Søgeresultater: 140

Lord Alanbrooke var øverstkommanderende for de britiske styrker under det meste af anden verdenskrig og Winston Churchills øverste militærrådgiver. Hans dagbøger – som nu foreligger i komplet og ucensureret udgave – er almen anerkendt som et af de vigtigste og mest kontroversielle krigsdokumenter i moderne tid.

Alanbrooke om Churchill: "... genialitet blandet med en utrolig mangel på vision — han er så afgjort den mest besværlige mand at arbejde med, jeg nogensinde har mødt."

Churchill om Alanbrooke: "Jeg slår i bordet og skubber ansigtet frem mod ham, og hvad gør han? Slår endnu hårdere og stirrer tilbage."

Lord Alanbrookes (1883-1963) ucensurerede dagbøger fra tiden under anden verdenskrig, hvor han var øverstkommanderende for de britiske styrker og Winston Churchills nærmeste militære rådgiver – og modstander.

"Grænsegendarmen stempler mit pas og en tolder roder min kuffert igennem. Det foregår i et råt, sammentømret skur. Køen udenfor er lang. Vinteraftenfugtigheden siver ind og gør belysningen endnu svagere. Folk skutter sig, og langt henne på perronen kommer en pelsklædt, ruskindsbestøvlet dame fra første klasse med drager til diverse kufferter. Han er meget mager, hun tryg i sin velklædthed og vred på amerikansk.

Stemningen er besættelsestiden, over Storebælt i krigens sidste år, vise papirer og åbne kufferter for en ramponeret værnemagtsuniform i et beskidt skur. Det jeg rejser ind i er det som endnu ikke hedder Forbundsrepublikken. Det er første gang i mit liv jeg passerer en grænse, første gang jeg hører stemplernes skudlyd mod passene. Det lyder som krigen selv med sordin."

Sådan indledes Ebba Torstensons anden erindringsbog om hendes liv og levned i de første år af hendes voksenliv, og i en periode i verdenshistorien, der er plaget af krig og rygende ruiner. Forud venter forandringerne og de kulturelle forandringer, som er et vedblivende tema i Ebba Torstensons forfatterskab .

"I af god familje" er den første erindringsbog af Ebba Torstenson. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Ebba Torstenson (f.1924) er en dansk forfatter, dramatiker, forlægger og journalist født i Mariager. Ebba Torstenston debuterede i 1950 med romanen "To mennesker", og udgav de efterfølgende fire årtier 30 bøger, der tæller alt fra romaner til noveller og digte, fra dramaer til essays og erindringer, foruden de artikler hun skrev sideløbende med sin forfatterpraksis. Kærligheden som et grundvilkår i tilværelsen er sammen med skildringer af kvindelige eksistensproblemer omdrejningspunktet i en stor del af forfatterskabet. nnEbba Torstenson har modtaget blandt andet Statens Kunstfonds arbejdslegat og engangsydelse flere gange i løbet af sit forfatterskab, ligesom hun i 1964 modtog Frøken Suhrs Forfatterlegat. n

Drømme i krigens tid er en bevægende og usentimental skildring af en afrikansk barndom, hvor drømme, myter og magi blander sig med kolonistyrets brutale virkelighed.

”I løbet af 1944 indser nazitoppen, at krigen er tabt. En for en falder de sidste bastioner, Italien overgiver sig til allierede, og finnerne i nord bryder også alliancen med Tyskland. Hitler står alene mod overmagten, og hans sidste store offensiv i Ardennerne ender i en katastrofe. De allierede hære overskrider Det Tredje Riges grænser mod øst og vest og nærmer sig med

stormskridt Berlin. Mens alle omkring ham prøver at redde, hvad reddes kan, nægter Hitler at se virkeligheden i øjnene.

I stedet beordrer han kamp til døden, og helt unge drenge og gamle mænd bliver nødtørftigt bevæbnet og sat til at forsvare Berlin. Selv gemmer Føreren sig under tykke betonlag i bunkeren midt i hovedstaden.”

Det sidste år af anden verdenskrig blev kaotisk og begivenhedsrigt, for selvom flere og flere kunne se, at nazisterne kæmpede en tabt kamp, nægter Hitler at give op. ”Alt om historien” fortæller om Hitlers desperate forsøg på at bevare grebet om de besatte områder, mens resten af Tyskland ventede på dommedag.

”Alt om historie” tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. ”Alt om historie” er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Ny oversættelse af evigt aktuel bog om den ultimative forfølgelse og undertrykkelse.

