Søgeresultater: 3

Jeg tænker, derfor er jeg. Det påstod en fransk filosof for et par hundrede år siden. Han tog fejl. Vi er ikke, fordi vi tænker. Men fordi vi vil. Viljen ligger til grund for alt. Til gengæld er det en illusion, at vi mennesker skulle være udstyret med en fri en af slagsen. Det er viljen, der jager os rundt i manegen, evig og altid mod nye mål. Uden den havde Lance Armstrong aldrig vundet syv Tour de France-sejre, og Søren R. Fauth, næsten lige så viljestærk professor i tysk ved Aarhus Universitet, havde nok aldrig taget sig sammen til at skrive bogen her om vilje.

Hans tænkning er ouverturen til det moderne verdensbillede, hans erkendelsesteori peger langt udover sin samtid, hans etiske overvejelser er dybt originale, og hans betydning for det 19. og 20. århundredes musik, litteratur, billedkunst og kultur kan næppe overvurderes. Kafka, Wagner, Beckett, Proust, Tolstoy, Mann, Borges, Strindberg — alle var de dybt præget af Schopenhauer.

Verden som vilje og forestilling er Schopenhauers hovedværk. Værkets grundlæggende idé er, at der bag forestillingernes fænomener ligger en vilje. Det er viljen, der frembringer fænomenerne for vores øjne, men det betyder også, at verden er i konflikt, fordi de forskellige viljer nødvendigvis vil støde sammen.

Verden som vilje og forestilling har været til inspiration for blandt andre Nietzsche, Freud, Tolstoj og Thomas Mann.