Søgeresultater: 114

Den anerkendte skribent og redaktør Elias Bredsdorff prægede samfundsdebatten fra begyndelsen af 1930'erne til sin død i 2002. Med fokus på vigtige kulturelle og politiske emner fra det 20.århundredes Danmark udvalgte han en række af sine artikler til denne bog, hvoraf flere af problematikkerne stadig er aktuelle i dag. Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

"Den globale paranoia gør mennesker vægtløse og forskyder perspektiver, folk begynder at høre hvor de engang så, se hvor de plejer at høre. Icebergsalaten skriger på køkkenbordet og musikken er grøn. Gulerødderne gisper efter luft og byens gader er floder der løber opad. Galaktiske budskaber ligger hen over snedækkede marker som dyrespor."



Hviskende poesi blander sig med stærke holdninger i Inge Eriksens "Forbudte følelser", hvor tekster i alle mulige genrer kommenterer på livet og verden, som hun ser den.
Den danske forfatter Inge Eriksen (1935-2015) debuterede i 1975 med "Kællinger i Danmark: agitationer fra ingenmandsland", og siden da udgav hun en lang række romaner i forskellige genrer såsom science fiction, realisme og kærlighedsromaner. Inge Eriksen var kendt som både værdikritiker, samfundsdebattør og feminist.

TVÆRTIMOD er bagsiden. Bagsiden af en tid, hvor barnet i Kejserens nye klæder har fået en iPad i hånden, et par løbesko på fødderne og et økologisk bolsje i munden. Siden har der ikke været bøvl fra den kant. Siden har det mest højstemte vrøvl kunnet siges uden at blive afbrudt. Men en dag gik den ikke længere … TVÆRTIMOD er 30 humoristiske, underfundige og bidende hug til tidens dårskab. Anders Heide Mortensen, der er fast kommentator på Finans og Morgenavisen Jyllands-Posten, blotlægger bagsiden af en tid, hvor mange er holdt op med at stille det vigtigste spørgsmål af alle: Hvorfor?

"Det er afgjort ikke fashionabelt i disse tider at tale om standpunkter, endsige at have dem. I stedet skal man have fornemmelser for ‘det nære’ … At have en fornemmelse af misforholdet mellem det, der er, og det, der bør eller kunne være, forekommer dem latterligt."

Dette synspunkt gør Elsa Gress op med i "Elysisk aften – at være kætter", og som hun også bemærker, er det ikke bare forbigående tendens, at man ikke må udtale sig kritisk eller i store vendinger. Det har altid været ildeset på den måde ‘at være kætter’, som hun kalder det.

Elsa Gress (1919-1988) debuterede dobbelt med essaybindet "Strejftog" (1945) og romanen "Mellemspil" (1947) om efterkrigsårenes rodløse eksistenser. Ud over de ofte selvbiografiske romaner skrev hun noveller, hørespil, journalistik og oversættelser, og et studieophold i 1952 i USA gjorde hende desuden til formidler af amerikansk kultur. Med sin intellektuelle nysgerrighed og sin livsform som "polymedium" blev Elsa Gress inkarnationen af den frie kunstner og kritiker, på én gang hudløs, hårdtslående og generøs.

Hvor går grænsen mellem fiktion og virkelighedsskildring? Det spørger Franz Berliner om i denne novellesamling, hvor fiktive personer blander sig med rigtige, erindringer med fantasi. Én ting er fælles for novellerne: Scenerne og personerne er indimellem opdigtet, men bagtæppet, kulissen – stederne – er virkelige.

Ja, der er som regel en del, der hører efter, hvad Elsa Gress har at sige. I denne essaysamling filosoferer Elsa Gress over modernismens klimaks, det moderne menneske, velfærdsstaten, kulturskizofreni og afdøde helte som Karen Blixen, Graham Greene og Aldous Huxley. Hun afsætter i øvrigt en stor del af bogen til tanker om USA‘s racekamp, mordet på John F. Kennedy og begrebet succes set med amerikanske øjne.

