Søgeresultater: 49

Kvinde Kend Din Historie er en bog til alle, der vil vide mere om kvinder i danmarkshistorien og blive klogere på sig selv. Jo mere vi kan spejle os i fortiden, jo bedre kan vi forstå vores nutid, og samtidig klæder viden os på til at skabe det liv og den fremtid, vi ønsker for os selv og vores børn.

I Kvinde Kend Din Historie portrætteres 50 kvinder, der har levet i Danmark i løbet af de seneste 500 år.

Bogens forfatter, Gry Jexen, er historiker, driver profilen Kvinde Kend Din Historie på Instagram og podcasten med samme navn, der netop har fået Podcastprisen 2020 for Årets Nørderi.

Kvinde Kend Din Historie er gennemillustreret med tegninger af Thit Thyrring.

Umiddelbart stod det ikke skrevet i kortene, at Johanne Henriette Valentine Danneskiold-Samsøe, født Kaas, (1776-1843) skulle få en plads i danmarkshistorien som grundlægger af en af landets første industrivirksomheder: Holmegaard Glasværk. Henriette blev født ind i en adelig københavnerfamilie, der var præget af oplysningstidens tanker om fornuft og fremskridt. Gennem sin huslærer, Peder Deichmann, modtog hun en for piger usædvanlig alsidig undervisning, og de to kom til at stå hinanden nær og opretholdt en omfattende brevveksling indtil hans død i 1816. Disse breve giver et historisk tilbageblik på Danmark i de turbulente årtier under Napoleonskrigene med Slaget på Reden, Københavns bombardement og statsbankerotten. Henriette gifter sig af kærlighed med den unge lensgreve på Gisselfeld, C.C.S. Danneskiold-Samsøe, og sammen får de det forfaldne Gisselfeld bragt på fode og gør borgen til et gæstfrit hjem. I 1823 dør den fremsynede greve pludseligt og efterlader Henriette alene med seks børn. Midt i sorgen vender handlekraften tilbage; planerne om at grundlægge et glasværk ved herregården Holmegaard tager form. Lisbeth Smedegaard Andersen er teolog, kunsthistoriker, salmedigter og forfatter. "Bedste Grevinde" afrunder forfatterens trilogi, tidligere er "Skrædderen" og "Det begyndte med Jomfru Sørensen" udkommet, om menneskeskæbner gennem de seneste 200 år.

Nathalie Zahle (1827-1913) skabte i midten af 1800-tallet et skoleimperium med det ene formål at uddanne piger og kvinder på lige fod med drenge og mænd. I anledning af Zahles skolers 150-års jubilæum har Birgitte Possing skrevet denne lille bog, der skildrer Zahles liv og gerning på baggrund af 1800-tallets kulturelle, (køns-)politiske og dannelsesmæssige ideer og strømninger. Illustreret.

24 kendte danske kvinder i alderen 50 til 84 år fortæller i ’Modne Kvinder’ om livet efter de 50 i hudløst ærlige samtaler. Det opsigtsvækkende værk blev årets mest omtalte bog i efteråret 2017. I den største samtalebog om og med kvinder til dato står to dusin af landets modigste, klogeste og mest spændende kvinder klar til uden filter at fortælle deres helt private historier.

Bogen om Jo Jacobsen er historien om en kvinde, der gjorde alt det, kvinder ellers ikke gjorde i begyndelsen af 1900-tallet. Efter elleve år som feteret rigmandshustru forlod Jo Jacobsen (1884-1963) i 1918 sin mand, Carlsberg-arving Vagn Jacobsen, for at finde meningen med livet. Hun blev en kontroversiel skikkelse: skrev med succes skandaleromaner om sin tidligere svigerfamilie, kastede sig i 1920’erne og 30’erne over tidens store spørgsmål og gik forrest i kampen for kvindesag, seksualoplysning til børn og fri abort, lod sig uddanne til psykoanalytiker i Berlin og Wien, kæmpede for sin og andre kvinders frigørelse – og betalte dyrt for sin kamp.

Børnebogsforfatteren, globetrotteren, feministen Estrid Ott (1900-67) er en af det 20. århundredes mest banebrydende danske kvindeskikkelser. Hun debuterede på Gyldendal som 17-årig, blev som ung journalist sendt på jorden rundt-rejse af en stor dansk avis, og hendes bøger om stærke piger har fungeret som undergrundslitteratur for mindst tre generationer af unge kvinder. Estrid Ott er også foregangskvinde med sin solidariske holdning til de mindste. Udgangspunktet er forbløffende antiautoritært. Hun skrev kritisk om samfund, kønsroller, skole og opdragelse, og et opgør med overdreven beskyttelse af børn går som en rød tråd gennem hendes værk. Forfatterskabet er snævert forbundet med periodens idéstrømninger. Med afsæt i den tidlige kulturradikalisme og spejderbevægelsen ligger det pludselig snublende tæt på heroisme og fascisme i 1930’erne, før det munder ud i en hyldest til verdensborgeren i 1950’erne og 60’erne. I denne kulturhistoriske biografi bliver Estrid Otts eventyrlige liv og store forfatterskab nærlæst og ført ajour af Lotte Thrane, der tidligere er blevet hædret med Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for Tusmørkemesteren. Vildfugl og verdensborger er illustreret med mere end 100 fotografier, tegninger og sjældne bogomslag; meget af det er i privateje og aldrig vist før.

Ovenpå er fjerde og sidste bind i Ritt Bjerregaards anmelderroste erindringer.

