Søgeresultater: 39

Lært er andet bind af Jørn Lunds erindringer. I det første, Hørt fra 2008, beskrev Jørn Lund årene i Grenå, hvor han boede til han var 13 år. Dette bind begynder med ankomsten til Lyngby, hvor faderen åbner ny lægepraksis, og hvor forældrene fortsætter deres dårlige ægteskab. Atmosfæren i hjemmet er trykket og præget af forældrenes tavshed.

Jørn kaster sig begærligt over lærdom, lever teenagerens almindelige liv, men er bidt af bøger og sprog. Efter studentereksamen læser han dansk på Københavns Universitet, han udgiver sin første fagbog som 20-årig, engageres hurtigt som lærer på sit gamle gymnasium, han bliver undervisningsassistent og ret hurtigt lektor på universitetetog allerede som 34-årig professor på Danmarks Lærerhøjskole. Samtidig indvælges han i redaktionsgrupper, komiteer, nævn, udvalg og bestyrelser - han sætter sit præg på det danske undervisningssystem.

Sideløbende stifter Jørn Lund familie - og han glorificerer ikke den unge småbørnsfamilie, hvor både hverdag og karrierer skal gå op i en højere enhed. Det er benhårdt! Jørn Lund har altid haft travlt, og han har om nogen sat sit præg på sprogdebatten og været med til at lægge linjerne i sprogpolitik og (dansk-)undervisning. Han slutter dette bind, da han tiltræder som chefredaktør for encyklopædien i 1991 og dermed tager orlov fra sit professorat for at gå over i det private erhvervsliv.

I denne bog kan du læse om Absalon. Han var biskop og levede i 1100-tallet. På det tidspunkt var Danmark plaget af to ting: Sørøvere og borgerkrig. Absalon gik i kamp mod sørøverne. Og han støttede sin ven, Valdemar, i striden om, hvem der skulle være Danmarks konge.

For første gang fortæller Lars von Trier nu selv i detaljer om sit liv, sin angst, sine film og sine tanker. I det meste af et år har Politiken-journalisten Nils Thorsen fulgt og interviewet filminstruktøren, hans venner, familie og kolleger. Nærmere kommer vi ham næppe nogensinde.

I år er det 300 år siden Moltke blev født, og det bliver fejret med udgivelsen af dette biografiske pragtværk. Her får vi beretningen om den allestedsnærværende Moltke som menneske, statsmand, godsejer og mæcen foldet ud i et rigt udstyret og illustreret værk, skrevet af de bedste kendere af Moltke, som Danmark kan byde på, heriblandt historikeren Knud J. V. Jespersen og kunst- og arkitektur-historikeren Hanne Raabyemagle, som har skrevet bogens hovedbidrag. Bogens første del beretter om Moltkes liv fra fødsel til død, om de to hustruer og de i alt 23 børn, om hans fantastiske karriere fra page til almægtig hofmarskal. Vi hører om hans kampe for at dække over kronprinsens, den senere Frederik d. 5's sadistiske orgier og alkoholisme, og om det stærke forhold mellem de to, som først blev afsluttet, da Frederik udåndede i Moltkes arme. Og vi følger Moltkes fald fra magtens tinder i årene derefter. Bogens anden del fortæller om den driftige Moltkes eget kongerige: Godserne, som blev flere og flere, og hvordan han revolutionerede dansk landbrug. Desuden får vi i denne del af bogen et festfyrværkeri af en præsentation af de mange prægtige bygningsværker og kunstværker, som han stod bag i sit mangeårige virke.

Brian Sandberg, jetsetrockeren fra Hells Angels, har levet et højst usædvanligt liv, som kulminerede, da han blev involveret i Stein Bagger-skandalen og udsat for to skudattentater fra sine dødsfjender i den københavnske bandekrig.

Om politikeren Aksel Larsens kontroversielle politiske løbebane fra 1918-1972 med hovedvægten på tiden som formand for DKP og forholdet til Sovjetunionen og den internationale kommunisme indtil bruddet i 1958 og dannelsen af Socialistisk Folkeparti.

