Søgeresultater: 28

Den stoiske skole herskede i både Rom og Grækenland fra ca. 300 f. Kr. til 200 e. Kr. Ulykkeligvis er alle de stoiske hovedtekster gået tabt, men stoicismen har haft så stor påvirkning på europæisk filosofis senere udvikling, at det hører sig til at inkludere et bind om den stoiske skole i serien "De store tænkere". Stoicismen beskæftigede sig blandt andet med logik, etik og fysik og havde et livssyn, vi i dag kan lære meget af.

Bindet om stoikerne rummer uddrag fra både de græske og romerske kilder, blandt andre Diogenes Laertios, Sextus Impiricus, Cicero; Seneca og Epictetos.

Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet.

Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Kristendommen opfattes som en historie, en overraskende, umulig historie, en historie, Gud selv fortalte gennem et faktisk menneskeliv – Jesu liv på Jorden – og som er blevet til den fortalte historie, man møder i de fire evangelier. Men for at forstå, hvorledes kristendommen kan være en af Gud fortalt historie, kræves en bedre forståelse af, hvorledes sproget behersker ethvert menneskes levnedsløb. Mennesket må forstå sig selv som menneske, og det er samtidig forudsætningen for, at mennesket kan forstå og blive ét med den historie, Gud fortalte.



Professor Johannes Sløks bog "Da Gud fortalte en historie" slutter sig nøje til hans tidligere udgivelser "Det religiøse sprog" og "Den kristne forkyndelse". Det er dog ikke en fortsættelse af disse to bøger, men et forsøg på at vende tilbage til spørgsmålet om den religiøse sandhed og kristendommens særpræg.

Samlet fremstilling af en række religionsfilosofiske spørgsmål

Allerede i sin tidligste ungdom læste Johannes Sløk både Kierkegaard, Platon og Schopenhauer, og han var nærmest besat af dem alle tre. I sit efterfølgende forfatterskab har han gentagne gange skrevet om både Kierkegaard og Platon, men først i sin høje alderdom er han nået til Schopenhauer. Og i stedet for simpelthen at skrive en bog om Schopenhauer, besluttede han at konfrontere Kierkegaard og Schopenhauer med hinanden.

I "Livets elendighed" skaber Johannes Sløk en dialog mellem de to store filosoffer, der levede samtidigt – Schopenhauer fra 1788 til 1860 og Kierkegaard fra 1813 til 1854. På den måde søger han på egen hånd at finde ud af, hvad de er enige eller uenige om, uden i grunden at ane, om de selv ville sige det, han lader dem sige – en dialog altså, som man kunne forestille sig, at de ville have ført med hinanden, hvis de havde kendt hinanden og dermed havde haft lejlighed til det.

"Livets elendighed" er Johannes Sløks forsøg på – med udgangspunkt i deres personligheder og livsudfoldelse – at finde ligheder og forskelle mellem de to store tænkere. Hvad han ønsker, er at trænge ned til den vision, de hver for sig havde af menneskelivets grundlag og vilkår.

"En af dette århundredes største teologiske personligheder lukker os ind i det, der er al teologis forudsætning og følge: At der skal prædikes! Og det bliver der – med denne bog!"

Sådan skrev biskop Kjeld Holm i forordet til hans nære ven Johannes Sløks bog "Prædikener", som kredser om det evigtgyldige spørgsmål: Hvad er et menneske og hvordan leve som menneske?

En analyse af metafysikken, specielt fra antikken og renæssancen, hvor der skelnes mellem den bastante metafysik, hvor sandheden lader sig udsige entydigt og klart, og den sofistikerede metafysik, hvor verden, livet og mennesket forbliver et mysterium.

I "Det religiøse instinkt" undersøger Johannes Sløk de vigtigste betingelser i menneskenes kår og vilkår, som kan føre til, at religiøse forestillinger opstår. Johannes Sløk enorme viden om teologi og filosofi giver bogen en enestående dybde og alsidighed, der er passende i behandlingen af en så fundamental del af det at være menneske.

"Intet andet enkeltværk er i højere grad end dialogen "Protagoras" velegnet som indføring i Platons tænkning. Den hører til den store gruppe af aporetiske definitionsdialoger, der efter alt at dømme udgør den ældste del af Platons forfatterskab, og i denne gruppe indtager den en central placering."

Således beskriver professor i idehistorie Johannes Sløk Platons dialog "Protagoras" og anbefaler den som udgangspunkt for enhver spirende platoniker. Johannes Sløk giver her en dybdegående og forklarende gennemgang af Platons klassiker.

Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet.

Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Johannes Sløks bøger og foredrag om eksistentialisme i anden halvdel af 1900-tallet var med til at genoplive interessen for denne filosofiske retning i Danmark. I "Eksistentialisme" gør han brug af sin enorme viden som både teolog, idehistoriker og filosof til at redegøre for denne særlige disciplin, der har sin rod i Søren Kierkegaards kristen-eksistentialistiske tanker og fortsættes af Jean Paul Sartre, Albert Camus og Simone de Beauvoir i 1940‘erne. Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Tilværelsen er en gåde! Hvad er mennesket i grunden for noget? Hvad er det til for? Hvad er meningen med det hele?

For at finde et svar og komme ud af forlegenheden, har mennesker til alle tider søgt hjælp i et system af en eller anden art, religiøst, filosofisk, etisk, politisk.

Johannes Sløk har stillet sig den opgave at trække tæppet væk under alle den slags forsøg. I en tid, hvor man er parat til at tro hvad som helst, indskærper han konsekvent vantro. Al menneskelig viden ender i den totale uvidenhed, enhver teori bunder i en uafhjælpelig skepsis, tvivlen lurer på enhver mening eller antagelse. Følgen er, at menneskelivets autentiske vilkår er det tragiske.

Johannes Sløk argumenterer ikke blot omhyggeligt, men tillige med den humor og uforfærdethed, der udspringer af kristendommen, hvis hele indhold er en tragisk livsskæbne – og en myte, der gjorde hele denne tragedie til en guddommelig ordning.

Søren Kierkegaard kan nok siges at være Danmarks største filosof, og professor Johannes Sløk har gennem sit lange virke som teolog, idehistoriker og filosof gjort sig til ekspert i hans filosofi. I "Kierkegaard – humanismens tænker" redegør Johannes Sløk for modsætningen mellem Kierkegaards eksistenstænkning og hans spekulative systemtænkning, og han udpeger lidenskaben som det centrale element, der adskiller Kierkegaards tanker fra al spekulativ filosofi. Johannes Sløk lægger vægt på de mange humanistiske elementer i Kierkegaards filosofi, samt hvordan Kierkegaard placerer sig i forhold til sine forgangsmænd og sin eftertid.

I de sidste par århundreder er religiøse forestillinger blevet stærkt anfægtet. Ud fra videnskabelige og filosofiske begreber om rationalitet er det blevet en udbredt opfattelse, at det religiøse sprog, som det ytrer sig i myter, ritualer, salmer o.l., ikke bare er falsk, men ikke har nogen mening overhovedet.

I denne bog søger professor, dr.theol. Johannes Sløk at påvise, at det forholder sig ganske anderledes. Det religiøse sprog besidder en sandhed af en helt grundlæggende karakter og er den uopgivelige forudsætning for, at vi i det hele taget kan tale rationelt med hinanden. At vi alligevel i vid udstrækning har opgivet denne forudsætning, er grunden til, at vi er endt i en dybt desorienteret kultur og ustandseligt må spørge om, hvad der i grunden er "meningen" med det hele.