Søgeresultater: 111

På Johannes Sløks 80-årsfødselsdag kan man se tilbage på et forfatterskab, der i sin spændvidde og dybde fremdeles er et vægtigt indlæg i en aktuel filosofisk og teologisk debat.

De foreliggende afhandlinger og essays har indtil nu kun været tilgængelige i snævre sammenhænge. De dækker ikke alene en årrække, men også de vigtigste sider af Johannes Sløks filosofiske, teologiske og idehistoriske forskning: et miniportræt af et vældigt forfatterskab.

"80 år med Gud" henvender sig til enhver, der gider tænke over, hvad det egentlig vil sige at være menneske, når nu udgangspunktet er, at mennesket ikke uden videre passer ind i verden, ligesom det ikke uden videre er, hvad det er.

"Det opstår muligvis på før-sprogligt plan, i underbevidstheden. Men der er i sproget, det først viser sig. Umenneskeliggørelsessyndromet. Og når det først kommer til udtryk der, som sprog- og tankeforurening, bliver det med uhyggelig hast til godtagne ’realiteter’."

Elsa Gress’ essaysamling "Fanden til forskel" kommer vidt og bredt omkring, lige fra atombomben og nazismen til kunst og teater og det, hun kalder antihumanistisk humanisme.

"Hun har det hele, kendt dem alle fra George Orwell til Malraux, fra T.S. Eliot til Carl Dreyer, og det er med ophøjet frygtløshed hun piller idolerne fra hinanden og indsætter talenterne på deres plads."

Jean Lacouture Elsa Gress (1919-1988) debuterede dobbelt med essaybindet "Strejftog" (1945) og romanen "Mellemspil" (1947) om efterkrigsårenes rodløse eksistenser. Ud over de ofte selvbiografiske romaner skrev hun noveller, hørespil, journalistik og oversættelser, og et studieophold i 1952 i USA gjorde hende desuden til formidler af amerikansk kultur. Med sin intellektuelle nysgerrighed og sin livsform som "polymedium" blev Elsa Gress inkarnationen af den frie kunstner og kritiker, på én gang hudløs, hårdtslående og generøs.

Elsa Gress‘ essaysamling "Om kløfter" handler ikke bare om kløfterne mellem individer og temperamenter og filosofier. Den handler om kløfter mellem den gamle og den nye verden, Europa og Amerika, generationskløfter, kulturkløfter, kløfter mellem fortid og nutid, mellem den reaktionære og radikale tænkemåde.

"Ved udtrykket ’kulturens byrde’ forstår vi, da det er de ord, hvormed S. Freuds ’Das Unbehagen in der Kultur’ (1930) er oversat, tanken om neurosetrykket fra de kulturelle normer, som den tiltagende samfundsmæssighed lægger på menneskenes skuldre. ’Aber wer kann den Erfolg und Ausgang voraussehen?’ som Freud tilføjede i en sidste sætning, da han 1931 allerede mærkede, hvor en vis tysk kultur var ved at få det til at bære hen."

"Mere byrde til kulturen" udkom i 1991, samme år, som jerntæppet faldt side om side med den ideologiske mur, der havde delt Europa i to siden anden verdenskrig. Essaysne dækker emner som racismens væsen og dens livsbetingelser, sammenhængen mellem politik og kultur samt konflikten mellem frihed og identitet, som den udspillede sig i løbet af det tyvende århundrede. Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

Flemming Madsen er ikke blufærdig, når han i sin bog "Tilværelsen" tager fat på emner såsom kultur, politik og erotik i Danmark. Han kommenterer på disse og flere fænomener med en kærlig og til tider kritisk stemme.

Flemming Madsen (1912-1997) var en dansk forfatter, der blev udlært typograf. Han arbejdede inden for journalistikkens verden for både Berlingske og DR. I sine yngre år skrev han bøger om danske kunstnere enten alene eller i samarbejde med andre forfattere. Han er også kendt for sit kendskab til fransk kultur og historie ("Frankrig på skillevejen", 1945), samt sine realistiske romaner.

En bog om forfatteren og dramatikeren Jens Michael Schaus første møde med København, da han ankom med færgen fra barndomsøen Bornholm. Om hans første møde med studielivet, det homoseksuelle miljø og kunstverdenen.

Første del af bogen består af essays, artikler og noveller, der beskriver forfatterens møde med den hæsblæsende hovedstad i begyndelsen af 1980’erne og frem mod årtiets afslutning, og tegner således både et billede af Jens Michael Schau og af det storbylandskab, han er en del af.

Anden del består af nyere essays fra de seneste 20 år om litteratur og teater, om storbyer og om egne personlige oplevelser, glædelige som smertelige.