I Frihedsfeministen diskuterer kvindesagsaktivisten Karen West og forfatter Thomas Vilhelm en række aktuelle og stærkt kontroversielle emner på kontant og engageret vis. Den erklærede frihedsfeminist lægger ikke fingrene imellem, når ´varme kartofler´ som barnebrude i asylcentrene, flygtningesituationen, radikalisering og parallelsamfundsdannelser i de muslimske miljøer bliver vendt sammen med den herskende klasses adfærdsregulering af befolkningens måde at leve på.

Født i Tyrkiet, opvokset i Vollsmose, gift som 17-årig. Efter flere års glædesløst ægteskab bryder Halime Oguz ud og begynder den lange vej mod frihed: skilsmisse, uddannelse, universitetseksamen og politisk engagement. I dag er hun medlem af Folketinget, valgt for SF. En mønsterbryderhistorie, der handler om splittelse og kulturelle sammenstød, miljøets tvang og religionens magt og om en kvinde, der trods uhyre stærk modstand formår at kæmpe sig fri og leve med de konsekvenser, det har, når man lægger afstand til sin kultur og oprindelse.

Forfatter og digter Lise Sørensens bog om Mathilde Fibiger (1830-1872), der blev berømt i sin samtid for skandaleromanen "Clara Raphael" og for sine banebrydende feministiske synspunkter.

Denne bog er ikke en klassisk biografi og på mange måder er "Den nødvendige nedtur" i lige så høj grad en skildring af den kvinde, der skrev den, som den kvinde, den handler om. Det er en bog om et liv, der skriver om et andet liv, der engang skrev.

Lise Sørensen (1926 - 2004), født Louise Nathalie Sørensen, var en dansk forfatter. Hun havde sin debut allerede som 17-årig, da hun fik optaget et enkelt digt i poesitidsskriftet "Vild Hvede". I 1946 udkom hendes første digtsamling "Rodløs", og i 1948 debuterede hun som prosaist med novellesamlingen "Goddag, Lisbeth."

Fra 1956 fulgte en række bøger og digtsamlinger, hvor kvindesag og søstersolidaritet er genkommende temaer.

"Mathilde Fibiger bliver gennem Lise Sørensen en aktuel mulighed i dag. Det er en følsom og meget intens og personlig bog, Lise Sørensen har skrevet. Det er også en fornyelse af en agtværdig gammel genre, den litterære biografi - men hvilken!" Mette Winge, Berlingske Tidende

""Den nødvendige nedtur" er en bog i både den unge og den gamle Mathilde Fibigers ånd. Skrevet på idealisme og nøgtern indsigt. Dens dybeste motivering er den stadig eksisterende kvindekamp, som nu udkæmpes på alle fronter." John Chr. Jørgensen, Politiken

MED VERDEN I LOMMEN er beretningen om den unge Suzanne Gieses indre trang til at erklære behagesygen og flinkeskolen krig og gøre oprør mod kvinders lave status i slut-60ernes Danmark. Suzanne bliver hurtigt en del af kvindebevægelsen, der udspringer af studenteroprøret og de første rødstrømpedemonstrationer omkring 1970. I pressen og ved offentlige møder bliver hun en markant stemme i debatter om kvinders rettigheder, nedværdigende kvindeidealer og forkæmper for en ny kvinderolle.

Suzanne Giese tegner et tidsbillede af en farverig og blomstrende hippietid og debatkultur i København i slut-60erne og 70erne med kollektiver, basisgrupper, musik- og filmmiljø, og de første diskussioner om EF og fællesmarkedet. Selvom mange mistede sig selv i kampen og levede efter paroler, gør hun op med myten om, at det var en fl ok snerpede, skingre,
mandefjendske matroner, der var frontkæmpere for kvinders ligestilling i 70erne og frem.

Suzanne Gieses erindringer fra dengang kvinder blev frie er et ærligt og utilsløret selvportræt af en kvinde, der formes af oprør mod det traditionelle kønsrollemønster og af kærligheden til mændene, til mødrene, til børnene og til lidenskaben i livet.

Hvorfor er der ikke flere kvinder i toppen af et af verdens mest ligestillede samfund?

Sarah Steinitz, ekspert i magt og magtfordeling, giver i denne bog spørgsmålet videre til fire af Danmarks mest indflydelsesrige kvinder. Fire kvinder, der fra hver sit udsigtspunkt på toppen af samfundspyramiden taler med stor vægt og erfaring i bagagen. Merete Eldrup, bestyrelsesformand for bl.a. Nykredit og Københavns Universitet. Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation og forhandlingsleder for 1,4 millioner danske lønmodtagere. Karen Hækkerup, tidligere minister og direktør i Landbrug og Fødevarer, nu generalsekretær i Unicef. Mai-Britt Poulsen, managing director, senior partner og global chief of staff i et af verdens største konsulenthuse, Boston Consulting Group.

De fire magtfulde kvinder mødtes i sommeren 2020 for at tale om deres karriereveje. Om valg og fravalg i livet, forestillinger og fordomme, oplevelser og overvejelser. Og om hvordan fremtiden kan komme til at se ud for kvinder, der har talent og knokler for at gøre karriere.

Den indsigtsfulde og inspirerende samtale, der kom ud af møderne, kan du opleve i bogen her. Hvad enten du er ung kvinde i starten af din karriere, ældre mand på toppen af din karriere eller et sted midtimellem, kan du tage bogens pointer med dig.