Søgeresultater: 273

Den københavnske biskop Erik Norman Svendsen fortæller her om en af sine mest kendte forgangsmænd, biskoppen og salmedigteren Thomas Kingo, der i slutningen af 1600-tallet var biskop for Fyens Stift. Bogen fortæller både om Thomas Kingos eget liv, hans samtid og hans salmedigtning, samt hvordan den relaterede sig til datidens idealer om fromhed og den digteriske tradition. Erik Norman Svendsen (f. 1941) er en dansk teolog og forfatter. Fra 1992 til 2009 var han biskop for Københavns Stift og kongelig konfessionarius. Erik Norman Svendsen viede kronprins Frederik og kronprinsesse Mary og døbte deres første to børn. I 2006 blev han kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen. Erik Norman Svendsen har blandt andet udgivet bøgerne "Thomas Kingo, salmer og samtid", "Salmer til tiden" og erindringsbogen "Fra Nørrebro til Nørregade".

Værket er en samling af den anerkendte danske Holberg-ekspert F. J. Billeskov Jansens ældre og yngre Holbergstudier.

F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, stærkt inspireret af strukturalismen. Hans litteraturformidling, var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer på det danske 1700-tals litteratur. Billeskov Jansen stiftede tidsskriftet Orbis litterarum, og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi.

I "Kontrapunkt" fortæller forfatter Ole Wivel spredte erindringer fra perioden 1960-1989, hvor han blandt andet havde to perioder som direktør for Gyldendal. Derudover introduceres vi for Wivels oplevelser i forbindelse med lærervirksomheden på Krogerup højskole, og der gives et indblik i de oplevelser, som forfatterlivet har medbragt sig.

Romance for valdhorn

Romance for valdhorn er navnet på Ole Wivels fortælling om sit eget liv lige fra sin opvækst og frem til 1989. Trilogien består af "Romance for valdhorn", "Tranedans" og "Kontrapunkt".

Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene ”I Fiskens Tegn” i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.

I tiåret mellem 1882 og 1892 vender Det moderne gennembruds nøgleperson Georg Brandes tilbage til sit udgangspunkt København. Ved hjælp af dagbogsuddrag og breve nedfælder han sine erindringer om hjemkomsten til Danmark, skribentvirksomheden, Sædelighedsfejden og de mange foredragsturneer over hele Europa samt om vendingen mod en ny litteratur, der inspirerede 90'ernes sjælelige gennembrud. LEVNED I-III er den danske litteraturkritiker Georg Brandes' selvbiografi, der udkom mellem 1905 og 1908, og som kronologisk gennemgår hans livserfaringer, dagbogsuddrag og breve fra 1842 til 1892 – fra tiden som barn, som ung, som rejsende og som forsker. Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og -teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag Det moderne gennembrud.

Forfatteren Holger Drachmann var i samtiden det største festblus, vi har haft. Men faktisk var der lige så meget nødblus over ham. Hans død og begravelse i begyndelsen af 1908 var en national begivenhed, som vel ingen anden digter før eller siden har fået, og hans gravsted er nu et turistmål i Skagens klitter, dér hvor landet ender.

Han har skrevet skuespillet Der var en gang og midsommervisen Vi elsker vort Land. Sangen, som vi hvert år bruger til at bekræfte hinanden, vores fællesskab, vores identitetsfornemmelse, længsel og drømme, når vi Sankthansaften tænder glædesblus og fortæller hinanden, at vi vil fred her til lands, for her bliver hjerterne aldrig tvivlende kolde.

Drachmann levede i en brydningstid, hans liv var problematisk, hans kvinder utallige, og hans kunst handler om det hele.

Biografien er rigt illustreret.

Denne bog beretter om Tove Ditlevsens liv og digtning. Den fortæller om hendes opvækst på det fattigste Vesterbro, om hendes kamp for at blive digter, om hendes fire ægtemænd, hendes angstfyldte forhold til virkeligheden, hendes narkomani, pillemisbrug og alkoholisme. Den beretter om hendes gentagne selvmordsforsøg, men også om hvordan hendes skaberevne og ukuelige humoristiske sans overlevede til det sidste. »Styrke og skrøbelighed var Tove Ditlevsens vandmærke. Det findes altsammen i hendes bøger, og med sin dokumentation (der også spejler værket) gør Karen Syberg det hele levende for læseren. Næsten ikke til at bære, men medrivende til man lægger bogen fra sig og efterklangen bliver hængende.« - Klaus Rifbjerg i Samvirke Bogen er tidligere udgivet i trykt form indeholdende fotos. Denne ebog indeholder ikke nogen fotos.

I dette tredje bind af Jeppe Aakjærs "Steen Steensen Blichers livstragedie i breve og aktstykker" går Aakjær tæt på den personlige Blicher. Med et varieret udvalg af referencer og eksempler tegner Aakjær et nuanceret og grundigt portræt af blandt andet Blichers familiære forhold, hans embede og rejseliv.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning. Jeppe Aakjær formidler Steen Steensen Blicher. Jeppe Aakjær (1866-1930) er kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede og optaget af at skildre menneskets større sammenhæng med og afhængighed af naturen. Altid i et letforståeligt sprog og undertiden endog på dialekt. Men Aakjær var i virkeligheden en politisk forfatter. Arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår, men også i forsøget på at få gamle traditioner til at spille sammen med den moderne verdens præmisser. Aakjær var en del af Den jyske bevægelse, som opstod i starten af 1900-tallet, og hvis medlemmer netop var engageret i at beskrive livsvilkårene på deres hjemstavn – med en hidtil ukendt grad af realisme og sanselighed. Deres mål var at undersøge og beskrive forholdet mellem menneskets sociale betingelser, samspil med naturen, arvemæssige dispositioner og tilfældigheder for at kortlægge den retning, et menneskeliv tager.

