Søgeresultater: 5

Hvad var det med ham Kierkegaard? Hvem Søren var han? Og hvordan kan det være, at verden stadig er optaget af en mand, der blev født for 200 år siden og brugte hele sit liv på at tænke og skrive?

Er det fordi, han skrev om livet, som om det er læserens – eller dit – liv, det handler om? Eller er det fordi, han levede de tanker ud, han skrev om? For det gjorde Kierkegaard. Han rasede og elskede og hadede og kæmpede, så han var ved at gå ud af sit gode skin – og altid med pennen på papiret, så det nærmest slog gnister.

Hvem Søren var Kierkegaard? er historien om Danmarks mest berømte tænker.

Opdragelse har i mange år været et fy-ord og etik har noget fjernt over sig, velegnet til endeløse debatter i Deadline. Fraværet af en overordnet etik i samfundet, ses at hænge sammen med et fravær af bevidsthed om de traditioner, som det danske samfund baserer sig på. Hvilket ses alle steder, ikke kun på husmurene og i skolernes pædagogiske og faglige problemer.
Tilbage i 1950’erne, i Brita Lønstrups barndom, blev traditioner blandt andet formidlet gennem fortællinger, i havregrynspakkernes billedserier, gennem Statens Filmcentral, Skolescenen, folkebiblioteker, skolens undervisning og gennem opdragelsen derhjemme.
I dag er billedet et andet. Forfald, ovenikøbet et forfald, der også skyldes en kulturel dekonstruktion. Men midt i forfaldet spores overalt i samfundet en voksende vilje og en forunderlig beredvillighed til et opgør og til at genindsætte en række af de værdier, som stadig var levende for en generation eller to siden.
Brita Lønstrup præsenterer et par snese fortællinger fra forskellige verdener - både antikke og mere moderne - og med stor vægt på den kristne tradition. Fortællingerne, og den etik de formidler, er samlet under 15 kapiteloverskrifter og rummer blandt andet en række af dødssynderne og kardinaldyderne. Opbyggelige historier der uanset oprindelse handler om menneskelige grundvilkår på godt og ondt. På den måde reetablerer Brita Lønstrup med usynlige tråde, hvorledes et demokratisk samfund som det danske hænger sammen på de indre linjer. Brita Lønstrup er født i 1946 i Skagen, uddannet ved Aarhus Universitet i russisk og sprogvidenskab, og har arbejdet sammesteds i en længere årrække. Senere var hun virksom i mange år inden for folkeoplysning, herunder aktiv som pædagogisk konsulent i de baltiske lande og Rusland. Hun har i den forbindelse udgivet tre bøger om voksenpædagogik, den første på lettisk, litauisk og russisk, de senere på estisk og lettisk. Hun har i øvrigt været virksom som freelance pædagogisk konsulent og har udgivet to bøger om «dansk med følelse» og en erindringsbog om «den sorte skole».rnBrita Lønstrup bor i Aarhus.

Det bliver en kamp mellem nogle vanvittige fanatikere og udvalgte af byens andre borgere, da kristne i Åby vil have smidt præstens ulovlige hustru og datter ud af byen. Men ung kærlighed bekæmpes ikke så let. Ved hjælp fra landsbyens hedning, en kirkebrand og biskoppens købmandssind slår præsten og hans familie tilbage imod fanatikerne.

Ole E. Christiansens historiske bogserie "Historien om et sted" er en serie bestående af 10 bind. Hvert af seriens bind dykker ned i en spændende historisk periode og fortæller en historie fra netop denne tid. Serien kommer blandt andet omkring jernalderen, pesten, industrialiseringen og anden verdenskrig. Den danske forfatter Ole E. Christiansen (f. 1935) er uddannet lærer og har arbejdet som både lærer og skolebibliotekar. I 1964 udgav han sin første faglitterære bog under titlen "Rummet og stjernerne" om astronomi for børn, og i 1976 fik Christiansen sin romandebut med bogen "Slaven Ajan", som han selv illustrerede. I 1979 modtog han Danmarks Skolebibliotekarforenings børnebogspris, og netop børnebøgerne har igennem hele Christiansens forfatterskab været i centrum. Det er blandt andet kommet til udtryk med bøgerne "Skjolds mærkelige rejse" (1998) og den todelte serie "Heksen fra Orini" (1984).

En illustreret fagbog om helgendyrkelse i dansk kirkeudsmykning i middelalderen. Om hvad de forskellige helgener stod for og hvordan man kan kende dem fra hinanden på afbildinger, og om deres betydning for kirkegængere i middelalderen. Bendt Gammeltoft-Hansen (1932-2008) var opfostret i et kirkeligt miljø som søn af en sognepræst, og han blev ved det kirkelige resten af livet. Både som komponist, organist og kantor i forskellige kirker, men også som en berømt dansk klokkenist. Han skrev tolv bøger af både skøn- og faglitterær art, og et tilbagevendende tema i de historisk orienterede værker var klokkespillet i dets mange varianter fra middelalderen og frem. Det gælder, hvad enten vi taler hans fagbøger, romaner eller mange artikler i tidens løb.

Carl Henrik Koch har skrevet flere bøger om Søren Kierkegaards banebrydende filosofi, men i denne bog tager han et skridt tilbage i tiden og ser på den mand, hvis filosofi havde en afgørende indflydelse på Kierkegaards religiøse tankegang. Adolph Peter Adler var både filosof og præst, men er langt mindre kendt end sin arvtager. Kierkegaard så ham imidlertid som så vigtig en tænker, at han i 1846-1847 skrev Bogen om Adler. Selvom bogen først blev udgivet efter forfatterens død, så han den selv som et skæringspunkt i hans eget forfatterskab.