Søgeresultater: 15

Grønlænderinden er fortællingen om et langt liv i Grønland før og nu. Maria Meyer er en mønsterbryder, rundet af de nedarvede dyder i en traditionel fangerfamilie, som kommer til at bane vejen for de grønlandske kvinder. Men hendes egen vej frem har haft en pris. Maria fortæller åbent om de problemer og udfordringer, hun som ung grønlandsk kvinde stod over for, da hun skulle ud i verden og møde drømmene og fordommen. Gennem Marias personlige historie udfoldes et stykke grønlandshistorie om et fangersamfund af i går og et moderne selvstyre af i dag med en ny stor, international interesse for Grønlands rigdomme – noget Maria Meyer, i dag 80 år, også har en mening om.

Kvinde Kend Din Historie er en bog til alle, der vil vide mere om kvinder i danmarkshistorien og blive klogere på sig selv. Jo mere vi kan spejle os i fortiden, jo bedre kan vi forstå vores nutid, og samtidig klæder viden os på til at skabe det liv og den fremtid, vi ønsker for os selv og vores børn.

I Kvinde Kend Din Historie portrætteres 50 kvinder, der har levet i Danmark i løbet af de seneste 500 år.

Bogens forfatter, Gry Jexen, er historiker, driver profilen Kvinde Kend Din Historie på Instagram og podcasten med samme navn, der netop har fået Podcastprisen 2020 for Årets Nørderi.

Kvinde Kend Din Historie er gennemillustreret med tegninger af Thit Thyrring.

Umiddelbart stod det ikke skrevet i kortene, at Johanne Henriette Valentine Danneskiold-Samsøe, født Kaas, (1776-1843) skulle få en plads i danmarkshistorien som grundlægger af en af landets første industrivirksomheder: Holmegaard Glasværk. Henriette blev født ind i en adelig københavnerfamilie, der var præget af oplysningstidens tanker om fornuft og fremskridt. Gennem sin huslærer, Peder Deichmann, modtog hun en for piger usædvanlig alsidig undervisning, og de to kom til at stå hinanden nær og opretholdt en omfattende brevveksling indtil hans død i 1816. Disse breve giver et historisk tilbageblik på Danmark i de turbulente årtier under Napoleonskrigene med Slaget på Reden, Københavns bombardement og statsbankerotten. Henriette gifter sig af kærlighed med den unge lensgreve på Gisselfeld, C.C.S. Danneskiold-Samsøe, og sammen får de det forfaldne Gisselfeld bragt på fode og gør borgen til et gæstfrit hjem. I 1823 dør den fremsynede greve pludseligt og efterlader Henriette alene med seks børn. Midt i sorgen vender handlekraften tilbage; planerne om at grundlægge et glasværk ved herregården Holmegaard tager form. Lisbeth Smedegaard Andersen er teolog, kunsthistoriker, salmedigter og forfatter. "Bedste Grevinde" afrunder forfatterens trilogi, tidligere er "Skrædderen" og "Det begyndte med Jomfru Sørensen" udkommet, om menneskeskæbner gennem de seneste 200 år.

I 1977 inseminerede Ninna Arbo sig selv som den første kvinde i verden og fik et barn. I de følgende årtier hjalp hun en lang række kvinder til at blive mødre uden fædre. 'Mod sædvane' sætter pionerhistorierne i perspektiv fra de tider, hvor det var dødsstraf for at skaffe sig af med børn uden for ægteskab, til nutidens fri abort og individuelle ønsker om at skabe liv.

Jung Chang - forfatteren til Vilde svaner - fortæller om tre søstre fra Shanghai, der satte hver sit uudslettelige præg på det 20. århundredes kinesiske historie:

Røde Søster giftede sig med ’Kinas Fader’, Sun Yat-sen, og endte med at blive Maos næstformand.

Lillesøster giftede sig med Chiang Kai-shek og blev det kommunistiske Kinas førstedame og en markant politisk profil.

Storesøster blev Chiangs uofficielle hovedrådgiver, og hendes forretni

"Kærligheden, både den seksuelt og platonisk betonede, har eksisteret til alle tider, selv om sæderne har skiftet. [...] Denne bog handler ikke kun om konger, men i første række om de danske kongers kvindebekendtskaber uden for ægteskab."