Jens Michael Schau (f. 1948) er en dansk forfatter, dramatiker, manuskriptforfatter og psykolog. Jens Michael Schau er oprindeligt født og opvokset på Bornholm. Som ung studerede han historie og psykologi ved Københavns Universitet, hvorfra han også fik sin embedseksamen. Jens Michael Schau debuterede som forfatter i 1982.

I "Vi gjorde aldrig oprør" har forfatter og teaterkritiker Jens Kistrup samlet et udvalg af tekster, der alle sammen beskæftiger sig med livet, samfundet, mennesket og kulturen.

Det er tekster om alder, det at gå med hat, om dovenskab og forholdet til andre mennesker. Sagt med andre ord: tankestreger om de små ting i livet, der betyder uendeligt meget. Den danske forfatter og teaterkritiker Jens Kistrup (1925-2003) gjorde kulturlivet til centrum for sit liv. Allerede i 1946 begyndte han at skrive anmeldelser for Berlingske Tidende, i årene 1956-1964 var han kronikredaktør, og fra 1992 og frem til sin død arbejdede han som teaterkritiker for Weekendavisen. Kistrup har desuden udgivet flere bøger om teatrets verden og samlinger af klummer i bøgerne "Forvirringens tid" (1965) og "Vi gjorde aldrig oprør" (1973).

Ole Sarvig var først og fremmest digter, men han var også kunstteoretiker og –kritiker, og hans tanker om den moderne kunsts fremmedgørelse og løsrivning fra mennesket knytter sig til de temaer, vi finder i hans digte og romaner. I "Glimt" præsenteres en række essays, som tidligere havde været bragt i aviser og tidsskrifter samt i radioen, og som i høj grad fungerer som en art introduktion til hans digte.

Ole Sarvig (1921-1981) var dansk forfatter og digter. Han er mest kendt for sin lyrik, men han skrev også romaner, essays og debatbøger om billedkunst m.m. Han debuterede i 1943 med digtsamlingen "Grønne digte", og digtet "Regnmaaleren" herfra er optaget i Kulturkanonen. Et hovedtema i Sarvigs forfatterskab er det moderne menneskes krisesituation og udsathed i en verden uden faste normer, hvortil den eneste løsning synes at være nåden og kærligheden i en religiøs forstand. Ole Sarvig modtog mange priser for sit forfatterskab, og fra 1972 var han medlem af Det Danske Akademi.

I seks essays kortlægger Palle Lauring de ting, han ser som grundlæggende for problemerne i den danske kultur og selvopfattelse. Hvilken plads har Danmark i den europæiske fælleskultur? Hvad kan historien lære os om indvandring, raceforskning, selvstændig tankegang og om os selv?

Palle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

Ved siden af sit skønlitterære virke var Ole Sarvig en anerkendt kunstteoretiker og –kritiker. Det blev til mange bøger og artikler, hvor interessen hovedsageligt lå på det moderne menneskes fremmedgørelse – et tema, der gik igen i hans digte og romaner. "I går – om lidt" er en samling af tekster og taler, der også rummer spor af erindringens stof.

Ole Sarvig (1921-1981) var dansk forfatter og digter. Han er mest kendt for sin lyrik, men han skrev også romaner, essays og debatbøger om billedkunst m.m. Han debuterede i 1943 med digtsamlingen "Grønne digte", og digtet "Regnmaaleren" herfra er optaget i Kulturkanonen. Et hovedtema i Sarvigs forfatterskab er det moderne menneskes krisesituation og udsathed i en verden uden faste normer, hvortil den eneste løsning synes at være nåden og kærligheden i en religiøs forstand. Ole Sarvig modtog mange priser for sit forfatterskab, og fra 1972 var han medlem af Det Danske Akademi.

"På den skitserede baggrund kan det måske tage sig verdensfjernt, ja, letfærdigt, ud at udgive shop talk om sprog, kunst og samfund og andet sligt. Men det skulle fremgå, at det netop er prioriteringen og overlevelsen, der kredses om i disse stykker."

I denne samling af essays og epistler efterlyser Elsa Gress engagement fra danskerne, idet hun stiller skarpt på evigtgyldige temaer som kunst, sex, hykleri, kønskamp og demokrati.

I en række humoristiske essays fortæller forfatter og journalist Georg Metz om livet i Danmark i 1980‘erne, om forholdet til EF og Europa, om penge, betalingsbalance og konkurrenceevne – og også lidt om alt det andet. Georg Metz (født 22. december 1945) er en prisbelønnet, dansk journalist, redaktør, kommentator, forfatter og foredragsholder. Georg Metz har en lang journalistisk karriere bag sig, hvor han blandt andet har været vært på TV-Avisen på DR og chefredaktør på Dagbladet Information.