Søgeresultater: 8

Det gælder ikke blot om at finde grunde for den holdning, man allerede har. Det gælder om at nå sandheden, mener Kai Sørlander. Den sandhed, som vore rationelle begrundelser kan bære. I sine forsøg på at finde svarene og sandheden foretager han deduktive nærlæsninger af Biblen og Koranen, af Jesu og Muhammeds ord og handlinger og sammenstiller disse med fortolkninger og ’brugen’ af de religiøse skrifter, som den kommer til udtryk i aktuelle problemstillinger, levemåder og argumentationer, der rejser politisk diskussion i Danmark i disse år.

Det muslimske tørklæde har de seneste år bragt sindene i kog i store dele af Europa. Ikke mindst i Danmark, hvor 'tørklædestriden' udfolder sig med stærke udtalelser om tilslørede kvinder i det offentlige rum. "Tørklædet som tegn" sætter tilsløring i et historisk og internationalt perspektiv og belyser tørklædets betydning som kulturel markering ud fra en antropologisk, en teologisk og en etnografisk synsvinkel. I bogen vises det bl.a., at beskrivelsen af tørklædet som udansk og kvindeundertrykkende føjer sig ind i en lang tradition for at udgrænse det fremmede med henblik på at konstruere et billede af os selv. Desuden stilles der skarpt på den kristne kulturs egne kønsspecifikke normer for tildækning af kroppen: blandt andet har sløret også i dansk sammenhæng fungeret som tegn på ærbarhed og været en positiv identitetsmarkør. Er muslimske kvinders tørklæder da en udfordring af demokratiske værdier, af ideen om kønnenes ligeberettigelse og individets selvbestemmelse? Disse spørgsmål sættes i relief gennem analyser af mediedebatten i lande, der repræsenterer andre modeller for samspillet mellem det religiøse og det politiske liv: Tyskland, Frankrig og Tyrkiet. "Tørklædet som tegn" giver således læseren gode forudsætninger for at forholde sig kritisk til debatten om sameksistens eller konflikt mellem kulturer i den nye globale virkelighed.

“Islam er så ond, at man kan sige alt det onde om den, som man kan finde på.” Dét var kristnes holdning til islam og til profeten Muhammad i middelalderen, og islam blev skildret som voldelig, videnskabsfjendsk, djævelsk, latterlig og sexfikseret. Hvorfor?

Islam – min hjertesag er Aminah Tønnsens personlige beretning om mødet med islam og livet som muslim. Vi følger hende fra opvæksten i en dansksindet lærerfamilie i Flensborg til årene i 1970’erne, hvor hun stifter familie i Marokko. Da hun efter mødet med den islamiske kultur beslutter at blive muslim, engagerer hun sig i projekter i ind- og udland, der arbejder for religionsdialog og antidiskrimination. Allerede i sin første tid som muslim blev Aminah Tønnsen opmærksom på, hvorledes den kønsligeværdighed, som Koranen taler for, er blevet påvirket af patriarkalsk tankegods i Mellemøsten i en sådan grad, at islam oftest fremstår som en kvindeundertrykkende religion. Også Koranens åbne og rummelige verdens- og menneskesyn har måttet vige pladsen for snæversyn og fordømmelse af det anderledes. Derfor ønsker hun at vise, at islam er blevet misrepræsenteret. Med udgangspunkt i sine egne oplevelser og gennem en nyfortolkning af Koranen og hadith-litteraturen, giver hun således et bud en anderledes forståelse af islam. Her lægger hun vægt på, at individet har ansvar for selv at træffe sine valg i forhold til tro og handling, og at man på den måde kan bruge islam som led i sin personlige udvikling.

To undersøgende journalister - Kim Hundevadt og John Hansen har sat fokus på Danmarks største udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig. De har som journalister på Morgenavisen Jyllands-Posten oplevet det dramatiske forløb indefra - og de fortæller for første gang historien om, hvad der egentlig skete - og hvorfor. De to forfattere kaster lys over nye politiske skel og overraskende alliancer som følge af sagen - og sætter hele debatten i et nuanceret perspektiv. Og giver samtidig et bud på, hvordan vi kommer videre.

Som 16-årig blev flygtningedrengen Ahmed Akkari hvervet af det islamistiske miljø omkring moskeen i Danmarksgade i Aalborg. Få år senere var han blevet en toneangivende imam, der prædikede i moskeer overalt i Danmark. Og i 2006 blev han talsmand for den gruppe af muslimske foreninger, der ydede et afgørende bidrag til optrapningen af Muhammedkrisen. Med afsæt i en dramatisk og bevægende personlig historie portrætterer Ahmed Akkari i denne bog en islamistisk undergrund i Danmark, hvorfra der rustes til kamp mod danskerne og deres værdier. Han fortæller om imamer, der som selvbestaltede shariadommere hersker i ghettoerne. Og han afslører, hvordan muslimske foreninger under dække af folkeoplysning hæver kommunale støttekroner til islamistisk indoktrinering af børn og unge.

Iranske Massoud kom til verden i en sammenbragt, muslimsk familie med en fanatisk far og en frisindet mor. Da idyllen gik i stykker, blev den lille dreng kastebold mellem sine forældre. Senere steg han til tops i koranskolen – lige indtil mullaherne satte jagten ind på særligt religiøse drenge, der var klar til at dø for Allah. Som 15-årig flygtede Massoud, med brækket ben og på hesteryg, over de kurdiske bjerge. Væk fra krigen mod Irak og en ”karriere” som kanonføde. Væk fra koranskolen og den religiøse tvang. Dengang vidste han intet om den nedladenhed, det lille land langt mod nord skulle møde ham med. Om det danske uddannelsessystems usynlige diskrimination. Eller om udfordringerne ved at blive integreret i Danmark. Og han vidste slet intet om den Gud, der en dag fik ham til at gøre op med Allah. Massoud Fouroozandeh (f. 1970) er foredragsholder og præst i Church of Love. Daniel Øhrstrøm (f. 1979) er forfatter og journalist. "Den forbudte frelse" er fortalt til ham.

Med Morgenavisen Jyllands-Postens offentliggørelse af Muhammed-tegningerne i 2005 blev Danmark centrum for en global strid om ytringsfrihed. Flemming Rose forsvarede de 12 tegninger, mens verden stod i brand, og han blev hurtigt en central aktør i debatten om ytringsfrihedens grænser i det 21. århundrede.