En del af Suzanne Brøggers journalistiske freelancetekster fra midt 1960'erne er genoptrykt i antologien BRØG 1965-1980 fra 1980. BRØG 1965-1980 er et fremragende eksempel på den unge forfatters gehør for personligheder i eksistentielle outsiderpositioner, hendes optagethed af udenrigspolitiske brændpunkter og en aldrig svigtende sans for en god provokation.

Belyser forskellige sorgerfaringer og de kulturelle rammer og forestillinger om lykke og lidelse, som sorg udspiller sig inden for i vores tid.

Om populisme og besværet med at være menneske.
Kældermennesker handler om den fremadstormende populisme fra Dansk Folkeparti til Donald Trump, og den handler også om besværet med at være menneske, når du mister dine rødder, ikke kan orientere dig i en hurtigt skiftende verden og ender med ikke at ane, hvem du er. Det fællesskab, der engang fortalte os, hvem vi var, findes ikke mere. ’Hvem er vi?’ er blevet tidens vigtigste spørgsmål. Kældermennesker er også historien om et før og et efter sommeren 2015, hvor flygtningestrømmen fra Mellemøsten og Afrika eksploderede, og i den folkelige bevidsthed antog karakter af en invasion. Hvor er Europa på vej hen? Hvad kan det enkelte individ stille op over for historiens kræfter? Er vi som fællesskab holdt op med at håbe og handle, og betyder det, at fællesskabets sidste skanse bliver hadet og frygten? Er populismen en slags psykoterapi for folket, der befris fra usikkerhed og selvforagt kun for at rette foragten mod andre? Og findes der et alternativ?

Udgives i anledning af journalist og politisk kommentator Ejvind Larsens 50 års jubilæum som skrivende på Dagbladet Information. Ejvind Larsen er en levende legende i dansk politisk journalistik og i Dagbladet Informations historie, som han i det sidste halve århundrede har præget fra så forskellige positioner på avisen som fra politi-redaktionen, som skole- og ulandsmedarbejder, leder- og klummeskribent og chefredaktør - i perioder har Ejvind Larsen endda været gift med Information, siges det.

Over 200 markante danskere bidrager til nyt værk, som fejrer det danske sprog.
Hvad sker der, når man beder en lang række af Danmarks mest interessante stemmer om at fortolke et ord, som betyder noget særligt for dem? Det spørgsmål er udgangspunktet for ORD, og resultatet er en vilter og eksperimenterende samling af tekster og kunstværker, der er lige så forskelligartede som de medvirkende selv.
De er alt fra forfattere og sangskrivere til forskere og satiretegnere. Fra kunstmalere og erhvervsledere til aktivister, politikere og pressefotografer. Og der er både de unge og de tunge: Læs, hvad sangerinden MØ forstår ved ordet ”længsel”, hvad hjerteforsker Oliver Bundgaard Vad vil sige om “hjerte”, og hvilke følelser Morten Pape har for “bajer”. Hvordan arkæolog Jeanette Varberg fortolker “vølve”, hvad forfatter Dy Plambeck tænker om “bøg”, og hvad “ørken” betyder for Puk Damsgård. Oplev, hvordan kunstner Maja Malou Lyse illustrerer “spekulum”, hvordan maler John Kørner fortolker “problem”, og hvilket motiv fotograf Henrik Saxgren knytter til “aluvialkegle”. Og meget, meget mere.
ORD er en poetisk og flerstemmig hyldest til det sprog, der kan splitte og samle, provokere og inspirere, få os til at hade og få os til at elske. Det er et værk, læseren kan gå på opdagelse i, more sig over og måske endda blive forført af. Ikke ulig sproget selv.

Korte tekster om politiske, filosofiske emner, om litteratur, tanker om Gud, om liv og livets afslutning, dansk og fransk, fremmedhed. Kort sagt: om et menneske paa jord og i tid. Alt om intet, intet om alt. Sokratisk set ...