Søgeresultater: 14

Ethvert samfund har en spændende og broget historie og i mangt og meget står vi på skuldrene af De Gamle. I De tre vise mænd er det arven fra de store filosoffer, der præsenteres, og Lise Søelund giver et indblik i, hvordan Sokrates, Platon og Aristoteles har banet vejen for de tanker, der stadigvæk er fundamentet i Vesten.

En enkel og gedigen indføring i Thoureaus tanker. En spændende naturfilosof, der har megen fælles tankegods med Rousseau. En kærkommen replik til det moderne menneskes fortravlede og forbrugsorientrede tilværelse.

Syv er et tal, der har været betragtet som et magisk eller helligt tal, og i det gamle Grækenland kunne man da også pege på syv mænd, der efter sigende var særligt vise. I det hele taget har det været mænd, der har repræsenteret visdommen eller filosofien igennem historien, og det må der en kvinde til at rette op på. Bogen om de syv vise kvinder af idéhistoriker og forfatter Lise Søelund er svar på den provokation, og de omtalte kvinder står bestemt ikke i skyggen af vismændene, for de har både tænkt store tanker såvel som kæmpet store kampe for deres køn og medsøstre. De filosofiske kvinder er Diotima af Mantinea, Hypatia af Alexandria, Hildegard af Bingen, Mary Wollstonecraft, Madame de Stäel, Hannah Arendt og Simone Weil, og som det anes, er de fra forskellige lande og historiske epoker, men fælles for dem er deres kærlighed til visdom.

Filosofkongen Marcus Aurelius tænkte og skrev om alt det en leder til alle tider burde være optaget af: menneskerettigheder, social omsorg, fattiges vilkår og social og moralsk ansvarlighed. En lettilgængelig indføring i den bemærkelsesværdige kejser.

Den græske filosof Epikur levede i perioden 341-270 f.Kr, og det meste af sit liv boede han i Athen. Han var ikke en helt almindelig filosof, for han ønskede at demonstrere sin filosofi ved den måde han levede på snarere end ved stive teorier. Han fik snart tilnavnet den filosofiske havemand, fordi hans liv og virke altid foregik i hans have, hvor han holdt skole og drøftede det gode liv med sine studerende. I eftertiden blev den epikuræiske filosofi udlagt som en søgen efter nydelse og velbehag, men faktisk advarede Epikur mod det umådeholdne og anbefalede i stedet at holde sig på den gyldne middelvej mellem for lidt og for meget. Bogen har Epikur som den centrale person, men tidligere og samtidige tænkere samt efterfølgernes refleksioner over epikuræismen inddrages også. Endelig er der den lille ekstragevinst ved bogen, at man tillige kan bruge den som en filosofisk guide til alle de filosoffer, der har befundet sig i Athen samt en berømt apostel ved navn Paulus, så man med bogen i hånden ikke blot bliver filosofisk og teologisk bevandret, men også vil kunne vandre fra det ene fysiske minde om en eller flere filosoffer til det andet. Uddrag af bogen Jeg har dvælet ved mange græske filosoffer og også nogle af de få filosofiske romere, og nu er turen kommet til Epikur eller den filosofiske havemand, som jeg kalder ham. Det gør mig, hver gang jeg har læst om ham, varm om hjertet, når jeg hører om hans filosofiske havekollektiv, hvor der var plads til alle, og et sådan kollektiv må alle med lyst til at tænke og tale ønske sig at være en del af. Derfor er jeg nu i Athen for at formidle tankerne fra den havemand, der gjorde det til sit livs ideal at være filosofisk i samvær med andre. Han ønskede ikke total uafhængighed fra livets glæder, men advarede alligevel mod for stor afhængighed af de samme glæder, så det gjaldt om at finde et liv i al stilfærdighed og tilbagetrukkethed, hvor man kunne være i ro med sine tanker og tillige sine venner. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

På spring med Kierkegaard gør det muligt at få overblik over og indblik i Kierkegaards tænkning. Bogen fungerer som en usædvanlig brugervenlig dåseåbner til den store tænkers forfatterskab.

Immanuel Kant levede i den daværende tyske by Königsberg (i dag Kaliningrad) i perioden 1724-1804 og er mest kendt for sin almengyldige regel om, hvordan vi skal behandle hinanden. På den måde grundlægger han en moralfilosofi, som vi stadig kan lære af, men han var ikke mindre toneangivende på det erkendelsesteoretiske felt. Han bekendtgør, at det ikke er erkendelsen, der retter sig efter objekterne, men objekterne, der retter sig efter erkendelsen, hvorfor vi mennesker både anvender sanser og forstand, når vi erkender. Det er Kant, der er bogens centrale person, men naturligvis er der tilbageblik og udblik også på andre filosoffer og filosofiske retninger. Endelig kan bogen bruges som en guidebog til Kantlokaliteter i Kaliningrad og omegn, og det er den første af slagsen, da huset, hvor Kant gjorde tjeneste som huslærer, først for nylig er gjort til museum. Det er biografi, filosofi og geografi spundet sammen om Kant og hans værker. Uddrag af bogen Det handler i henhold til Kant altså om at komme ud af umyndigheden, og den bevægelse fra det umyndige til det myndige er den afgørende vending. Det er spørgsmål om at bruge sin forstand, hvilket kræver en vis portion mod. Kants kritik her fokuserer på den umyndighed, som vi alle let kan falde ind i, og her handler det ikke om tilegnelse af en paratviden eller udenadslære, men om en aktiv tænkning og brug af det tillærte til at blive selvstændig og kreativ, så der kan iagttages en myndighed og et mod til at virke for sit samfund. Ethvert individ i samfundet har pligt til at udføre en funktion, som baserer sig på gennemtænkte handlinger og fornuftige beslutninger, og her gælder det om at demonstrere en fordomsfri tilgang til fællesskabets sammenhæng og ethvert menneskes berettigede plads i samfundet. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.