Søgeresultater: 17

Den 4. september 1944 bliver forfatteren Hans Fallada indlagt på en anstalt for "sindslidende forbrydere" på ubestemt tid. Han er tilsyneladende en færdig mand: Fysisk og psykisk nedbrudt, alkoholiseret og i skrivekrise. Men Fallada udnytter opholdet til at blive afvænnet – og til at skrive. Nu vil han aflægge vidnesbyrd. Netop her i "dødehuset" mener han, at tiden er inde til et opgør med naziregimet og til at retfærdiggøre de smertefulde kompromisser og indrømmelser, han som forfatter i Det Tredje Rige så sig nødsaget til at foretage. I sin fængselsdagbog beskriver Fallada kollektivets forfald under nazisterne; om spioner og angivere og de mange tragiske skæbner i hans nærmeste omgangskreds – deriblandt Ernst Rowolht og Emil Jannings. Eftersom Fallada er under konstant overvågning i fængslet og for at spare på den beskedne mængde papir, han har til rådighed, udvikler han en slags mikrografisk hemmelig skrift, som kun møjsommeligt kan tydes under lup. En søndag i oktober 1944 får Hans Fallada en dags udgang. Under skjorten smugler han de hemmelige optegnelser ud af anstalten.

Thit Jensens dagbøger, som hun skrev helt fra 15års alderen og næsten 40 år frem, giver et unikt indblik i det indre liv hos en kvinde, som ikke blot var en elsket forfatter, men også en aktiv og ofte provokerende kvindeforkæmper - en valkyrie blev hun på sin egen tid kendt som! I dagbøgerne beskriver Thit Jensen den indre trang til at skrive, og de udfordringer som denne trang giver, når man er en kvinde i et mandsdomineret samfund. Dagbøgerne var også en måde, hvorpå Thit Jensen holdt styr på et ofte modsætningsfyldt sind og en dobbelt natur, som også kommer til udtryk i hendes romaner, bl.a. den tidlige To Søstre. Dagbøgerne giver på den måde indsigt i et af Danmarks helt store kvindelige forfatterskaber.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning. Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

Forfatterens (1927-1989) dagbogsoptegnelser fra Paris.

Tiende bind i den verdenskendte og elskede serie om Laura og hendes families liv som nybyggere på prærien i USA sidst i 1800-tallet. "På vej mod vort hjem" er Lauras dagbog fra tiden, da hun som voksen med mand og barn rejser fra prærien videre gennem USAs nybyggerland for at finde et nyt og bedre sted at bo.

Astrid Lindgren fører dagbog lige fra den dag, Anden Verdenskrig begynder, til den dag, den slutter. Om den store verden og den lille verden, om krigens gang, om livet i familien.

Hvad gør en forfatter, der ikke kan sove? Funderer. Midt i den mørke nat står sanser, følelser og eftertanke parat til at glide sammen i et kaotisk virvar. Anerkendelse af forfatterens egne værker løber side om side med en usikkerhed omkring, hvad de egentlig er værd. Og verdenslitteraturens hovedværker blander sig med rollen som mormor og tanker om, hvad der skal serveres til middag næste dag.

Ragnhild Agger tegner i "En forfatters natbog" et tidsbillede over perioden 1963-93 og giver et indblik i en forfatters liv og arbejde.

Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

Udover at være en af samtidens mest læste og elskede forfattere var Morten Korch også en usædvanligt engageret og kærlig far for sine seks børn.



På baggrund af dagbøger og efterladte papirer giver bogen "Du må ikke græde far" et indblik i den folkekære forfatters familieliv, som det udspillede sig i årene 1899-1912. Her optræder både faderkærlighed og –glæde, men også de bekymringer, som uundgåeligt følger med engagementet i familiens liv.



I samarbejde med sønnen Morten A. Korch, som indtil sin død i 2012 fungerede som faderens forlægger, giver Maria Rytter et indblik i, hvad det betød at være far i Danmark i starten af det tyvende århundrede.

Skriv for satan, skriv! Sådan begynder Mit år, der består af optegnelser fra sommeren 1999, hen over årtusindskiftet til sommeren 2000; en periode, Ib Michael tilbringer i stadig fart mellem ude og hjemme: fra Kikhavn til Sydafrika, fra New York til Yemen og Polynesien, fra Ladakh og Japan til Italien, hvor han skriver digtsamlingen Rosa Mundi. Det er et bevægende dokument om op- og nedture, og samtidig en hyldest til hans nærmeste, til billedkunsten og til den litteratur, han føler, han står i gæld til.