Henning Dehn-Nielsen (f.1940) er en dansk forfatter, redaktør og kulturhistoriker. Henning Dehn-Nielsen er oprindeligt uddannet cand.phil. i historie og arkæologi fra Københavns Universitet, og underviste i mange år inden han helligede sig forfatterskabet. Henning Dehn-Nielsen har udgivet i omegnen af 50-60 bøger, hvoraf en stor del omhandler danmarks historie og konger, arkitektur og arkæologi, lokalhistorie og topografi, foruden en stor mængde artikler til tidsskrifter, leksika og lignende.

Vi kender alle historierne om kongerne – om politik og magt, om arvefølge, alliancer, rænkespil og skandaler. Men hvad med alle de kvinder, der gennem tiderne og ­udfordringerne stod ved deres side? Denne bog dykker ned i historien og mærker suset fra 600 års kvindelig kongehistorie med små biografier om dronninger og elskerinder – hvem var de, og hvad tænkte de egentlig? Mød alle de kvinder, der stod bag magten, hør deres historie, forstå den tid, de levede i, og lyt til deres stemme. Kom tæt på de unge dronninger, der måtte fægte sig frem i mere eller mindre arrangerede ægteskaber, på elskerinderne, der ofte var helt officielle, og på dronningerne til venstre hånd, der måtte håndtere omverdenens foragt. Hvilke betingelser havde de, hvad var deres baggrund, og hvilke udfordringer blev særligt vigtige? Bogen består af en række biografier og historier om alle de kvinder, der har været knyttet til kongerækken, men kvinderne får også en egen stemme, når forfatteren i dagbogsform giver et bud på, hvad de egentlig tænkte selv. Velkommen til kvinderækken! Om forfatter Louise Langhoff Koch Louise er cand.mag. i litteraturvidenskab og født med en stor interesse for gamle dage, historiske skæbner og kongehuset. Ud over at skrive bøger, oversætte, holde foredrag og undervise har hun i en lang årrække arbejdet professionelt med bøger og formidling på forlag, mens hun i smug har studeret dronninger og elskerinder i den danske kongerække. E-bogen er lavet i fixed format

Inspireret af bestselleren Kvinde kend din historie har Gry Jexen skrevet en fagbog om kvinder i danmarkshistorien for store børn (8-12), illustreret i farver af Sofie Kampmark. Bogen er en tidsrejse, der begynder i 2000’erne og slutter i 1840’erne. De 25 kvinder fordeler sig hen over forskellige tidsperioder, og de satte vidt forskellige aftryk på både deres samtid og eftertid. F.eks. Danmarks første stuntkvinde Emilie Sannom og Grevinde Danner, som fik stor betydning for grundlovens tilblivelse. Eller Inge Lehmann, som opdagede Jordens indre kerne, og Danmarks vel nok første influencer: Margit Brandt – og mange andre. 

Portrætterne spænder bredt, men fælles for alle kvinderne er, at de fortjener en større plads i historien. Deres historierkan lære os noget om lige præcis den samtid, de var en del af og samtidig er vi, som lever i dag, formet af det alt sammen – af det verdensomvæltende nye og af det helt almindelige hverdagsliv

Midt i det gamle København ligger stiftelsen Krigsraad Mørks Minde forbeholdt ”Enker og ugifte Fruentimmer af den bedre Klasse, hvis Kaar i Forhold til deres Stilling ere ringe”. Den blev etableret i 1865, og blandt dens tidligste beboere var der fem ugifte søstre, døtre af den kendte maler og professor ved Kunstakademiet, Christoffer Wilhelm Eckersberg. I dag sælges hans billeder for millionbeløb, men da han døde under koleraepidemien i 1853, havde han og hans familie haft store, økonomiske problemer, og han efterlod sig kun sine værker, som der ikke havde været afsætning på de sidste år af hans liv. For at kunne klare et hverdagsliv, hvor det at overleve og undslippe fattiggården blev det primære, måtte døtrene, der da var i alderen 21-36 år, begynde en tiggergang i junglen af de filantropiske muligheder, som fandtes i datidens Danmark. 14 år senere faldt en appelsin imidlertid i deres turban, da de fik tilbud om en fribolig i stiftelsen, hvor de kom til at bo til deres død og efterhånden fik mere ro om deres økonomi. Angsten for fattigdomsspøgelset sad dog stadig i dem, ligesom den fik følgeskab af sorgen over sygdom og død i søstregruppen. Dette er således beretningen om fem guldalderkvinders liv, så vidt det har været muligt at finde oplysninger om dem. Faderens dagbøger har åbnet for deres barndom og ungdom, mens den næstældste og længstlevende søster, Hedevig, har givet et indblik i deres daglige tilværelse i slutningen af 1890´erne i korte notater. Eckersbergs fem døtre havde imidlertid også haft et liv mellem faderens død og deres eget endeligt i stiftelsen, og dokumenter fra offentlige instanser og private arkiver viser hvorledes, de klarede deres kamp for overlevelse i denne periode. Desuden er det lykkedes at identificere kilder, som viser, at de i god tid inden deres død blev enige om at testamentere deres malerier og tegninger, både fra faderens og morfaderen Jens Juels hånd, til Statens Museum for Kunst og andre institutioner. De stridigheder som udfoldede sig i den anledning, kunne de imidlertid ikke vide noget om, men de er skildret som afslutning på fortællingen om de fem frøkener Eckersberg.

