Søgeresultater: 6

I femte og sidste del af serien om den danske filosofis historie ser Carl Henrik Koch nærmere på de syv årtier fra 1880 til 1950, der bliver kaldt positivismens tidsalder. I denne periode var positivismen ganske rigtigt den dominerende strømning i dansk såvel som europæisk filosofi, men forfatteren finder også plads til andre grene af filosofien, der skød frem i løbet af de syv årtier. Filosoffer, videnskabsmænd og andre tænkere som Harald Høffding, Niels Bohr, Alf Ross og Frederik Vinding Kruse bliver undersøgt i forhold til hinanden, deres europæiske samtid og deres forgangsmænd.

Den danske filosofi havde sin storhedstid i det 19. århundrede, hvor man forsøgte at gøre op med oplysningstidens idealer, samtidig med at nye kom til. Vi ser naturfilosofien, idealismen samt striden om tro og viden i fuld flor i dette århundrede, hvor blandt andre Hegel og Søren Kierkegaard satte dagsordenen. Danske filosoffer og tænkere som A.S. Ørsted, F.C. Sibbern, Johan Ludvig Heiberg og Rasmus Nielsen bliver fremhævet for deres alsidige og vidt omspændende teorier og kritikker.

Den danske filosofi blomstrede for alvor op, i 1700-tallet, som med rette kan kaldes filosofiens århundrede. I tredje bind af Carl Henrik Kochs serie om den danske filosofis historie vendes blikket mod oplysningstiden. Store og små danske aktører som Andreas Lundhoff, Anders Sandøe Ørsted og Laurids Smith bliver sat over for Immanuel Kants banebrydende teorier, og der bliver dykket ned i den aristoteliske skolefilosofi såvel som wolffianismen.

Carl Henrik Koch har i denne bog samlet en række af sine artikler om fremtrædende danske filosoffer. Med start ved Holberg i 1700-tallet arbejder Koch sig op gennem den danske filosofihistorie og strejfer blandt andre Eilchov, Sibbern, A.P. Adler, Brøchner og naturligvis mastodonterne Søren Kierkegaard og Georg Brandes. Bogen giver en hurtig, men spændende indførsel i en vigtig del af den danske kulturhistorie, som gennem de sidste 250 år har haft stor indflydelse både herhjemme og i udlandet.

"Forholdet til Gud kan aldrig træde i stedet for eller erstatte forholdet til ‘verden‘, thi det er slet ikke i den forstand af ordet noget forhold, men et forholds forudsætning og dermed gylddiggørelse."



I "Da Kierkegaard tav" undersøger Johannes Sløk Søren Kierkegaards eksistentialisme i forhold til Gud og verden og de grundlæggende problemer, der opstår mellem det kristne livssyn og det at være menneske.

Kierkegaard er en indføring i Søren Kierkegaards forfatterskab.

Med udgangspunkt i Søren Kierkegaards grundproblem, at kristendommen er liv og ikke viden, og at det derfor er paradoksalt at skrive om at blive kristen i stedet for at leve kristendommen, gennemgår lektor og adjungeret professor Ettore Rocca de centrale begreber i Kierkegaards forfatterskab. Herunder bl.a. det æstetiske, friheden, angsten, troen, kærligheden og fortvivlelsen.

Bogen følger Kierkegaard fra hans litterære debut til hans sidste kamp mod den institutionelle kristendom. Den giver et indblik i Kierkegaards forhold til den kulturelle samtid og til traditionens centrale skikkelser som Sokrates, Luther og Hegel. Desuden fortæller Rocca om Kierkegaards vigtigste livsrelationer, nemlig faderen, Regine og biskop Mynster, men bestræber sig samtidig på at afmytologisere deres betydning for forfatterskabet.

Ud fra Kierkegaards begrebsunivers behandler bogen en række spørgsmål om individualitet, frihed og religion, som er ligeså relevante i dag som på Kierkegaards tid.