En uvurderlig guide til Virginia Woolfs forfatterskab og et nærbillede af et passioneret kunstnerisk sind.

Bogen er en redigeret udgave af hendes 26 private dagbøger, udvalgt af hendes mand Leonard Woolf efter hendes død.

Samlingen består af de af Virginias Woolfs dagbogsnotater, som omhandler hendes egne bøger, det at skrive og den kunstneriske proces, såvel som modtagelsen af hendes værker. Der er passager, der bedst karakteriseres som skriveøvelser eller råmateriale til hendes forskellige bøger, skitser af scener, og skitser af personer og karakterer. Dertil kommer en lang række interessante kommentarer til og læsninger af andres bøger.

Det første notat stammer fra 1918 og det sidste er nedfældet tre uger før hendes selvmord i 1941, et tidspænd der rummer et liv fuld af bekymringer, triumfer og kreative visioner.

Bogens er oversat af Karsten Sand Iversen.

Pressen skriver:

»En uvurderlig guide til Virginia Woolfs forfatterskab og et nærbillede af et passioneret kunstnerisk sind.«
– Den lokale avis

»Her finder man Woolfs arbejds- og læsenoter, skarpe formuleringer af hendes poetik (at mætte hvert atom af øjeblikket), reportager fra bilrejse til Italien og udflugt til solformørkelse, portrætter af nære og bekendte med den pen, der både kan være følsom og spiddende.«
– Information

»Det er spændende sådan at få indblik i, hvad kunsten krævede af Woolf, og hvad hun tænkte om det og sit liv i det hele taget.«
– **** Kristeligt Dagblad

HVORDAN DENNE BOG KAN SÆLGES Afvist doktordisputats tvang tryghedsnarkomanisk lektor på livslangt erobringstogt i ukendte genrer. Og: Ofrede stilling som første direktør for Dansk Sprognævn for satirisk, politisk romanflop. Men det vil være misbrug af en tekst hvor jeg simpelthen bare er nådesløst ærlig overfor mig selv i skrivekriser. For at komme i gang igen. CITATER FRA BOGEN Hvad gør jeg hvis jeg en dag opnår anerkendelse og hyldes fuldt tilfredsstillende for mit samlede forfatterskab? Så står jeg jo uden projekt. Nåh, foreløbig ser det ikke ud til at blive aktuelt. Inskriptionsidé til min gravsten: ”Næste bog bliver mit gennembrud”. Sandheden er at hvis jeg opgiver ambitionerne og holder op med at arbejde, dør jeg. Derfor er der slet ingen vej udenom selvironi. Den holder mig i live. Gør det muligt at leve lykkeligt med mine selvmodsigelser. Ihvertfald leve. --- Klaus Kjøller er forfatter og kommentator. 1978-2015 var han lektor på Københavns Universitet hvor han uddannede sprog- og kommunikationsrådgivere. Institutleder 1994-99, studieleder 2007-9. Har foruden 14 romaner skrevet ca. 40 fagbøger.

Det er ikke alle forfattere, der får genrer eller stemninger opkaldt efter sig, men 'det Morten Korchske' skaber for mange billeder på nethinden af idyllisk landsbyliv og menneskelige dramaer. Morten Korch var en af det tyvende århundredes mest læste forfattere, og hans eget liv var ikke ren idyl. Via efterladte dagbøger og private papirer tegner historiker Maria Rytter et fascinerende portræt af Morten Korch, hans opvækst og vej imod forfattergerningen, hans temperament og hans kvinder. Selvom forfatteren ikke selv betegner bogen som en biografi, så efterlader den læseren med et langt mere nuanceret billede af Danmarks mest læste og mest forkætrede forfatter.

De søde piger er Thorkild Hansens dagbøger fra årene 1943-47. Optegnelserne omfatter begivenhederne omkring en stikkerlikvidation, befrielsen, de første år på universitetet, de første forelskelser, den første bog. Holdningen er selvironisk, tonen følsom og fræk. Sådan er det at være ung. Læseren rives med af den åbenhjertige beretning. Genfinder en bevæget tid. Genkender måske sig selv.

Senere udkom også Et atelier i Paris og Mellem Brøndkjær og Nørholm.