som blev ung pige hos os, men ikke mindede om nogen af dem, vi før havde haft. Carolin, der ville elskes af alle, og som også blev det – undtagen måske af Svea, vores gamle husholderske, der syntes, at hun mildt sagt var en uberegnelig person.

Hvor kom Carolin fra? Hvem var hun?

En aften i november dukkede hun uventet op i vores hjem.

Det var i 1911.

Jeg var fjorten år.