Søgeresultater: 29

Hvad var det med ham Kierkegaard? Hvem Søren var han? Og hvordan kan det være, at verden stadig er optaget af en mand, der blev født for 200 år siden og brugte hele sit liv på at tænke og skrive?

Er det fordi, han skrev om livet, som om det er læserens – eller dit – liv, det handler om? Eller er det fordi, han levede de tanker ud, han skrev om? For det gjorde Kierkegaard. Han rasede og elskede og hadede og kæmpede, så han var ved at gå ud af sit gode skin – og altid med pennen på papiret, så det nærmest slog gnister.

Hvem Søren var Kierkegaard? er historien om Danmarks mest berømte tænker.

Opdragelse har i mange år været et fy-ord og etik har noget fjernt over sig, velegnet til endeløse debatter i Deadline. Fraværet af en overordnet etik i samfundet, ses at hænge sammen med et fravær af bevidsthed om de traditioner, som det danske samfund baserer sig på. Hvilket ses alle steder, ikke kun på husmurene og i skolernes pædagogiske og faglige problemer.
Tilbage i 1950’erne, i Brita Lønstrups barndom, blev traditioner blandt andet formidlet gennem fortællinger, i havregrynspakkernes billedserier, gennem Statens Filmcentral, Skolescenen, folkebiblioteker, skolens undervisning og gennem opdragelsen derhjemme.
I dag er billedet et andet. Forfald, ovenikøbet et forfald, der også skyldes en kulturel dekonstruktion. Men midt i forfaldet spores overalt i samfundet en voksende vilje og en forunderlig beredvillighed til et opgør og til at genindsætte en række af de værdier, som stadig var levende for en generation eller to siden.
Brita Lønstrup præsenterer et par snese fortællinger fra forskellige verdener - både antikke og mere moderne - og med stor vægt på den kristne tradition. Fortællingerne, og den etik de formidler, er samlet under 15 kapiteloverskrifter og rummer blandt andet en række af dødssynderne og kardinaldyderne. Opbyggelige historier der uanset oprindelse handler om menneskelige grundvilkår på godt og ondt. På den måde reetablerer Brita Lønstrup med usynlige tråde, hvorledes et demokratisk samfund som det danske hænger sammen på de indre linjer. Brita Lønstrup er født i 1946 i Skagen, uddannet ved Aarhus Universitet i russisk og sprogvidenskab, og har arbejdet sammesteds i en længere årrække. Senere var hun virksom i mange år inden for folkeoplysning, herunder aktiv som pædagogisk konsulent i de baltiske lande og Rusland. Hun har i den forbindelse udgivet tre bøger om voksenpædagogik, den første på lettisk, litauisk og russisk, de senere på estisk og lettisk. Hun har i øvrigt været virksom som freelance pædagogisk konsulent og har udgivet to bøger om «dansk med følelse» og en erindringsbog om «den sorte skole».rnBrita Lønstrup bor i Aarhus.

Den danske filosofi havde sin storhedstid i det 19. århundrede, hvor man forsøgte at gøre op med oplysningstidens idealer, samtidig med at nye kom til. Vi ser naturfilosofien, idealismen samt striden om tro og viden i fuld flor i dette århundrede, hvor blandt andre Hegel og Søren Kierkegaard satte dagsordenen. Danske filosoffer og tænkere som A.S. Ørsted, F.C. Sibbern, Johan Ludvig Heiberg og Rasmus Nielsen bliver fremhævet for deres alsidige og vidt omspændende teorier og kritikker.

Under besættelsen forsøgte man fra officiel side at lade så meget som muligt fortsætte som før d. 9. april for ikke at vække utilfredshed og vrede hos folket. Også præsterne forventedes at prædike de samme budskaber som i frihedstid, selvom vilkårene for hvert eneste menighedsbarn var forandret.

Inden for kirkens tykke mure blev der diskuteret, hvordan man bedst greb situationen an. Skulle man i prædikener, på møder og i artikler forholde sig til den nye virkelighed, eller skulle man lade, som om intet var hændt? Erik Thostrup Jacobsen undersøger de forskellige holdninger og konflikter i den danske folkekirke under de fem forbandede år. Erik Thostrup Jacobsen er dansk forfatter og historiker. Han har blandt andet udgivet bøger om Danmarks position under anden verdenskrig og den kolde krig.

Den danske filosofi blomstrede for alvor op, i 1700-tallet, som med rette kan kaldes filosofiens århundrede. I tredje bind af Carl Henrik Kochs serie om den danske filosofis historie vendes blikket mod oplysningstiden. Store og små danske aktører som Andreas Lundhoff, Anders Sandøe Ørsted og Laurids Smith bliver sat over for Immanuel Kants banebrydende teorier, og der bliver dykket ned i den aristoteliske skolefilosofi såvel som wolffianismen.

Johannes Sløk gør i denne bog på en forståelig og pædagogisk veltilrettelagt måde rede for, hvad der var anliggendet og tankeudviklingen bag Kierkegaards livsværk.
Bogen er en uundværlig nøgle for alle, der ønsker at stifte bekendtskab med Danmarks mest geniale og berømte tænker.

