Søgeresultater: 10

Denne bog handler om meningen med tilværelsen. Den handler om, hvad der sker med mennesket, med samfundet, når vi taber meningen af syne. Hvad der sker, når vi ikke kan kende forskel på småtingsafdelingen og sammenhængskraften.

Journalist Kjeld Koplev var fra 1994 og tolv år frem vært på P1-radioprogrammet "Koplevs krydsfelt", hvor han inviterede kendte gæster, der havde en historie at fortælle, i studiet. Bogen af samme navn indeholder radiointerviews fra programmets fem første år, og du kan således dykke ned i Koplevs spændende samtaler med blandt andet Merethe Stagetorn, Bettina Heltberg, Anders Bodelsen og mange andre. Kjeld Koplev (f. 1939) er en dansk forfatter og journalist. Han har skrevet fire voksenromaner samt et hav af børne- og ungdomsbøger, hvoraf flere er skrevet sammen med hans kone, Marianne Koester. Han har i mange år arbejdet som journalist på Danmarks Radio, hvor han blandt andet har lavet programmer om film, teater, musik og bøger.

"Skønt den nyere tids store kampe imellem de forskellige religiøse, sociale og politiske retninger også angår etiske spørgsmål, tør man dog påstå, at der hvad etikkens indhold, selve pligtloven angår, hersker langt større ensartethed og overensstemmelse, end modstanderne i stridens hede er sig bevidste. På samme kulturtrin ville ifølge tingenes gang de almindelige grundsætninger og regler for den menneskelige handlen være de samme for alle. En fælles grund af humanitet udgør den arena, hvor kampen føres."

Harald Høffding gennemgår filosofihistorien for at undersøge, hvad grundlaget for den humane etik og diskussionen om denne er. Bogen belyser både de psykologiske, sociale og filosofiske aspekter for at komme helt i dybden med det i enhver tid relevante emne. Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Nogle husdyr elsker vi til døde, andre elsker vi at sætte til livs. Men hvilke er ikke til at få hold på. For i Ghana spiser de katte, mens bare tanken får danskere til at miste appetitten. Næh, bacon, chicken wings og T-bonesteaks, ved vi, hvad er. Vi glemmer bare ofte de grise, kyllinger og køer, der lægger krop til. Dem tror vi stadig, at vi har hånd- og halsret over. Heldigvis tør Inger Anneberg, antropolog ved Aarhus Universitet, tage tyren ved hornene og muge ud i vores værste brølere: Alle husdyr har ret til et godt liv, uanset om de ender på bordet eller sidder ved det.

Det hører til tilværelsens hovedsynder at betragte sit medmenneske som en ting. Med afsæt i bl.a. etikken udfolder Ole Hartling hvorfor.

Korshærspræst Bjarne Lenau Henriksen har betydet alverden for en del af de mennesker, som de færreste værdiger et blik, når man skal vælge sin næste. Sit kontor har han bl.a. haft på Café Den Kolde Røv og i Horserød Fængsel.

Filosof Jacob Birkler udfolder Livets mening fra A til Å, når han med alfabetet som kustode fører os rundt i sprog, hverdag og danskhed i aforismens greb.

Titlen kunne indikere, at forfatteren kommer frem til et svar. En løsning. En konklusion. Det svar, man nemlig drømmer om at få, hver gang man erhverver sig en bog om Teodicéproblemet. Det gør han på ingen måde.

Opdragelse har i mange år været et fy-ord og etik har noget fjernt over sig, velegnet til endeløse debatter i Deadline. Fraværet af en overordnet etik i samfundet, ses at hænge sammen med et fravær af bevidsthed om de traditioner, som det danske samfund baserer sig på. Hvilket ses alle steder, ikke kun på husmurene og i skolernes pædagogiske og faglige problemer.
Tilbage i 1950’erne, i Brita Lønstrups barndom, blev traditioner blandt andet formidlet gennem fortællinger, i havregrynspakkernes billedserier, gennem Statens Filmcentral, Skolescenen, folkebiblioteker, skolens undervisning og gennem opdragelsen derhjemme.
I dag er billedet et andet. Forfald, ovenikøbet et forfald, der også skyldes en kulturel dekonstruktion. Men midt i forfaldet spores overalt i samfundet en voksende vilje og en forunderlig beredvillighed til et opgør og til at genindsætte en række af de værdier, som stadig var levende for en generation eller to siden.
Brita Lønstrup præsenterer et par snese fortællinger fra forskellige verdener - både antikke og mere moderne - og med stor vægt på den kristne tradition. Fortællingerne, og den etik de formidler, er samlet under 15 kapiteloverskrifter og rummer blandt andet en række af dødssynderne og kardinaldyderne. Opbyggelige historier der uanset oprindelse handler om menneskelige grundvilkår på godt og ondt. På den måde reetablerer Brita Lønstrup med usynlige tråde, hvorledes et demokratisk samfund som det danske hænger sammen på de indre linjer. Brita Lønstrup er født i 1946 i Skagen, uddannet ved Aarhus Universitet i russisk og sprogvidenskab, og har arbejdet sammesteds i en længere årrække. Senere var hun virksom i mange år inden for folkeoplysning, herunder aktiv som pædagogisk konsulent i de baltiske lande og Rusland. Hun har i den forbindelse udgivet tre bøger om voksenpædagogik, den første på lettisk, litauisk og russisk, de senere på estisk og lettisk. Hun har i øvrigt været virksom som freelance pædagogisk konsulent og har udgivet to bøger om «dansk med følelse» og en erindringsbog om «den sorte skole».rnBrita Lønstrup bor i Aarhus.

Suzanne Brøgger, Anders Fog Jensen, Peter Lodberg, Ulrik Houlind Rasmussen, Per Øhrgaard, Henrik Jensen og Helle Skaarup udfolder hver en dyd og Martin Herbst samler op og svøber bidragene i dannelsens fordring.