Det er historien om at leve i offentlighedens søgelys på godt og ondt, om mentale ar, der aldrig går væk, og om at stå tilbage som Danish Music Award-vinder efter at være dømt ude som musiker og menneske. 197 sider, illustreret og stift bind. Bogen udkommer 9. juli. Forord er skrevet af Keld Heick som bl.a. udtaler: Alle vi andre kan - ud over det rent menneskelige aspekt - glæde os over, at vi har en af de bedste danske stemmer tilbage på scenen, hvor han igen har indtaget en helt naturlig position i den rock- og bluesmusik, han gennem årene har sat sit kraftige præg på. Keld Heick, Holte, april 2010

Med klare holdninger og strategisk sans har Kai Vittrup dirigeret store politistyrker, så der blev mere orden end konfrontation. Selvlært, men i dag anerkendt som en af verdens bedste ledere. De seneste år har han arbejdet for EU og FN i verdens brændpunkter, og i dag arbejder han som chef i den private sikkerhedskoncern EADS i Saudi-Arabien.

Børge Outze (1912-80) er en legende i dansk presse, en fremragende skribent og nyskabende bladmand, der satte nye standarder for dansk journalistik i det 20. århundrede. Hans historie handler om at ville det svære og nå det umulige. I skolen drømte han kun om at skrive. Som ung reporter fik han skriveforbud, og under krigen skabte han det illegale nyhedsbrev Information, der gjorde ham til en eftersøgt modstandsmand. Han slap kun ud af nazistisk fangenskab ved at lade sig hyre som spion i en mageløst dristig manøvre.

Kenneth Plummer er generaldirektør i Danmarks Radio på sjette år. Hvordan han er nået så langt i karrieren i det hele taget, er ikke blot et spørgsmål, men også kilde til stor undren hos adskillige medieiagttagere og tidligere kolleger på chefgangene i DR. Tidligere kolleger i den forstand, at de enten har fået nok af Kenneth Plummer eller er blevet ofret i hans taktiske dispositioner for at opretholde magten som Danmarks vigtigste medieperson. For det ligger ligesom i titlen. Generaldirektøren i Danmarks Radio bestemmer hvad vi ser i TV, hører i radioen eller læser på nettet. Eller er manden bag den stillingsbeskrivelse, der har størst indflydelse på vores medieforbrug og vaner. Eller var det kulturministeren, der gerne ville bestemme, hvad skulle se, da den daværende af slagsen Brian Mikkelsen var hovedmanden bag regeringens angivelse ønske om en genereldirektør af egen eller mere harmløs støbning i stolen. En dansk-amerikaner der kunne sin managementsnak og businessretorik. Nogle kalder det talk the talk. Andre sår for alvor tvivl om Kenneth Plummers evner til at walk the walk. I Summen af kardekommen, som er et af Plummers foretrukne udtryk, kommer vi med langt ind på direktionsgangen og så tæt på magtens centrum, man overhovedet kan komme. Ikke kun igennem navngivne og anonyme kilder med stor indsigt i ledelsesforholdene i Danmarks væsentligste kulturinstitution, som flere gerne titulerer DR. Men også igennem Kenneth Plummers eget forsøg på at præge og styre historien om sig selv. Kenneth Plummer – Summen ad kardemommen er en journalistisk biografi om en mand med magt over mennesker og medier.

Jane Aamund er som en magnet. De gode historier og morsomme oplevelser klæber til hende. I Dengang det var sjovt skruer Jane tiden tilbage. Til de karakterer, der har krydset hendes vej, og de oplevelser hun har haft som skribent, og ikke mindst som menneske med appetit på livet. Janes verden er både kulørt og broget. Hun har blandt andet været bortført på Sardinien, på ferie med 98 mænd, er blevet anholdt af politiet og været i ashram hos en indisk guru i USA. Hendes hverdag har været befolket af store personligheder og tragiske skæbner. Og de er alle genstand for Janes skarpe blik og morsomme pen i Dengang det var sjovt.

Kasper Hvidt er med sit engagement og temperament selve billedet på den optur, det mandlige håndboldlandshold oplevede op gennem årtiet fra den første bronzemedalje ved EM i 2002, til det hele kulminerede ved EM i Norge i 2008. Som sportsmand udstråler han en koncentration og dedikation, der kombineret med minutiøs forberedelse har gjort ham til en af verdens allerbedste håndboldmålmænd. I under himlen, midt i målet fortæller han i samtale med journalist Rasmus Bech fra Politiken om de mange år med landsholdet, om forholdet til landstræner Ulrik Wilbek og til pressen, og om årene han tilbragte i Spanien, inden han i 2009 vendte hjem til dansk håndbold, hvor han i dag er en del af storholdet AG København. Kasper Hvidt og Rasmus Bech taler også om gode vindere og tabere, om sejre og nederlag, om menneskesyn og livssyn, om at tage ansvar, og om hvorfor Kasper i januar 2010 valgte at stoppe på landsholdet efter fjorten år og 219 kampe.