Anne Franks dagbog er den virkelige historie om den unge, jødiske pige, der må gå under jorden med sin familie i Amsterdam på flugt fra nazisterne. Hun får en dagbog i 13-års fødselsdagsgave, og i den beskriver hun sine oplevelser i årene 1942 til 1944, hvor familien skjuler sig i "Baghuset" og til slut bliver angivet og deporteret til koncentrationslejren Bergen-Belsen. Her ender Anne sine dage blot en måned før lejren befries af de engelske tropper.

Bogen er et af de vigtigste vidnesbyrd om udslettelsen af Europas jøder under Anden Verdenskrig. Den skildrer et liv på flugt, et liv under jorden. Alligevel opfatter Anne ikke sig selv som et offer, men fremtræder som en livlig, klarsynet og selvstændig ung pige med sine problemer, længsler, drømme og håb - hvilket bare gør hendes vidnesbyrd endnu stærkere. Kun Annes far overlevede krigen, og han udgav i 1947 første gang datterens dagbog, der siden er udkommet i utallige udgaver og på alverdens sprog.

Flot ny udgave med forord af Kirsten Nilsson og i ny oversættelse af Aino Roscher Kristensen.

EBBA VAR 18 ÅR, da hun i 1943 meldte sig som frivillig sygeplejerske til Tysk Røde Kors. De næste to år kom hun til at gøre tjeneste på lazaretter i det nuværende Polen og Tjekkiet, inden den russiske vinteroffensiv i 1945 tvang hende til Berlin. Her blev hun til den bitre ende – på en primitiv forbindingsplads i en bunker i hjertet af Det Tredje Rige og kun et par hundrede meter fra Hitlers sidste hovedkvarter. Bogen er ikke blot fortællingen om en sygeplejerskes oplevelser under 2. verdenskrig, men også om datteren af en dansk nazist i en lille vestjysk by. Således følger bogen hende fra den tyske besættelse af Danmark i 1940 over hendes to år som ung pige i huset i Kassel og to år som sygeplejerske på lazaretter i Breslau, Deutsch-Brod og Berlin til hendes tilfangetagelse af russerne, internering i Moskva og hjemkomst til Danmark. Det er en fortælling om krig og idealisme, had og kærlighed, erindring og fortrængning, angst og håb – dansk, tysk og europæisk historie oplevet af en ung pige fra Tarm.

Nogen måtte gøre noget handler om Helge Milos liv, der igennem 75 år har været præget af hans engagement i modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig. Helge Milo var bare 15 år, da han og hans kammerater greb til handling og dannede Danmarks første organiserede modstandsgruppe ”Churchillklubben”. Det frustrerede drengene, at de voksne ikke greb ind og ikke modsatte sig tyskernes besættelse. Nogen måtte gøre noget, mente Milo og hans kammerater, som i en ung alder måtte forholde sig til sabotage, våben og til det at tage et andet menneskes liv og samtidig risikere at miste deres eget. Efter et halvt års aktioner blev Churchillklubben afsløret. De blev landskendte – for nogen som landsforrædere, af andre som helte, der havde startet den danske modstandsbevægelse. Drengenes tilfangetagelse kom til at sætte dybe spor i deres sjæle. Flere kom aldrig til at leve et normalt liv, imens Helge Milo ihærdigt forsøgte. Han uddannede sig til civilingeniør, hvilket førte til en stilling på B&W efter krigen. I 1962 blev han tilknyttet Det Norske Veritas i Oslo, hvor han arbejdede på Norges første computer. Efterfølgende specialiserede han sig i programmering og systemudvikling, som han arbejdede med frem til sin pensionering i 2002. Helge Milos erindringsbog er skrevet i samarbejde med journalist Tina Storgaard Støttrup.

Den 12. maj 1945 var der jubelfest i København. Bernard Law Montgomery kørte gennem byens gader, hvor danskerne udtrykte deres glæde og taknemmelighed over for ham og de allierede soldater - endelig var Danmark frit efter fem vanskelige besættelsesår.

I Montgomery - Danmarks befrier fortæller Jørgen Sevaldsen den spændende historie om den britiske feltmarskals karriere, der kulminerede med det afgørende slag ved el-Alamein i november 1942 - kampen mod den tyske "ørkenræv" general Erwin Rommel. Senere kom den allierede invasion i Normandiet i 1944 og felttoget i Nordtyskland, der i april og maj 1945 førte Montgomery og hans tropper til Lübeck og dermed forhindrede de sovjetiske hære i at rykke tættere på Danmarks grænse. Den positive forbindelse til Danmark skånede dog ikke landets regering og militær, da Montgomery som næstkommanderende for NATO besøgte Danmark i 1950´erne. Her fremlagde han en hård kritik af Danmarks indsats under Den Kolde Krig.

Selvom de fleste har hørt om Stauffenberg-attentatet mod Hitler, er det de færreste, der kender navnet på hjernen bag: Jens Peter Jessen. Historien har simpelthen glemt ham – men ikke med rette.

