Søgeresultater: 28

Søren Kierkegaard kan nok siges at være Danmarks største filosof, og professor Johannes Sløk har gennem sit lange virke som teolog, idehistoriker og filosof gjort sig til ekspert i hans filosofi. I "Kierkegaard – humanismens tænker" redegør Johannes Sløk for modsætningen mellem Kierkegaards eksistenstænkning og hans spekulative systemtænkning, og han udpeger lidenskaben som det centrale element, der adskiller Kierkegaards tanker fra al spekulativ filosofi. Johannes Sløk lægger vægt på de mange humanistiske elementer i Kierkegaards filosofi, samt hvordan Kierkegaard placerer sig i forhold til sine forgangsmænd og sin eftertid.

Johannes Sløk stiller i denne bog skarpt på Shakespeare og Kierkegaards plads i den europæiske idehistorie og deres grundlæggende syn på menneskelivet. Herudfra ser han på, hvordan de to store skikkelser forholder sig til hinanden.

Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet.

Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Johannes Sløks bøger og foredrag om eksistentialisme i anden halvdel af 1900-tallet var med til at genoplive interessen for denne filosofiske retning i Danmark. I "Eksistentialisme" gør han brug af sin enorme viden som både teolog, idehistoriker og filosof til at redegøre for denne særlige disciplin, der har sin rod i Søren Kierkegaards kristen-eksistentialistiske tanker og fortsættes af Jean Paul Sartre, Albert Camus og Simone de Beauvoir i 1940‘erne. Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

I de sidste par århundreder er religiøse forestillinger blevet stærkt anfægtet. Ud fra videnskabelige og filosofiske begreber om rationalitet er det blevet en udbredt opfattelse, at det religiøse sprog, som det ytrer sig i myter, ritualer, salmer o.l., ikke bare er falsk, men ikke har nogen mening overhovedet.

I denne bog søger professor, dr.theol. Johannes Sløk at påvise, at det forholder sig ganske anderledes. Det religiøse sprog besidder en sandhed af en helt grundlæggende karakter og er den uopgivelige forudsætning for, at vi i det hele taget kan tale rationelt med hinanden. At vi alligevel i vid udstrækning har opgivet denne forudsætning, er grunden til, at vi er endt i en dybt desorienteret kultur og ustandseligt må spørge om, hvad der i grunden er "meningen" med det hele.

Tilværelsen er en gåde! Hvad er mennesket i grunden for noget? Hvad er det til for? Hvad er meningen med det hele?

For at finde et svar og komme ud af forlegenheden, har mennesker til alle tider søgt hjælp i et system af en eller anden art, religiøst, filosofisk, etisk, politisk.

Johannes Sløk har stillet sig den opgave at trække tæppet væk under alle den slags forsøg. I en tid, hvor man er parat til at tro hvad som helst, indskærper han konsekvent vantro. Al menneskelig viden ender i den totale uvidenhed, enhver teori bunder i en uafhjælpelig skepsis, tvivlen lurer på enhver mening eller antagelse. Følgen er, at menneskelivets autentiske vilkår er det tragiske.

Johannes Sløk argumenterer ikke blot omhyggeligt, men tillige med den humor og uforfærdethed, der udspringer af kristendommen, hvis hele indhold er en tragisk livsskæbne – og en myte, der gjorde hele denne tragedie til en guddommelig ordning.

"Ingen har nogen sinde forstået Jesus, og ingen vil nogen sinde komme til at forstå ham. Han er derfor en gåde og en udfordring. Man kan naturligvis lade ham være og beskæftige sig med noget andet, for selv om en gåde bliver stillet, kan ingen tvinges til at løse den … Man kan negligere Jesus, og i så fald negligerer man ham, og det er i sig selv en bestemt måde at forholde sig til ham på."

Således indleder Johannes Sløk kapitlet "Det absurde i Jesu forkyndelse" i bogen, der sætter den oldgamle form for teater – nemlig det absurde – i forbindelse med selve Jesu forkyndelse.

Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet.

Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Den stoiske skole herskede i både Rom og Grækenland fra ca. 300 f. Kr. til 200 e. Kr. Ulykkeligvis er alle de stoiske hovedtekster gået tabt, men stoicismen har haft så stor påvirkning på europæisk filosofis senere udvikling, at det hører sig til at inkludere et bind om den stoiske skole i serien "De store tænkere". Stoicismen beskæftigede sig blandt andet med logik, etik og fysik og havde et livssyn, vi i dag kan lære meget af.

Bindet om stoikerne rummer uddrag fra både de græske og romerske kilder, blandt andre Diogenes Laertios, Sextus Impiricus, Cicero; Seneca og Epictetos.

Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet.

Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Kristendommen opfattes som en historie, en overraskende, umulig historie, en historie, Gud selv fortalte gennem et faktisk menneskeliv – Jesu liv på Jorden – og som er blevet til den fortalte historie, man møder i de fire evangelier. Men for at forstå, hvorledes kristendommen kan være en af Gud fortalt historie, kræves en bedre forståelse af, hvorledes sproget behersker ethvert menneskes levnedsløb. Mennesket må forstå sig selv som menneske, og det er samtidig forudsætningen for, at mennesket kan forstå og blive ét med den historie, Gud fortalte.



Professor Johannes Sløks bog "Da Gud fortalte en historie" slutter sig nøje til hans tidligere udgivelser "Det religiøse sprog" og "Den kristne forkyndelse". Det er dog ikke en fortsættelse af disse to bøger, men et forsøg på at vende tilbage til spørgsmålet om den religiøse sandhed og kristendommens særpræg.

Samlet fremstilling af en række religionsfilosofiske spørgsmål

"Forholdet til Gud kan aldrig træde i stedet for eller erstatte forholdet til ‘verden‘, thi det er slet ikke i den forstand af ordet noget forhold, men et forholds forudsætning og dermed gylddiggørelse."



I "Da Kierkegaard tav" undersøger Johannes Sløk Søren Kierkegaards eksistentialisme i forhold til Gud og verden og de grundlæggende problemer, der opstår mellem det kristne livssyn og det at være menneske.

Den florentinske renæssancefilosof Pico della Mirandolas tanker har haft stor indflydelse på eftertidens idehistoriske udvikling. Johannes Sløk giver her en spændende skildring af denne mindre kendte, men meget interessante filosofs forfatterskab og ideer – ideer om menneskets uendelige frihed, dets grænseløse muligheder og skabende kraft, der endnu i dag udgør fundamentet for den vestlige verdens menneskesyn.

Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet.

Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Teologiens elendighed består i, at den bliver presset på to fronter; dels af moderne a-religiøse eller direkte anti-religiøse tænkere, som ønsker at gøre helt op med den, men også af de nyreligiøse, obskurante bevægelser, der vinder frem ved hjælp af propaganda i stedet for grundige overvejelser. I "Teologiens elendighed" forsøger Johannes Sløk at afklare, hvad elendigheden består i, og kritiserer forsøg på at bortforklare eller negligere truslerne mod teologien.

Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet.

Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.