"I "Huldregaverne" fik Ingemann sagt det han ville: vores tanke er kun et af de mange tilværelseselementer, hvormed vi opfatter og forstår verden. Bag den ligger hele erfaringen, traditionen og de reale magter i højeste form. Da Ingemann kom for skade at sige dette højt, blev han udnævnt som misolog, dvs. fjende af videnskaben. Han blev henvist til at være børnenes og de umyndiges ven.

Hensigten med denne bog er at gengive ham status som en voksen digter i pagt med sin samtid og den europæiske tradition. Hans værk er af den sjældne art, der fortsætter med at vokse parallelt med vores forståelse af det."

Niels V. Kofoeds bog "Magiens poetik" beskriver det filosofiske og videnskabsteoretiske opgør mellem fysikeren H.C. Ørsted og eventyrdigteren B.S. Ingemann. Samtidig belyser bogen den gennemgående hermetiske tradition, vi ser i hele Ingemanns forfatterskab, og som skaffede ham så mange fjender i 1800-tallets Danmark.

Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

To af de ledende skikkelser i Det moderne gennembrud, J.P. Jacobsen (1847-1885) og Edvard Brandes (1847-1931), giver i deres indbyrdes brevveksling et spændende indtryk af den tid, de var en del af, og af dem selv som personer. Historikeren Kristian Hvidt, der står bag den store Edvard Brandes-biografi fra 1987, har nøje udvalgt brevene og tilføjet portrætter af de to brevskrivere. Edvard Brandes (1847-1931) var en dansk politiker, kritiker, forfatter og kulturpersonlighed. Han var medstifter af Det radikale venstre og dr. phil. i østerlandsk filologi. Edvard Brandes skrev en lang række skuespil og var i 1872 med til at stifte Litteraturselskabet sammen med blandt andre sin bror Georg Brandes.

E-bogsudgaven af Tove Ditlevsens Tove Ditlevsen om sig selv fra 1975. Digt og virkelighed bindes sammen til et nøgternt og barokt humoristisk selvportræt.

»Så langt jeg kan huske tilbage, har jeg ikke brudt mig ret meget om virkeligheden. Jeg affandt mig bare med den og læste, skrev og drømte mig væk fra den, når jeg kunne se mit snit til det. Når jeg alligevel ikke så få gange i min tilværelse har kastet mig ud, hvor jeg ikke kunne bunde, skyldes det måske, at min storebror, hvis ord jeg aldrig tvivlede på, lærte mig, at man altid skal gøre det, man frygter allermest. Det er en udmærket leveregel, hvis det da ikke lige drejer sig om at springe ud fra femte sal. Nu var min barndoms virkelighed også temmelig barsk, men min drøm om engang at blive digter fik mig til at overvinde min sjælelige sårbarhed og bestandig søge at forstå andre mennesker i stedet for at anklage dem. Ingen senere erfaringer kan nogen sinde udslette barndommens påvirkninger. Dem vender jeg gang på gang tilbage til i mine bøger.«
Fra forordet.

Med "Karen Blixen: et uafsluttet selvopgør" har Ole Wivel skabt noget så utraditionelt som en bog om Karen Blixen blandet med egne erindringer om forfatterinden. Wivel fortæller om sin personlige tilknytning til Blixens værker og introducerer læseren for Blixens liv og hovedtemaerne i hendes litterære værker. Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene "I Fiskens Tegn" i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.

Da Karen Blixen og Thorkild Bjørnvig i 1950 indgik deres berømte pagt, blev der taget hul på et usædvanligt kapitel i dansk litteraturhistorie. Pagten etableredes, da Bjørnvig i et brev skrev til Blixen, at han ønskede at tjene hende den tid, der var igen. Til gengæld skulle hun gøre ham til en stor digter og et dueligt menneske. Efter den indledende fase, der var præget af dyb samklang mellem de to forfattere, begyndte Blixen at optræde stærkt dominerende over for sin unge ven, som ikke magtede at sige fra. Pagten forvandlede sig derfor til et voldsomt drama, der ikke kun fik betydning for de edsvorne selv, men også for mange af de mennesker, som stod dem nær. Jørgen Stormgaard har før skrevet om pagten, men manglede dengang adgang til flere vigtige kilder, som siden er blevet tilgængelige. Tiden er derfor inde til at fortælle den fulde historie om det stormfulde venskab, om Bjørnvigs fatale forelskelse i sin nære vens kone, om faderskikkelsen Martin A. Hansen, om Blixens tætte relationer til Jørgen Gustava Brandt og Aage Henriksen og om Blixens og Bjørnvigs liv efter det uundgåelige brud. Bogen undersøger desuden den litteratur, som fulgte i kølvandet på pagten og blev influeret af den: Ud over Bjørnvigs bog Pagten (1974) foreligger der syv fortællinger fra Blixens hånd, som bedre end noget andet kaster lys over, hvordan hun så sin rolle i den problematiske relation. Blandt andet blev en af hendes største fortællinger, “Den udødelige Historie”, til, mens pagten endnu bestod – og under indflydelse af den. Historien om pagten lever videre. Teaterforestillinger inspireret af det berømte venskab trækker fulde huse, og der er planer om en filmatisering. Pagten fascinerer og inspirerer fortsat.