Søgeresultater: 11

I bogen viser Ehrman hvordan kristendommen, blev den officielle religion i Rom og kom til at stå for konverteringen af omkring 30 millioner mennesker på bare fire århundreder.

I bogen vises det hvorledes teologer i Danmark – som ikke direkte var truet af tyrkerne – også lod sig gribe af tyrkerfrygten.

HERREDØMMET fortæller den dramatiske og vidtrækkende historie om, hvordan kristendommen – i fortsat kamp og dialog med filosofiske strømninger og konkurrerende trosretninger – blev grundkilden til de vestlige samfund, vores tænkemåde og værdier.

DEN KIRKELIGE GENFORENING I 1920 fortæller en vigtig integrationshistorie, hvor kirken og dens præster spillede en afgørende rolle for det nye samliv mellem Danmark og Tyskland i mellemkrigsårene.

Kirkehistorikeren Carsten Bach-Nielsen har et særligt blik for denne sete kirke – et blik, han har udviklet gennem snart 40 år. I Den sete kirke hylder 20 forskere og en enkelt kunstner Bach-Nielsens bidrag til den kirkehistoriske forskning. Gennem undersøgelser af emner så forskellige som fladskærme i kirker, 1700-tallets opfattelse af reformationen, dåbsritualet, altertavler, et bispeportræt i Ribe viser bogen kirkehistorien i hele sin bredde. De enkelte bidrag giver også et indblik i, hvordan kirken ikke kun er et teologisk begreb, men et historisk, håndgribeligt fænomen, der giver sig til kende, synliggør sig, og ja, bliver set af den, der vil åbne sine øjne for det.

Historien om den glemte kirkehistorie udrulles i bogens ti kapitler af en af fagets udøvere.

Tre forfattere sætter reformationsjubilæet i 2017 i perspektiv.

"I Danmark møder man overalt hilsener fra en fjern fortid – iøjnefaldende, fordi de ligger højt og meget synligt i terrænet. De er så mange, at de nærmest er blevet en del af vores landskab og virker så hjemlige, at vi straks forstår, vi er i Danmark. Der er to slags af dem. Den ene er de høje, oldtidsfolket byggede gennem 5000 år. Den anden er de landsbykirker, der næsten alle blev bygget for små 1000 år siden."

Mads Lidegaard beskriver danskernes overgang fra den hedenske tro til kristendommen, der måske skete mere glidende, end man senere har forsøgt at få det til at se ud. I bogen diskuteres, hvornår kristningen i virkeligheden fandt sted, og hvor længe kristendommen og hedenskaben eksisterede side om side i Danmark. Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Efter at reformationen havde fejet op efter middelalderens mere udvendige former for kristendom og gjort gudsforholdet til et individuelt anliggende, forsvandt mange af troens synlige markører ud af kirke og samfund, blandt andet helgenerne.



Erling Agergaards skildring af helgenvæsenets betydning i Danmark er en original vinkling på et stykke dansk middelalderhistorie. Det er kun et fåtal af de danske helgener, der beskrives i bogen, som har opnået at blive saligkårede, og paveligt kanoniseret. Den største gruppe danske helgener er de såkaldte lokale helgener eller sognehelgener.



Emnet er imidlertid ikke kun historisk. Det har både nutidige og dynamiske facetter. Helgenkåringer finder stadigvæk sted, ligesom der også i dag er mennesker der oplever, at helgener taler til dem på et spirituelt plan. Men det taler vi ikke om – i Danmark. Erling Agergaard (f.1951) er forfatter og højskoleleder. Han har undervist i dansk, historie og religion samt udgivet en række bøger om kirkehistoriske og ikonografiske emner.

I bogen fortæller Peder Palladius, Sjællands første lutherske biskop, hvorledes han i l540'erne rejste rundt i de sjællandske landsogne for at fortælle folket om den nye evangelisk-lutherske tro, som ved reformationens indførelse var blevet den eneste tilladte.

Tidehverv blev til i protest mod den sentimentaliserede og mere og mere inderlige og kælne kristendom, der havde vundet indpas i de første årtier i det tyvende århundrede. Målet, stærkt inspireret af Luther og Kierkegaard, var en kirke, der koncentrerede sig om forkyndelsen af evangeliet frem for at dyrke fromhed og gode gerninger.

Det skete med fynd og klem og stor selvsikkerhed, og det var ikke helt tilfældigt, at en udbredt definition af Tidehverv lød: ”Gud er alt, jeg er intet, og du er idiot.”

Konfrontationskurs er en veloplagt historie om den teologiske bevægelse Tidehverv og dens udvikling, fra dens grundlæggelse i 1926 til nu.