Johannes Sløk, 1916-2001, professor, dr. theol, dansk idehistoriker, forfatter til mere end 60 bøger inden for teologi, filosofi og idehistorie, og medforfatter til standardværket "De europæiske ideers historie".

"Den bedste og lettest tilgængelige indføring til Kierkegaards univers, der nogensinde er skrevet på dansk".
- Niels Jørgen Cappelørn, direktør,
Søren Kierkegaard Forskningscenteret

"... et lysende eksempel på formidling, der forener personlig lidenskab med overlegen indsigt i stoffet."
- Berlingske

Efter at reformationen havde fejet op efter middelalderens mere udvendige former for kristendom og gjort gudsforholdet til et individuelt anliggende, forsvandt mange af troens synlige markører ud af kirke og samfund, blandt andet helgenerne.



Erling Agergaards skildring af helgenvæsenets betydning i Danmark er en original vinkling på et stykke dansk middelalderhistorie. Det er kun et fåtal af de danske helgener, der beskrives i bogen, som har opnået at blive saligkårede, og paveligt kanoniseret. Den største gruppe danske helgener er de såkaldte lokale helgener eller sognehelgener.



Emnet er imidlertid ikke kun historisk. Det har både nutidige og dynamiske facetter. Helgenkåringer finder stadigvæk sted, ligesom der også i dag er mennesker der oplever, at helgener taler til dem på et spirituelt plan. Men det taler vi ikke om – i Danmark. Erling Agergaard (f.1951) er forfatter og højskoleleder. Han har undervist i dansk, historie og religion samt udgivet en række bøger om kirkehistoriske og ikonografiske emner.

Danmarkshistorien er fyldt med mord og forbrydelser, der er så grusomme, at man spørger sig selv, om der virkelig findes rendyrket ondskab. Med udgangspunkt i Ondskab som begreb fortæller Frederik Strand om nogle af de mest bestialske forbrydelser, heriblandt historien om plejemoderen, der dræbte 16 små børn, som var betroet til hendes varetægt. Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".

Det bliver en kamp mellem nogle vanvittige fanatikere og udvalgte af byens andre borgere, da kristne i Åby vil have smidt præstens ulovlige hustru og datter ud af byen. Men ung kærlighed bekæmpes ikke så let. Ved hjælp fra landsbyens hedning, en kirkebrand og biskoppens købmandssind slår præsten og hans familie tilbage imod fanatikerne.

Ole E. Christiansens historiske bogserie "Historien om et sted" er en serie bestående af 10 bind. Hvert af seriens bind dykker ned i en spændende historisk periode og fortæller en historie fra netop denne tid. Serien kommer blandt andet omkring jernalderen, pesten, industrialiseringen og anden verdenskrig. Den danske forfatter Ole E. Christiansen (f. 1935) er uddannet lærer og har arbejdet som både lærer og skolebibliotekar. I 1964 udgav han sin første faglitterære bog under titlen "Rummet og stjernerne" om astronomi for børn, og i 1976 fik Christiansen sin romandebut med bogen "Slaven Ajan", som han selv illustrerede. I 1979 modtog han Danmarks Skolebibliotekarforenings børnebogspris, og netop børnebøgerne har igennem hele Christiansens forfatterskab været i centrum. Det er blandt andet kommet til udtryk med bøgerne "Skjolds mærkelige rejse" (1998) og den todelte serie "Heksen fra Orini" (1984).

En illustreret fagbog om helgendyrkelse i dansk kirkeudsmykning i middelalderen. Om hvad de forskellige helgener stod for og hvordan man kan kende dem fra hinanden på afbildinger, og om deres betydning for kirkegængere i middelalderen. Bendt Gammeltoft-Hansen (1932-2008) var opfostret i et kirkeligt miljø som søn af en sognepræst, og han blev ved det kirkelige resten af livet. Både som komponist, organist og kantor i forskellige kirker, men også som en berømt dansk klokkenist. Han skrev tolv bøger af både skøn- og faglitterær art, og et tilbagevendende tema i de historisk orienterede værker var klokkespillet i dets mange varianter fra middelalderen og frem. Det gælder, hvad enten vi taler hans fagbøger, romaner eller mange artikler i tidens løb.

Carl Henrik Koch har skrevet flere bøger om Søren Kierkegaards banebrydende filosofi, men i denne bog tager han et skridt tilbage i tiden og ser på den mand, hvis filosofi havde en afgørende indflydelse på Kierkegaards religiøse tankegang. Adolph Peter Adler var både filosof og præst, men er langt mindre kendt end sin arvtager. Kierkegaard så ham imidlertid som så vigtig en tænker, at han i 1846-1847 skrev Bogen om Adler. Selvom bogen først blev udgivet efter forfatterens død, så han den selv som et skæringspunkt i hans eget forfatterskab.

Litteraturforsker F.J. Billeskov Jansens introduktion til Søren Kierkegaard, hvor analyse og tekstudgivelse går hånd i hånd og tilsammen skaber en tekstkritisk og original formidling af den store filosofs liv og tanker. F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.