DANSKEREN DER VILLE DRÆBE HITLER fortæller historien om Jessen, der voksede op uden for Tinglev i Sønderjylland og siden blev involveret i et af verdenshistoriens mest berømte mordforsøg. Da Hitler kom til magten i 1933, var Jessen overbevist nazist, men han blev hurtigt klar over, at han havde taget fejl. I al hemmelighed begyndte han at modarbejde styret og indså efterhånden, at Hitler måtte dø, hvis Tyskland skulle reddes. Og i 1943 fik han idéen til det attentat, oberst Stauffenberg førte ud i livet 20. juli 1944:

”I teorien ville det være enkelt at fjerne denne forbryder: Den officer, der skal forestå orienteringen, medbringer en mappe med sprængstof, lægger den på Hitlers skrivebord, lader sig hente for at besvare et telefonopkald, som er aftalt på forhånd – og det er slut med Hitler!”

Iboja Wandall-Holm udgav i 1991 erindringsbogen Morbærtræet. Farvel til Århundredet er en kraftig revidering af bogen, som udgives her ved århundredets afslutning. Det er en gribende og klarsynet historie om opvæksten i Tjekkoslovakiet, flugten til Ungarn og det at overleve Auschwitz. Illustreret med sort-hvide fotos.

Dengang blev hun kendt som Ernest Hemingways kone. Men gennem de otte år frem til 1945, de to dannede par, skrev Martha Gellhorn sig ud af sin mands skygge. Som hun sagde mange år senere: »Jeg var forfatter, før jeg mødte ham, og jeg var forfatter, efter at jeg forlod ham.« Hun ville ikke være en fodnote i et andet menneskes liv. Som kvindelig krigskorrespondent måtte Martha Gellhorn også kæmpe for sin position i et fag fyldt med mænd, der skrev om mænd i krig. »Jeg fulgte krigen, hvor end jeg kunne komme i nærheden af den,« sagde hun om sit arbejde. Underforstået at det i sig selv var en kamp for én som hende. I juni 1944 gik hun således om bord som blind passager på et hospitalsskib på vej til Normandiet for at komme frem og dække D-dag fra inferno på invasionsstrandene. Hvad hun gjorde som eneste kvindelige journalist. Martha Gellhorns Krigens ansigt er en reportageklassiker om otte års bitter verdenshistorie, indrammet af Madrid under faldende granater i 1937 og Dachau ved München efter befrielsen af de udmarvede kz-fanger i 1945. I øjebliksbilleder fra krigens kaos registrerer Martha Gellhorn mennesket i midten; dets sult, smerte, forvirring og apati, dets forbløffende fejhed og uforklarlige mod. Det er stor fortællekunst og original reportage, der satte standarder i journalistikken og skabte Martha Gellhorn et navn blandt de største krigskorrespondenter i det 20. århundrede.

”Behold I bare Tordenskjold, hvis vi må få Kaj Birksted,” sagde den norske kong Haakon VII angiveligt ved en officiel middag i København kort efter Anden Verdenskrig. Da Danmark blev besat og Norge angrebet i april 1940, flygtede den danske marineflyver Kaj Birksted (1915-1996) til Norge for at kæmpe mod tyskerne. Efter få dage ved fronten blev Birksted evakueret til Storbritannien, hvor han – efter et halvt år som krigssejler – blev jagerpilot i det frie norske flyvevåben. En kammerat sagde om Birksted, at han ”fløj som en engel og skød som Wilhelm Tell,” og med 10 nedskydninger blev Birksted et af luftkrigens ”esser”. Birksted var også en blændende taktiker og en fremragende leder, først af en norsk Spitfire-eskadrille og derefter af en wing med tre eskadriller. 1944-1945 var Birksted højt placeret i den RAF-stab, der planlagde jageroperationerne i forbindelse med landgangen i Normandiet. Han sluttede krigen som chef for en wing, der fløj langtrækkende Mustang-jagere som eskorte for bombefly. I alt fløj han mere end 300 togter over fjendtligt territorium. Efter krigen blev Birksted en central skikkelse i den danske forsvarsdebat. Han havde stjernestatus i offentligheden og var højt anset i Norge og Storbritannien, men krigserfaring og moderne ideer var ikke i høj kurs i det danske militære system. Efter nogle frustrerende år i Flyvevåbnet kom Birksted til NATO, hvor han sluttede karrieren som civilt ansat ekspert i 1980. Som pensionist boede han i London og besøgte nødig Danmark. I 2009 blev der opstillet en buste af Kaj Birksted ved siden af busten af Anders Lassen uden for Frihedsmuseet i København.