Zarifa Ghafari er dissident, kvindesagsforekæmper og tidligere borgmester i en provinshovedstad nær Kabul. I denne bog fortæller hun om det afghanske folks kamp gennem fire årtier med undertrykkelse, fra Sovjet til Taleban. Zarifa Ghafari voksede op i Afghanistan i tiden efter 11. september 2001. Som pige oplevede hun sit hjemlands spinkle drøm om kvinderettigheder og demokrati blive holdt i live af vestlige soldater og milliarder af dollars. Hun kom i skole, og hun og elskede det. Men snart var Taleban og terroren tilbage. Efter flere traumatiserende oplevelser og med skader på krop og sjæl afsluttede Zarifa sin skolegang i Indien, inden hun som ung, veluddannet kvinde vendte tilbage til Afghanistan og blev udnævnt til borgmester i Maidan Shahr i provinsen Wardak vest for Kabul. I den rolle kæmpede hun indædt mod korruptionen i Afghanistan, indtil mordet på hendes far tvang hende til at rykke ind i forsvarsministeriet i Kabul af hensyn til familiens sikkerhed. Kort efter tog Taleban magten og tvang Zarifa på flugt, da kaos opslugte landet efter tilbagetrækningen af de sidste amerikanske tropper i sommeren 2021. I dag fortsætter Zarifa kampen mod den brutale undertrykkelse af afghanske kvinder fra Tyskland. ZARIFA er en inspirerende kvindes livshistorie, ligefremt og lidenskabeligt fortalt. Zarifa Ghafari giver et nuanceret portræt af sit smukke land og det rædselsvækkende og ødelæggende mørke, Taleban gennem årtier har spredt over Afghanistan.

Sylvia Pio levede fra 1878 til 1938, og på trods af det berømte efternavn – faderen var Louis Pio, grundlægger af Socialdemokratiet og senere skandaliseret flygtning i Amerika – er der næppe mange, der kender hende. Det vil ikke være tilfældet efter Kristian Hvidts biografi om denne farverige personlighed, der formåede at sno sig til tops i politiske og kulturelle kredse uanset, hvor hun færdedes, i Danmark såvel som i det store udland. Fra en fattig barndom i Chicago over tiden som styrtende rig adelsfrue på Lolland til årene placeret i inderkredsen omkring den russiske revolutions topledere og det danske socialdemokratis formand, statsminister Thorvald Stauning.

Vi har brug for tydelige rollemodeller, vi kan spejle os i. Og vi har brug for at kende vores rødder, så vi forstår, hvem vi er – og hvem vi står på skuldrene af. I 107 DANSKE PIPPI-PIGER præsenterer Merete van den Berg 107 historiske og nulevende kvinder på tværs af videnskab, politik, kunst, sport og erhvervsliv. Her er fortællinger om foregangskvinder, videnskabskvinder, dronninger og mønsterbrydere. Fra Karen Blixen til Anja Andersen, fra Grevinde Danner til Anne Linnet, fra Liva Weel til MØ og mange, mange flere. Nogle tog magten og stod frem. Andre tog særlige initiativer. Fælles for dem er, at de har sagt til sig selv: "Det er det her, jeg vil", og så har de gjort det på deres helt egen måde. 107 DANSKE PIPPI-PIGER er en samling kreative, biografiske fortællinger. Kort fortalt og sat op som et opslagsværk. Bogen henvender sig til alle, men især til alderen 12+ med "konfirmationsalderen" som kernemålgruppe.